Dome – lavadome
Dome eller kuppel også kaldet lavadome dannes af delvis størknet lava, som sidder fast som en prop i selve vulkanens krateråbning eller hals og langsomt er skubbet i vejret på grund af gastrykket nede fra. Domer dannes af meget trægtflydende, kiselsyrerige lavatyper såsom rhyolit, dacit og trakyt. Lavaen kan være så sej – nærmest som fed kogt havregrød, at den næsten ikke kan flyde. Den presses op som en prop i en vinflaske og kan vokse både ude og indefra. Indefra ved tilførsel af ny sej lava, udefra på den måde, at noget af lavaen presses ud gennem sprækker ved eller i toppen af proppen og rasler ned ad siderne, så domen får form af en klokke eller bjergkegle til sidst. Under domen opbygges efterhånden et enormt tryk, som til sidst får den til at revne eller sprænges væk og kan danne pyroklastiske askeskyer eller en Nuee Ardeente. Mt. Pelee – Merapi – Mayon – St. Helens og Mt. Serrat er typiske eksempler.
En eksplosion af en lavadome kan forekomme uden varsel månedsvis eller år efter dannelsen af lavadomen som resultat af afkølingen af ydersiden af kuplen, og et fortsat pres inden i domen.
En lavadome kan være fra få meter til flere kilometer i diameter og op til 1000 meter høje.
Vi kalder også domer for lavapropper. De kan sidde tilbage i gamle vulkaner, der til sidst eroderes væk af vejr og vind.
I 1902 skød sådan en spids dome op af vulkanen Mount Pelees krater efter udbruddet i 1902, der til sidst lignede en obelisk i toppen. Både i Frankrig og andre steder i verden ses mange eksempler på denne form for vulkanvirksomhed. F.eks. på øen Java i Indonesien er vulkanen Merapi kendt for sine domer, i Syd-Frankrig er der gamle domer og i Californien en dome i den eneste vulkan på jordkloden, som er opkaldt efter en dansk indvandrer i sin tid, nemlig “Lassen Peak”, den største af sin art i verden med en diameter på ca. 2 kilomter ved grunden.
