Fluor

Fluor – fluorsyre er en farveløs væske med stærk og skarp lugt.

Man har i Island erfaring med, at vulkansk aske kan bære høje koncentrationer af fluor, der klæber sig fast til askepartiklernes overflade.

Hvis husdyrene æder af græsset, hvor fluorholdig aske har sat sig fast, risikerer de at dø af fluorforgiftning.

I Island ved Lakis udbrud i 1783 kom der så enorme mængder af fluorgas ud, at det islandske miljø blev ødelagt og en femtedel af befolkningen døde ved efterfølgende pestepedemier. 10.521 mennesker døde.

En god ting er dog, at fluor opløses i vand og nedbør afhjælper risikoen for forgiftning.




Fumarole

Fumarole betyder på italiensk “at ryge” og er betegnelsen for et udstrømningssted af vulkanske gasser, som sættes i forbindelse med vulkansk aktivitet. Områder med varme kilder og naturskabte gasventilationskanaler.

Gasserne består for det meste af vanddamp, kuldioxid og svovlbrinte. De kan bliver over 500 grader varme. Er svovldampene i overskud taler vi om en Solfatara.

2372_full




Geologisk Museum

Geologisk Museum er Danmarks nationale museum for geologi.

Geologisk Museum har et nært forskningsmæssigt samarbejde med Geologisk Institut (GI), hvilket blandt andet giver sig udtryk i en fælles forskningsplanlægning. Museet arbejder tillige nært sammen med Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelse (GEUS) og Dansk Lithosfærecenter (DLC).

Geologisk Museum har yderligere en aktiv plads i det danske museumsmiljø, hvor museet har repræsentanter i Universitetets naturhistoriske Museumsråd og Museumsrådet for København og Frederiksberg, er medlem af Foreningen af Danske Naturhistoriske Museer og er repræsenteret i Statens Museumsnævn. I 1993 underskrev museet en samarbejdsaftale med Grønlands Nationalmuseum og Arkiv i Nuuk. Hertil kommer et praktisk samarbejde med en lang række danske museer.

Museet omfatter den mineralogiske samling, den petrografiske samling, den dynamisk-geologiske samling, den stratigrafisk-phytopalæontologiske samling, den invertebratpalæontologiske samling, den vertebratpalæontologiske samling samt bibliotek, arkiv og skolesamlingstjeneste. Hertil kommer en gruppe af medarbejdere omkring museets professor uden fast tilknytning til samlingerne.

Samlingsarbejde:

Som nævnt i Undervisningsministeriets museumsbekendtgørelse er en af museets hovedopgaver »at modtage … materiale af videnskabelig eller udstillingsmæssig værdi og selv at udbygge samlingerne ved indsamlinger i naturen, køb, bytte og modtagelse af gaver. Samlingerne skal opbevares og forvaltes…«. Meget af dette arbejde er ikke umiddelbart synligt, men det kræver store ressourcer både arbejdsmæssigt og økonomisk.

Museet har i årets løb haft en betydelig tilvækst af videnskabeligt materiale. Dette er modtaget som gaver eller i bytte fra privatpersoner eller institutioner, ved køb eller gennem medarbejderes egne indsamlinger. 38 danekræ – alle fossiler – er i 1995 blevet indregistreret på museet.

Forskningsvirksomhed:

Udviklingen af den kontinentale jordskorpe i det nordatlantiske og baltiske område

1. Geokemiske, strukturelle og metamorfe studier af de processer, som førte til dannelse og stabilisering af det prækambriske nordatlantiske kraton samt korrelation af kratonets tektonostratigrafiske enheder mellem Labrador, Grønland og Baltiske Skjold. Studierne indgår i DLC’s Nagssugtoqide-projekt. Feltarbejde er udført i V.-grønland under DLC’s logistiske ramme (D. Bridgwater, M.T. Rosing, L. Løfqvist i samarbejde med DLC, GEUS, Geol. Surv. Canada, Russ. Vidensk. Selsk., Skt. Petersborg, C.E. Lesher, Univ. of California, L. Campbell, Univ. of Colorado, A.P. Nutman, Australian National Univ.).

