Kilde Ritzau:

Sinabung-vulkanen på øen Sumatra i Indonesien er i udbrud og slynger aske flere kilometer op i luften.

Der er ifølge myndighederne ingen fare for liv eller ejendom, og der er ikke udstedt ordrer om evakuering af områder tæt på vulkanen. Der er dog oprettet en sikkerhedszone i en radius på fem kilometer omkring vulkanen.

Der er foreløbig heller ikke meldt om forstyrrelser for flytrafikken.

Den 2.460 meter høje vulkan var inaktiv i flere århundreder, men den gik i udbrud i 2010, hvor to mennesker mistede livet.

Siden har der været sporadiske udbrud, og to større udbrud i 2014 og 2016 kostede mindst 23 mennesker livet. Over 2000 familier er de seneste år blevet evakueret fra området som følge af udbrud.

»Der er ingen tegn på øget fare,« skriver Indonesiens geologiske myndighed i en erklæring.

.Vulkanen har udspyet aske i op til fem kilometers højde.

Der er omkring 130 aktive vulkaner i Indonesien. Indonesiens øer ligger på Stillehavets såkaldte »ring af ild,« hvor kontinentalpladerne mødes og forårsager kraftig vulkansk og seismisk aktivitet.

Udbruddet tirsdag er det andet i landet i denne uge. Vulkanen Merapi på hovedøen Java udspyede mandag lava og aske.

Indonesien, der har omkring 255 millioner indbyggere, er verdens største øgruppe. Udover Sumatra, Java, Sulawesi, Bali og Kalimantan på Borneo består landet af 13.677 mindre øer.

/ritzau/AFP

Kilde: vulkaneksperten.dk 

Vulkanen har ikke været i udbrud i de sidste 400 år  indtil år 2010, men viser nu kraftig aktivitet selvom der længe har været udstrømninger af vulkanske gasser. Vulkanen består af fire krateråbninger, hvor igennem lava er strømmet ud igennem i de forrige udbrud.

De indonesiske myndigheder holder vulkanen under streng observation.

Indonesien er det land på vores jordklode, der har flest virksomme vulkaner i verden, ca. 151. Alene øen Java er et af af verdens tættest befolkede områder, og enhver storby her ligger i skyggen af en vulkan. Nogle af vor jordklodes mest berømte vulkaner ligger i Indonesien, såsom Krakatau(også kaldet Krakatoa), Tambora, Bromo, Kelut, Agung og Batur.

Indonesiens vulkaner ligger fordelt i det kæmpemæssige ørige på de 13.677 øer og må ses som et produkt af dels den Indo-australske Kontinentalplades underskydning ned under den Euroasiske plade mod nord, og dels af den Pacifiske plade fra øst, altså Stillehavspladen, og man kan generelt sige, at vulkanerne her for det meste hører og producerer de mere sejtflydende lavatyper, hvilket bevirker, at de bliver mere eksplosive i deres udbrudsrytmer. De har tit været genstand for gudedyrkelse igennem årtusinder, ikke mindst fordi når nu mennesker ikke kunne eller havde magt over så mægtigte naturkræfter, ja så måtte der ofres til dem. I dag har Indoneserne et afslappet forhold til deres vulkaner, og når vulkanologerne sender evakueringsvarsler ud, forlader folk på stedet deres hjem med det samme. Sagt med andre ord: de betragter vulkanerne som en naturlig ting, som man skal have respekt for.

En af de gode ting, som hollænderne gjorde i de 350 år, de herskede i Indonesien var, at de grundlagde de vulkanologiske observationsposter på mange af vulkanerne i det øjemed at kunne nå at varsko de tæt bebyggede områder, så folk kunne komme væk i tide. En anden ting, man også kan sige om hollænderne er, at efter Krakataus store eksplosive udbrud i 1883, blev der sat skub i den moderne vulkanforskning.

Johannes V. Jensen skriver om Javas vulkaner:

”Vældig er Java, en ø som Jorden synes at have sat til side til sine skorstene, landskabet fortoner sig med de ene himmelstræbende vulkan efter den anden, høje fuldkommen regelmæssige pyramider med toppen foreflygtiget op i tropeskyerne og lige så skønne i formen som det japanske nationalbjerg Fujiyama.”

Læs bogen: “Indonesiens ildøer”, der udkom i januar 2021.

Jorden ryster i Island.

Siden sidste onsdag har godt 10.000 jordskælv rystet Island. Det stærkeste var på 5,7 på Richterskalaen – jordskælvsskalaen, der går fra styrke 0 til 10 – og kunne mærkes i hovedstaden Reykjavik. Heldigvis forholdsvis svage men mærkbare jordrystelser. “Mange indbyggere arbejder hjemme for tiden” udtaler Benedikt Halldorsson, professor på Islands Universitet og Meteorologiske Institut. “Vi er vant til jordskælv her i vores land og ved, at vi ikke bør stille tunge vaser eller bøger på hylder over vores senge”, siger han. 

Det startede sidste onsdag med et mærkbart skælv i Reykjavik, det fik gaderne i Reykjavik til at dirre Benedikt Haldorsson fortsætter: “Det ser ud til at fortsætte. I fredags var der en stille periode, men så begyndte det igen. Hvornår det stopper er endnu svært at sige mere om. De fleste af denne her type jordskælv stopper på et eller andet tidspunkt men fortsætter indtil det til sidst dør ud. Jorden skal af med sin indestængte energi.”

Jordskælvene her i øjeblikket deres epicenter på Reykjanæshalvøen sydvest for hovedstaden Reykjavik. Benedikt Haldorsson udtaler videre: “Jordskælv er vores dagligdag. Vi bor midt i en jordskælvszone og det betyder, at vi er forberedte på rystelser og har et strengt bygningsreglement i forhold til at jordskælvssikre vore huse, og vi lærer i skolen, hvordan vi skal forholde os, når der kommer jordskælv”. 

