15 mennesker har mistet livet i forbindelse med et vulkanudbrud i DR Congo. Dødstallet ventes at stige.

 

Nyiragongo er en aktiv vulkan i Demokratiske Republik Congo. Det ligger i Virunga nationalpark 20 km nord for Kivusøen i Riftdalen. Bjerget er en stratovulkan(d.v.s. lagdelt keglevulkan) og måler 3.470 m.o.h. Nyiragongo er kendt for at have en stort set permanent lavasø. 

 Et vulkanudbrud i den østlige del af Den Demokratiske Republik Congo (DR Congo) har søndag efterladt et ødelæggende spor med en bredde på cirka 800 meter efter sig.

Hundredvis af huse er blevet begravet, og mange beboere i området savnes.

Den glødende lava fra vulkanen Nyiragongo stoppede, lige før den ramte storbyen Goma.

Mange af Gomas cirka to millioner indbyggere blev ramt af panik lørdag aften, da Nyiragongo gik i udbrud og sendte en strøm af lava i retning mod byen, der ligger nær grænsen til Rwanda.

15 mennesker har mistet livet, herunder ni personer, som blev dræbt i en trafikulykke, mens beboere forsøgte at komme væk. To andre omkom i den glohede lava, mens fire indsatte blev skudt og dræbt, da de forsøgte at flygte fra Mynzenze-fængslet i Goma.

Det oplyser regeringstalsmand Patrick Muyaya i en erklæring.

Lavaen havde kurs mod byen Goma. 

Dødstallet ventes ifølge nyhedsbureauet Reuters at stige. En journalist fra Reuters så to mennesker, som blev dræbt i en landsby uden for Goma, da vulkanen først gik i udbrud.

Samtidig fortæller vidner om døde og savnede slægtninge.

Dele af forstaden Bushara blev opslugt af lavaen. 

Med minderne om et udbrud i 2002, der dræbte 250 mennesker og efterlod 120.000 hjemløse, i erindringen flygtede mange til fods med deres ejendele. Nogle flygtede mod den nærliggende grænse til Rwanda.

Internationale Røde Kors vurderer, at mellem 3000 og 5000 flygtede fra Goma til Rwanda lørdag. Mange af dem bønder og landmænd med deres kvæg.

Tusindvis af mennesker flygtede fra lavaen.

I alt blev 17 landsbyer ramt af vulkanudbruddet, oplyser regeringstalsmand Patrick Muyaya. Tre sundhedsklinikker, en skole og en vandledning blev ødelagt.

68-årige Ernestine Kabuo fortæller, at hun forsøgte at bære sin syge mand ud af deres hus, da den flydende lava nærmede sig. Men manden var for syg til, at det kunne lade sig gøre.

– Jeg sagde til mig selv, at jeg ikke kan gå alene. Da vi blev gift, var det i medgang og modgang.

– Jeg gik tilbage for i det mindste at forsøge at få ham ud, men jeg kunne ikke. Jeg løb væk, og han brændte inde. Jeg ved ikke, hvad jeg skal gøre. Jeg forbander denne her dag, siger hun.

Strømmen af lava mod Goma stoppede et par hundrede meter fra bygrænsen.

Udbruddet ser ud til at være delvist ovre…

Copyright: Henning Andersen www.vulkaneksperten.dk  tlf. 29764247…

 

Læs min artikel om, hvad en vulkan er og  hvordan et vulkanudbrud opstår:

En vulkan er en åbning i jordskorpen, hvor igennem smeltede bjergartsmasser og gasser fra Jordens Indre slipper ud. Vanddampen (H2O) er en af de vigtigste af de vulkanske gasser, der tvinger de rødglødende stenmasser – magmaet – eller smelten – op igennem en vulkan.

Magma er betegnelsen for de smeltede bjergarter, når de befinder sig inde i jorden og indeholder gas. Magma dannes i forbindelse med opstrømmende varme fra Jordens indre kerne, og disse opstrømninger – eller konvektionsstrømme – som vi kalder dem – er med til at drive jordens kontinenter rundt som enorme isflager på havet. Herved dannes bjergkæder, og både de mange jordskælv, der sker rundt omkring i verden og vulkanerne er faktisk et resultat af disse strømbevægelser i jordens kappe, som befinder sig imellem den ydre jordskorpe og selve jordens kerne.

