Anmeldelse af geolog Tom Pfeiffer
– fra fagtidsskriftet Geologisk Nyt, august 2003
For den vulkaninteresserede er der netop udkommet en bog om Vesuv og dens destruktive virke gennem historien krydret med øjenvidneberetninger.

I 79 e. kr. ødelagde Vesuv byerne Pompeji og Herculaneum. Vulkanen havde åbenbart sovet i flere århundreder, næsten ingen romere vidste, at den var aktiv og kunne være så farlig. Derefter var Vesuv i hyppig aktivitet gennem de næste 1000 år. Omkring 1100 faldt den atter til ro. Da den vågnede op i 1631, gentog historien sig. Ødelæggelsen var total. En række landsbyer blev tilintetgjort, og flere tusinde mennesker omkom. Selvom udbruddet var noget mindre end det i 79 e. Kr., var skaden og tab af menneskeliv større end i romertiden. Igen, ingen havde regnet med udbruddet.

En slumrende dræber
Derefter og frem til vores tid har Vesuv været vulkanen, mere livlig og voldsom end alle andre man kender. Vulkanen ved Napoli – bugten var ikke kun en turistattraktion på verdensplan, men også den første vulkan man undersøgte videnskabeligt. Tragedierne i 79 e. kr. og 1631 måtte ikke gentage sig, besluttede man. I dag sover Vesuv siden sit sidste udbrud i 1944, men der er ingen tvivl om, at den en dag vil vågne af sin søvn. Spørgsmålet er hvornår. Området omkring vulkanen er et af de tættest beboede på jorden, og historien har lært os, at vulkanen plejer at begynde en ny virksomhedscyklus med et kæmpe brag.

Med andre ord er Vesuv i dag en af de farligste af alle vulkaner på jorden. Vulkanologer håber nu, at de vil være i stand til at forudsige vulkanens næste udbrud, men alligevel tør ingen tænke tanken til ende om, hvad der ville ske, hvis den atter skulle vågne op lige nu. Alle ved, man endnu er langt fra udarbejdelsen af en realistisk plan bl.a. med hensyn til beskyttelse og eventuelt evakuering af befolkningen.

Lavafontæner af ufattelig størrelse
Vesuv er dog ikke kun en meget farlig vulkan – som vulkankenderen Henning Andersens nye bog med undertitel hedder. Efter min mening burde undertitlen egentlig hedde “en meget smuk og farlig vulkan”. Læser man Andersens bog, bliver man hurtigt grebet af forfatterens egen fascination af sin yndlingsvulkan. Han har besøgt den utallige gange.

Dens skønhed og selve vulkanens historie er slående. “I næste øjeblik skød en fontæne af flydende, hvidglødende ild op i luften og nåede efterhånden en sådan højde, at vi på en gang grebes af rædsel og forbavselse.

Man vil næppe tro mig, når jeg siger, at højden af denne kolossale ildsøjle var mindst tre gange Vesuvs egen, og Vesuv hæver sig jo som bekendt 3.700 fod (ca. 1100 meter) over havets overflade”.Sir William Hamilton beskriver her et udbrud fra 1779. han befandt sig i Napoli og noterede sine observationer ned – heldigvis, fordi ellers ville man næppe tro på malerierne fra den tid, som viser Vesuvs vældige udbrud. Aldrig siden har man set lavafontæner, som dem Hamilton beskriver – de var nemlig mindst dobbelt så store som de højeste, man har iagttaget siden fotografiets opfindelse; her var det Etna i 1999, som spyede en fontæne på “kun” ca. 1.500 meters højde.

Øjenvidneberetninger
Bogen gennemgår Vesuvs afvekslingsrige skæbne ved historiske kilder fra romertiden til i dag. Bogens første del består dog af en detaljeret beskrivelse af det berømte udbrud fra 79 e. kr., som bliver beskrevet fra forskellige synsvinkler.

Til min store glæde gengiver Andersen begge Plinius den yngres breve med alle de vigtigste passager i deres fulde helhed. Derudover kommer et uddrag af en historisk roman, som levende skildrer udbruddet set med en skoledrengs øjne, samt sammenfatninger af moderne vulkanologiske tolkninger af udbruddet.