På Tingvallasletten kan man stå på den Amerikanske Plade og kigge over på den Euroasiske Plade på den anden side af kløften. I denne kløft – revne – ligger de fleste af Islands vulkaner, der er aktive og ca. med 5 – 6 års mellemrum sker der vulkanudbrud i en eller anden af landets vulkaner.

Copyright: Benedikt Halldorsson.

Herunder min artikel om Islands vulkanske dannelse og de to kontinentalpladers bevægelser.

Der er to årsager til, at Island er dannet vulkansk og ligger i en jordskælvszone:

1: Island ligger på den spaltezone, der danner grænsen imellem de to store kontinentalplader – den Amerikanske og den Euroasiske, der bevæger sig væk fra hinanden  med få cm om året og herved opstår de spændinger, der udløses i form af jordskælv og er også årsag til den vulkanske aktivitet landet er opbygget af igennem 55 millioner år. På den vestlige side trækker den Nordamerikanske kontinentalplade USA længere og længere væk fra Europa, og på den anden side af revnen trækker den Euroasiske Plade, hvor Europa ligger sig østpå. Så man kan sige, at Island langsomt er ved at revne og dele sig i to øer engang.

2: Island ligger på en hot – spot, dvs. en bred søjle af opadstigende varme smeltemasser fra dybere dele af jordens kappe.

Island er et af de mest spændende lande, hvis man vil se på vulkaner. I skolen lærte vi, at Island var modsætningernes land med på den ene side isen og på den anden siden ildens land på grund af de mange vulkaner. Vi finder her en fascinerende natur. Der er ikke noget at sige til, at Island blev døbt “Isens land” efter de mange isbræer og jøkler, som findes på bjergene, men i og for sig kunne man godt have kaldt Island for “Ildlandet” efter de mange vulkaner. Heklafjeldet, eller mere nøjagtigt “frøken Hekkenfeld”, gjorde Island berygtet ved det første store udbrud i året 1104, hvor Island kun havde været beboet i nogle få hundrede år. Glødende klippestykker på størrelse med huse, fluorgiftig aske, der forgiftede græsmarkerne, så al kvæget døde, giftige dampe og gasskyer kvalte alt levende. Sådan gik det til, at Hekla fik tilnavnet: “Djævelens bolig”. Islændingene selv var ikke i tvivl, og alligevel var deres opmærksomhed ikke rettet så meget mod deres vulkaner, som vi danskere, både under og efter danskertiden.

Jeg har undret mig over, at de Islandske sagaer ikke omtaler vulkanerne mere end kun et sted, nemlig i Ragnarok, der henviser til Vølvens spådom, om verdens skabelse og undergang i ild og røg, og guderne vender tilbage til den verden, hvorfra de kom. Faktisk kan vi drage paralleller til Johannes Åbenbaring fra vores Bibelhistorie og alle de store verdensreligioner osv. om både undergang og genskabelse. Jeg har tit spurgt islændingene, hvorfor de fra gammel tid ikke har flere skriftlige beretninger om vulkanerne, og svaret har altid været: “Fordi vi betragtede vores vulkaner som ondskaben selv, og munken Julius Cæsar Recuptus omtaler i sit vulkanologiske værk fra 1647, at Hekla er nedgangen til Helvede, som Gud i fælles aftale med Djævelen har ladet stå åben til skræk og advarsel for alle de syndige mennesker”.

Jeg bliver ofte spurgt om, hvor mange vulkaner Island har. Tallet er ca. 30 navngivne aktive vulkanske systemer, men sandheden er faktisk, at det er uvist. Grunden er, at der ofte dannes nye kratere og sprækker i jorden, når kontinentalpladerne bevæger sig fra hinanden, hvilket sker med 2 cm. om året, og Island er dannet ovenpå den Midtatlantiske Ryg, hvor lava (magma indeholdende gasser) igennem næsten 40 millioner år har opbygget nyt land ved at opbygge lag på lag af nye størknede lavastrømme.

Det er et af de få steder på vores klode, hvor vi med det blotte øje kan se disse sprækker, hvor pladerne trækker sig fra hinanden. Ellers foregår det dybt nede på bunden af verdenshavene, 5 kilometer under havets overflade kloden rundt, dog på jordens overflade i den Østafrikanske Gravsænkning “Rift Valley”, et af de få andre steder, hvor man kan se et kontinent knække midtover og trække sig fra hinanden og den smeltede lava trænge op og danne vulkaner.De mægtige varmeopstrømninger i jordens kappe er skyld i bevægelserne af kontintalpladerne. Man kan egentlig godt sige, at Island bliver flået midt over – eller revet op med rode – og ved Tingvallasletten ses tydeligt den Amerikanske plades dybe skrænt og på den anden side af sletten den Europæiske pladegrænse. Da jeg i 1980’erne under den Kolde Krig stod med danske rejsegæster ved Tingvellir, sagde jeg altid til dem: “Her ser I et tydeligt bevis på, at Øst og Vest ikke kun politisk er uenige, men heller ikke geologisk kan med hinanden. De trækker sig i hver sin retning med 2 cm om året”.

Hekla

At der på Island befinder sig så mange virksomme vulkaner skyldes dels, at landet ligger midt på den samme sprækkezone, der fortsætter længere ned gennem Atlanterhavet til Azorerne, Canarieøerne og Kap Verde, men også at Island ligger på en såkaldt “Hot-spot”, og det betyder igen, at der under hele Island befinder sig en kæmpesøjle af opadstigende hedt materiale, som samler sig i et enormt magmakammer – “en enorm lavasuppegryde” 400 kilometer dyb – som fra Skagen til Kruså. Denne enorme beholder af smeltede stenmasser er skyld i vulkanudbrud ca. hvert femte år et eller andet sted oven over på jordens overflade og danner nyt land og bygger Island større, og hver gang pladerne rykker sig lidt, mærker man det som et jordskælv på jordens overflade.

