En udslukt vulkan er en vulkan, der ikke har haft udbrud i historisk tid. Den ned-eroderes efterhånden ved forvitring og erosion og mister derved sin ydre kegle. Tit står tilførselskanalen eller kraterrøret tilbage fyldt med størknede lavabjergarter fra de forrige udbrud. De ligner ofte spidse eller takkede bjergtoppe. Det skal understreges, at fordi en vulkan har været udslukt i historisk tid, så behøver det ikke at betyde, at den ikke kan vågne op igen. De udslukte vulkaner er oftest de farligste. I Sydfrankrig og Nordvesttyskland(i Eifel fandt de seneste udbrud sted for kun 8000 år siden)har vi vulkaner, som kan blive virksomme igen.

Generelt kan man sige, at en vulkan kan godt uddø, men det kan være svært at sige, om den i virkeligheden er død. Vi skal huske, at de processer, der er årsag til vulkanudbrud finder sted over millioner af år. Nogle vulkaner kan sove i tusinder af år og så komme i udbrud igen. I Alaska brød Fourpeaked ud i 2004 efter 10.000 års pause og i 2008 vulkanen Chaiten i Chile efter 9.000 års pause.

På Hawaii – øerne er der vulkaner, som er registreret som levende selvom de har været rolige i op til en million år. Så summa – summarium på det hele er, at en vulkan kan godt betegnes som udslukt eller uddød uden rent faktisk at være det – den har det, som man kan kalde en lav udbrudsfrekvens eller cyklus. I vulkanske områder kan man måle sig frem til, om magma er ved at komme op til jordens overflade og om betingelserne for vulkansk virksomhed stadig er til stede. Hvis de ikke længere er det, kan man erklære vulkanen for udslukt. 

Ofte står tilførselskanalen til krateret tilbage som en stor tyk stenprop. Den er dannet af forholdsvis massive bjergarter som er opstået ved størkning af magmaet(lavaen).

De omkringliggende løse udbrudsprodukter tæres efterhånden totalt væk.

De tilbageblevne rester ses ofte som spidse eller takkede bjergtoppe.

En vulkans hvileperiode hører med til dens livscyklus. En vulkans hvileperiode kan vare op til flere millioner år.

Vanddamp eller H2O er den vigtigste vulkanske gas og udgør ofte 80 – 90% af vulkanske gasser.
De gule og hvide farver ved kratere og fumaroler er forårsaget af vanddamp.

Den 10. april 2009 ramte et kraftigt jordskælv på 7,3 det sydlige område af Vanuatu kl. 11.46 lokal tid. I går fandt otte jordskælv sted, hvoraf de fleste var af næsten samme styrke. Australiens tsunami – varselcenter udsendte bulletiner om, at der ikke var grundt til frygt for tsunami – bølger.

Epicentret for jordskælvet lå i den østlige del af de sydlige New Hebriderøer og ca. 100 kilometer fra vulkanen Yasir, der i 800 år har haft mange små eksplosive udbrud hver time døgnet rundt, og det rødlige skær over den 400 meter høje keglevulkan har givet den tilnavnet: ”Stillehavets fyrtårn” – ligesåvel som vulkanøen Stromboli i Syditalien har fået tilnavnet: ”Det Tyrrenske Havs fyrtårn.

Her er der tale om en underskydningszone, hvor en af Stillehavsbundpladerne presses ned og ind under en anden, og øerne ses alle som et resultat af udersøiske vulkaner, der har opbygget øerne og dermed vulkanerne af vulkanske udbrudsmaterialer gennem årmillioner.

Kaptajn Cook var den første, som besøgte det vulkanke område i 1774.

Hvert år er der rundt regnet 60 vulkaner, som har udbrud, men med meget forskellig aktivitet. Hvordan måler vulkanologer så hvor stort et udbrud er? Der er ikke noget enkelt særpræg, som afgør størrelsen, men opstillingen nedenfor – Vulkansk Eksplosivitets Indeks, eller VEI – er baseret på en række forskellige fakta, der kan observeres under et udbrud.

VEI-skalaen er en benævnelse for den mængde materiale af aske og lava, som udslynges af en vulkan i udbrud, altså i et vulkanudbruds styrke eller såkaldt indeks (Volcanic Explosivity Index). F. eks. var Mount St. Helens udbrud i 1980 bedømt til at være VEI 5, og Krakataus i Indonesien i 1883 var VEI 6, og Tambora i 1815 var styrke 7.

Det største, kendte volumen i historisk tid var ved udbruddet af Tambora, Indonesien i 1815, hvor man mente, at det samlede volumen var på 150 km3. Dette er ved senere beregninger anslået til mellem 30 og 100 km3. I forhistorisk tid er der forekommet udbrud på flere tusind km3 – 1 km3 = 1 milliard m3 !

Hvis der er meget aske og løse udbrudsprodukter er volumen større end ved et udbrud af kompakt magma. Den almindelige mængde ved større udbrud er ofte mellem 10 og 30 km3, og ved mindre udbrud gerne nogle millioner kubikmeter (m3).

Supervulkaner slynger som regel over 1000 kubik-kilometer askemateriale ud og må derfor beregnes fra styrke 8 og opefter. Askelagenes tykkelse fra udbrud også i fortiden kan bedømmes, og herved beregnes fortidige udbrud i indeksstyrkegraden. Ligeså fortæller iskernerne på Grønlands indlandsis os om et stort svovlindhold, som stammer fra Lake Toba-udbruddet for 74.000 år siden på Sumatra, altså det seneste “super-udbrud” på Jorden. Vi kan tage f.eks. St. Helens udbrud i 1980, som havde en styrkegrad på VEI 5 og energimæssigt svarede til en Hiroshima-atombombe pr. sekund, så svarer Yellowstone-superudbruddet til 1000 Hiroshima-atombomber pr. sekund. Et nyt superudbrud i Yellowstone ville få konsekvenser for hele U.S.A. plus klimaændringer på hele Jorden. I zone 1 vil glødende askelaviner kunne udslette alt liv i en radius af mindst 100 km2. Der bor hen mod 100.000 mennesker i dette område i dag. I zone 2 ville askelag på mere end 15 cm få hustage til at styrte sammen.

Dertil kommer at askeskyerne sammen med svovlsyregasser ville sprede sig i både atmosfæren og stratosfæren og over det meste af verden. I Europa f.eks. kunne temperaturen højst sandsynligt falde med 12 grader og give os vinter året rundt i 2 – 3 år. Vi bør dog ikke glemme, at vi i den moderne vulkanforskning nu har mere sikre metoder til dels at forudsige udbrud, men også holde vore urolige geologiske områder på Jorden under mere konstant opsyn, og det er nødvendigt. En sovende vulkan kan f.eks. godt begynde at give varsler fra sig og så gå i stå igen.

Alarmberedskabskoder
De fleste lande opererer med fire faser:

GRØN: Rolig
GUL: Øget aktivitet, usikker udvikling
ORANGE: Udbrud igang eller kan komme når som helst
RØD: Udbrud igang/eksplosioner forventes

Nogle lande bruger nummerering fra 0 til 5, hvor 5 svarer til RØD