2. Udvikling af geokemiske modeller for vandig transport af aluminium under højgradig metamorfose. Studier af sekundære transportprocessers indflydelse på geokemien af de 3800 mio. år gamle Isua suprakrustaler (M. Rosing i samarbejde med N.M. Rose, Quest Geoscience, M. Ohtake, Tohoku Univ., Japan, Nunaoil A/S, Nuuk, A. P. Nutman, Australian National Univ. og G. Gruau, Univ. de Rennes).

3. Sen-arkæisk, alkalin magmatisme i Skjoldungen området, SØ-grønland. Studier af magmaernes dannelse, udvikling og vekselvirkning med sidestenen, specielt udveksling af volatiler og varme. Studierne omfatter geokemiske, høj T – høj P eksperimentel petrologiske og mikrotermometriske metoder (M.T. Rosing, H.S. Thomsen, Esbern Hoch i samarbejde med C.E. Lesher, University of California, J. Touret, Vrieje Univ. Amsterdam og Paul Sylvester, Australian National Univ.).

Den mineralogiske samling:

1. Undersøgelse og beskrivelse af enkeltmineraler og mineralparageneser fra alkaline komplekser og disses pegmatiter og hydrotermale årer, specielt i S- og SV-grønland, men tillige fra Namibia, Malawi og Rusland. Arbejdet omfatter især undersøgelser og beskrivelser af de morfologiske, optiske og røntgenografiske egenskaber af enkelte mineralspecies, samt en karakterisering af de parageneser, i hvilke disse species indgår. Primærformålet er at bidrage til kendskabet til mineralogien af alkaline pegmatiter og hydrotermale årer i særdeleshed og til den systematiske mineralogi i almindelighed med beskrivelser af nye species og forbedrede karakteristikker af kendte species; endvidere at bidrage til Grønlands topografiske mineralogi (O.V. Petersen, H.I. Micheeelsen, E.S. Leonardsen, kolleger ved Canadian Museum of Nature, Ottawa, og ved Ruhr Univ. Bochum, I.V. Pekov, A.P. Khomyakov, og E.I. Semenov, Rusland, P. Monchoux og F. Fontan, Frankrig, E. Roda Robles, Spanien og C.A. Francis, USA).

2. Mineralogiske undersøgelser af det tertiære alkaline Gardiner Kompleks i Ø.-grønland, herunder elektronmikroskopiske undersøgelser og Rietveld analyser af lamprophyllit polytyper. Et 3-ugers feltarbejde på forekomsten blev planlagt og gennemført med logistisk støtte fra DLC. Bearbejdning af nyindsamlet materiale er indledt (O. Johnsen, J.D. Grice, Canadian Museum of Nature, Ottawa, J.E. Post, Smithsonian Institution, Washington).

3. Krystalkemiske undersøgelser af en suite eudialyter, herunder Rietveld analyser og énkrystalstrukturanalyser af udvalgte prøver fra grønlandske og canadiske forekomster (O. Johnsen, R.A. Gault og J.D. Grice, begge Canadian Museum of Nature).

4. Undersøgelser af optisk stimuleret luminiscens mv hos feldspater (N. Poolton, L. Bøtter-Jensen, begge Risø, O. Johnsen).

5. Undersøgelsen af ilmenit inklusioner i Rønne granittens kvarts med universal drejebords målinger af præparat, hvori kvartskornenes krystallografiske axer er blevet bestemt med Electron Backscatter Channeling Patterns. Herved er fremkommet en hexagonal fordeling af inklusionerne, hvad der kan tyde på dannelse ved meget høj temperatur (H. Micheelsen, N.Ø. Olesen, Århus).

Den petrografiske samling:

Kontinentopbrydning og dannelse af oceanisk skorpe

Udviklingen strækker sig fra den initiale opsprækning af kontinentet og dannelse af riftdale med sedimentære bassiner over den begyndende drift af de opsplittede skorpedele og frem til dannelsen af oceanskorpen. Dele af udviklingen er sket under kraftig vulkansk aktivitet.