Derefter beskæftiger bogen sig med vulkanens karakteristiske udbrudsrytme siden 79 e. kr. og koncentrerer sig om enkelte kendetegnende eller fremtrædende episoder. Et spændende kapitel beskriver de kaotiske og dystre hændelser om Vesuv og området omkring Napoli ved det katastrofale udbrud i 1631.

Fortællingen er meget levende og spændende takket være en række citater fra vidt forskellige øjenvidner(nogle oversat af forfatteren). Ikke mindst rummer bogen plads til anekdoter som f.eks. Napolis skytshelgen San Gennaro.

Nuanceret indhold
Mens de fleste andre bøger eller tekster, som handler om Vesuv, kun omtaler Pompeji, omtaler denne nye bog Vesuvs ekstraordinære aktivitet i perioden efter 1631 i rimelig grad.

En af Andersens ideer med bogen er givetvis at gengive et nuanceret billede af begivenhederne. Bl.a. vælger Andersen videnskabelige iagttagelser fra kronprins Christian den 8., samt følelsesladede uddrag af H. C. Andersens “Mit livs eventyr”, som alle handler om Vesuv. Det er dog Hamiltons spektakulære observationer, som er bogens clou – Hamilton er en af vulkanologiens pionerer fra den sene del af det 18. århundrede, og hans beskrivelser af Vesuv betragtes endnu i dag som en klassiker.

Forklaringer og gode illustrationer
Bogen henvender sig mest til den interesserede “ikke – fagmand”. Andersen forstår at forklare de vigtigste geologiske forhold i korte træk og gør det i et let og forståeligt sprog.

Både Vesuvs geologiske baggrund, dens udbrudsmekanisme og Middelhavets struktur og dannelse forklares, uden at han fortaber sig i detaljer. Bogen afrundes med gode illustrationer, bl.a. sjældne historiske fotos, og en enkel forklarende ordliste af fagbegreb.

——————————————————————————–

Man er blevet klogere
– anmeldelse af Bjørn Carlsen
Når man har læst Henning Andersens bog “Vesuv – En meget farlig vulkan” er man blevet klogere. Henning Andersen er vulkanolog og forsker i vulkaner, men det er heldigvis ikke en doktorafhandling, han har skrevet, men en bog til nutidens mennesker med røster fra fortiden. Vi læser bl.a. Sir William Hamiltons, Christian den 8. (den kloge konge) og H. C. Andersens beretninger fra deres besøg på og omkring vulkanen.

De 80 sider læses let på en aften – og så er man blevet ikke så lidt klogere på vulkaner, berømte personer, og naturens kræfter, som vi mennesker ikke hersker over. Det er en bog, som Henning Andersen og Skib Forlag fortjener stor tak for – og som alle vil få glæde og gavn af at læse.

——————————————————————————–

“Vesuv – en meget farlig vulkan”
– anmeldelse af Frank Juel Pedersen
Henning P. B. Andersens bog om den farlige vulkan Vesuv er en himmerigsmundfuld for alle, der interesserer sig for vor klode. Han formår at smelte de gamle antikke beretninger sammen med nutidig forskning, så enhver har mulighed for at forstå dette naturfænomen. Og hånden på hjertet, hvem kan undgå at blive grebet af synet af en vulkan i udbrud! Det er farverigt flot og dødsens farligt på en gang. Det lykkes for forfatteren at fange læserens fulde opmærksomhed. Og de flotte farvebilleder i bogen er kanongode. Læs den. Du slipper den ikke, før du når sidste side.

Titel: Vesuv – en meget farlig vulkan
Forfatter: Henning Andersen
Forlag: Skib Forlag. ISBN: 87-90374-27-4
Udgivelsesår: 2003. Denne bog er udsolgt fra forlaget, men den kan købes antikvarisk.

Jeg har længe ønsket at skrive en opfølgning til min første bog om Vesuv, “Vesuv – den udødelige vulkan”.

I 2003 udkom efterfølgeren. I denne bog opdaterer jeg bl.a. forgængeren med meget ny viden om Vesuv. Det bærende element er de klassiske øjenvidneskildringer af de mange udbrud. En nutidig beskrivelse af hvordan man i dag lever med Vesuv er også med. Det fortælles f.eks. hvordan man vil evakuere 3 mio. mennesker, som vil være truet ved vulkanudbrud. Vesuv er den vulkan i verden, der i sin nærhed truer flest mennesker.

