En muddervulkan er ikke en vulkan som vi kender det, men opstår ved, at mudder og sand i undergrunden presses opad og findes i områder med store olieforekomster og naturgas, bl.a. Trinidad.

Kratersøer – Maar èr(tysk ord for sø) er små søer – også kaldet Eifels øjne – og regionens mærkevare. Disse cirkelrunde kratersøer i Eifel er overvejende opstået som følge af enkelte og kraftige gasudbrud. Kratersøerne er opstået inden for et geologisk kort tidsinterval. Magmaen har her været så sur – kiselsyrerig – i det, at der kun har fundet et enkelt, men stærkt eksplosivt udbrud sted.

Han berømteste citat blev, efter at han havde læst det op i en forelæsning i København 1673 og offentliggørelsen og dissektionen af et lig:

”Skønt er det vi ser…
skønnere er det vi ikke ser…
men langt det skønneste er det vi ikke fatter”…

I 1988 blev Steno saligkåret af Pave Johannes Paul den 2, forudsætningen for en senere helgenkåring. Kort og godt en stor naturvidenskabsmand og katolsk biskop.

Mange er ikke enige om hvordan det skal forstås, men den går nok på både videnskab og religion.

Jeg har tit undret mig over, hvordan Niels Seensen undgik døden på bålet med alle de tanker, som han kom frem med i sit liv imellem 1638 – 1686. Helt sikkert er, at havde han levet 100 forinden, havde han lidt båldøden.

Han var en pioner indenfor både anatomi og geologi. Han læste medicin i København fra 1656 – 1659 og rejste så rundt i Europa, hvor han kom i kontakt med mange berømte forskere.
Han påviste, at et menneskes hjerte er en muskel og ikke bosted for følelser, livskraft eller ånd.

Han forstod at se med egne øjne og revurderede mange gængse opfattelser bl.a. indenfor naturvidenskaben.

I geologiens verden ser han på de høje bjergtoppe hajtænder og fossiler og forklarede om deres oprindelse. ”En forstening er et bevis på, at en plante eller et dyr har levet for mange årtusinder eller længere siden”, hævdede han hårdnakket. Han var den første til at erkende forsteningers rette natur og fik andre til at interessere sig for livet i forhistioriske tider.

Ved at studere klipper og bjerge fik han en anden opfattelse af deres dannelse. Steensen troede ikke, at bjerge havde haft det samme udseende siden jordens skabelse.

Geologien er læren om jordens udvikling og de stoffer, som jorden består af. Vulkaner og jordskælv skaber nye landskaber, og vand og vind nedbryder dem igen i tidens løb. Man kan sige om Niels Steensen, at han var ”en af” grundlæggerne i det 17. århundrede af den moderne geologi. Steensen sagde: ”Der er tre slags bjerge, de som er dannet af vulkaner som Vesuv i Italien, de bjerge, som er opstået ved erosion ved, at jord løsnes og føres væk af vind og vejr og de bjerge, som er opstået ved forskydninger i jordens overflade, som f.eks. Alperne og Mount Everest.

I sine senere år gik Steensen over til Romerkirken og blev præst. Han latiniserede sit navn til Nicolaus Steno og døde som biskop i 1686.

”Nuee Ardente” er et fransk ord for glødende gassky, der består af to dele – nemlig overophedede gasser og askepartikler, som ruller ned over vulkanens flanker i form af en askelavine med en fart på omtrent 200 kilometer –somme tider op til 600 kilometer i timen. Gas – og askeskyen kan have en temperatur helt op til 900 grader Celsius. En ”Nuee Ardente” er noget af det farligste en vulkan kan præstere dels på grund af den høje hastighed, men også de høje temperaturer, der dræber alt levende på sin vej. ”Nuée Ardente” kendes også under navnet ”Pyroklastiske askelaviner”. Afsætningerne af de såkaldte askelag efter en ”Nuee Ardente” kaldes Ignimbriter (ignis = ild, brit = sky).

Der er forskel på en “Nuee Ardente og en pyroklastisk askelavine ved, at Nuee Ardente består af to dele – gasser og aske og støv – og er som regel hedere i det end en pyroklastisk askelavine.

Askelaviner opstår ved, at den sure eller seje lava i vulkanens krater pludselig bryder i stykker, hvorved der frigives enorme mængder gas fra den endnu flydende del af den smeltede lava, eller når de såkaldte ”domer” brister. ”Domer” eller ”lavapropper” dannes ved, at delvis størknet lava som en prop øverst i en vinflaske langsomt skubbes i vejret for i første omgang at sætte sig fast i selve vulkanens krateråbning eller hals. ”Domer” er altså et resultat af trægtflydende – kiselsyrerige – lavatyper. På et tidspunkt stiger gastrykket under ”domen” så meget, at den revner eller sprænges væk, og herved opstår askelavinerne.

Det var ved Mt. Pelees udbrud i 1902, som sendte en sådan askelavine ned over byen St. Pierre på øen Martinique og på få minutter stegte næsten 30.000 mennesker til døde, at man for første gang i historisk tid observerede sådanne askelaviner. I ældre geologilærebøger betragtes fænomenet som noget specielt, men nu ved vi, at askelavinerne er ganske almindelige ved voldsomme vulkanudbrud. Dette kan aflæses i analyser af askelagene. Faktisk blev både Herculaneums og Pompejis indbyggere i år 79 ved Vesuvs udbrud kvalt af sådanne hede aske- og gasskyer. Også Mt. St. Helens udbrud i staten Washington i 1980 producerede askelaviner, og vi så det ved Mount Serrat i Caribien i 1995.