Rockwool vil have styr på vulkanudbruddet

Det er en energitung proces at fremstille isoleringsmateriale. Derfor har Rockwool sat målere på energiforbruget som et skridt i den energirigtige retning.

Af Julie Ring-Hansen Holt, lørdag 24. feb 2007 kl. 06:00

Det kræver rigtigt meget energi at efterligne en vulkan i udbrud. Men det er i princippet det, Rockwool gør døgnet rundt, når de producerer isoleringsmateriale. Og så er det naturligt, at virksomheden har stort fokus på energiforbruget, som er virksomhedens største selvstændige udgiftspost.

Gennem årene har der været flere tiltag for at sænke forbruget, og nu har fabrikken i Hobro installeret måleinstrumenter, der kan give et mere detaljeret billede af forbruget.

Indtil videre er der sat omkring 70 målere op på alt fra den 800 grader varme luft i ovnen, der udvinder stenulden til gas-, vand-, el- og trykforbrug.

»Vi vil gerne have styr på processen og have lige så godt styr på de andre energiformer, som vi har på koks, hvor vi kan se udviklingen sekund for sekund,« siger produktionsmester Christian Jensen, der er energiansvarlig på Rockwools fabrik i Hobro.

Det kræver, at operatørerne har aktuelle data og ikke data, der er en måned gamle. Indtil november sidste år blev data kun indsamlet en gang om måneden, og det betød, at utætheder ikke blev fundet med det samme, og at man ikke kunne foretage time-til-time-justeringer.

»Tidligere kunne vi kun se et samlet forbrug for de forskellige energityper. Nu kan vi se det mere detaljeret og opgjort per linje,« siger produktionsmesteren.
Præcise data i glasburet
Installationen er et pilotprojekt for Taangberg Pro-Consult, som i samarbejde med Siemens står for apparatur, netværk og software.

De mange målere er placeret ved eltavlerne på fabrikken, og i operatørernes kontrolrum mellem de to produktionslinjer overvåger fem-seks operatører produktionsskærmene.

Et snirklet rørsystem på skærmene viser hele linje 9, som i den ene ende smelter og spinder ulden, tranporterer det langs båndet, hvor det skæres til og kører det igennem hærdeovnen og videre ud til pakning i den anden ende.

Smelteprocessen, som er der, hvor ovnen imiterer en vulkan og blander lavasten og bindemiddel med varm luft, opsamlingsprocessen – hvor ulden blæses ud i flager – og hærdeprocessen er de tunge dele af processen. På skærmen bevæger små tags med tal sig hurtigt op og ned for at vise, hvor meget energi, processen sluger.

»Vi har sat det interne mål, at vi i perioden 2006-2008 skal spare otte procent på det totale energiforbrug,« siger produktionsmester Christian Jensen.

Ligesom så mange andre produktionsvirksomheder mærker Rockwool de stigende energipriser og afgifter på spild, der udledes.

»Derfor må vi effektivisere os ud af prisstigningerne,« siger controller Henrik Støvring.

»Mange bække små… Her er nogle af “bækkene” bare nogle meget energislugende maskiner,« siger han.

Energirigtige skift

Rockwool i Hobro producerer 12 ton i timen, og det kræver i alt 300 mand, der arbejder i treholdsskift i hverdagene og toholdsskift i weekenderne. Operatørerne sørger for, at omstillingen mellem de cirka 2.000 forskellige produkter sker optimalt, men det er blandt andet her, målerne skal fungere som redskab.

»Vi skal se på, om det for eksempel er nødvendigt at køre med fuld tryk på ovnen hele tiden – bare for at være på den sikre side, når de enten skifter mellem hold eller produkttyper, som varierer i energiforbrug,« siger Christian Jensen, som også regner med at finde ud af, om maskinerne står og kører uhensigtsmæssigt ved julestop eller andre pauser i produktionen.

Men selv om det er rart at få så mange detaljer at vide om energiforbruget som muligt, er det ikke sikkert, at alle data skal anvendes.

Udfordringen er snarere at finde frem til de rette data, så operatørerne ikke bliver trætte af at blive overinformeret.

For eksempel har Rockwools system et speedometer, der fortæller, om produktionen kører optimalt set ud fra et energiforbrugsperspektiv. Speedometeret har et grønt, et gult og et rødt felt, som viser, hvorvidt operatøren skal reagere og justere.

»Det er i det hele taget vigtigt, at operatørerne kan se, at det er nemt og faktisk kan bruges til noget,« siger Christian Jensen.

I den forbindelse kommer speedometeret til at være et godt værktøj, men det kræver et veldefineret rødt felt, så operatørerne ikke begynder at miste tilliden til varslingen.