1. En hidtil næsten uudforsket del af det østgrønlandske basaltplateau mellem Scoresby Sund og Kangerlussuaq blev i 1995 undersøgt ved en kombination af multi-model fotogrammetrisk analyse og en omfattende indsamling af lavaprøver. De forløbige resultater viser, at der foregik differentiel indsynkning af lavaplateauet med tyngdepunkt ved den nuværende Blosseville Kyst, og at der dannedes mindst 6 kilometer lava på få millioner år. Blandt andre opdagelser kan nævnes fundet af flere sene, alkaline lavaserier (A.K. Pedersen i samarbejde med DLC, GEUS, GI og Stanford Univ.)

2. Basaltiske dyke- og sill-komplekser i Jameson Land og Liverpool Land i Ø.-grønland undersøges petrografisk og geokemisk med henblik på at fastslå disse magmabjergarters relation til de østgrønlandske plateaubasalter og til de store dybtliggende sill-komplekser, som er påvist seismisk i Jameson Land bassinet (N. Hald i samarbejde med DLC).

3. En geokemisk undersøgelse af radiogene isotoper og sjældne jordarter i tertiære basaltiske dykes fra Færøerne gennemføres for at kunne vurdere sammensætningen af kildeområderne i Jordens kappe samt for at kunne modellere opsmeltnings- og fraktioneringsprocesserne under magmagenerationen (N. Hald, P.M. Holm, GI, og R. Waagstein, GEUS).

4. For at bestemme tidsforløbet omkring dannelsen af tertiære plateaubasalter i V-grønland er der gennemført et Ar/Ar dateringsprojekt på udvalgte vulkanske bjergarter. Hovedparten af plateaubasalterne på Disko og det østlige Nuussuaq blev dannet inden for 1 million år, og ca 8 millioner år senere dannedes en ca 2 kilometer tyk lavaserie i det vestlige Nuussuaq (A.K. Pedersen, M. Storey, DLC, L.M. Larsen, GEUS, R.A. Duncan, Oregon).

5. Der er gennemført et studie af paleocæne søbassiner og deres udfyldningshistorie set i sammenhæng med prograderende lavafronter og hyaloklastit-deltaer på Disko og Nuussuaq, V-grønland (G.K. Pedersen, GI, L.M. Larsen, GEUS, og A.K. Pedersen).

Lithosfærens geologi belyst ved kappexenolitstudier. – Gennem studier af indeslutninger af højtryksbjergarter fra Jordens kappe bragt mod jordoverfladen i intrusioner af magmabjergarten kimberlit er det muligt at rekonstruere dele af lithosfæren.

1. Der gennemføres et studie af kappexenolitter samt af granat- og chromit-koncentrater fra kimberlitter i tre udvalgte områder fra arkæiske og proterozoiske kratoner i V-grønland. Undersøgelsen omfatter kemiske analyser af bjergarter og proton- og elektronsondeanalyser af mineraler med henblik på at rekonstruere de stratigrafiske lagsøjler ned til 200 km’s dybde. Undersøgelsen er bl.a. relevant i forbindelse med efterforskningen af diamantpotentialet i kimberlitterne (D. Garrit i samarbejde med W.L. Griffin og S.Y. O’Reilley, Macquairie Univ., Australien, og L.M. Larsen, GEUS).

Den dynamisk-geologiske samling:

1. Geologihistoriske studier angående mineralogen K.L. Giesecke (1761-1833). Ved gennemgang af arkivalier på Rigsarkivet og på Landsarkivet for Sjælland, Lolland-Falster og Bornholm er der fundet yderligere materiale til belysning af Gieseckes tilknytning til Færøerne (G. Jørgensen).

2. I anledning af 150-året for den 1. Galathea-ekspedition er gennemført en undersøgelse af geologen og grønlandsforskeren Hinrich Rinks udforskning af De nikobariske Øer (G. Jørgensen).

Den stratigrafisk-phytopalæontologiske samling:

1. Studier af fossile koraller med henblik på en afhandling om revkoraller fra svenske Kridt-aflejringer samt en taxonomisk og palæoøkologisk monografi over de danske faunaer af koraller fra Yngre Kridt og Tertiær (S. Floris).

