Jorden er en planet i solsystemet. Ved målinger af radioaktive stoffers nedfald har man beregnet, at jorden har bestået i 4,6 milliarder år. De ældste bevarede bjergarter er over 3 og ½ milliard år gamle. Jordens kerne er efter målinger fra jordrystelsers forplantning fra oprindelsesstedet og ind til kernen bedømt til at være fast og består hovedsageligt af jern og nikkel. Uden om kernen befinder der sig en flydende ydre jordkerne omgivet af en tyk jordkappe, som har en dybde af 2900 kilometer. Kappen består af kiselsyre – magnesium og jern – kalcium – aluminium og svovl. Uden om kappen befinder sig et blødt lag – sima – som er sammensat af af de samme stoffer som den mørke lavabjergart basalt. Silicium, ilt, aluminium, kalcium, magneium og jern er her de mest almindelige. Sima er ca. fra 5 – 25 kilometer tykt.

På simaet hviler kontinenter og oceaner. Oceanernes bunde består under de sedimentære lag af det basaltiske lag sima, mens kontinenterne består af det granitiske lag sisal. Jorden har en gennemgennemsnitsradius på 6365 kilometer.

Jorden har ikke altid haft det nuværende forhold mellem hav og land. Ved undersøgelser af radioaktive stoffers nedfald har man opdaget, at forandringerne har været større i visse perioder end i andre. Vi kalder sådanne perioder for orogene eller bjergkædedannelsesperioder.

Bevægelserne, som er årssag til bjergkæderne udløser også både jordskælv og vulkanudbrud, som igen er et resultat af vor jordklodes urolige indre. Der åbner sig ved jordskælv revner, som lava og gasarter trænger op igennem. Jordens vulkaner ligger i de egne, hvor bjergkæderne dannes, og de vulkanske bjergarter består i sær af kiselsyre – samt aluminium, kalium, natrium, kalcium, magneium og jern i skiftende prpportioner. Ilten vejer mest, næsten 50 %. De dannes ved størkning af de smeltede stenmasser. Granit, syenit, diorit og gabbro dannes ved magmastørkning i betydelige dybder under jordens overflade. Rhyolit, trakyt, andesit og basalt dannes af lava, der stivner og afkøler på jordens overflade.

De virksomme vulkaner inddelte man i to grupper, de aktive og de udslukte og igen vulkaner med rolige udbrud og eksplosionsvulkaner. Generelt vil en aktiv vulkans eksplosive fase kun være af kort varighed. Sædvanligvis, men ikke altid kommer der en advarsel i form af en indre torden af kort varighed, men selv i rolige perioder viser en vulkan ofte en røgsøjle – om natten et rødt skær. Stromboli i Italien lyser så konstant, at der ikke behøves noget fyrtårn her. Denne vulkan tjener et nyttigt formål.

Er der nu til dags nogen, der læser Bulwer –Lyttons bog: ”Pompejis sidste dage”? Vesuv har været i udbrud mange gange siden det store udbrud i år 79. e.Kr.f., senest i 1944, hvor lavastrømmen flød ned mod de allieredes hære.

Et meget ødelæggende udbrud fandt sted i 1902 af vulkanen Mount Pelee på den franske ø Martinique i Caribien, hvor byen St. Pierre med 30.000 indbyggere blev udslette på få minutter af en brændende hed sky af giftige luftarter på 800 – 900 graders Celsius rullede ned ad vulkanflanken og dræbte alle indbyggerne.

Hvad man har vanskeligst ved at forstå er, hvorfor menneskene fortsætter med at leve på vulkanernes skråninger og generation efter generation glemmer at ænse advarslerne om en kommende eksplosion. Dog har verdens selv skabt en atombombe som er i besiddelse af ligeså voldsomme og ødelæggende kræfter som en vulkan, og alligevel prøver vi på at leve videre med den., fordi vi ikke kan flygte noget sted hen. Måske er dette også sandheden for de mennesker, der bor på vulkanerne de flygter ikke, fordi de ikke har noget sted at flygte hen. Det ser dog underligt ud, at de dag efter dag fortsætter med at se op på bjerget og uden tvivl tænker på, hvornår den igen vil udspy sin frygtelige død? Troen på, at det går nu nok altsammen er der, og jorden er jo frugtbar og billig.

De virksomme vulkaner inddelte man i to grupper, de aktive og de udslukte og igen vulkaner med rolige udbrud og eksplosionsvulkaner. Generelt vil en aktiv vulkans eksplosive fase kun være af kort varighed. Sædvanligvis, men ikke altid kommer der en advarsel i form af en indre torden af kort varighed, men selv i rolige perioder viser en vulkan ofte en røgsøjle – om natten et rødt skær. Stromboli i Italien lyser så konstant, at der ikke behøves noget fyrtårn her. Denne vulkan tjener et nyttigt formål.

Er der nu til dags nogen, der læser Bulwer –Lyttons bog: ”Pompejis sidste dage”? Vesuv har været i udbrud mange gange siden det store udbrud i år 79. e.Kr.f., senest i 1944, hvor lavastrømmen flød ned mod de allieredes hære.

Et meget ødelæggende udbrud fandt sted i 1902 af vulkanen Mount Pelee på den franske ø Martinique i Caribien, hvor byen St. Pierre med 30.000 indbyggere blev udslette på få minutter af en brændende hed sky af giftige luftarter på 800 – 900 graders Celsius rullede ned ad vulkanflanken og dræbte alle indbyggerne.

Hvad man har vanskeligst ved at forstå er, hvorfor menneskene fortsætter med at leve på vulkanernes skråninger og generation efter generation glemmer at ænse advarslerne om en kommende eksplosion. Dog har verdens selv skabt en atombombe som er i besiddelse af ligeså voldsomme og ødelæggende kræfter som en vulkan, og alligevel prøver vi på at leve videre med den., fordi vi ikke kan flygte noget sted hen. Måske er dette også sandheden for de mennesker, der bor på vulkanerne de flygter ikke, fordi de ikke har noget sted at flygte hen. Det ser dog underligt ud, at de dag efter dag fortsætter med at se op på bjerget og uden tvivl tænker på, hvornår den igen vil udspy sin frygtelige død? Troen på, at det går nu nok altsammen er der, og jorden er jo frugtbar og billig.

Tektoniske jordskælv kan vække vulkaner til live igen. Ikke nødvendigvis altid behøver vulkanen at gå i udbrud, men der kan ske bevægelser og ændringer under og i dens rørstystem, der igen baner veje for tilførsel af varme smeltemasser fra dybet og magmadannelse i forbindelse med varmeopstrømninger fra dybere dele af jordens kappe. En artikel i Nature(29. oktober 1998 fremlagde dette. Konkusionen blev, at stærke jordskælv – ca. 6 – 7 på Richterskalaen, ville være i stand til at fremkalde vulkanudbrud indenfor en radius af 750 kilometer fra jordskælvets epicenter….