Danskejede Rockwool International A/S er på verdensplan den største producent af stenuld og har produktion i 16 lande fordelt på 25 fabrikker. Rockwool leverer isolering af stenuld til bl.a. bygninger, industrianlæg, kraftværker, skibe og platforme.
I Danmark har Rockwool fabrikker i Doense ved Hobro, i Vamdrup ved Kolding, samt i Hedehusene på Sjælland, hvor også hovedsædet er placeret. På verdensplan tæller virksomheden omkring 800 ansatte.
Stenuld er ikke nogen ny opfindelse – den er en menneskeskabt kopi af et af naturens fænomener. Den har sin oprindelse helt tilbage til 1920’erne, hvor videnskabsmænd efter et vulkanudbrud på Hawaii fandt nogle uldtotter i naturen. Ifølge sagnet var det hårtotter, som vulkanens dronning, Pelé, rev af sit hoved i vrede.
Historien om Rockwool er et moderne industrieventyr, og som alle andre eventyr bør det passende indledes med ”Der var engang”, for oprindelsen kan henligges til så romantisk et sted som Hawaii.
Undersøgelser viste imidlertid, at uldtotterne havde en anden, men også bemærkelsesværdig forklaring. Under et vulkanudbrud bliver sten fra vulkanens indre udsat for så kraftig varme, at de smelter og slynges op i luften. Inden stenmassen rammer jorden igen, har luftens afkøling forvandlet stenene til uld. Det er denne proces, der hver eneste dag genskabes i Rockwools produktion.
I slutningen af 1930-erne lykkedes det ingeniør Finn Henriksen at hjembringe et sparsomt grundlag for en række indledende forsøg her i danmark.
I 1937 blev den første danske Rockwoolfabrik opført i Hedehusene, og den har siden været centrum for den produktudvikling, der i dag finder sted.
I princippet laver man vulkaner i form af fem meter høje kupolovne, hvori sten smeltes og derefter omdannes til milliarder af tynde stenfibre, der i diameter kun er en brøkdel af et menneskehår. Så vulkaner i naturen og vulkaner i Rockwoolfabrikkerne har nære lighedspunkter.
Dronning Pele
Dronning Pele bor ikke i et palads omgivet af glimmer og ædelstene. Næh, hun bor i vulkanen Kilaueas krater på Hawaii, og når hun bliver vred eller vil more sig, sprøjter hun glohede lavastrømme ud over landskabet.
Ifølge missionærerne for flere hundrede år siden, kunne hawaianerne finde på at ofre unge piger til Madame Ple, hvis deres by lå i farezonen for at blive ødelagt. Det ulykkelige offer fik bind for øjnene og blev skubbet ned i den ca. 1000 grader kogende lava i krateret.
Krateret kaldes ”Halemaumau” – ”munden”, og når hun danser i krateret, vælter lavaen ud. Dronning Pele er datter af himlen, ”Himlen”, og jorden ”Moderen”, og det fortælles, at hun som lille blev interesseret i at lege i sin mors ildsted og lærte at tænde ild. Senere lærte hun også, hvordan hun skulle åbne jorden og spy lava ud.
Denne egenskab viste sig at være dårlig for familieidyllen. Efter mange uoverensstemmelser med sine søskende, jagede de hende fra ø til ø, men fik til sidst lov til at slå sig ned på ”The big Island” Hawaii i Kilaueas krater.
Dronning Pele kaldes også for ”Ildens Gudinde” – ”Bjergenes skaber” – ”Stenenes smelter” – ”Skovenes æder” og ”Landets afbrænder”. Altså skaber og ødelægger i een og samme person.
Hun har det også med at optræde blandt døende mennesker i to forskellige skikkelser. Som en smuk ung kvinde, der frister dem eller oftere som en rynket gammel heks, som tester dem.
Uanset hvilken skikkelse, hun optræder i, er hun uforudsigelig og stormfuld – som kun en stolt jaloux kvinde kan være. Videre fortæller sagnet, at hun ikke beder om kærlighed, men hun kræver respekt.
Mark Twain skrev for 140 år siden, at Vesuv var en barnevulkan i forhold til Kilaueas kratergryde eller Caldera( se minileksikon). Et mægtigt dybt åbent sår i jordens skorpe.
Ved Kilaueas kraterrand er der indrettet et hotel ”Volcano House”, hvor man i glasmontre kan se nogle af lava-mineralstenene, som er meget flotte og farvestrålende.
Ved siden af er der breve fra besøgende fra hele verden, som tog stene med hjem som souvenirs fra Kilaueas krater. Det er ret så almindeligt, at turister tager sten med hjem fra vulkaner, men her studser man, for der er tale om ret så barske sager. En japaner var udsat for den ene ulykke efter den anden efter hjemkomsten. En indoneser skrev, at familien blev udsat for de mest uforståelige sygdomsanfald og dødsulykker. En amerikaner havde mistet sin ægtefælle lige efter hjemkomsten med sten fra Kilauea.
Alle havde med posten returneret de flotte lavasten, som de havde taget fra Madame Peles krater, men de fortalte også, at ulykkerne bagefter ligeså pludseligt var holdt op igen.
På Hawaii fortæller et gammelt sagn, at hvis du fjerner sten fra Dronning peles krater, der i sin tid som vulkangudinde havde skabt øerne, så rammer alverdnes ulykker dig.
”Fra stedets Vulkanobservatorium tog jeg en dag med en observatør ned i bunden af karteret for at indsamle gasprøver” fortæller Henning Andersen, der ofte tager prøver af de udsivende gasser for at bedømme vulkanens virksomhed.
Han ville tage nogle sten med hjem til sig selv og Geologisk Museum som souvenir, men han blev advaret af observatøren.
”Jeg troede først ikke på det, stoppede nogle sten i en pose, men da jeg havde læst brevene oppe i vulkan-museet, blev jeg betænkelig – og aftenene inden jeg skulle rejse hjem, gik jeg hen til kraterranden og kastede hele posens indhold tilbage i dybet – ned til Dronning Pele”.