Neogene klimaændringer, miljøhistorie og oceanografi i det nordatlantiske område. Nordatlanten og dens omgivelser indtager en nøglerolle i debatten om klimaets udvikling, men en nødvendig forudsætning for vurderingen af risikoen for fremtidige ændringer er en forståelse af fortidens. Den kvartærgeologiske og oceanografiske forskning bidrager hertil ved at belyse ændringerne gennem deres indvirkning på miljø og levevilkår. De arktiske områder er i denne henseende væsentlige, fordi det er her, de store iskapper vokser og svinder i takt med de overordnede ændringer i Jordens havstrømme og atmosfære.

1. »Arctic terminations«: Jameson Land halvøen i Ø-grønland har vist sig at være et usædvanligt righoldigt arkiv for oplysninger om miljøændringer igennem de sidste 150.000 år. Oplysningerne findes i de tykke aflejringer, som elvene har afsat langs kysten. Arbejdet denne sommer var en fortsættelse af sidste års feltarbejde og drejede sig især om detaljerede sedimentologiske og geomorfologiske undersøgelser af de store delta-terrasser, der dannedes ved istidens afslutning for ca. 12.000 år siden (S. Funder, L. Hansen).

2. »PECHORA-projektet«: Det nord-russiske lavland og den tilgrænsende brede kontinentalsokkel har spillet en vigtig rolle for det globale klima ved istidens begyndelse og afslutning, fordi topografi og nedbørsforhold i forbindelse med istidens havstandsændringer gør dem til potentiel platform for meget store iskapper, der her kan dannes/smelte langt hurtigere end »konventionelle« iskapper på land. Sommerens feltarbejde drejede sig om iskappernes skiftende udbredelse i Pechora-flodens bassin under sidste istid og ikke mindst de oceanografiske forhold i de lavvandede havområder, der eksisterede her i de isfrie perioder (S. Funder i samarbejde med mange kolleger i det norsk-russiske forskningsprojekt).

3. Tolkning af seismiske data fra den sydøstgrønlandske kontinentalsokkel og tilstødende dybhav: De seismiske profiler, der blev optaget som forberedelse til det senere »Ocean Drilling Project« (ODP) ud for SØ-grønland, fortæller om, hvorledes soklen er dannet gennem tilførsel af materiale, som Indlandsisen i perioder gennem næsten 10 millioner år afhøvlede på landoverfladen og dumpede ved sokkel-kanten, hvor de blev vasket af de dybhavsstrømme, der opstod samtidig med det overordnede cirkulationsmønster, vi i vore dage kender i Nordatlanten (L. Clausen i samarbejde med GEUS).

4. Kap København Projektet, Peary Land: Kap København Formationens sedimenter har givet de mest detaljerede oplysninger om økosystemerne i verdens nordligste landområder ved istidens begyndelse for 2,3 millioner år siden. Feltarbejdet i dette afsides område afsluttedes i 1986, men først nu er det palæontologiske arbejde med det indsamlede materiale afsluttet. I årets løb er der udkommet en monografi om billefaunaen (forfattet af J. Böcher) og sammenfattende resultater har været forelagt ved kongresser i Canada og Rusland (S. Funder i samarbejde med kolleger ved universitetets øvrige museer, GEUS og Reykjavik Universitet).

Den invertebratpalæontologiske Samling:

1. Øvre Kridt belemniter fra den nordlige hemisfære: Taxonomi, stratigrafi, palæobiogeografi og fylogeni. – En monografi over slægten Belemnitella fra Øvre Campanien-Nedre Maastrichtien, Norfolk, England, og et arbejde vedrørende makrofaunaen og nannofossiler fra Santonien, NØ-Belgien, er publiceret. I monografien diskuteres endvidere slægten Belemnitella’s evolutionære udvikling fra Nedre Santonien til Øvre Maastrichtien, baseret på biometriske undersøgelser af 43 populationer, som repræsenterer 20 arter og underarter. En monografi over belemniterne fra Arnager Kalk og Bavnodde Grønsand Formationerne på Bornholm er antaget til trykning. Belemnitfaunaen fra Arnager Kalken består af fire arter, mens faunaen fra Bavnodde Grønsandet er bemærkelsesværdig divers og består af ni arter. Det påvises at der sker et markant faunaskift i Nedre Santonien, og der opstilles tre belemnit zoner og otte assemblage zoner. Endvidere er et manuskript om belemnit zonationen i Øvre Campanien og Maastrichtien indsendt til trykning (W.K. Christensen, delvist i samarbejde med andre).