Varmen i vor jordklodes indre dannes bl.a. ved sønderdeling af grundstoffer som uran, thorium og kalium, og herved opstår der energi i form af varme. Denne varme vil stige til vejrs som vand i en gryde, der langsomt varmes op nedefra, og det er disse opadstigende strømbevægelser, der til sidst på grund af trykfaldet vil smelte og danne magmaet – og få kontinenterne til at bevæge sig enten ved at trække sig fra hinanden, støde ind under hinanden eller som “Hot-spotter”, d.v.s. hvor der er mere konstante og større opstrømninger i et bestemt område. Eksempler herpå er bl.a. de Kanariske Øer, Hawaii-øgruppen – Azorerne og Island.

Gasserne, der automatisk dannes ved smeltningen af den varme opstrøm vil tvinge magmaet til vejrs, og det udstrømmende materiale eller lava, som vi kalder det, når det strømmer ud igennem en vulkans krater i et udbrud. Det betyder igen, at optrængningen af lavaen skyldes afgivelse af vulkanske gasser. Processen kan bedst sammenlignes med en gryde mælk, der koger over. Hvor voldsomt udbruddet bliver, afhænger af lavaens sejhed og indhold af gasser.

I det store hele er al form for vulkanvirksomhed intet andet end en afgasningsproces fra jordens indre. Temperaturen i sådanne glødende bjergarter kan være helt op til 1500 graders celsius, men normalt ligger den på omkring 1100 grader. I virkeligheden er der ikke ild i en vulkan, men da lavaen lyser op i sig selv, og ser rødglødende ud, har man fra gammel tid brugt benævnelsen “Ildsprudende bjerge” om vulkanerne.

Vulkanerne hænger altså sammen med jordens store “tektoniske stenplader”, der bærer kontinenterne – verdensdelene – ligesom brikkerne i et stort puslespilm som bevæger sig med nogle få cm om året fra 2 – 11 cm ovenpå jordens kappe, hvis øverste del er at betragte som et blødt transportbånd – asthenosfæren (et gammelt græsk ord for blødt dejagtigt materiale.

Navnet vulkan stammer fra de gamle romeres ildgud – smedegud – “Vulcanus”, der havde sit faste bosted under øen “Vulcano” nord for Sicilien. De sagde, at når han arbejdede dernede i sin smedje under vulkanen, så gnistrede og røg det op igennem vulkanerne. Han kunne gå på besøg under de andre vulkaner, og så gik de i udbrud.

Hvor længe en vulkan er i udbrud afhænger af hvor meget lava, der presses opad, gasindhold – trykforhold o.s.v. Et udbrud kan vare i få dage -eller som Kilauea på Hawaii i Stillehavet, der har været i konstant udbrud siden 1983.

I dag regner vi med, at vi på jorden har ca. 2.500 vulkaner, der kan betegnes som virksomme. Man skal huske, at en aktiv vulkan ikke behøver at være en vulkan, der har været virksom i historisk tid alene, men en vulkan, som man ved undersøgelse har registreret liv i på en eller anden måde….

V.I.P. 

* Et vulkanudbrud opstår, når materiale fra Jordens indre – en flydende stenart, der kaldes magma – bliver tilstrækkeligt let og presser så meget på, at den bryder op igennem overfladen og spys ud fra en vulkan.

* Når magmaen er ude af vulkanen, kaldes den lava.

* Ved vulkanudbrud dannes skyer af vulkansk støv, aske og gas. Askeskyerne kan bevæge sig så højt til vejrs og svæve jordkloden rundt.

* Jordens indre er omkring 5000-6000 grader varmt, og denne varme udvikler sig og danner overskudsvarme, der stiger opad mod jordens overflade og er skyld i kontinentaldrift og skaber jordskælv og vulkanvirksomhed.

Copyright: Henning Andersen

 

 

 

 

Voldsomt vulkanudbrud i DR Congo med ‘røde lavafontæner”.

 Vulkanen Mout Nyiragongo i DR Congo er gået i udbrud og spytter lava og aske højt op i luften.

