En farveløs lugtfri gas med en svag lugt, som man før i tiden kaldte for kulsyre. Farlig fordi den samler sig i bunden af dale – fordybninger og har i forbindelse med vulkanudbrud ofte ført til mange dødsfald.

Hvis kuldioxidgas siver op i en vulkan med en sø af vand i krateret eller i nærheden, forbliver gassen ofte på bunden af søen, hvis den er dyb. Vandtrykket forhindrer den i at komme til overfladen. Når den kommer op til overfladen, hvilket var tilfældet i vulkanen Nyos i Cameroun i 1986, vil gassen sive ud og kvæle alt levende i området. Sådanne tilfælde har man oplevet ved udbrud i Diengvulkanen i Indonesien i 1992 og i Lake Monoun i Cameroun i 1984.
I anden sammenhæng ses kuldioxiden (CO2) også til at have en afgørende betydning mht. drivhuseffekten og den globale opvarmning.

Indonesisk ord for vulkansk mudderstrøm, der består af aske og løse udbrudsprodukter. En lahar dannes ofte ved kraftige tropiske regnskyl, der blander sig med aske eller ved smeltning af is og sne på vulkantoppen – eller udtømning af kratersøer i forbindelse med vulkanudbrud. De højeste vulkaner – selv i troperne – har ofte evig sne på toppen og kan ved opvarming fra vulkanen smelte meget sne og is. Da der er tale om store mængder vand, dannes der ofte mudderlaviner, lahar, som vælter ned ad vulkanens flanker og rydder alt på sin vej.

En lahar kan være meget ødelæggende ligesom snelaviner, og lahars har tusindvis af menneskeliv på samvittigheden. I 1985 omkom 23.000 mennesker i byen Amero i Columbia, da en mudderstrøm flød ca. 30-40 kilometer fra vulkanen ned mod byen og begravede huse og mennesker i mudder. En lahar kan bevæge sig med en fart af 30 – 50 kilometer i timen.

Lahars betegnes i dag som noget af det farligste ved vulkaner efter pyroklastiske askelaviner.

Et italiensk ord for “småsten” af vulkansk oprindelse på en ærts størrelse (fra 5 til 64 mm) i diameter og udkastes i fast eller flydende form fra vulkanens krater. Lapillituff er groft vulkansk grus, der er sammenkittet til en fast masse.

Italiensk ord for smeltet stenmasse (væske), der er trængt op til jordoverfladen og har afgivet sit gasindhold. Optrængningen af lavaen skyldes afgivelse af vulkanske gasser. Lava kan sammenlignes med en gryde mælk, som koger over.

I det store hele er al form for vulkanisme intet andet end en afgasningsproces fra jordens indre. Det er værd at huske, at gasserne befinder sig i jordskorpen i fast form, men opløses ved temperaturstigning i varmeopstrømningerne nede fra. Grundstoffer sammensætter mineraler, og mineraler opbygger bjergarterne. Ved trykfaldet, på grund af varmeopstigningerne i jordens kappe og derved kontinentalpladernes bevægelser, vil visse af grundstofferne automatisk omdannes til gasser, der som bobler vil stige til vejrs i den smeltede magma.

Lava kan være meget tyndtflydende (som tjæreagtig asfalt). Den tyndtflydende lava kan bevæge sig med en fart af op mod 10 meter pr. sekund eller 35 kilometer i timen. Ved store udbrud kan der dannes enorme lavaplateauer såsom Deccanplateuet i Indien – Bombay eller Columbia og i U.S.A. for at nævne nogle af de kendteste. Tyndtflydende lava strømmer ofte ud gennem mange kilometer lange sprækker i jorden. Den mere tyktflydende eller seje, trægtflydende lava har et højere indhold af SiO2 – kiselsyre – og flyder derfor langsommere. Etna har tyktflydende lava, mens f.eks. Hawaii-vulkanerne har mere tyndtflydende lava, der køler af og størkner hurtigt eller langsomt alt afhængit af temperatur og indhold af gasser. Stenmassen kaldes “magma” eller “smelten” så længe den befinder sig inde i jorden, men lava, når den strømmer ud igennem en vulkans krater. Der er faktisk tale om en blanding af væske og faste, ikke smeltede mineralkorn. Kiselsyreindholdet eller SiO2-indholdet i smelten bestemmer flydetrægheden sammen med de opløste gasser.

Almindeligvis er lava mange dage om at køle af og størkne, men der er en lavaart, der egentlig størkner så hurtigt, så den danner formationer i luften. Den indeholder natrium og kaliumcarbonater og ligner vaskesæbe. Disse minaraler er årsag til, at smeltepunktet er 500 – 600 grader, hvilket faktisk er det halve af andre lavatyper.Denne lava flyder meget hurtigt og minder også lidt om olivenolie. Da den størkner inden den rammer jorden, dannes der ofte små vulkankegler, og for tiden findes den kun et sted på jorden, nemlig i vulkanen Ol Doinyo Lengai i Tanzania.

Lavastrømme er de mest almindelige vulkanske udbrudsprodukter på jorden og dækker 70% procent af jordens overflade.