2. Øvre Kridt i den Fennoskandiske Randzone og tilgrænsende områder. – En monografi over ammoniterne fra Santonien-Maastrichtien i Skåne er antaget til trykning. I arbejdet beskrives 22 arter tilhørende 18 slægter, og seks former beskrives under åben nomenklatur (W.K. Christensen og W.J. Kennedy, Oxford).

3. I forbindelse med projekter vedr. biostratigrafi, taxonomi og evolution af palæozoiske organismer har M. Bjerreskov i samarbejde med T. Koren, St. Petersborg, fortsat undersøgelsen af hurtig evolution samt diversitet og taxonomi indenfor tidlig silure monograptider (enkeltradede former tilhørende den uddøde dyregruppe graptoliter) fra Bornholm og Ural. Opblomstringen skete efter en masseuddøen under en istidsperiode på overgangen Ordovicium-Silur. Endvidere har M. Bjerreskov videreført sine undersøgelser af biostratigrafi, taxonomi og regionale udbredelsesmønstre af silure graptoliter belyst ved materiale fra Bornholm.

4. A.T. Nielsen har afsluttet en monografi over trilobitfaunaen i Komstad Kalken (Skåne-Bornholm) og Huk Formationen (Oslo); dette disputatsarbejde blev forsvaret i efteråret. En revision af agnostide trilobiter fra samme enheder er videreført med henblik på at udrede gruppens taxonomi, biostratigrafi og palæoøkologi. Palæoøkologiske studier af den øvrige trilobitfauna fra de samme formationer er videreført. Samlet drejer studierne af Komstad Kalken og Huk Formationens trilobitfauna sig om at udrede disse enheders alderrelationer samt at undersøge, under hvilke forhold de er afsat, med særligt henblik på udredning af havniveauoscillationer i Tidlig Ordovicium. Endvidere undersøges miljøets kontrol af trilobiters fænotype. En sammenfattende artikel om alunskifermiljøet (Kambrium-Ordovicium) i Skandinavien er påbegyndt (A.T. Nielsen, B. Buchart og N. Schovsbo, GI). Særlig vægt lægges her på forståelsen af aflejringsmiljøet og havniveaufluktuationers indflydelse herpå.

5. Fortsat registrering og bestemmelse af et omfattende fossilmateriale fra Horn Valley Siltstenen, Amadeus Bassinet, Australien. Projektets formål er test af interkontinental korrelationen af havniveau-oscillationer i Tidlig Ordovicium, baseret på palæoøkologiske studier (A.T. Nielsen).

Den vertebratpalæontologiske Samling:

Palæontologiske studier af hvirveldyrene udføres som makroskopiske analyser af fossilers form og deres relationer til omgivelserne og som mikroskopiske undersøgelser af fossile organogene væv. Under sammenligning med kendte livsformer og geologiske processer øger fossilerne vor indsigt i organismernes og Jordens udviklingshistorie.

1. Der er foretaget undersøgelser af palæozoiske og mesozoiske fisks morfologi og histologi som baggrund for tolkninger af dyrenes (elasmobranchers og actinopterygiers) slægtskab og evolution. Sen Devontids padder fra Østgrønland (»de firbenede fisk«) er bearbejdet i relation til deres geologiske miljø og indgår i en større helhed af biostratigrafiske og palæoklimatologiske oplysninger (S.E. Bendix-Almgreen).

2. I sammenlignende undersøgelser af fossile og recente hypermineraliserede hårdvæv (bioapatiter) analyseres udviklingen gennem geologisk tid af enameloid på skæl og tænder (S.E. Bendix-Almgreen, B.S. Bang).