 Nyiragongo er en af verdens mest aktive vulkaner. Mange beboere i den nærliggende millonby Goma er flygtet i panik. Den italienske vulkanolog Dario Tedesco, som opholder sig i byen ikke mener, at der er risiko for, at lavaen bevæger sig den vej.

Han udtaler til Reuters, at lavaen i stedet ser ud til bevæge sig mod grænsen ind til Rwanda.

”Jeg kan se høje fontæner af lava”, siger Tedesco.

Nyiragongo har nogle af de hurtigste lavastrømme i verden. Alle vulkanerne i Afrika er dannet og et resulktat af den åbningszone, hvor to kontinentalplader langsomt trækker sig fra hinanden opg magma fra jordens indre presses opad og ud igennem vulkanerne som lava og aske.

Sidste gang Mount Nyiragongo gik i udbrud var i 2002. Dengang blev 250 mennesker dræbt, og omkring 120.000 mennesker blev hjemløse, da lavaen flød ind i Goma.

 Vulkanen Nyiragongo ligger i den Demokratiske Republik (DRCongo).

Udbruddet har skabt frygt i byen, hvor nogle indbyggere flygter med madrasser og andre ejendele.

Mange af dem, der forlader deres hjem, sætter kurs mod den rwandiske grænse, der ligger få kilometer fra Goma.

Alle vulkanerne i Afrika er et resultat sættes i forbindelse med den åbningszone ”Den Østafrikanske Gravsænkning”, hvor to kontinentalplader langsomt trækker sig fra hinanden, og varmt magma presses opad og ud gennem vulkanerne som lava og aske.

Ifølge vulkanologen, Dario Tedesco, har nye brudflader i vulkanen åbnet sig, hvilket gør det muligt for lavaen at strømme mod Goma. Tidligere på aftenen strømmede lavaen mod nabolandet Rwanda i øst.

– Nu er Goma målet, siger Dario Tedesco til Reuters.

– Det minder om 2002. Min vurdering er, at lavaen strømmer mod byens centrum, tilføjer han med henvisning til sidste gang, vulkanen var i udbrud, hvilket var i 2002.

Dengang blev 250 mennesker dræbt, og 120.000 andre blev gjort hjemløse, på grund af de store mængder lava, der flød ind i byen i det østlige DRCongo.

– Lavastrømmen kan muligvis nå at stoppe inden da, eller den kan fortsætte. Det er svært at forudsige, siger Dario Tedesco.

Udmeldingen kommer, samtidig med at den congolesiske regering har givet indbyggerne i den østlige del af Goma ordre om at lade sig evakuere.

– Evakueringsplanen for byen Goma er blevet aktiveret, skriver kommunikationsminister Patrick Muyaya på Twitter ifølge nyhedsbureauet AFP.

Det var tidligere lørdag aften, at Nyiragongo gik i udbrud og begyndte at udspy lava og aske højt op i luften.

Allerede inden den officielle evakueringsordre kom, havde udbruddet skabt så stor frygt i byen, der har omkring en million indbyggere, at flere flygtede derfra.

Tidligt søndag morgen lokal tid oplyser Rwanda Broadcasting Agency, at mindst 3000 mennesker er flygtet til Rwanda.

– Mindst 3000 mennesker fra Goma i DRCongo har allerede krydset grænsen til Rwanda, skriver Rwanda Broadcasting Agency på Twitter og henviser til de seneste tal fra de rwandiske immigrationsmyndigheder på grænsen mellem Rwanda og DRCongo.

Nyiragongo har ifølge vulkanologen Dario Tedesco nogle af de hurtigste lavastrømme i verden.

Kilde: Dario Tedescu og Reuter og www.vulkaneksperten.dk Henning Andersen, tlf. 20764247 og 38193411.

 

Lidt mere fra Ritzau:

Lava fra vulkanen Nyiragongo i Den Demokratiske Republik Congo (DRCongo) flyder sydpå mod byen Goma og har nået lufthavnen i udkanten af byen.

Det fortæller en vulkanolog med base i Goma til nyhedsbureauet Reuters sent lørdag aften lokal tid.

Ifølge vulkanologen, Dario Tedesco, har nye brudflader i vulkanen åbnet sig, hvilket gør det muligt for lavaen at strømme mod Goma. Tidligere på aftenen strømmede lavaen mod nabolandet Rwanda i øst.

