”Vulkaner er ikke til at spøge med…
men de er heller ikke til at undvære…
Vulkaner har nemlig skabt den luft vi til daglig indånder…
Og det vand i verdenshavene..
Som vi heller ikke kan undvære…
Den livs – givende vulkanske jord er årsagen til, at der bor mennesker
Op ad mange farlige vulkaner i verden”….

Når man kører ad den gamle landevej ”Via Appia” i det sydlige Rom, kan man i det fjerne skimte en blålig pukkel mod himlen, et bjergmassiv, der som et muldvarpeskud er skudt op af jorden. Det er Albanerbjergene, en vulkansk lavapukkel, som de gamle romere hævdede, art ild og smedeguden Vulcanus i forhistorisk tid havde udformet. Hver gang han arbejde dernede i sin esse under vulkanerne, så røg og gnistrede det op igennem skorstenen til jordens overflade. Den gamle legende fortæller, at Vulcanus allerede som barn haltede, og han var en særling, som hans moder kastede ned fra gudernes bolig, fordi han aller helst ville lege med ilden. Hos grækerne hed han Hefaistois – hos romerne Vulcanus. Han blev derfor smedehåndværkets gud, og han har givet navnet til ordet vulkan, som vi på godt gammelt dansk ville kalde for et ildsprudende bjerg. Hans faste bolig var under øen Vulcano nord for Sicilien, men han kunne finde på at gå på besøg i de andre vulkaner, og så gik de i udbrud.

Jo nærmere vi kommer mod Albanerbjergene – jo tydeligere ses det, at bjergmassivet er skudt op de underjordiske vulkanske kræfter – som muldvarpeskud, frembringende den mest frugtbare jord af lava, der tænkes kan, ophobet i lag ovenpå hinanden hver gang Vulcanus arbejdede dernede i sin esse. I dag ved vi, at det nu ikke har meget med ild at gøre – de rødglødende smeltede lavamasser(italiensk ord), der strømmer ud igennem en vulkans krater. Der er tale om smeltemasser, der lyser op i sig selv, da de er rødglødende. Heraf navnet fra gamle dage: ”Ildsprudende bjerg”. Vanddampen er den vigtigste af de vulkanske gasser, der frigives i et vulkanudbrud, og den har igennem millioner af år været med til at danne vandet i verdenshavene og dannelsen af jordens atmosfære og luft……

De første gange små børn tegner et bjerg lader de dem altid sprutte ild op i luften, for så er det et bjerg, hvorpå der sker noget. Man kan undre sig over, at menneskene ikke kan lade være med at bosætte sig ved vulkaner – op ad dem og nede i kraterne, som igennem tusinder af år forvandles til de mest idylliske og fredfyldte landskaber. Sagen er den, at den vulkanske jord i suptropiske og tropiske klimabælter ved forvitring omdannes til frugtbar jord, og der hvor man ellers kun kan høste en gang om året, kan man nu få to eller tre afgrøder om året. Der er jo ikke sket noget længe, så det går jo nok altsammen. Langsomt og sikkert bygger folk huse og byer nærmere og nærmere vulkanen, og hvis man kunne lade være med at bo ved de 2500 vulkaner, som vi i dag anser som mere eller mindre virksomme på vores jordklode, ja så ville de værste katstrofer til dels kunne undgås.

I dag ser det ud til, at Vulcanus har forladt sit værksted under kraterne i Albanerbjergene, for der hvor der normalt skulle komme røg – gnister og lava op, findes nu de mest fredfyldte og grønne skovsøer omgivet af idylliske marker og byer. Vulcanus har flyttet sin esse til vulkanerne sydpå i Italien til den sovende Vesuv – Etna og Stromboli.