3. Studier af kranieanatomien hos uddøde fugle, pattedyr og pattedyrenes stamformer, Therapsida, fra henholdsvis Tidlig Tertiær (fugle og hvaler) og Sen Perm (therapsider) giver belæg for evolutionære processer, herunder retning og hastighed af formmæssige ændringer. De nulevende, højtspecialiserede tandhvaler har fossile forløbere i danske oligocæne aflejringer, der i visse karakterer er intermediære, i andre avancerede; mosaik-evolution anskues i relation til funktion med henblik på en fysiologisk tolkning af dyrene og deres indpasning i den geologiske udviklingshistorie (E. Hoch).

Skolesamlingen:

1. Registrering og tolkning af kvartære dannelser i den centrale Oslofjord på baggrund af seismiske og magnetiske data indsamlet under Oslofjord Skagerrak-projektet. En model for den senglaciale isafsmeltning er etableret (E.S. Jensen, R. Sørensen, Norges Landbruks Høyskole, Ås).

2. Undersøgelser af den øvre karbone Jeløya Formation, Oslofeltet (E.S. Jensen, H.P.B. Hansen).

Redaktionsvirksomhed:

B.S. Bang er geologisk regional-redaktør for Danmark for »Art and Archaeology Technical Abstracts« (AATA). D. Bridgwater er i redaktionskomiteen for Precambrian Research. W.K. Christensen er redaktør af Bull. Geol. Soc. Denmark. S. Funder er fagredaktør for Meddr. om Grønland, Geoscience. A.K. Pedersen er medlem af redaktionskomiteen for Bull. Geol. Soc. Denmark. O.V. Petersen er Fachliche Berater for Mineralien Welt og Emser Heft, begge Bode Verlag, Tyskland.

Rejser og gæsteforelæsninger:

M. Bjerreskov har deltaget med foredrag i 5. Internationale graptolitkonference i Los Angeles, USA samt i to tilknyttede ekskursioner i Albany og Nevada.

D. Bridgwater og M.T. Rosing har deltaget i en Workshop: »Earliest History of the Earth«, afholdt af European Association of Geochemistry i Cambridge, England. D. Bridgwater, M.T. Rosing og L. Løfqvist har udført feltarbejde i Vestgrønland i samarbejde med DLC. D. Bridgwater har udført feltarbejde i Rusland.

W.K. Christensen har deltaget med foredrag i Lundadagarne i Historisk Geologi och Paleontologi i Lund og Second International Symposium on Cretaceous Stage Boundaries i Bruxelles.

L. Clausen har været på studieophold på Lamont-Doherty Earth Observatory, Columbia University, New York, fra januar til juli. Hun har endvidere deltaget med foredrag i Leg 152 Post Cruise Meeting på Hawaii.

S. Funder har deltaget i følgende kongresser, symposier, workshopper, felt-ekskursioner og møder: »The lateglacial palaeoceanography of the North Atlantic margins«, Edinburgh; ekskursion til Tegelen-Reuver området og det sydlige Holland; »5th International Conference on Paleoceanography«, Halifax, med ekskursion på Nova Scotia samt »5th Zonenshain Conference on Plate Tectonics«, Moskva. Han har deltaget i forskningsplanlægningsmøder i Helsinki (GLACEA-250), Trondheim (Arkhangelsk-projektet) og Oslo (PONAM). Han har desuden været arrangør og medarrangør af to møder i København i januar (QUEEN) og september (CAPE). Han har i årets løb besøgt samlingerne på følgende museer: De zoologiske og naturhistoriske museer, Helsinki; Naturhistorisk Museum, Bergens Universitet; Geologisk Museum, Barcelona; Zoologisk Museum, Sankt Petersborg; American Museum of Natural History, New York, og Smithsonian Institution, Washington D.C. samt Videnskabernes Akademis palæontologiske Museum og Institut, Vernadsky Museet og Darwin Museet, alle i Moskva.

D. Garrit har i forbindelse med sit ph.d.-studium tilbragt seks måneder ved Macquarie University og CSIRO i Sydney, Australien. Hun har deltaget i forskerkurser i Canberra, Sidney og Oslo. Hun har endelig deltaget med en poster i den 6. Internationale Kimberlitkonference i Novosibirsk.