I 1915 var den tyske forsker Alfred Wegener en af de første, der ved at kigge på et verdenskort havde lagt mærke til, at jordens kontinenter passede sammen som brikker i et puslespil. Vi skal helt frem til 1960-erne, hvor vi blev klar over, at det nu også måtte være sådan, og et af de tydeligste beviser ser man med det blotte øje på Island. Specielt efter Surtseys dannelse i 1963 og senere udbruddet på Heimaey i 1973, da man oprettede det Store Nordiske Vulkanologiske Institut i Reykjavik, og herfra holder man nu hele Islands undergrund under opsyn, hvilket er vigtigt, da der kan opstå nye vulkansprækker så godt som overalt.

Ragnarok i år 1973

Klokken var lidt over 23 den 22. januar 1973, da det sidste lys slukkedes i familien Haraldur Hannessons hus, der lå nærmest den gamle vulkan Helgafjeld på Heimaey, den eneste beboede af Vestmannaøerne. Omtrent kl. 1.55 om natten løftede fru Hannesson sit hoved fra puden. Hun var ikke straks klar over, hvad der havde vækket hende, indtil hun så et mørkerødt flammeskær gennem vinduet. Hurtigt kom hun ud af sengen, mens hendes mand stadig sov dybt. Hun skyndte sig neden under til telefonen. Hun drejede nul. Der gik en halv snes sekunder, inden røret blev taget i den anden ende. “Det brænder et eller andet sted herude på helgafjeld, dvs. Det Hellige Fjeld, jeg kan se ildfontæner fra mit soveværelsesvindue. Fru Hannesson var forbavsende rolig. Hun havde næppe slået alarm, før den første brandsprøjte var på vej. Således blev det fru Hannesson, der uden at vide det, slog alarm om vulkanudbruddet. Brandslukningsfartøjerne satte kurs mod det formodede brandsted med hylende sirener og fandt selve jorden brændende. Vulkanen Helgafjeld var vågnet op efter mere end 5000 års søvn og havde åbnet en to kilometer lang sprække i jorden og fra 40 skorstene sprøjtede glødende lavafontæner højt til vejrs. Voldsomme eksplosioner sendte store klippeblokke til vejrs sammen med vulkansk aske og pimpsten, dvs. lavaskumsprøjt, der nu faldt buldrende og bragende ned over folks hustage i byen på Heimaey.

Mennesker mod naturen på Heimaey

Evakueringen fandt gnidningsløst sted, tre højgravide kvinder faldt om i gaderne og fødte børnene midt på fortovet – de lever i bedste velgående i dag. Ved 9-tiden næste morgen var de godt og vel 5.000 indbyggere evakueret i fiskerkuttere til Reykjavik. Allerede det første døgns tid efter udbruddets start vendte skibene tilbage for at transportere bohave, møbler, fiskegrej og alt af værdi væk fra øen. Der var pendulsejlads en uges tid mellem Reykjavik og Heimaey. Man frygtede bl.a. for, at havneindsejlingen skulle lukkes af den nye fremadvæltende lavastrøm. Det skete heldigvis ikke.

For første gang i historien er det lykkedes for mennesker at standse en halvstørknet tyktflydende lavastrøm, men det kan kun gøres, når de rette betingelser er til stede. Ved at komme iskoldt vand fra det nærliggende ocean på den i forvejen efterhånden afkølende lavastrøm, som herved dannede en barriere mod den nye fremadvæltende lavastrøm bagved igen. Derved kunne man ændre lavaens retning.

Hjemme igen

Mange hævdede bagefter, at øen aldrig mere ville blive beboet, da flere hundrede huse var dækket af aske og lava, men man tog fejl. Vulkanen faldt til ro igen i juni samme år, og godt 4.600 ud af de lidt over 5.000 indbyggere flyttede tilbage til den vigtigste og rigeste af Vestmannaøerne med de så livgivende fiskeribanker. I dag – næsten 41 år efter udbruddet – hedder det: “Er du født før udbruddet eller efter udbruddet?”. Vulkanen har givet gratis jordvarme til byen og varmt vand og en nu langt bedre smal havneindsejling, så de kolde Atlanterhavsstorme om vinteren ikke kan ødelægge skibene. Over den lange vulkansprække, der opstod den uhyggelige vinternat i 1973, blev der ved udbruddet opbygget en ny vulkankegle. “Ildfjeld” er den døbt – en ca. 200 meter høj bjergkegle, og med mine gæster bestiger vi selvfølgelig krateret og samler lavastøv og -sten med hjem til de potteplanter, der ellers ikke vil gro. Vulkansk jord er jo yderst frugtbar. Island ligger normalt for langt oppe i Atlanterhavet til, at jorden er frugtbar på stedet. Men prøv at tage den med hjem og brug den til potteplanterne. Prøv det! Jeg lyver ikke.

Heimaey blev 20 % større efter udbruddet, da den nye lava tilførte øen nyt land.

Her fødes Europa og i fremtiden vil der danne sig nye vulkanøer fra havbunden ud for Island.

