Lavaens beskaffenhed varierer alt efter magmaets kemiske sammensætning, gasindhold og temperatur. Hvis lavaen er sur(altså stort kiselsyreindhold)er den sejtflydende, mens de basiske lavaer er letflydende. Et stort gasindhold forøger lavaens letflydelighed. Høj temperatur gør ligeledes lavaen letflydende, lav temperatur gør den sejtflydende.

Sejtflydende lava størkner almindeligvis som bloklava, tyndtflydende lava som pladelava. Bloklavaens overflade er opfyldt af løse, slaggeagtige blokke, der er sprængt fra under størkningen. Magmaet har været rigt på gas, der har frigjort sig eksplosivt. Pladelava er jævn eller rynket, som ved sit frembrud har haft en højere temperatur og et mindre gasindhold, hvorfor størkningen er foregået forholdsvis roligt.

Vulkanvirksomhed knyttet til spalter og revner (spredningszoner), hvor igennem lava strømmer op og breder sig ud over enorme landområder. Man kalder det også for plateaubasaltvulkanisme, da der er tale om vældige spalteudbrud ved kontinentalpladernes bevægelser fra hinanden. Dette ses tydeligt i Island, Grønland, Sydamerika, Indien og Afrika. Når kontinentalpladerne på havbunden eller landjorden knækker og åbner sig, dannes ofte denne form for vulkanvirksomhed.
Der kan åbne sig 20-30 kilometer lange sprækker, som i årevis kan udspy så meget lava, at der er tale om henimod 1 million kvadratkilometer af 1500 meter tykke lavafloder – basaltplateauer.

Denne form for vulkanvirksomhed er ikke forekommet i ældre historisk tid, men i nyere tid oplevede man et på Island i 1783, hvor der strømmede så meget lava ud, at det kunne dække hele Sjælland for at sammenligne med en dansk målestok. Luften over hele Europa var fyldt med svovlgasser i flere år derefter og 1/5 af den islandske befolkning døde som følge af de efterfølgende sygdomme.

Ved sådanne enorme lavastrømme taler man om basaltprovinser som Omtong Java – Salamonøerne i Stillehavet – Deccan Trapps i Indien – Columbia River og flere andre steder på jorden. Det er de største vulkanskabte lavamarker på jorden arealmæssigt.

Lavafontæner er høje stråler eller søjler af de smeltede gasrige lavamasser og kan være fra 10 meter til somme tider 500 meter høje. De dannes i krateråbninger under stærkt gastryk og ses ofte i lavasøer eller hvis f.eks. vand trænger ind i lavaen under vulkanen. I 1986 stod der en lavafontæne i Japan 1600 meter i vejret fra vulkanen Izu-Oshima og slyngede millioner af tons lava ud pr. sekund. Verdens længste lavafontæneudbrud i historisk tid og indtil nu fandt sted i Lakivulkanen på Island 1783 fra en 25 kilometer lang sprække.

Etna danner også ofte lavaspringvand.

Et lavaplateau er et enormt område, hvor basaltiske lavastrømme i store mængder er strømmet ud over landskabet, som f.eks.Deccan-plateauet i Indien eller Columbia River i U.S.A.