E. Hoch har studeret fossile pattedyr m.m. på Det palæontologiske Museum (Orlov Museet) og på Palæontologisk Institut i Moskva, deltaget i European Union of Geosciences (EUG 8) mødet i Strasbourg samt besøgt Høgskolen i Stavanger i forbindelse med et symposium om Henrik Steffens. Ella Hoch har endvidere været i Stockholm som medlem af »Evalueringsutvalget for De naturhistoriske museene og botanisk hage på Tøyen, Universitetet i Oslo« og gæstet Muséum de Paléontologie et Anatomie i Paris. Endelig har hun deltaget i »43rd Symposium of Vertebrate Palaeontology and Comparative Anatomy« i Newcastle upon Tyne og besøgte i tilknytning hertil The Natural History Museum, London.

O. Johnsen har deltaget i en workshop om Rietveld analyse på Georgia Institute of Technology, Atlanta, USA. Han foretog i august feltarbejde på Gardiner komplekset i Østgrønland sammen med Joel Grice fra Canadian Museum of Nature, Ottawa.

Som forberedelse til museets kommende særudstilling »Vin og Geologi« har G. Jørgensen og E.S. Jensen foretaget en indsamlingsrejse til Mosel, Champagne, Bourgogne og Kaiserstuhl.

A.T. Nielsen har deltaget i ‘Seventh International Symposium on the Ordovician System’ i Las Vegas, Nevada, samt tilknyttede ekskursioner i Californien-Nevada-Utah. Desuden har han udført feltarbejde i vestlige Rusland. Endelig har han guidet deltagere i ‘147. Hauptversammlung der Deutschen Geologischen Gesellschaft’ på Bornholm.

A.K. Pedersen har deltaget i en rejse til Rum i de Indre Hebrider, organiseret af Univ. of Edinburgh samt deltaget i et symposium ved Univ. of Durham. Han har gennemført to måneders feltarbejde mellem Kangerlussuaq og Scoresby Sund i Ø-grønland som medlem af DLC’s ekspedition.

O.V. Petersen har deltaget i den af Norsk Bergverksmuseum arrangerede mineralmesse i Kongsberg og holdt efter invitation foredrag på Kongsberg mineralsymposium 1995, der blev afholdt i tilknytning til messen. Desuden har han besøgt 32. Münchner Mineralientage.

M.T. Rosing har udført PIXE analyser ved Inst. for Kärnfysik i Lund.

H.S. Thomsen har opholdt sig ved UC-Davis i tre måneder.

Videnskabelige organer m.v.:

B. Soltau Bang og S.E. Bendix-Almgreen har virket som eksterne vejledere for Fil.mag. Kristina Berggren og Fil.mag. Ingela Chef-Holmberg fra Göteborgs Universitet (Institutionen för Kulturvård).

S.E. Bendix-Almgreen er medlem af Statens Museumsnævns Naturvidenskabelige Referencegruppe.

M. Bjerreskov var indtil sommeren 1995 medlem af Organizing Commitee of the Graptolite Working Group of The International Palaeontological Association.

D. Bridgwater, N. Hald, A.K. Pedersen og M. Rosing er Research Fellows ved DLC.

W.K. Christensen er Voting Member af Subcommission on Cretaceous Stratigraphy og dansk repræsentant i International Palaeontological Association. Han er endvidere medlem af bestyrelsen for Dansk Geologisk Forening.

S. Funder er medlem af styringskomiteen for European Science Foundation-projektet »PONAM« (Polar North Atlantic margins, Late Cenozoic evolution). Han er endvidere medlem af Rådgivningsgruppen for Nordisk Laboratorium for Luminescens-datering, Aarhus Univ., af Forskningsrådets AMS-følgegruppe (accellerator-massespektrometer-14C-datering) samt af Nationalkomiteen for Geologi. Han har været opponent ved en doktordisputats ved Bergens Univ. i marts og formand for et bedømmelsesudvalg til lektorstilling ved Geologisk Museum.

O. Johnsen er national repræsentant og stemmeberettiget delegeret i IMA. Han er tillige medlem af IMA’s Commission on New Minerals and Mineral Names.

