En vulkan som består forskellige landskabsformer, som er dannet ved den vulkanske virksomhed. En kompleks vulkan består ofte af flere vulkantoppe med kratere, der alle er opbygget indenfor det samme kompleks, men overlapper hinanden. Kort og godt domer – forskellige lavatyper sidekratere på vulkanens skråninger.

Konvektionsstrømme i jordens kappe bringer varme fra jordens kerne opad mod jordens skorpe og overflade. Disse strømbevægelser anses for at være drivkraften i kontinentaldriften eller de tektoniske pladers bevægelser.

Alt det kolde synker ned og det varme stiger op.

Tsunamis`bølgerne, der fulgte i kølvandet på Krakatoas eksplosion i 1883 druknede omtrent 40.000 mennesker. N. van Sandick , der var maskinmester på skibet Loudon udtalte:

“Pludselig så vi en gigantisk bølge komme nærmere med stor fart. Det lykkedes lige akkurat at få skibet vednt imod bølgen. Vi blev løftet op i en svimlende fart, og vi følte det som blev vi slynget i afgrunden. Nu kom der tre store bølger, hvorefter vi så et frygteligt syn. Bølgerne slog ødelæggende imod kysten og byen derinde. Fyret faldt sammen og alle husene blev skyllet væk. Der hvor byen Telok Betong et øjeblig havde stået, var der nu kun det åbne hav”…

Kilde: Krakatoa af Rupert Furneaux 1965.

Ordet “krater” er det gamle græske ord for blandingskar til vin og vand, og det bruges i dag om en vulkanåbning – udmunding – i jordens overflade for vulkanske udbrudsprodukter, som strømmer ud fra jordens indre.

Et klassisk vulkankrater er cirkelrundt og tragtformet. Skønnest er et krater i en nydannet vulkan, hvis virksomhed er stilnet af, og udbrudsmaterialet består af aske og slagger. Et krater kan være lille, men de fleste er flere hundrede meter i diameter. Der kan også være flere kraterrør i den samme vulkankegle.

Krater(gr. ‘blandingskar’, også ‘vulkanåbning eller skakt – krater’), antikt kar af metal eller keramik til blanding af vin og vand. Formen er stor og dyb med bred munding, således at en øse eller kande kan sænkes ned i vinblandingen. En(ikke et) søjlekrater har lige hanke, volutkrater fint svungne, ornamenterede hanke, kalyxkrater er udformet med konkave sider og hankene lavt placeret; formen på en klokkekrater minder om en klokke. Krateren var udbredt i hele antikken, men særlig mange findes i attisk og syditalisk keramik.

Altså ordet krater på græsk ‘blandingskar’, også ‘vulkanåbning, krater’, sted, hvor igennem lava og udbrudsmaterialer strømmer ud fra Jordens indre.