Black smokers, (eng. ‘sorte rygere’), skorstenslignende dannelser på havbunden, hvorigennem der strømmer sort “røg” af varmt vand med opslæmmede partikler af metalsulfider, fx pyrit (svovlkis), chalcopyrit (kobberkis) og sphalerit (zinkblende) samt anhydrit og baryt. Desuden indeholder “røgen” mangan, som forbliver opløst og derfor spredes ud over havbunden, hvor det indgår i mangannoduler. Skorstenene består, foruden af sulfider, af anhydrit og baryt. Når sulfidmineralerne udfældes i sprækker under havbundens overflade, dannes white smokers (‘hvide rygere’). Den hvide farve skyldes, at det opslæmmede materiale her kun består af anhydrit og baryt. Sulfider fra black smokers er ustabile i havbundens iltrige miljø og bevares kun, når de hurtigt dækkes af sedimenter; ellers omdannes de til jernoxider og jernhydroxider. Mange vigtige malmforekomster, der udnyttes eller har været udnyttet, er oprindelig dannet som black smokers på en havbund, der senere er blevet hævet, så de i dag findes på land, som fx kobberforekomsterne på Cypern. I nogle dybe dele af Det Røde Hav findes metalslam, der er dannet på samme måde som black smokers.
Omkring black og white smokers findes et unikt biologisk samfund, som i stedet for solenergi er baseret på kemisk energi fra bl.a. svovl, se hydrotermiske væld.

Kilde: Dansk Nationalleksikon

Lava, hvis overflade er brudt op i kantede uregelmæssige blokke eller slagger, og som oftest er dannet ved størkningen af tyktflydende lavastrømme. Den danske nu afdøde professor Arne Noe-Nygaard opfandt denne betegnelse til af enhver lavastrøm, som er dækket af uregelmæssige og kantede lavabrudstykker og ofte i bølgeform grundet uregelmæssig udstrømning af lava fra vulkanens krater i selve udbruddet. Lavaens viskositet, dvs. flydetræghed, bestemmes af dens temperatur, kemiske sammensætning og hældningen af vulkanflanken. Overfladen er forholdsvis glat.

Italiensk for “mund” eller en åbning/udmunding for vulkanske udbrudsprodukter.

Lavaklumper større end 64 millimeter, der i både flydende tilstand eller fast tilstand er kastet ud i selve eksplosionerne. De kaldes bomber efter den ødelæggende og dødelige effekt de har, når de – efter at være blevet afkølet i luften – størkner og falder til jorden. Bomber kan sprække op, og de kaldes brødskorpebomber, som ses meget tydeligt på Vulcano i Italien. Det minder om enorme hævede og revnede rugbrød.

Der kan også være tale om sten fra vulkanrørets sider af gammelt størknet lava, som rives med op og slynges ud igen.

Bomber kan være slaggeformet – blokagtig – æggeformet…