Vulkaner har kvindenavne

Mange  islandske vulkaner har kvindenavne. Normalt kigger kvinder vredt på mig, når jeg siger det i mine foredrag, men sagen er, at det er en kvindes lod at føde et barn – og det svarer til det nye frugtbare land. Jorden er identisk med kvinden, frugtbarheden og det skønne. Kvinden er selve jorden. Det ser vi i den græsk-romerske gudemythologi – ja over hele jorden. Vulkanbjerge er skønne og guddommelige som kvinder. Uden kvinder eller vulkaner var vi intet. Den ældste jordskorpe er skabt af størknet lava fra vulkaner. Ilten som er dannet i jordens atmosfære, og havet i verdenshavene gennem millioner af år, er kommet ud af vulkanerne som gasser. 90 % af vores menneskekroppe består af vand og mineraler, som intet levende kan undvære. Atlanterhavssprækken, der går nede på bunden af Atlanterhavet, og som Island ligger ovenpå, går jordkloden rundt syd om Afrika, gennem det Indiske Ocean og op gennem Stillehavet. Her siver vulkanske gasser ud med opløste mineraler i sig, og den ældste form for liv på jordkloden hævdes nu af flere og flere at stamme fra disse såkaldte “sorte skorstene”.

Intet levende liv på jorden uden vulkaner eller kvinder, og så behøver vi ikke sige mere om det. Alle islandske vulkaner har kvindenavne, Hekla, Katla, Laki Krafla, Helgafjeld, Surtsey osv.

For mig er den skønneste af alle islandske vulkankvinder Hekla (navnet kommer egentlig af hætte, fordi der altid hænger en hættesky over vulkanens top), som jeg første gang så en sommeraften i 1974. Jeg husker det som var det i går.

Citat fra Henning Andersens bog “Hekla Islands Dronningevulkan”:

“Hver gang jeg ser Heklafjeldet, da drages jeg mod dig du smukke kvinde
din ild du gemmer i dit dyb.
Indtil en skønne dag måske”….

Når Hekla har sine store udbrud, dannes der op til 75.000 kubikmeter aske pr. sekund. Dette siger noget om de enorme kræfter, der eksisterer i en eksplosiv vulkan som Hekla.

Jules Verne i “Rejsen til Jordens Indre” fra 1864:

“Stig ned i Snefellsjøkelens krater, som skyggen af Scartaris kærtegner før den første juli, og dristige rejsende, du vil nå frem til Jordens midte. Det gjorde jeg. Arne Saknussemm”.

Den mest urealistiske af alle Jules Vernes bøger, men romantisk og elskelig. Varme og trykforhold i det indre af jorden vidste man ikke meget om, da Jules Verne skrev sin roman.
Om Islands og Surtseys dannelse.

“Dybt nede på Atlanterhavets bund skete der noget for 40 millioner år siden. Det var før der var mennesker på jorden. Langs denne linje eller sprækkezone, åbnede der sig en bred spalte, hvorfra der strømmede rødglødende lava ud. Da lavaen var ca. 1100 grader varm, sendte den søjler af damp op gennem de adskillige tusinde meter havvand. Der stod skyer af vanddamp op over det urolige Atlanterhavs overflade. En skønne dag, som årmillionerne gik, nåede de
gentagne lavaudbrud havoverfladen, og en klump sort nystørknet lava stak sit våde klippehoved op af havet. Moder Jord havde nået havets overflade. En fugl fløj tilfældigt henover lavaklippen og tabte en klat, og livet begyndte”…

Her skabes Europa…

Surtsey

På samme måde i årene 1963-67 blev verden vidne til, at en ny ø, Surtsey blev dannet syd for Vestmannaøerne. Tidligt om morgenen så forbisejlende fiskerkuttere damp- og røgskyer stige op foran næsen af deres skibe og døde kogte fisk lå i havet. I løbet af en time stod høje dampskyer op og en undersøisk vulkan var i udbrud og dannede en flere hundrede meter høj ø af det udslyngede aske- og lavamateriale. Surtsey, efter “Surtur, der bringer sit ild- og flammesværd med sig gennem Ragnarok og udsletter alt”, blev øen døbt. I dag er øen forskningsområde, og ingen må gå i land – bortset fra forskere, der skal betragte livetsopståen på en nyfødt ø.

Islændingene

Jeg kan ikke skrive om Island uden at nævne de brave islændinge, som jeg siden 1974 er kommet til at sætte stor pris på, fordi de kan og tør gøre det, som vi andre normalt har svært ved. Noget af det første jeg i sin tid lagde mærke til ved dem var deres lovlydighed. Man tager pænt sine sko af, hvis man kommer på besøg i et hus. Drikkepenge kendes ikke, hvilket mange danskere hader at give. Jeg kender til det som rejseleder. Hvad skal de også med det med de priser og lønninger, de har? 300.000 mennesker på en lavaø, der er næsten tre gange så stor som Danmark rent arealmæssigt. Når en islænding har oparbejdet et firma i ca. 10 år, og det går godt, sælger han det ofte, går ned i sin bank og siger: “Kan jeg låne 100 millioner?”. Bare for at prøve noget nyt. Som et fuglepar, der skubber deres unge ud af reden på den stejle klippeskrænt, hvorfra den så enten falder ned og dør – eller kan flyve med det samme. De er venlige, men bestemte. Jeg husker, da jeg engang som guide kørte Island rundt med en gruppe danske pensionister, hvor den ene kastede en tændstik i den øde lavamark. Min islandske chauffør gik hen og samlede den op og sagde stille: “Sådan gør vi ikke her”.

Islændingene er glade for, at danskerne har givet dem deres håndskrifter tilbage igen. I 1600-tallet var København Islands hovedstad, og de havde intet andet fra deres fortid end håndskrifterne. Forholdet blev tydeligt forbedret til Danmark. I dag taler man om, at hvis der skal holdes et møde mellem israelere og arabere, vil Hekla islændingene gerne gøre det som i 1986, hvor Gorbatjov og Reagan mødtes.

