Kawah Idjen på øen Java i Indonesien er en 2400 meter høj keglevulkan, dom har udbrud med lahars(mudderstrømme. Seneste udbrud i 1936.

Denne vulkan tilhører Subduktionsvulkantypen. Se ordet subduktion i minileksikon.

Den 1740 meter høje keglevulkan Kelut på Øst-Java er i svag virksomhed.

Typiske udbrud i Kelut er forholdsvis korte – eksplosive og producerer hede askelaviner og lahag mudderstrømme – lahars(se minileksikon).

En lavadome (lavaprop) presses langsomt højere og højere i vejret og er nu mere end 130 meter i diameter og dækker et område på 700.000 kvadratmeter. Jo større domen vokser sig, jo større risiko for eksolosioner er der.

Hvis lavadomen(proppen) kollapser, kan der opstå en kæmpeeksplosion i det stadig vandfyldte vulkankrater.

At ”Vand udvider sig eksplosivt, hvis det omdannes til damp”, er en gammel læreregel, og det er sket før ved vulkaner.

Vulkanen ligger ca. 90 kilometer fra Indonesiens anden største by Surabaya. 548 små jordskælv er registreret siden den 1. november og det betyder, at magma(lava) bevæger sig under vulkanen.

Tusinder af beboere mindre end 10 kilometer fra vulkanen er evakueret væk. Røg skyer stiger ca. en kilometer i vejret fra vulkanens krater.

I krateret findes der ca. 40 millioner kubikmeter vand, og i 1926 anlagde man tunneller for at aflede mudderstrømmene, så de ikke skulle ødelægge de mange nærliggende landsbyer på vulkanens skråninger. Udbrud i Kelut foregår som regel ved, at enorme askemasser udslynges og på sekunder omdannes til dødbringende mudderfloder, der som vandfald vælter nedad vulkanens skråninger. Derfor har man anlagt tunneller for at lede mudderstrømmene udenom landsbyerne.

I 1901 faldt der aske mindst 600 kilometer fra vulkanen. 1919 omkom 5000 mennesker mennesker – 1920 – 1951 – 1955 – 1967 – og 1990(34 omkomne) var der udbrud i Kelut.

I øjeblikket er trykket tre gange stærkere end lige før udbruddet i 1990. hvor 34 mennesker mistede livet. Den 19. oktober i fjor var der konstant registreret små jordskælv i mindst en time, hvilket signalerede, at magma presser sig på nede i vulkanen.

Flere mennesker blev hospitalsindlagt efter at have indåndet giftgasser, da de arbejde på markerne ved vulkanens fod. Temperaturen i kratersøen steg fra 32 grader til 37,4 Celsius, hvilket skyldtes varmepåvirkning nede fra.

Indonesien er det land på vores jordklode, der har flest virksomme vulkaner i verden, ca. 150 – ja faktisk flere også under havet ved kysterne.

Alene øen Java er et af af verdens tættest befolkede områder, og enhver storby her ligger i skyggen af en vulkan. Nogle af vor jordklodes mest berømte vulkaner ligger i Indonesien, såsom Krakatau(også kaldet Krakatoa), Tambora, Bromo, Kelut, Agung og Batur.

Indonesiens vulkaner ligger fordelt i det kæmpemæssige ø-rige på 13.677 øer og må ses som et produkt af dels den Indo-australske Kontinentalplades underskydning ned under den Euroasiske plade mod nord, og dels af den Pacifiske plade fra øst, altså Stillehavspladen, og man kan generelt sige, at vulkanerne her for det meste tilhører og producerer de mere sejtflydende lavatyper, hvilket bevirker, at de bliver mere eksplosive i deres udbrudsrytmer. De har tit været genstand for gudedyrkelse igennem årtusinder, ikke mindst fordi når nu mennesker ikke kunne eller havde magt over så mægtigte naturkræfter, ja så måtte der ofres til dem.

I dag har Indoneserne til trods herfor et mere afslappet forhold til deres vulkaner, og når vulkanologerne sender evakueringsvarsler ud, forlader folk på stedet deres hjem med det samme. Sagt med andre ord: De betragter vulkanerne som en naturlig ting, som man skal have respekt for.

En af de gode ting, som hollænderne gjorde i de 350 år, de herskede i Indonesien var, at de grundlagde de vulkanologiske observationsposter på mange af vulkanerne i det øjemed at kunne nå at varsko de tæt bebyggede områder, så folk kunne komme væk i tide. En anden ting, man også kan sige om hollænderne er, at efter Krakataus store eksplosive udbrud i 1883, blev der sat skub i den moderne vulkanforskning.

Kermandec og Tongaøerne består af en ø-kæde af vulkaner af hvilke de 15 betragtes som aktive, 8 undersøiske vulkaner.