At vulkaner ikke kun er ødelæggende, men ligeså livsgivende, glemmer vi ofte hver gang vi taler om de frygtelige vulkanske kræfters ødelæggende effekt på vores
jordklode, ja jeg vil sige, at hvis vi ikke havde vulkanerne, kunne intet levende liv eksistere på jorden. Luften vi daglig indånder og vandet er vulkanernes gave til os…

Et menneskeliv er kun et kort sekund i en vulkans liv. Vulkanen har tid nok at tage af.
Disse tanker svirrer i mit hoved, da jeg nærmer mig Albanerbjergene, en halvanden times kørsel fra Rom. Jo nærmere jeg kommer – jo tydeligere tager bjerget form af en vulkan, som den nu skal se ud med en perfekt bjergkegle med den flade top, hvorfra kraterskålen går ned til Vulcanus` værksted. På vejen op til toppen i dette gamle vulkanmassiv af størknet lava – passerer jeg Genzano – blomsterbyen – kendt for Bournevilles ballet ”Blomsterfesten i Genzano”. De smukkeste havebyer blev i sin tid anlagt her i den frugtbare lavajord. Et andet sted ligger ”Castel-Candolfo”, lige ud til kanten af det vandfyldte vulkankrater, og her har igennem århundreder Pavens sommerresidens ligget…

Dette glemmer vi, når vi taler om de frygtelige vulkanske kræfters ødelæggende effekt på vores
jordklode. Et menneskeliv er et kort sekund i en vulkans liv. Vulkanen har tid nok at tage af.
Vulkanen repræsenterer lige såvel som de store verdensreligioner kampen imellem det gode og det onde….

Disse tanker svirrer i mit hoved, da jeg nærmer mig Albanerbjergene, en halvanden times kørsel fra Rom….Jo nærmere jeg kommer – jo tydeligere tager bjerget form af en vulkan, som den nu skal se ud , nemlig en perfekt bjergkegle med den flade top, hvor kraterskålen går ned til Vulcanus` værksted. I dag har Vulcanus forladt sit værksted under kraterne i Albanerbjergene, for der hvor der normalt skulle komme røg – gnister og lava op, findes nu de mest fredfyldte krater søer med vand… Vulcanus har flyttet sin esse til vulkanerne sydpå i Italien til den sovende Vesuv – Etna og Stromboli. Måske har italienernes temperament noget at gøre med de livlige temperamentsfulde vulkaner……

På vejen op til toppen i dette gamle vulkanmassiv af størknet lava passerer jeg Genzano – blomster byen – kendt for Bournevilles ballet ”Blomsterfesten i Genzano”. De smukkeste have byer blev i sin tid anlagt her i den frugtbare lavajord. Et andet sted ligger ”Castel-Candolfo”, lige ud til kanten af det vandfyldte vulkankrater, og her har igennem århundreder Pavens sommerresidens ligget…..
Alle religioner handler om det samme, nemlig kampen imellem det gode og det onde. Måske er det et skæbnespil, at den Katolske kirkes overhoved har lagt den ene af sine residenser så nær ved indgangen til Djævelens værksted, lige såvel som man oppe på Island i ramme alvor påstod, at vulkanen Hekla var indgangen til Helvede, og Gud havde en aftale med Djævelen om, at indgangen skulle stå åben til skræk og advarsel for de mange syndige mennesker…..

Hver gang jeg står og kigger på de vandfyldte krater, Nemi – og Albanersøen, kan jeg ikke lade være med at tænke på, at denne dør til Jordens indre engang har været fyldt med rødglødende lava – og de første mennesker må have set det, da man har fundet mønter indkapslet i lava på stedet. Påen og samme tid mørkt og dystert, og dog, det mystiske har altid tiltrukket menneskene….

