Krateråbning
‘krater, (gr. ‘blandingskar’, også ‘vulkanåbning, krater’), antikt kar af metal eller keramik til blanding af vin og vand. Formen er stor og dyb med bred munding, således at en øse eller kande kan sænkes ned i vinblandingen. En søjlekrater har lige hanke, volutkrater fint svungne, ornamenterede hanke, kalyxkrater er udformet med konkave sider og hankene lavt placeret; formen på en klokkekrater minder om en klokke. Krateren var udbredt i hele antikken, men særlig mange findes i attisk og syditalisk keramik.
(gr. ‘blandingskar’, også ‘vulkanåbning, krater’), sted, hvorfra lava og andre materialer strømmer ud fra Jordens indre, se vulkaner.
‘krater, (gr. ‘blandingskar’, også ‘vulkanåbning, krater’), oftest skålformet, geologisk struktur, der opstår efter nedslag af fx en meteor, se meteorkrater
Krystal
Ordet krystal er græsk og betyder is – anvendes til at betegne krystallernes form, når de udvikles efter deres rumgitter. Krystaller opstår, når de atomer en given substans består af, ordner sig i et rumligt gitter karakteristisk for det pågældende stof. Krystalgitterets opbygning afspejler sig i mineralets ydre.
Krystaller dannes ved overgang fra luftformig, opløst eller smeltet tilstand til fast form – f.eks. ved afkøling eller inddampning – denne proces kaldes krystallisering i et magmakammer. Krystalliseringen finder sted som et resultat af ændringer i temperatur og tryk
Krystallisering
Krystalliseringen finder sted som et resultat af ændringer i temperatur og tryk.
Den proces, der kendetegnes ved, at en flydende smelte størkner – f.eks. i et magmakammer. (se også magma).