Ud af dem er der Falcon Island og Late

Se navnene i verdens vulkaner

Kilauea befinder sig på ”The Big Island” – den største af Hawaii-øerne i Stillehavet. Vulkanen hæver sig som en skjoldvulkan(se minileksikon) 1222 meter over havet

Alle Hawaii – øernes bjertoppe er af vulkansk oprindelse, og deres dannelse skyldes, at de alle ligger ovenpå en enorm ”hot-spot”, d.v.s. en opstrøm af varme smeltemasser fra dybere dele af jordens kappe. Alle vulkanerne har altså fået næring fra den samme hot-spot igennem millioner af år, fordi Stillehavets havbundsplade skubber sig 11 cm i nord-vestlig retning på samme måde som et transportbånd flytter sig henover den samme opstrømmende vandhane nedefra.

Kilauea har siden 1983 været i mere eller mindre konstant virksomhed og regnes i dag for at være verdens mest aktive vulkan. Vulkanologerne kalder Kilauea for en venlig vulkan eller med rette en såkaldt rød, d.v.s. blød vulkan, hvor lavaen flyder ud uden de kæmpestore eksplosioner. Både vulkanforskere og turister kan i passende afstand se de glødende lavafontæner, mens smeltede floder af lava strømmer henover de lave skråninger. I 1911 oprettedes et såkaldt vulkanologisk observatorium på Hawaii på randen af Kilaueas store Caldera eller kratergryde, Hawaiian Volcano Observatory, et af verdens berømteste og mest moderne vulkanforskningscentre, og herfra har man lært meget om en vulkans adfærdsmønster og om mulighederne for at forudsige kommende udbrud ved målinger af vulkanens hævninger og prøver af udsivende gasser i kraterbunden.

De gamle Hawaiianere påstod, at gudinden ”Madame Pelee” havde sin faste bolig i Kilaueas Caldera, og når hun blev vred, gik vulkanen i udbrud. For at formilde hende ofrede man unge smukke kvinder til hende, og med bind for øjnene blev de ført op til kraterets rand og så kastet den i den godt 1300 grader rødglødende lavasø som et offer til gudinden. Noget som Hollywood-filmproducenter i 1950-erne har lavet adskillige film om. Det forbød kristne missionærer i begyndelsen af 1800-tallet, da de kom til øerne. Nu nøjes man heldigvis med Gin – flasker. Ifølge sagnet var Pelee datter af Jorden, hendes mor, og hun ville som lille pige helst lege i sin mors ildsted. Derfor blev hun vulkangudinde.

I øvrigt dannes der i denne type tyndtflydende gasrige lava ofte totter af tyndt spindelvævsagtigt støv, hvilket kaldes Pelee`s hår, som er en form for stenuld, der spredes af vinden, og dette stenuld blev af Finn Henriksen i 1930-erne indført til Danmark, og han startede en form for stenuldsfabrik i Hedehusene, Rockwool, der udnyttede det som isoleringsmiddel. Basaltlavasten fra Skandinavien bringes til fabrikken, og man omsmelter den i højovne samtidig med, at man presser luft ind i højovnen, og stenulden dannes.

Kilauea har en rød lavasø i bunden af sit krater, der næres af den glødende hotspotsøjle under øen. Man mener at denne plume eller hot-spot kommer helt nede fra dybere dele af jordens kappe.

Kilauea har konstant været aktiv fra 1983 og til og men nu og er det stadigvæk. Lavaen srømmer udad inden i såkaldte lavarør eller lavatunneller og ud i havet….

Kilauea befinder sig på ”The Big Island” – den største af Hawaii-øerne i Stillehavet. Vulkanen hæver sig som en skjoldvulkan 1222 meter over havet og befinder sig på 19.4 N og 155.3 W.
Alle Hawaii – øernes bjertoppe er af vulkansk oprindelse, og deres dannelse skyldes, at de alle lægger ovenpå en enorm ”hot-spot”, d.v.s. en opstrøm af varme smeltemasser fra dybere dele af jordens kappe. Alle vulkanerne har altså fået næring fra den samme hot-spot igennem millioner af år, fordi Stillehavets havbundsplade skubber sig 11 cm i nord-vestlig retning på samme måde som et transportbånd flytter sig henover den samme opstrømmende vandhane nedefra.
Kilauea har siden 1983 været i mere eller mindre konstant virksomhed og regnes i dag for at være verdens mest aktive vulkan. Vulkanologerne kalder Kilauea for en venlig vulkan eller med rette en såkaldt rød, d.v.s. blød vulkan, hvor lavaen flyder ud uden de kæmpestore eksplosioner. Både vulkanforskere og turister kan i passende afstand se de glødende lavafontæner, mens smeltede floder af lava strømmer henover de lave skråninger. I 1911 oprettedes et såkaldt vulkanologisk observatorium på Hawaii på randen af Kilaueas store Caldera eller kratergryde, Hawaiian Volcano Observatory, et af verdens berømteste og mest moderne vulkanforskningscentre, og herfra har man lært meget om en vulkans adfærdsmønster og om mulighederne for at forudsige kommende udbrud ved målinger af vulkanens hævninger og prøver af udsivende gasser i kraterbunden.