De vulkanske kræfter er skyld i livet på jorden, så vore kulturer har kunnet udvikles. Kultur betyder jo at opdyrke jorden, og rygmarven i alle verdenskulturer er religionerne. Når den går op i fugerne, går også kulturen op. Den ældste form for religionstilbedelse på jorden var ilden. Ilden som giver varme og holder de vilde dyr borte. Et menneske stikker en pind ind i en rygende klippespalte på den rumlende vulkans bjergside og bringer ilden som gave til mennesket. Herfra kommer offertilbedelsen…
Vulkanerne repræsenterer ligesåvel som de store verdensreligioner kampen imellem det gode og det onde. Måske er det et skæbnespil, at den Katolske kirkes overhoved – paven – har anlagt sin sommerresidens på kanten af vulkankrateret her, så nær ved indgangen til Djævelens værksted, ligesåvel som man i Middelalderen oppe på Island i ramme alvor påstod, at vulkanen Hekla var indgangen til Helvede og Gud havde en aftale med Djævelen om, at indgangen skulle stå åben til skræk og advarsel for de mange syndige mennesker…

Hver gang jeg står og kigger på de to skønne vandfyldte kratere, Nemi – og Albanersøen, kan jeg ikke lade være med at tænke på, at denne dør til Jordens indre engang har været fyldt med rødglødende lava. For over 200.000 år siden fandt de sidste udbrud sted, hævder vulkanforskerne i dag, men engang imellem ryster jorden, og der siver lidt gas ud hist og her, skulle jeg hilse og sige. Måske er Vulcanus alligevel dernede i sit værksted engang imellem. Derfor holder vulkanologer i dag hele dette område under konstant opsyn med det formål at kunne forudsige eventuelt kommende udbrud.

Når alt dette er sagt må tilføjes, at uden den indre jordvarme ville jorden blive en død planet som månen – uden vand og ilt i atmosfæren. Så intet levende liv på jorden uden vulkanerne. Hurra for dem…
De vulkanske kræfter er skyld i livet på jorden, så vore kulturer har kunnet udvikles. Kultur betyder jo at opdyrke jorden, og den ældste form for religionstilbedelse på jorden var ilden. Ilden som giver varme og holder de vilde dyr borte. Når menneskene ikke kunne få magt eller overvinde de stærke naturkræfter, måtte der ofres til dem. Herfra offertilbedelsen.

”Mennesker der bor i skyggen af vulkanerne ved noget om naturen, som vi andre har glemt”…..

De gamle romere fortalte, at Vulcanus var en flittig og godmodig mand, med senet nakke og behåret bryst, sodet og smudsig at sit arbejde dernede i essen under vulkanerne, og det var ham, der ved sit smedehåndværk skabte våben, smykker og dekorationer til gudernes boliger….

Langs Roms sydlige udkant hæver sig en af de gamle aqædukter, romerske vandledninger – som de var så dygtige til at bygge. Aqædukterne bragte det livgivende vand fra Albanerbjergenes vulkankratere ind til den romerske hovedstad, og flere af dem bruges den dag i dag…
Intet liv uden vand og intet liv uden vulkaner…

Dette glemmer vi, når vi taler om de frygtelige vulkanske kræfters ødelæggende effekt på vores
jordklode. Et menneskeliv er et kort sekund i en vulkans liv. Vulkanen har tid nok at tage af.
Vulkanen repræsenterer lige såvel som de store verdensreligioner kampen imellem det gode og det onde….

Disse tanker svirrer i mit hoved, da jeg nærmer mig Albanerbjergene, en halvanden times kørsel fra Rom….Jo nærmere jeg kommer – jo tydeligere tager bjerget form af en vulkan, som den nu skal se ud , nemlig en perfekt bjergkegle med den flade top, hvor kraterskålen går ned til Vulcanus` værksted. I dag har Vulcanus forladt sit værksted under kraterne i Albanerbjergene, for der hvor der normalt skulle komme røg – gnister og lava op, findes nu de mest fredfyldte krater søer med vand… Vulcanus har flyttet sin esse til vulkanerne sydpå i Italien til den sovende Vesuv – Etna og Stromboli. Måske har italienernes temperament noget at gøre med de livlige temperamentsfulde vulkaner……