Bogens anmeldelse i Politikken blev modtaget med følgende læserbrev (citat):

“Efter at have læst bogen må jeg tilføje, at det er skønt, at bogen forener de antikke beretninger til en smeltende helhed, som gør bogen om vulkaner meget mere end spændende at læse i.

Forfatteren og vulkanologen Henning Andersen formår at omsætte de indviklede formler og fagudtryk om vulkanologi til interessant stof for enhver “dreng” med sans for vulkaners skønhed, frugtbarhed og i sidste ende katastrofen.

Tak for den.”
Uddrag fra “Vesuv – en meget farlig vulkan”
“Vesuv har altid vist os, at jo længere vulkanen er i ro, desto voldsommere bliver det næste udbrud. Det er mange århundreder siden, at vulkanen har haft så lang en hvileperiode som nu siden det seneste udbrud i 1944. Vesuv er derfor i dag meget mere farlig, end den var i det forrige århundrede, hvor den var aktiv mere eller mindre konstant. Det eneste håb for de ca. 3 mio. mennesker, der lever så tæt ved vulkanen er, at vi kan forudsige et kommende udbrud et stykke tid i forvejen”.

Vesuvs heks
“Op fra Kyklopernes esse står gnister, vidner om dybets det flammende bål; det er Vulcanus, der gløder så bister inde i essen sit stål”, skrev Horatium Flaccus i sit forårsdigt til Lucius Sertius Quirinus.

“Hør mig, en ulykke svæver over denne stad. Flygt mens det endnu er tid. Du ved, at jeg bor på det bjerg, hvor under efter et gammelt sagn en ild endnu skal brænde, og i min hule er der en dyb afgrund. Hele natten følte jeg tydeligt, hvorledes klippen bævede og skælvede. Da besteg jeg bjergets top, og i denne top så jeg en uhyre fordybning, som jeg aldrig før har set, og hvorfra en tågeagtig røg hvirvlede i vejret, men dampen var dræbende, jeg snappede efter vejret, mit hoved svimlede, og jer var nær død.

Jeg tog mit guld og mine urter og forlod det sted, hvor jeg havde boet så mange år, for jeg tænkte på den spådom, som siger ´Når bjerget åbner sig, vil staden falde´. Så sandt du lever, har jeg den faste overbevisning, at det jordskælv, der for 16 år siden rystede denne stad i sin grundvold, kun var en forløber for en endnu skrækkeligere skæbne. Lad dig advare og flygt”.

Fra en dramatisk redningsaktion ved Vesuvs udbrud i 1905
“I foråret 1905 hændte flere dramatiske episoder. Bl.a. var en lille dreng kravlet op på en højtstående klippe ikke langt fra observatioriet.

Pludselig så drengen sig omringet af glødende lava, der hurtigt væltede ned af skråningen. Hørende drengens råb om hjælp, kaldte Matteuci på en Vesuvguide, der kendte stier og lavamarker, og de to mænd skyndte sig hen over den tynde skorpe af lava, der var begyndt at blive kold på overfladen, for at redde den letsindige dreng.

Nedenunder var lavaen smeltet og rødglødende. Matteuci har senere beskrevet denne redningsepisode: Det må minde om tynde isflader ovenpå vandet. Men hvor forskellig og hvor uendelig mere forfærdelig er betingelserne ikke, når der i stedet for at være vand nedenunder, er flydende ild. Varmen var dræbende. Med fugtigt klæder, for at beskytte vore ansigter, og med støvler, der brændte – vi sved vore hænder og vort tøj begyndte at ryge – kom vi tværs over skorpen og greb den rystende dreng. Vi tog ham ikke i vore arme, men fordelte vægten ved, at vi gik foran hinanden og på denne måde frelste ham”.

I 2019 udkom Hennings fjerde bog om Vesuv: “Vesuv en udødelig vulkan”. De kan købes for kr. 100,00 hos Henning på info@vulkaneksperten.dk og tlf. 20764247.