– Nu er Goma målet, siger Dario Tedesco til Reuters.

– Det minder om 2002. Min vurdering er, at lavaen strømmer mod byens centrum, tilføjer han med henvisning til sidste gang, vulkanen var i udbrud, hvilket var i 2002.

Dengang blev 250 mennesker dræbt, og 120.000 andre blev gjort hjemløse, på grund af de store mængder lava, der flød ind i byen i det østlige DRCongo.

– Lavastrømmen kan muligvis nå at stoppe inden da, eller den kan fortsætte. Det er svært at forudsige, siger Dario Tedesco.

Udmeldingen kommer, samtidig med at den congolesiske regering har givet indbyggerne i den østlige del af Goma ordre om at lade sig evakuere.

– Evakueringsplanen for byen Goma er blevet aktiveret, skriver kommunikationsminister Patrick Muyaya på Twitter ifølge nyhedsbureauet AFP.

Det var tidligere lørdag aften, at Nyiragongo gik i udbrud og begyndte at udspy lava og aske højt op i luften.

Allerede inden den officielle evakueringsordre kom, havde udbruddet skabt så stor frygt i byen, der har omkring en million indbyggere, at flere flygtede derfra.

Tidligt søndag morgen lokal tid oplyser Rwanda Broadcasting Agency, at mindst 3000 mennesker er flygtet til Rwanda.

– Mindst 3000 mennesker fra Goma i DRCongo har allerede krydset grænsen til Rwanda, skriver Rwanda Broadcasting Agency på Twitter og henviser til de seneste tal fra de rwandiske immigrationsmyndigheder på grænsen mellem Rwanda og DRCongo.

Nyiragongo har ifølge vulkanologen Dario Tedesco nogle af de hurtigste lavastrømme i verden.

/ritzau/

Hvad er en vulkan?

Læs min artikel om, hvad en vulkan er og  hvordan et vulkanudbrud opstår:

En vulkan er en åbning i jordskorpen, hvor igennem smeltede bjergartsmasser og gasser fra Jordens Indre slipper ud. Vanddampen (H2O) er en af de vigtigste af de vulkanske gasser, der tvinger de rødglødende stenmasser – magmaet – eller smelten – op igennem en vulkan.

Magma er betegnelsen for de smeltede bjergarter, når de befinder sig inde i jorden og indeholder gas. Magma dannes i forbindelse med opstrømmende varme fra Jordens indre kerne, og disse opstrømninger – eller konvektionsstrømme – som vi kalder dem – er med til at drive jordens kontinenter rundt som enorme isflager på havet. Herved dannes bjergkæder, og både de mange jordskælv, der sker rundt omkring i verden og vulkanerne er faktisk et resultat af disse strømbevægelser i jordens kappe, som befinder sig imellem den ydre jordskorpe og selve jordens kerne.

Varmen i vor jordklodes indre dannes bl.a. ved sønderdeling af grundstoffer som uran, thorium og kalium, og herved opstår der energi i form af varme. Denne varme vil stige til vejrs som vand i en gryde, der langsomt varmes op nedefra, og det er disse opadstigende strømbevægelser, der til sidst på grund af trykfaldet vil smelte og danne magmaet – og få kontinenterne til at bevæge sig enten ved at trække sig fra hinanden, støde ind under hinanden eller som “Hot-spotter”, d.v.s. hvor der er mere konstante og større opstrømninger i et bestemt område. Eksempler herpå er bl.a. de Kanariske Øer, Hawaii-øgruppen – Azorerne og Island.

Gasserne, der automatisk dannes ved smeltningen af den varme opstrøm vil tvinge magmaet til vejrs, og det udstrømmende materiale eller lava, som vi kalder det, når det strømmer ud igennem en vulkans krater i et udbrud. Det betyder igen, at optrængningen af lavaen skyldes afgivelse af vulkanske gasser. Processen kan bedst sammenlignes med en gryde mælk, der koger over. Hvor voldsomt udbruddet bliver, afhænger af lavaens sejhed og indhold af gasser.