Endelig arbejder islændingene hårdt. Både mænd og kvinder med små børn. Ofte 40 timer om ugen. Der er dyrt, og de er ikke bange for at bruge penge. Bøger koster mere end her, men de køber flere og læser mere, end vi gør her i Danmark. Det har noget at gøre med de lange vinternætter, hvor man fra gammel tid har læst bøger, generation efter generation. Fremmedord vil man heller ikke finde sig i sniger sig ind i det islandske sprog. Man holder fast i sin kultur.

“Jeg kan – jeg vil – jeg gør” islandsk citat.
“Det skal nok gå alt sammen”…

En dyb finanskrise eller et vulkanudbrud kan ikke slå en islænding af pinden.

“Hvorfor så stort ståhej for aflyste fly”…

Fordelene dominerer og overvinden frygten for naturkræfterne. 90 % af alle islandske hjem opvarmes af geotermisk energi. Turbinerne fremstiller elektricitet.

Copyright: vulkaneksperten Henning Andersen

Tlf. 20764247.

Onsdag den 17. februar 2021:

Europas højeste og mest virksomme vulkan er i udbrud igen. Jeg følger situationen med vulkanobservatoriet i Catania på Sicilien, hvor de konstant overvåger Etna. Det ser dog ikke ud til at blive et større udbrud og virksomheden finder sted i vulkanens top, hvorfra lava flyder ned ad skråningen men langtfra nærmere bebyggelser. Der er tale om såkaldt “stromboliansk” vulkanaktivitet igennem krateret, hvilket betyder, at der er tale om forholdsvis mindre kraftige eksplosioner, der regelmæssigt og konstant slynger løse sten og aske i vejret, hvilket er godt for trykforholdene inde i vulkanen.

Fakta om Etna:

Etna ligger i Italien på Siciliens østkyst.

Navnet Etna betyder brændt eller brændende.

Sicilianerne kalder Etna for Mongibello, der igen stammer fra det arabiske ord: ”gibel” Utlamat, hvilket igen betyder ”Ildens bjerg”.

Etna er Europas mest virksomme vulkan og efter Kilauea på Hawaii, der har været konstant aktiv siden 1983, så bedømmes Etna i dag for at være verdens anden mest aktive vulkan.

Etna er Europas højeste vulkan og hæver sig 3.350 meter over havet og har et grundareal på ca. 1300 km2., dvs. på størrelse med Lolland-Falster for at sammenligne med en dansk målestok.

Etnas nuværende kegle er opbygget af sine udbrudsprodukter indenfor for de seneste. 600.000 år, men de første udbrud begyndte for næsten 2 millioner million år siden.

Etna er en sammensat vulkantype, dvs. både en skjoldvulkan som et bredt fladt skjold forneden, da de første udbrud i fundamentet af Etnas vulkankegle bestod af mere tyndtflydende lavastrømme, men foroven og helt op til toppen, er keglen mere stejl i det, en såkaldt stratovulkan, dvs. den er her opbygget af skiftevis lag af løse udbrudsprodukter som aske og slagger blandet med størknede lavastrømme, som er strømmet ud fra Etnas kratere fra toppen af vulkanen.

Etnas vulkanologiske historie viser, at vulkanen er bygget op i mindst otte forskellige udbrudsfaser, der hver for sig har dannet en vulkankegle ved sine udslyngede produkter i de nederoderede eller sammenstyrtede rester af den forrige vulkan. Den nuværende vulkankegle er ca. 8000 år gammel. Studierne af afsætningerne i vulkanens kegle tyder på, at der er en bestemt rytme i den vulkanske aktivitet således, at hver udbrudsperiode på et tidspunkt bliver mere eksplosiv, hvorved en del af vulkantoppe bortsprænges eller synker ind. Herved dannes der en caldera (kraterindsynkning), som vi ofte ser i tilfældes efter stærke vulkanudbrud.

Etna har 4 kratere i toppen, der alle er aktive foruden flere hundrede sidekratere på Etnas skråninger, ”Etna unger”, som de lokale beboere kalder dem. Lavaen kan flyde her ud igennem, hvis gas og damptrykket ikke er stærkt nok inde i hovedkanalsystemet.

Etnas typiske udbrud er ‘små’ i den forstand, at de typisk sker ved at lavaen eksploderer op som fontæner fra topkrateret. Det er også dét, der sker i øjeblikket. Andre gange løber lavaen blot ned af vulkanens sider.

De helt store udbrud sker, når gastrykket ikke er højt nok til at sende lavaen op af topkraterne, der befinder sig øverst i vulkanen, men i stedet slår hul i siden af vulkanen. I sådanne tilfælde kan lavaen komme meget tættere på de beboede områder omkring vulkanen.

Etnas lavatype er den mørke Basalt. Firs procent af jordens vulkaner producerer basaltlava, som er fattig på kiselsyre, ca. 45 – 49 % kiselsyre, der igen er et grundstof, som sammen med ilt udgør hovedbestanddelen af jordens øverste skorpe. Det er ikke en syre, som man før troede, men en metalilte.

Etnas basalt indeholder natrium og kalkaflejringer og har en temperatur på ca. 1100 graders Celsius, når den strømmer ud i et udbrud og er mørk i det, når den størkner.

Etna er siden 1971 blevet mere virksom i sin udbrudscyklus.

Udbrud i historisk tid: I år 196 og i 122 f.Kr.f. blev Catania oversvømmet af lava. 1169, 1329, 1436, 1669, der var det voldsomste i nyere historisk tid, hvor adskillige landsbyer blev begravet i lava og flød ned over dele af Catania og ud i havet. I 1928 blev byen Frascali på Etnas østflanke begravet i lava. Der var udbrud i 1951, 1982, 1986, 1991 og igen et mere kraftigt udbrud i 2001 og i årene siden hen og indtil nu er Etna særdeles virksom.

