Late er en 518 meter høj og den højeste af alle øerne her. Den producerer blandede udbrud.

Lateøen tilhører Tonga – og Kermadecøerne i Stillehavet.

Denne vulkan tilhører Subduktionsvulkantypen. Se ordet subduktion i minileksikon.

Lewotobi Lakilaki på Flores i Indonesien er en 1593 meter høj lavadome(se minileksikon),som har mange eksplosive udbrud som i 1968 dannede lahars(mudderstrømme)der krævede mange menneskeliv.

Denne vulkan tilhører Subduktionsvulkantypen. Se ordet subduktion i minileksikon.

Øen Lipari i den Lipariske øgruppe ved Sicilien er en vulkanø, som senst var i udbrud ca. år 600 f. Kr.f. Monte Pelato.

Udbrudsmaterialerne består hovedsageligt af pimpsten og obsidian. (glas – se minileksikon).

Denne vulkan tilhører Subduktionsvulkantypen. Se ordet subduktion i minileksikon.

Vulkanen Llaima i det centrale Chile gik i fredags i udbrud efter at have rystet i sin grundvold de seneste par måneder. I midte af sideste uge var der en overgang ca. 50 mindre – men mærkbare – jordskælv pr. Time. Om aftenen i fredags kunne man se mørkerøde lysglimt i lang afstand fra vulkanenes top. Fra to mindre udbrudskegler med krateråbninger – i bunden af selve vulkanens hovedkrater – fandt mange såkaldte ”strombolianske” udbrud sted(se minileksikon) hvorigennem der udslyngedes vulkanske slagger og sten.

Llaimas sideste udbrud fabdt sted i januar 2008 med lavafontæner og lavastrømme. Vulkanen har udbrud med få års mellemrum, og man har noteret årstallene siden 1640.

Udbruddet ses som et resultat af forskydningerne I de tektoniske kontinentalplader, som Sydamerika og Stillehavet ligger oven på. De herved opståede revner og sprækker baner vej for opstigende magma(lava) nedefra.

Chile har over 100 vulkaner, men de er ikke alle lige aktive – som f.eks. de vulkaner af samme type, og d.v.s. strato – eller keglevulkaner – som ligger i den vestlige del af Stillehavet og tilhører samme vulkankæde – nemlig ”The ring of fire” eller ”Ildringen”. Der er her tale om en flad underskydning af de tektoniske plader ned og ind under Chile(se pladetektonik i minileksikon), som danner tyktflydende magma ved varmeopstrømninger nede fra i jordens kappe og igen føder vulkanerne oven over på jordens overflade.

Hvis en vulkan har været i ro i længere tid – århundreder – eller årtusinder – er krystallisationen – størkningen – af smelten i magmakammeret under den skredet langt frem og processen fører til dannelsen af mineraler i hvis krystalgitter, der ikke er plads til gasser, som samler sig i restsmelten, så det indre dasmp- og gastryk stiger og kan ende i en voldsom eksplosion. Fysisk set får magmaet karakter af lys hvid aske og pimpsten. Der er tale om et kiselsyreindhold på 65 – 70 procent SiO2. Der er tre vulkanbjergarter, der kan præge en sådan eksplosion, nemlig rhyolit, rhyodacit og dacit. Rhyolit har det højeste, dacit det laveste kiselsyreindhold.

Chile har verdens højeste vulkaner.