På vejen op til toppen i dette gamle vulkanmassiv af størknet lava passerer jeg Genzano – blomster byen – kendt for Bournevilles ballet ”Blomsterfesten i Genzano”. De smukkeste have byer blev i sin tid anlagt her i den frugtbare lavajord. Et andet sted ligger ”Castel-Candolfo”, lige ud til kanten af det vandfyldte vulkankrater, og her har igennem århundreder Pavens sommerresidens ligget…..
Alle religioner handler om det samme, nemlig kampen imellem det gode og det onde. Måske er det et skæbnespil, at den Katolske kirkes overhoved har lagt den ene af sine residenser så nær ved indgangen til Djævelens værksted, lige såvel som man oppe på Island i ramme alvor påstod, at vulkanen Hekla var indgangen til Helvede, og Gud havde en aftale med Djævelen om, at indgangen skulle stå åben til skræk og advarsel for de mange syndige mennesker…..

Hver gang jeg står og kigger på de vandfyldte krater, Nemi – og Albanersøen, kan jeg ikke lade være med at tænke på, at denne dør til Jordens indre engang har været fyldt med rødglødende lava – og de første mennesker må have set det, da man har fundet mønter indkapslet i lava på stedet. Påen og samme tid mørkt og dystert, og dog, det mystiske har altid tiltrukket menneskene….

De vulkanske kræfter er skyld i livet på jorden, så vore kulturer har kunnet udvikles. Kultur betyder jo at opdyrke jorden, og rygmarven i alle verdenskulturer er religionerne. Når den går op i fugerne, går også kulturen op. Den ældste form for religionstilbedelse på jorden var ilden. Ilden som giver varme og holder de vilde dyr borte. Et menneske stikker en pind ind i en rygende klippespalte på den rumlende vulkans bjergside og bringer ilden som gave til mennesket. Herfra kommer offertilbedelsen…..

Mennesker, der lever i skyggen af de store vulkaner ved noget om naturen, som vi andre har glemt….

Vulkansk aske dannes ved, at gasser blæser igennem den flydende smelte i krateret. Det udslyngede materiale størkner på sin vej gennem luften og er mindre end 2 mm. Vulkansk aske består ofte af glas, som er en chokafkølet smelte. Det er det mest finkornede vulkanske udbrudsprodukt. Asken fra et kraftigt udbrud kan svæve rundt både i atmosfæren og stratosfæren i årevis.

I dag ved vi, at det ikke er asken, der er skyld i temperaturfald i forbindelse med stærkt eksplosvie vulkanudbrud, men de udslyngede store mængder af svovldioxidgasser, som i form af aerosoller – små svovlsyredråber – holder sig svævende i stratosfæren og atmosfæren i årevis og påvirker solstrålingen på jorden, således, at vi bliver udsat for klimaændringer i kølvandet på vulkanudbrud.

Ved ekstra voldsomme udbrud kan temperaturen påvirkes og dermed ændre klimaet i årevis. Sommer kan forvandles til vinter ved ekstra temperaturfald som i 1816, hvor Tamboras udbrud i Indonesien året før gav en kold vinter og snefald om sommeren.

Krakataus udbrud i 1883 påvirkede også solnedgangene over hele jordkloden.

Vulkanudbrud stod bag brutal masseudryddelse
Bakterier, meteorer eller voldsomme vulkanudbrud?

Forskerne har haft mange bud på, hvorfor over halvdelen af alle arter ¬forsvandt for 200 mio. år siden. Hændelsen tog bl.a. livet af de fleste archosaurer, som vor tids fugle og krokodiller nedstammer fra, og overlod scenen til dinosaurerne.
Vulkan var synderen
Nu fastslår amerikanske og marokkanske ¬palæontologer og geologer, at vulkanudbrud i forbindelse med opbruddet af superkontinentet Pangæa var synderen. Med nye dateringsmetoder har forskerne analyseret lavasten fra Nordafrika til New Jersey. Klipperne fortæller, at voldsomme vulkanudbrud i Marokko for 201.564.000 år siden skete omtrent samtidigt med, at en masse dyr og planter forsvandt for altid.
Global opvarmning
Usikkerheden i ¬beregningen er på 20.000 til 30.000 år, og det er i geologisk sammenhæng så godt som ingenting. Forskernes teori er, at de store mængder af CO2, som vulkanerne sendte ud i atmosfæren, skabte en global ¬opvarmning, som ¬mange dyr og planter bukkede under for.