Etnas nedre skråninger er beboet af over 1 million mennesker i byer og opdyrkede vinmarker, frugtplantager og olivenlunde og oven over skove indtil 2000 meters højde, hvorfra alt er lava og aske.

Kilde: www.vulkaneksperten.dk – Henning Andersen og Vulkanolog Boris Behncke, Instituto Nazionale di Geofisica e Vulkanologica, Osservatorio Etneo, Piazza Roma 2, 95125 Catania, Italia. www.ct.ingv.it

Min anden artikel:

Etnas vulkankegle er bygget op af sine udbrudsprodukter for “små” 600.000 år siden, men for over 2 millioner år siden begyndte vulkanvirksomheden øst for selve den nuværende vulkankegle på bunden af havet, først som en undersøisk vulkan, der siden har bygget sig op fra havbunden ved gentagne udbrud. Det afrikanske kontinent presser sig fra syd mod nord med ca. 2 cm om året og er årsag til, at hele Middelhavsregionen og Alperne, og alle bjergene plus de mange vulkaner i Italien o.s.v. dannes ved denne pladeforskydning. Ud af de ca. 900.000 jordskælv, der finder sted om året på hele vores jordklode, sker de ca. 100.000 alene i hele Middelhavsregionen, hvoraf de ca. 200 kan mærkes og heldigvis kun få er mere alvorlige og skaber værre skade. Vi ser altså her en stor geologisk livsproces, og årsagen til den livlige jordskælvs- og vulkanvirksomhed skyldes atter de enorme varmeopstrømninger i jordens kappe og ydre jordkerne, der befinder sig uden om den indre hede jordkerne. Alt som er varmt stiger til vejrs og koldt synker nedad. Dette danner disse varmestrømme i kappen, og en sådan opstrøm tager i tusindevis af år, men er mere eller mindre konstant.

Vi ved nu, at Etna og hele Sicilien dels ligger oven på den Afrikanske Kontinentalplades neddykning – subduktion – ind under Italien fra syd, hvilket også er tydeligt både natur og klimamæssigt at se og føle. Sicilien ligner mere Afrika end Italien.

For at gøre Etnas vulkanvirksomhed endnu mere indviklet, finder vi udfor Siciliens østkyst en enorm gravsænkning, der må sættes i forbindelse med Maltagraven, eller nærmere begyndelsen til en udvidelseszone, lig den, der har dannet vulkanerne på Island i midten af Atlanterhavet. Dette forklarer også hvorfor Etnas topkratere gradvist er rykket fra øst mod vest i de sidste hundredtusindevis af år.

Den næste årsag til Etnas livlige vulkanvirksomhed har man allerede for årtier forklaret som begyndelsen til en “Hot-Spot vulkan” – lig Hawaii-øerne i midten af Stillehavet, hvor en konstant eller bredere opstrømning af magma (græsk ord for smeltet stenmasse inde i jorden så længe den indeholder opløste gasser i sig) – altså smeltet lava (italiensk ord for stensmelte). Det svarer nogenlunde til, hvis man lader en vandhane udgylpe vand mere eller mindre konstant. Vi må heller ikke glemme, at Etna har været i mere eller konstant virksomhed de sidste 3000 år – den tid mennesker har boet der – og haft udbrud med intervaller fra få til 10 års mellemrum. Et af de kraftigste udbrud i gammel tid var det, som fandt sted i år 122 f. Kr.f., men senere i historisk tid må 1669-udbruddet betegnes som det største, hvor lavaen overstrømmede store dele af byen Catania, som ligger ved vulkanens østlige fod og i dag er Siciliens anden største by. Karakteristisk for Etna er, at topkrateret i ca. 3350 meters højde er konstant åbent for damp- og gasudtrømning, og i de fleste udbrud, hvor altid gastrykket er størst i begyndelsen, sprøjter lavaen til vejrs i høje fontæner, men kan også glide ned ad vulkanflanken, men som regel ikke ret stærkt. Men værre er, når gastrykket ikke er stærkt nok til at løfte den smeltede lava ud igennem vulkanens topkrater, men slår en revne på siden i måske 500 – 2000 meters højde og hvorfra lavaen strømmer ud og er nærmere de bebyggelser i nærheden. Dette sker og er sket gang på gang ved Etnas udbrud.

Den nederste del af Etnas vulkankegle er opbygget som en skjoldvulkan(som et bredt skjold) 40 x 60 kilometer, mens den øverste del er en stejlere stratovulkan(keglevulkan). Etnas lavatype er lig den, som kommer op fra jordens kappe, men med den forskel, at der er natrium og kaliumaflejringer i den, og det bliver blandet med basaltlavaen, når den passerer op gennem den øverste del af jordskorpen.

Etna er 3300 meter høj og den største vulkan i Europa. Etnas vulkanmassiv er opbygget i tre faser: 1 Calanna Trifoglietto 1, 2 Trifoglietto 2 og den nye vulkantop Mongibello, som udgør vore dages Etnamassiv. Der er taler om tre vulkaner, som er opbygget i det samme udbrudscenter. Der har været konstant virksomhed, afbrudt af en række effusive udbrud f.eks. 122 e. Kr.f., da Catania blev udslettet af lava, i år 1381 hvor lava igen flød ud i havet, i år 1669, hvor dele af Catania blev oversvømmet i lava. Desuden blev 12 andre landsbyer begravet i lava. Siden har udbrud fundet sted i 1886, 1892, 1910, 1923, 1928, da Mascali blev begravet i lava, 1950, 1959, 1964, 1971, 1974, 1988, 1993,og 2001 – 2002.