H. Micheelsen er formand for Dansk mineralogisk Selskab.

A.T. Nielsen er ‘Corresponding member’ af Subkommissionen for Ordovicisk Stratigrafi.

A.K. Pedersen er dansk repræsentant i IAVCEI (International Association of Volcanology and Chemistry of the Earth’s Interior) under Den internationale Union for Geodæsi og Geofysik. Han har været formand for et professorbedømmelsesudvalg ved Københavns Universitet.

Kollegiale organer:

S. Funder er medlem af Geologisk Museums bestyrelse og vicebestyrer samt medlem af museets og GI’s fælles Forsknings- og Ph.d.-udvalg.

N. Hald er bestyrer af Geologisk Museum. Han er medlem af Statens Museumsnævn som repræsentant for de naturvidenskabelige centralmuseer og formand for nævnets naturhistoriske referencegruppe. Desuden er han museets repræsentant i Museumsrådet for København og Frederiksberg.

E.S. Jensen er medlem af fakultetets informationsudvalg. Han er endvidere medlem af Studieskolens styrelse, af Universitetsbogladens repræsentantskab samt formand for videnskabsbutikkens bestyrelse.

Erik Kristiansen er medlem af bestyrelsen for Dansk Geologisk Forening.

A.K. Pedersen er medlem af museets og GI’s fælles Forsknings- og Ph.d.-udvalg. Han er endvidere medlem af bestyrelsen for Dansk-islandsk Fond.

Ole V. Petersen er medlem af Geologisk Museums bestyrelse.

M.T. Rosing er næstformand i bestyrelsen for Arktisk Institut.

Gæsteforskere:

T. Koren, St. Petersborg, opholdt sig i 2 måneder ved Geologisk Museum støttet af Carlsbergfondet.

Niels Hald




Geyser

Geyser betyder springkilde på islandsk. En geyser er en springkilde med periodiske udbrud bestående af varmt vand. Geysere findes udelukkende i vulkanske områder og består af et lodret vandrør med et vandreservoir, som opvarmes af den vulkanske varme i undergrunden til over kogepunktet. Når det overstiges ved tyngdeændring i Geyserens kanalsystem, omdannes det kogende vand til damp og slynges op igennem kanalen, indtil det underjordiske vandtryk er i ligevægt igen. Så siver det omgivende vand ind i røret, og det næste udbrud kan starte.

Geysere findes hyppigst i Island, New Zealand, Japan og U.S.A. Normalt springer en geyser med et tidsinterval på grund af den tid, det tager at varme vandet i reservoiret op til “eksplosionsniveauet”.

Geyser

Geysere består i store træk af et lille lufthul ved jordoverfladen, som er forbundet med en eller flere smalle skakter, som fører ned til et stort underjordisk vandbassin. Der sker det, at der gradvist siver vand ned gennem jorden, indtil det rammer den varme stengrund, som varmer vandet op.

Vandet stiger så tilbage op til overfladen ved konvektion (det vil sige, at det varmeste vand stiger til tops). Efterhånden som gejseren bliver fyldt, nedkøles det øverste vand, men fordi skakten er så smal, kan det “koldere” vand ikke bare synke til bunds igen. Det kolde vand foroven presser ned mod det varme vand nedenunder – lidt ligesom låget på en trykkoger.

Derfor bliver vandet i bassinet “overophedet”, og det betyder, at det kan forblive flydende ved en temperatur på langt over 100°C.

Hvordan kommer gejseren i udbrud?

Til sidst bliver vandet så varmt, at det begynder at koge alligevel, og der stiger dampbobler op i skakten. Når dampboblerne kommer ud gennem gejserens lufthul og sprænges, falder trykket inde i gejseren, og det overophedede vand bliver til damp, der koger voldsomt i hele skakten.

Det varme vand og dampen, der udvider sig, bliver til skum, der sprøjter ud af gejseren.

Det vand, der er tilbage i gejseren, køler til sidst ned til under kogepunktet, og udbruddet slutter; Opvarmet grundvand begynder at sive tilbage i bassinet, og det hele starter forfra.