Copyright: Artiklen her har været trykt i Illustreret Videnskab.

Vulkanerne i Stillehavsregionen tilhører “The ring of fire” – Ildringen – hvor to tredjedele af jordens vulkaner ligger. I midten af Stillehavet ligger Hawaii-øerne med de to store “hot-spotvulkaner” Mauna Loa og Kilauea, hvoraf sidsnævnte har været i konstant udbrud siden 1983. Lava strømmer flere steder ud i Stillehavet. En hot-spot er et varmeområde i Jordens kappe, hvor en varm opstrømning bringer magma (lava) mere konstant til vejrs. Eksempelvis ligger Island, Hawaii-øgruppen og De Kanariske øer på sådanne hotspots. Man må endvidere sige, at i mange tilfælde bringer en hotspot magma op fra dybere dele af jordens kappe, og det ser ud til, at hotspotten forbliver på samme sted, mens havbundspladen eller kontinentalpladen oven over flytter sig. Det er Hawaii-øerne og Island tydelige eksempler på, men også Yellowstone i U.S.A. ligger på en hotspot, og her er der tale om et større varmeområde. De højeste lavatemperaturgrader er målt i hotspotvulkanen Kilauea på Hawaii med 1500 graders Celsius.

Vulkanerne, som omkranser Stillehavet hele vejen rundt er generelt alle såkaldte “subduktionsvulkaner” eller “underskydningsvulkaner”, hvor den lettere oceanbundsplade (havbundsplade) langsomt skydes ned og ind under kontinentet ovenover på grund af varmeopstigninger i jordens kappe. Den kemiske sammensætning i disse vulkaners lavatyper gør, at de vulkaner, der dannes oven over på jordens overflade, bliver mere eksplosive, da den opadstigende smeltede magma er mere sejtflydende, og de opløste gasser har derfor sværere ved at undvige.

Mindst 20 vulkaner er i udbrud et eller andet sted på kloden, mens dette læses. Tanken om, at vi lever i en mere vulkansk periode i øjeblikket kan diskuteres og bliver gjort det, men ikke destomindre så tyder forskninger på, at der ofte sker flere vulkanudbrud om vinteren ved lufttryksfaldet end om sommeren, men også i forbindelse med den ændrede drivhuseffekt.Man har også bemærket, at ved tidligere istiders afslutninger,hvor ismasserne smeltede og vandet i oceanerne steg, har trykforholdene påvirket selve den faste jordskorpe, og disse bevægelser i vulkanernes undergrund medvirkede til en forøgelse af vulkanvirksomheden fra de smeltede gasrige glødende lavamasser i magmakamrene under vulkanerne. Så kort og godt kan man sige, at både klimaændringer og vulkaner påvirker jordens indre kræfter og omvendt. I øjeblikket smelter isen på polerne, så om ca. 100 år har vi en vandstandsstigning i verdenshavene på ca. 1 meter, hvilket igen øger trykforholdene på de 60 procent af jordens vulkaners undergrund, der ligger i oceanerne eller ved kysterne. For ca. 74.000 år siden sendte Toba-vulkanen på Sumatra så meget svovldioxid og aske op i stratosfæren, at temperaturen faldt, og istiden kulminerede. Så i begge tilfælde påvirkes jorden overflade af både de indre og ydre naturkræfter. Ca. 90 procent af al vulkansk gas er vanddamp, som gennem årmillioner har været med til at danne dels havet i verdensoceanerne og dels atmosfæren med kuldioxid, der er en drivhusgas, og i andre tilfælde, når der udslynges enorme mængder af svovldioxid ved ekstremt kraftige vulkanudbrud, får vi den modsatte effekt, nemlig en nedsænkning af temperaturen….