Langsomme hyppige lavaudstrømninger er normale for Etnas udbrudstype.

Kilde: www.vulkaneksperten.dk Henning Andersen og forfatter til bogen: “Etna ildens bjerg”.

Tlf. 20764247.

Kilde og Copyright til tekst og foto: Vulkaneksperten H4enning Andersen, tlf. 20764247.

Vulkanen Mount Ruang i det nordlige Sulawesi gik i går tirsdag i udbrud. Alarmniveauet er på det højeste, og 0ver 11.000 indbyggere skal evakueres inden for en radius af 7 kilometer fra vulkanen. Vulkanens udbrudsrytme er tiltaget i de seneste par uger.

Det skal tilføjes, at alt i alt har Indonesien ca. 500 vulkaner, hvoraf man er uddøde – andre til dels sovende og andre, der har udbrud med årtusinders mellemrum. Ruang er en typisk stratovulkan, d.v.s. lagdelt og opbygget af skiftende lag af aske og sejtflydende lavastrømme. 

Henning Andersen

www.vulkaneksperten.dk 

Indonesiens hovedcenter for vulkanologi sender denne bulletin til mig med forklaring. Dette må ikke gengives uden kildeangivelse:

Indonesien har ca. 550 vulkaner, hvoraf de 127 er bedømt til at være aktive vulkaner. Landet har den største koncentration af vulkaner i verden, og 68 betegnes som ekstremt farlige. Udover disse er der forskellige steder på havbunden under havet såkaldte undersøiske vulkaner, som ikke alle er navngivet.

Indoneserne deler disse 127 vulkaner op i tre kategorier og kalder dem henholdsvis for A-vulkaner, B-vulkaner og C-vulkaner efter deres udbrudshistorie.

A-type vulkanerne er en vulkan, der har haft et udbrud siden år 1600. Der er i alt 77 vulkaner af denne type.

Så er der B-vulkanerne, der er vulkaner, der ikke har været i udbrud siden år 1600, og der er 30 vulkaner af denne type, men de er vurderet til at være virksomme grundet udsivninger af svovldioxid – såkaldte solfatarer (italiensk ord for svovljord og udsivning af svovlgasser og hede dampe), og det vil igen sige, at de vil kunne få udbrud igen.

C-type-vulkanerne er vulkaner, der ikke har været i udbrud i den historiske tid, men som har meget lidt udsivning af svovldioxid. Ordet betyder udstrømningssted for gasser hovedsageligt af svovl og fumaroler betyder udstrømningssted af forskellige vulkanske gasser. Der er 20 vulkaner af denne type i Indonesien, og de er også vurderet til at ville kunne få udbrud igen. Når der siver gasser ud, så betyder det, at der befinder sig smeltet magma under vulkanen.

De indonesiske måleapparater og overvågninger af vulkaner i Indonesien er først og fremmest rettet mod A-type-vulkanerne, fordi de formodes at ville kunne komme I udbrud igen før B- og C-type-vulkanerne. Der findes 76 vulkanobservatorier I Indonesien med måleapparater, der har til opgave at konstant at overvåge de vulkaner, der ligger I de tættest beboede egne af landet.

Hendra Gunawan, Head of Volcano Mitigation Division of Indonesia, Centret for Volcanology and Geological Hazard Mitigation blev blev oprettet I 1920 af hollænderne og har sit hovedcenter i Bandung på Java.  

Mere end 75 % af Indonesiens 240 millioner indbyggere lever i skyggen af en vulkan, som har vist tegn på liv siden den sidste istids afslutning for godt 11.000 år siden, og man har bedømt den til igen at ville kunne komme i udbrud. Indonesien har jordens tættest befolkede egne af mennesker.

Det er værd at nævne, at f.eks. Island til sammenligning har 360.000 indbyggere, hvoraf de 200.000 bor i selve hovedstaden Reykjavik med 30 virksomme vulkaner.

Til sammenligning har Indonesien nu henimod 250 millioner indbyggere.

I 1986, på mit første besøg på det vulkanologiske institut i Bandung, traf jeg den daværende indonesiske vulkanolog doktor Mudaham Taufick Zen. Jeg spurgte ham:

”Hvorfor har Indonesien så mange vulkaner?”

Han svarede: ”Vi ved nu, at de mange vulkaner her og deres udbrud er et resultat af de store kontinentalpladers bevægelser, der syd og øst for Sumatra presser Den Indoaustralske Plade ind og ned under Den Euroasiasiske Plade, der ligger lige nord herfor som forkanten af en stor byggeklods, der ligger i vejen, hvilket igen gør, at der opstår stærke spændinger ved skurebevægelsen, som udløses i pludselige brud, og vi får jordskælv på jordens overflade. Der opstår revner og sprækker, som igen letter trykket inde i jorden, og vejen er banet for opstigningen af varme smeltede stenmasser fra jordens indre. Den Indoaustralske Plade har stærk fart på og rykker med ca. 6 cm om året, og det er raketfart, når vi taler i geologisk tidsregning.

Fra Sumatras nordspids til den yderste ø i Stillehavet ligger Indonesiens næsten 14.000 øer på en ca. 3.000 kilometer lang række, og vulkanerne rager op som mere eller mindre rygende skorstene hele vejen igennem. Fantastisk. Desuden myldrer det med mere eller mindre ukendte undervandsvulkaner i havet omkring Indonesien. Porten til Jordens indre står nok mere åben her end i andre lande på vores jordklode,” lyder det fra vulkanforskeren ved sit store skrivebord. Doktor Zen var verdenskendt inden for sit fag. Jeg sagde til doktor Zen: ”Generelt opfatter vi det, som om Krakataus udbrud i 1883 var det voldsomste i historien?”

