Indonesien er det land på vores jordklode, der har flest virksomme vulkaner i verden.

Alene øen Java er et af af verdens tættest befolkede områder, og enhver storby her ligger i skyggen af en vulkan. Nogle af vor jordklodes mest berømte vulkaner ligger i Indonesien, såsom Krakatau(også kaldet Krakatoa), Tambora, Bromo, Kelut, Agung og Batur.

Indonesiens vulkaner ligger fordelt i det kæmpemæssige ø-rige på de 13.677 øer og må ses som et produkt af dels den Indo-australske Kontinentalplades underskydning ned under den Euroasiske plade mod nord, og dels af den Pacifiske plade fra øst, altså Stillehavspladen, og man kan generelt sige, at vulkanerne her for det meste hører og producerer de mere sejtflydende lavatyper, hvilket bevirker, at de bliver mere eksplosive i deres udbrudsrytmer. De har tit været genstand for gudedyrkelse igennem årtusinder, ikke mindst fordi når nu mennesker ikke kunne eller havde magt over så mægtige naturkræfter, ja så måtte der ofres til dem. I dag har Indoneserne et afslappet forhold til deres vulkaner, og når vulkanologerne sender evakueringsvarsler ud, forlader folk på stedet deres hjem med det samme. Sagt med andre ord: de betragter vulkanerne som en naturlig ting, som man skal have respekt for.

En af de gode ting, som hollænderne gjorde i de 350 år, de herskede i Indonesien var, at de grundlagde de vulkanologiske observationsposter på mange af vulkanerne i det øjemed at kunne nå at varsko de tæt bebyggede områder, så folk kunne komme væk i tide. En anden ting, man også kan sige om hollænderne er, at efter Krakataus store eksplosive udbrud i 1883, blev der sat skub i den moderne vulkanforskning.

Johannes V. Jensen skriver om Javas vulkaner:

”Vældig er Java, en ø som Jorden synes at have sat til side til sine skorstene, landskabet fortoner sig med de ene himmelstræbende vulkan efter den anden, høje fuldkommen regelmæssige pyramider med toppen foreflygtiget op i tropeskyerne og lige så skønne i formen som det japanske nationalbjerg Fujiyama.”

Irazu i Costa Rica er en 3452 meter høj vulkan med freatiske udbrud(se minileksikon), hvoraf et i 1967 dannede lahars(se minileksikon), hvilket gjorde, at mange mennesker omkom i mudderstrømmene.

Det er ikke kun Vesuv, der truer Napolibugten.

En jordrystelse fandt sted den 5. april på øen Ischia kl. 13.16 og lokaliseret i en dybde af 5 – 6 kilometer under vulkanen Epomeo.

Den 45 kvadratkilometer store og 800 meter høje vulkanø Ischia(den grønne Ø) ved Napoli i Syd – Italien ligger ca. 30 kilometer sydvest for Napoli og er dannet af tuflag – forvitret vulkansk aske – i forbindelse med opløftning af undergrunden ved udbrud fra øens gamle vulkaner, der har mange kratere.

Et smalt magmakammer – med flydende magma (lava) befinder sig under øen og opvarmer undergrunden og danner varme kilder.

Det seneste udbrud på øen fandt sted i februar 1302 e. Kr.f. efter at have været i ro i ca. 1000 år og var eksplosivt. Øens indbyggere blev overrasket, da et nyt krater med en diameter af 500 meter åbnede sig midt i tæt beboede egne, og mange dyr og mennesker omkom ved bl.a. svovldioxidgasudslip. Pimpsten(surt lavaskum) og askeskyer hævede sig, og glødende lava strømmede ud.

Siden har der ikke været udbrud, men jordskælv og jordrystelser fra tid til anden.
Det værste jordskælv fandt sted den 28. juli 1883 og dræbte 2213 af øens beboere. Skiftende hævninger og sænkninger af jordens overflade beviser, at magma bevæger sig under jordoverfladen.

En anden jordrystelse fandt sted kl. 12. 40 den 14. februar på styrke 2,3(svagt) under vulkanen Vesuv, der ligger syd for Napoli, og epicentret lå i en halv kilometers dybde. Den 19. februar fandt en anden rystelse sted ved krateret ”Solfatara” (d.v.s. svovludslip) – vest for Napoli – kl. 13.48 lokal tid – på styrke 1,6 og lokaliseret til ca. 3 kilometers dybde under jordens overflade.

Øen Ischia i Napolibugten består af en 792 meter høj vulkanhorst – altså en opad presset eller løftet – blok hævet ved vulkansk aktivitet igennem forhistorisk og historisk tid. Det seneste udbrud fandt sted i årene 1301-1302 e. Kr.f.

Vulkanøen Island – den mest spetakulære vulkanske ø i Nordatlanten – er dannet for godt 40 – 50 millioner år siden og ligger på en enorm hot-spot eller “plume”(se minileksikon).En ca. 100 kilometer bred og 600 kilometer dyb opadstigende varmestrøm bringer lava op og nærer øens mange vulkaner. Af øens mange vulkaner er de kendteste: Hekla – Askja – Katla – Grimsvøtn – Laki – Threngslaborgir – Surtsey – Heimaey

Se navne i verdens vulkaner.