I det store hele er al form for vulkanvirksomhed intet andet end en afgasningsproces fra jordens indre. Temperaturen i sådanne glødende bjergarter kan være helt op til 1500 graders celsius, men normalt ligger den på omkring 1100 grader. I virkeligheden er der ikke ild i en vulkan, men da lavaen lyser op i sig selv, og ser rødglødende ud, har man fra gammel tid brugt benævnelsen “Ildsprudende bjerge” om vulkanerne.

Vulkanerne hænger altså sammen med jordens store “tektoniske stenplader”, der bærer kontinenterne – verdensdelene – ligesom brikkerne i et stort puslespilm som bevæger sig med nogle få cm om året fra 2 – 11 cm ovenpå jordens kappe, hvis øverste del er at betragte som et blødt transportbånd – asthenosfæren (et gammelt græsk ord for blødt dejagtigt materiale.

Navnet vulkan stammer fra de gamle romeres ildgud – smedegud – “Vulcanus”, der havde sit faste bosted under øen “Vulcano” nord for Sicilien. De sagde, at når han arbejdede dernede i sin smedje under vulkanen, så gnistrede og røg det op igennem vulkanerne. Han kunne gå på besøg under de andre vulkaner, og så gik de i udbrud.

Hvor længe en vulkan er i udbrud afhænger af hvor meget lava, der presses opad, gasindhold – trykforhold o.s.v. Et udbrud kan vare i få dage -eller som Kilauea på Hawaii i Stillehavet, der har været i konstant udbrud siden 1983.

I dag regner vi med, at vi på jorden har ca. 2.500 vulkaner, der kan betegnes som virksomme. Man skal huske, at en aktiv vulkan ikke behøver at være en vulkan, der har været virksom i historisk tid alene, men en vulkan, som man ved undersøgelse har registreret liv i på en eller anden måde….

V.I.P. 

* Et vulkanudbrud opstår, når materiale fra Jordens indre – en flydende stenart, der kaldes magma – bliver tilstrækkeligt let og presser så meget på, at den bryder op igennem overfladen og spys ud fra en vulkan.

* Når magmaen er ude af vulkanen, kaldes den lava.

* Ved vulkanudbrud dannes skyer af vulkansk støv, aske og gas. Askeskyerne kan bevæge sig så højt til vejrs og svæve jordkloden rundt.

* Jordens indre er omkring 5000-6000 grader varmt, og denne varme udvikler sig og danner overskudsvarme, der stiger opad mod jordens overflade og er skyld i kontinentaldrift og skaber jordskælv og vulkanvirksomhed.

Copyright: Henning Andersen

Kilde: © Veðurstofa Íslands | Bústaðavegi 7- 9 | 105 Reykjavík | Phone 522 6000 | Fax: 522 6001
Recording 902 0600 | SSN 630908-0350 Contact us | Employees | Terms and conditions | Site

Aktiviteten af det nuværende udbrud fortsætter på forhøjede niveauer i løbet af de seneste to uger karakteriseret ved episoder af lava springvand til omkring 400-500 meters højde, med nogenlunde regelmæssige intervaller på fra 7 til 10 minutter.
Ifølge de seneste målinger fra Islands Jordvidenskabelige Institut fra 10. maj steg udledningen af lavastrømme betydeligt fra 8 til 13 kubikmeter i sekundet! Det effusive udbrud er nu dobbelt så meget, som det har været i det meste af den aktive periode. Lavastrømme rejser og fortsætter med at fylde ind i Meradalir dalen.

Den nuværende udstrømmende lavas volume – mængde – er cirka 30 millioner kubikmeter og er brudt ud ud igennem ventilationskanaler- spalter og sprækker.

En dannelse af lavastrømme i den nærmeste fremtid indikerer, at vulkanudbruddet ikke viser tegn på ophør og ikke vil ende snart, rapporterer Kristín Jónsdóttir, gruppeleder for det islandske Met office. Der er ingen konklusion eller anelse om dette i øjeblikket eller om udbruddet vil fortsætte med at stige i voldsomhed eller hvor længe det vil vare.

Udbruddet er gået ind i en fase til at være mere volatilt – let bevægelig og mere afgassende, hvilket sandsynligvis skyldes ændringer i trykforholdene i magmakammeret i en dybde fra mellem 15-20 km under jordens overflade.
Hvad der præcist forårsager denne ændring til et mere rytmisk udbrudsmønster er vanskeligt at vide mere præcist om: en model kunne være, at det er forårsaget af nyudviklede blokeringer i (øvre) VVS-system, eller såkaldte “flaskehalse”, og / eller, sandsynligvis i kombination med ankomst og tilførsel af mere gas-rigt magma nedefra i jordens indre i selve udbrudsforløbet.