”Nej det var Tamboras i 1815. Tambora udspyede otte gange mere udbrudsmateriale i form af aske og slagger fra sit indre som Krakatau, men det er hollænderne, vi kan takke for mere information om Krakatau i 1883 på grund af nyhedsformidlingerne verden rundt via det nye telegrafkabelnet.”

I den time, jeg talte med doktor Zen, lærte jeg meget om Indonesiens vulkaner og den harmoni, indbyggerne lever i sammen med vulkanerne. Han sagde: ”De meget eksplosive udbrud synes at komme, når en vulkans silikatindhold (dvs. kiselsyre eller SiO 2-indhold) stiger til omkring 70 %. Dette er blevet bekræftet ved studier her i Indonesien ved vulkaner, at jo længere en vulkan er i ro, desto mere sur og sej bliver dens magma, og jo mere eksplosivt bliver dens udbrud. Forskellen mellem et eksplosivt udbrud og et mere roligt vulkanudbrud skyldes magmaets sejhed kiselsyreindhold og gasser. Jo mere sejtflydende magma(lava) som følge af mængden af kiselsyre, desto voldsommere eksplosioner, når trykket er blevet for stort og gasserne endelig undslipper ud igennem vulkanens krater. Det er vigtigt, at man holder øje med en vulkan på stedet. På den måde kommer man til at kende den. Det samme udtalte Thomas Jaggar, også en internationalt anerkendt vulkanolog fra begyndelsen af 1900-tallet,” tilføjede doktor Zen. ”En vulkan har sit eget humør, og det gælder om at blive ven med den. Vi har i de seneste år lært meget nyt om vulkaner.”

Doktor Zen fortalte om Merapi med sin specielle form for udbrudsrytme,

Observationer udføres på de aktive vulkaner overalt i Indonesien. Man har i dag elektromagnetiske seismometre, der er installeret på hver vulkan, der har et vulkanobservatorium med henblik på at overvåge vulkanens aktivitetsniveau, og der foretages daglige målinger.

Man har kortlagt såkaldte ”hazardkort” – dvs. risikokort over vulkanerne med henblik på farezonerne, som ofte er tæt beboet af mennesker og først og fremmest med henblik på at evakuere de mest udsatte områder tæt på vulkanerne. Denne type kort er nødvendige og bliver sendt ud til offentligheden. Disse kort afgrænser omfanget af de farlige områder, når en vulkan bryder ud, især omfanget af laharfordeling rundt om vulkanen, dvs. vulkanske mudderstrømme, der opstår ved, at vulkansk aske blander sig med vand i forbindelse med et vulkanudbrud og som med et vandfalds fart fosser ned ad vulkanens flanke og kan flyde mange kilometer ud i oplandet.

Lahar-kortlægning opdateres periodisk ved vulkanerne Galunggung, Merapi, Kelud og Semeru, fordi disse vulkaner har slugter og dale, hvor der ofte ligger landsbyer og beboelser i selve dalene og er derfor udsat for total udslettelse i forbindelse med vulkanudbrud fra de nærliggende vulkaner.

I en nødsituation ved tiltagende vulkanaktivitet informeres de lokale myndigheder omkring den berørte vulkan hurtigst muligt af de statslige indonesiske myndigheder, der samarbejder med vulkanologerne. I en eventuel krisesituation foretages der undersøgelser med yderligere udstyr med henblik på at overvåge den vulkanske aktivitet mere præcist. Oplysninger om hver vulkan overalt i Indonesien sendes til Volcanological Survey of Indonesias hovedkvarter, der er i Bandung.

Den inderste forbudte zone omfatter området nærmest ved toppen af vulkanen (på indonesisk daerah terlarang) samt den øverste del af de dale, der udløber fra vulkanen. I den forbudte zone er der fare for glødende askelaviner, der kan have temperaturer på op til 800 grader celsius og en fart af flere hundrede kilometer i timen, tæt askeregn og vulkanske bomber – sten i alle størrelser – lahars – altså vulkanske mudderstrømme.

Copyright: Henning Andersen

Hennings bog: ”Indonesiens ildøer” udkom i 2021.

Indonesien er det land på vores jord, der har det største antal vulkaner med omkring 500 i alt med dels meget gamle og tilsyneladende uddøde vulkaner, men også vulkaner, der ligger på havbunden ud for Indonesiens kyster, 

Nogle af de voldsomste vulkanudbrud i historisk tid har fundet sted i Indonesien og i forhistorisk tid, ikke at forglemme det superudbrud, der for 74.000 år siden var ved at tage livet af vores egne forfædre, nemlig Tobas udbrud på øen Sumatra.

Bogen lægger vægt på at fortælle om den lokale befolknings harmoni og samliv med vulkanerne i både positiv og negativ henseende. Vulkanernes udbrud gøder jorden med sin lava og aske, men samtidig så er vulkanerne en øjeblikkelig trussel imod indonesernes liv, specielt dem, der bor tættest på vulkanerne.
I Indonesien er kulturen og religionerne ofte sammenhængende med vulkanernes voldsomme udbrudshistorie. Ikke at forglemme, så er udforskningen om vulkaners måde at komme i udbrud på blevet stærkt fornyet ved Krakataus udbrud i 1883.

Bogen kan købes hos:

Forlaget Mellemgaard • Kragsbjergvej 22, 1. • 5000 Odense C • tlf.: 65903642 • mobil: 23991943
Mellemgaard.forlaget@gmail.com • www.mellemgaard.dk.

284 sider • ISBN 978-87-7237-356-0 Blødt omslag med flapper • Bogladepris 249,95 kr.

Hos Henning Andersen kan bogen også købes og afhentes for kr. 200,00 + eventuel forsendelse.