Titel: Vesuv – den udødelige vulkan
Forfatter: Henning Andersen
Forlag: Bogans Forlag. ISBN: 87-7466-170-1
Udgivelsesår: 1989
Bogen er udsolgt fra forlaget men kan købes antikvarisk.

n er dig uvis”, har en af Pompejis indbyggere indridset i en mur. Pompejis indbyggere blev senere dræbt af et plinisk udbrud (en lavine af glohed aske og gas) og byen dækket af aske fra Vesuv.

Uvisheden gælder også den dag i dag, for vulkanen Vesuv er en farlig nabo. Sidste gang vulkanen havde udbrud var i 1944.

Derfor er Vesuv mere farlig end den har været i flere hundrede år, og når det næste udbrud kommer – og det kommer – frygter vulkanologerne at det kan blive ligeså voldsomt som det udbrud, der dræbte og begravede de fleste af indbyggerne i Pompeji og Herculaneum i år 79 e.Kr.

Vesuv er nok den mest studerede vulkan i verden. Landet omkring er meget frugtbart og ligger ned til havet. Indenfor en radius af 50 km fra vulkanen bor der over 3 mio. mennesker i storbyen Napoli og dens forstæder, og der ligger der en s-banelinje, “Circumvesuviana” fra Napoli og rundt om hele vulkanen.

Vesuvs beliggenhed svarer stort set til, hvis der lå en uberegnelig vulkan dér, hvor Københavns Lufthavn ligger. Alene af den grund er man meget interesseret i at studere vulkanen, så man kan forudsige udbruddene og advare og eventuelt evakuere befolkningen.

Vulkanen er tillige meget aktiv, og der er hele tiden udsivning af gasser. En gang imellem har Vesuv meget store og voldsomme udbrud med både lavafontæner og de med rette meget frygtede pliniske udbrud.

Lavaudbruddene kommer ca. 2 gange hvert århundrede, men de pliniske udbrud er ikke set siden Pompeji blev udslettet. Et plinisk udbrud består bl.a. af glohed gas og askeskyer, der er tungere end luften og som vælter ned af vulkanens sider med op til 200 km/t – altså langt hurtigere end lava.

Lektørudtalelse af Helle von Nordheim
Henning Andersen er tydeligvis fascineret af og fortrolig med vulkaner. Han har set, at det er en fascination, han deler med H. C. Andersen, der på sine italienske rejser så og beskrev såvel Etna som Stromboli, men havde Vesuv ved Napoli som sin absolutte favorit, ligesom bogens forfatter.

H. C. Andersen beskrev flere steder sine indtryk af vulkanerne. Han skildrer bl.a. i sin dagbog malende og veloplagt den absolut risikable bestigning af Vesuv, han foretog i februar 1834 sammen med bl.a. Henrik Hertz på den første italiensrejse. Indtrykket er også skildret i breve og er ligeledes vandret ind i såvel romanen “Improvisatoren” som i erindringsværket “Mit livs eventyr”.

Henning Andersen har samlet en række af disse vulkanskildringer, hvor han finder dem i hele forfatterskabet, og kæder dem sammen med sin egen såvel oplysende som indlevende tekst om såvel H. C. Andersen som vulkanerne.

Bogen er velillustreret med primært H. C. Andersens egne udtryksfulde tegninger fra stederne. Det er et lille værk om en niche i det store forfatterskab, ingen tvivl om det, men på sine præmisser et udmærket udspil om også denne side af digteren.

——————————————————————————–

Anmeldelse af Frank Juel Pedersen
Forfatteren, Henning Andersen, som deler efternavn med vor berømte H. C. Andersen, har begået endnu et pragteksemplar af en spændende vulkanbog. Man får fortalt om mindre kendte sider af vor store forfatter, nemlig hans passion for de sprudlende vulkaner og Italien.

H. C. Andersen var som sædvanlig til stede hvor tingene skete og oplever at gå på glødende lava og betragter røgen fra Vesuvs top. Med citater fra H. C. Andersens breve og bøger iblandet Henning Andersens viden og begejstring, kan man helt indleve sig i det vulkanske, Andersenske univers.

Tegningerne af H. C. Andersen, der pryder bogen, er med til at give fortællingen glød.

Jeg giver “Mod Vesuv jeg øjet vender” min varmeste anbefaling!