Kilde: Islandsk Met Office vulkanaktivitetsopdatering 12. maj 2021 og Henning Andersen.

 

Vulkanen La Soufriere – på øen St. Vincent i øgruppen Antillerne er gået i udbrud. Askeskyer stiger til vejrs og de nærmeste beboere er evakueret. Det er på nuværende tidspunkt for tidligt at vurdere, om udbruddet er tiltagende. Her er der tale om eksplosiv form for vulkanvirksomhed i modsætning til det udbrud i Island, der lige nu finder sted på Reykjaneshalvøen, hvor lavatypen er en anden og for Islands vedkommende er der tale om to plader, der trækker sig væk fra hinanden.

La Soufriere er en stratovulkan, ca. 1500 meter høj og producerer forholdsvis  mere sejtflydende lava, da magmakammeret er lagdelt og smelten under vulkanen ændrer sig imellem udbruddene og her presses  Atlanterhavspladen sig ned og ind under den Caribiske plade ved subduktion. Ordet Subduktion betyder underskydning. Antiller består af en ø – gruppe med 17 stratovulkaner (ordet strato betyder lagdelt og vulkanerne er opbygget i lag af vulkanske udbrudsprodukter igennem mange udbrud. Vulkanerne her betegnes som sovende, og et par af dem er mere eller mindre aktive

Stærke udbrud fandt sted i La Soufriere i 1718 – 1812 og 1902. 1600 mennesker omkom i 1902. Siden har udbrud fundet sted i 1971 – 72 og i 1979. Alle vulkanerne er typiske subduktionsvulkaner, hvor flere plader støder sammen og presses ned under hinanden, bl.a. Atlanterhavspladen, der skubbes ned og ind under den Caribiske plade.

.Columbus kom til de nordlige af øerne i 1493. Det ældst noterede udbrud var i 1690 på øen Guadeloupe I alt ligger her 17 vulkaner, og nogle af vulkanerne på øerne må betegnes som meget eksplosive vulkaner, man kender til, f.eks. da Mount Pelees udbrud på øen Martinique i 1902 udslettede den daværende hovedstad Saint Pierre med 29.000 indbyggere på 5 minutter med en såkaldt glødende askelavine eller pyroklastisk askesky – på fransk Nuee Ardente. En dansk kaptajn på sit skib Valkyrien nåede lige at redde sit skib og besætning, da han så det røg kraftigt oppe fra vulkanen, som mange troede kun var uskadelig, men ikke desto mindre nåede kaptajnen lige ud af havnen, da toppen eksploderede og sendte en 900 grader varm hed askelavine – som en ildtornado – ned over Saint Pierre og dræbte alle de 30.000 indbyggere.

I 1995 begyndte vulkanen Soufriere Hills på øen Montserrat at udsende gas og hvide askeskyer. Typisk for vulkaner med meget seje lavatyper kommer der ikke rødglødende lava ud, men damp- og gaseksplosioner fra vulkanens indre frigjorde sig fra lavaen nedenunder, og store askeskyer indhyllede snart det meste af øen. Herefter evakueredes byen Plymouth, hovedstaden, inden kraftige askelaviner oversvømmede den del af øen. Ofte er lavaen så fyldt med kiselsyre – altså igen så sur og sejtflydende i det, at den presses i vejret som en prop i en vinflaske, for til sidst at eksplodere i store brag, og de undvegne gasser vil som laviner rulle nedad vulkanflankerne, hvilket vi netop har set på Montserrat i 1990-erne og også Mount Pelee på øen Martiniq i 1902 var et tydeligt eksempel på. De fleste vulkaner her har dog lange hvileperioder imellem deres udbrud, som regel fra 100 ja op til 500 – og 1000 år imellem. Øernes vulkaner overvåges af lokale vulkanobservatorier.

Kilde og Copyright: Henning Andersen

www.vulkaneksperten.dk 

Tlf. 20764247.

 

Ritzau skriver: