Jorden anvender vulkanerne som sikkerhedsventiler for at skille sig af med den overskudsvarme, som kræfterne i dens indre fremkalder. Nogle vulkaner kan være ret fredelige at omgås, mens andre er direkte katastrofale i deres virkemåde.

Når en vulkan kommer i udbrud, bringer den bud fra en del af verden, der ikke er tilgængelig for direkte iagttagelse. Det materiale, som den tilfører os, er nyfødt. Fra en tilværelse i ”Moders liv”, inde i Jorden, skifter det over til at indgå som en del af jordskorpen og dannelse af ny jord på Jordens overflade.

For ikke så længe siden kaldte man på dansk vulkaner for ”ildsprudende bjerge”, Selvom vi ved, hvad ordet står for, har mange før i tiden ment, at et vulkanudbrud har noget med en forbrændingsproces at gøre, når man nævner ordet aske eller slagger. Der er dog ikke tale om en forbrændingsproces.

Hvad er da en vulkan? En vulkan er en revne eller hul gennem den ydre jordskorpe ned til et varmt område, hvorfra hede gasser med mellemrum bringer findelte bjergartsbrudstykker tephra(græsk: aske) og smeltede bjergarter, lava(italiensk ord) op til Jordens overflade.

Et vulkanudbrud kan forme sig roligt med udstrømning af lava, effusivt, der betyder udgyde, eller mere eller mindre eksplosivt i en længere eller kortere periode. Et vulkanudbrud fører ofte til dannelsen af et kegleformet bjerg omkring selve udbrudsstedet af de udslyngede udbrudsprodukter. Det er forholdet mellem de tre slags udbrudsmaterialer, gasserne, som fuser ud af smeltemassen, det løse materiale, aske – slagger og den flydende lava, som størkner, der bestemmer arten af udbrudsaktiviteten og det enkelte vulkanbjergs ydre form. (se minileksikon om vulkantyper o.s.v.)

Lever vi på lånt tid og nåde fra Jordens glødende kerne?

“Vulkaner er ikke til at spøge med, men de er heller ikke til at undvære. De har nemlig skabt den luft vi til daglig indånder og det ligeså uundværlige vand i verdenshavene, som intet liv kan undvære. Vulkaner er lige så meget vores venner som vores fjender. Så vulkanerne repræsenterer som i de store verdensreligioner det gode såvel som det onde”
Uden den varme jordkerne ville jorden være en ubeboelig planet. Jorden gør bare, som den altid har gjort. Den reagerer med kontintalforskydninger på grund af varmen i sit indre, som atter giver sig udslag i jordskælv og vulkanudbrud.Vi bliver flere og flere mennesker på jorden, og man flytter ind i de farlige risikozoner, hvor vulkaner, jordskælv og tsunamier kan udslette alt levende. Så vulkanerne og jordskælvene er sikkerhedsventiler for den overskudsvarme, der ellers ville få hele Jorden til at eksplodere på et tidspunkt. Den ødelægger og genskaber sig selv.

Lever vi på lånt tid og nåde fra jordens glødende kerne? Er vi på vej ind i en mere ustabil periode med flere og flere jordskælv – vulkanudbrud – ligesåvel som klimaændringerne finder sted? Noget kunne tyde på det. Dette spørgsmål diskuteres livligt af forskere over hele verden i disse år gennem medierne.

Enorme katastrofer med jordskælv og vulkaner har før fundet sted på jorden, men er vi nu igen på vej ind i en mere ustabil periode med flere jordskælv og vulkanudbrud fra gamle udslukte vulkaner. Siden 1946 og frem til nu synes jordskælvsaktiviteten at være tiltagende, men vi må heller ikke glemme, at den stigende befolkningvækst på vores jordklode er skyld i, at mennesker rykker nærmere og nærmere ind i risikoområderne i dag end før. Ordet tsunami var et efterhånden glemt ord indtil 2004, hvor Sumatra blev løftet 15 meter i vejret langs en over 1000 kilometer lang undersøisk forkastningszone, der udløse et jordskælv med en energi på 36.000 atombomber og flere hundrede tusinde mennesker mistede livet.

“Den rasende tyr” hos de gamle grækere eller “Den vrede Gud” hos japanerne for årtusinder siden kaldte man de underjordiske kontintalpladebevægelser, som blev opfattet som et levende væsen dernede i undergrunden.

Vulkanerne er skyld i store naturkatastrofer på jorden, men er altså også uundværlige for livet på jorden. Den første atmosfære er dannet af vanddampe fra vulkanerne og igen medvirkende til atmosfærens indhold af kuldioxid. Uden kuldioxid ingen drivhuseffekt og dermed en kold planet uden liv. Jordens vulkanske aktivitet er en afgørende betingelse for, at livet har kunnet udvikle sig på jorden.

Den indre jordvarme er igen årsag til dannelsen af det vand – ilt – luft hvilket giver betingelser for alle former for levende organismer på jorden og i sidste instans også mennesket. Vores indre jordvarme er livsgivende, men lever vi på lånt tid og nåde fra Jordens glødende kerne?

Enorme kræfter ligger gemt i Jordens indre, men den der har kræfter til at give liv – kan også tage liv. Supervulkanen Tobas eksplosion for 74.000 år siden var skyld i, at kun ca. 50.000 eksemplarer af menneskeslægten overlevede de ekstremt stærke ændringer af klimaet. Ellers havde vi ikke været her i dag.

Spor etter bebyggelse i Japan fører oss tilbake noen årtusen, og en ubrutt linje av keisere kan framvises helt tilbake fra år 660 f.v.t. Japans første dokumenterte historiske utbrudd kom fra

Aso-vulkanen i 553 e.v.t. Den første hovedstaden ble utropt i 710, og fram til det største utbrudd vi kjenner til i Japan i år 915 fra vulkanen Towada, hadde 17 vulkaner vært i aktivitet. Det er mere enn i hele resten av verden tilsammen (inkludert 10 i Europa). Det var ikke før år 1626 at man fikk det første historiske utbrudd på Hokkaido, og denne øya ble først en del av Japan i 1868.

Sydøst for Japan ligger Mariana-øyene, som vi vet har vært bebodd siden år 1500 f.v.t, og 3000 år senere funnet av spanjolene, som underla seg dem senere i 1668. Det første historisk kjente utbrudd fulgte året etter. De nordlige vulkanske øyene ble solgt til Tyskland i 1898, og ble i 1947 underlagt FNs administrasjon, for deretter å bli en selvstendig stat innenfor De Forente Stater. Hele denne regionens flateinnhold (inkludert Japan) er omtrent som Californias, men befolkningen 4 ganger større, men Marianene utgjør kun 0,1% av arealet og befolkningen. Japan’s lange og detaljerte historie har gitt oss et godt innblikk i den vulkanske aktiviteten der. Et resultat av dette er at hele regionen nå leder på verdensbasis i antall daterte utbrudd (1274) og antall vulkaner som har hatt utbrudd (94). Se liste over nyere utbrudd her!

Flere andre regioner, f.eks. New Zealand og Middelhavet, viser en stor andel av kraftige eksplosjoner (VEI >= 4) for over 2.000 år siden. I motsetning til dem, har regioner som Latin Amerika, Indonesia, og Philippinene, sine store utbrudd konsentrert til de siste 200 år. Japan derimot (sammen med Alaska, Kamchatcka og Island), viser en jevn liste med utbrudd, både i antall og styrke.

Vulkanene i denne regionen er usedvanlig eksplosive, og inkluderer Kikai, som produserte en av jordens mest eksplosive utbrudd for omkring 6.000 år siden. Ingen andre regioner har dokumentert flere store eksplosjoner (VEI >= 4) av en slik styrke og omfang. Pyroklastiske flommer har ledsaget utbruddene i 28% av tilfellene, inkludert Unzen-utbruddet nylig.

Man antar at de fleste vulkaner i området har oppstått som følge av subduksjonen av en vestlig-bevegende osean-plate under den Asiatiske fastlandsplaten. I Izu-Mariana-kjeden, er det derimot to oseanplater som kolliderer, og former øygrupper hvor vulkanene hovedsakelig er basaltiske, men adskillig mer eksplosiver enn hot-spot vulkaner i havområdene. Regionen har også det største antall av undersjøiske vulkaner, de fleste nedover Izu-Mariana-øygruppen, og dermed også det største antall undersjøiske utbrudd. Gang på gang møter man her havområder som er misfarget av undersjøiske utbrudd på havbunnen under.

stoffet er hentet og oversatt fra Simkin and Siebert, 1994.

Et par vigtige træk af vulkanernes positive sider…

De fleste mennesker tænker som regel kun på de negative sider, når man nævner ordet vulkan, men lad os se lidt på de positive effekter.

Gennem jordens over fire milliarder år lange liv er oceanernes vand og atmosfærens luft blevet frigjort fra jordlegemet ved de vulkanske kræfter. Vand og luft er vulkanernes gave, og da alle organismer behøver disse ting for at kunne leve, må man til sidst sige, at livet på jorden i den sidste ende kan takke vulkanerne for sin eksistens.

I vor skoletid lærte vi, at vulkansk aske var frugtbar, når de rette forhold er til stede, først og fremmest i subtropiske og tropiske klimaegne med kraftig nedbør. Vulkanske askelag er i stand til at holde på regnvandet i lang tid, og den forvitrer let med næringsstoffer som kalium og fosfor i sig. På grund af den frugtbare jord udstrækkes beboelse og dyrkede områder tættere og tættere til vulkanerne – specielt i deres hvileperioder. I dag bor over 500 millioner menesker på vores jordklode i – på – eller i skyggen af en vulkan. En anden ting er, at på den efterhånden tættere og tættere befolkede jordklode er det bedre at have et sted at bo end ingen steder at få tag over hovedet.

Til sidst så er al den jordskorpe, som vi bor ovenpå – uanset hvor gammel eller hvordan den er omformet gennem millioner af år – skabt af størknet lava på en eller anden måde. Den ældste skorpe på vores planet er formet ved vulkansk aktivitet i jordens urtid. Så vi kommer ikke uden om vulkanerne, som er både onde og gode. Vulkanerne udgylper jordens hjerteblod. Hvis den indre jordvarme uddøde, ville jorden blive en øde og gold planet som månen. De radioaktive processer i jordens inderste jern – og nikkelkerne sønderdeles og omdannes til nye grundstoffer og frigiver herved energi i form af jordvarme og atter igen drivkraften i vor jordklodes indre.

Vulkaner er ikke til at spøge med, men de er heller ikke til at undvære. Vulkaner har skabt den jord vi lever på, den livgivende ilt i jordens atmosfære og det ligeså uundværlige vand i verdenshavene, som vi heller ikke kan undvære.