Ruapehu – det betyder “støjhul” på det gamle maoerisprog.
Nordøen i New Zealand

2800 meter høj stratovolcano
Ruapehu er en af New Zealands mest aktive vulkaner, og det højeste bjerg på nordøen. Ruapehu er beliggende i den sydlige ende af Taupo Vulkanzonen. Vulkanen er sammensat af andesitlavatypen(se minileksikon).

En hydrotermiske(dampeksplosivt) udbrud fandt sted på Ruapehu den 25. september 2007. Vulkanens askesky nåede flere kilometers højde, mens lahars – mudderstrømme – væltede nedad skråningerne.

Marts 2007 Lahar

En lahar dannedes på Mt Ruapehu-vulkanen den 18. marts 2007. En mur af vragrester 300 m lang og bestående af træer, grene og sten flød ned Whangaehu River på forkanten af laharen. Flodens vandniveau steg med 2 meter og veje blev lukket. Den lahar var dannet ved, at et lille brud eller skår – i
Toppen af Ruapehuvulkanens kraterkant brød sammen og meget af vandet fra kratersøen blandedes med smeltet sne og aske fossede nedad vulkanflanken i 45 minutter. Laharmudderet væltede hen over landbrugsjorden og ud mod havet. Uger forud for laharstrømmene havde man advaret om, at smeltende sne på Ruapehu-vulkanen har fyldt topkratesøen næsten lige til kraterranden, kun 1,5 m fra selve kanten.

1997 udbrud

I løbet af 9-12 oktober, mindre damp – og mudderudbrud fra vulkanens kratersø.
1996 udbrud
En række udbrud indtraf 16-18 juni 1996, som hurtigt udtømte vandet i kratersøen og ledsagedes af askeskyer til flere kilometers højde. Glødende lavabomber og slagger slyngedes op til halvanden kilometer væk fra vulkanen.
1953 Eruption og Train Disaster
Den 24. december 1953 ødelagdes en jernbanebro 42 km fra vulkanen, som Wellington-Auckland passagertog blev passage. Uheldet resulterede i 151 dødsfald.

Mindst fem andre kratere har været aktive i løbet af Holocene-tiden, d.v.s. i de sidste 10.000 år.
Ruapehu Volcano udbrud
2007, 2006, 1997, 1996, 1995, 1994?, 1992, 1991?, 1990, 1990, 1989, 1988-89, 1988, 1987, 1986, 1985, 1981-82, 1980, 1979-80, 1979, 1977 — 79, 1976, 1976, 1975, 1975, 1973-74, 1972-73, 1971, 1970, 1969, 1968, 1967, 1966, 1959, 1956, 1952, 1951, 1950, 1948, 1946-47, 1946, 1945, 1944, 1942, 1940, 1936, 1934-35, 1934, 1925, 1921, 1918, 1906, 1903, 1895, 1889, 1861

Fotografiet nednunder viser Ruapehus kratersø.

En hotspot eller plume er et varmeområde i Jordens kappe, hvor en varm opstrøm bringer materiale op mod Jordens overflade fra dybere dele af Jordens kappe. Plumer menes delvis at være uafhængige af kontinentaldriften, bevægelsen af kontinenterne – også kaldet for pladetektonikken.Det ser ud til, at hotspotten forbliver på samme sted, mens havbundspladen eller kontinentalpladen oven over flytter sig. Når varmestrømmen som en slags paddehat er trængt op under den faste jordskorpe eller havbund, er trykket faldet så meget, at materialet begynder at smelte, og der dannes magmakamre, som igen resulterer i dannelsen af vulkaner på havbunden eller kontinentet oven over. Det er Hawaii-øerne og Island så tydelige eksempler på, men også Yellowstone i U.S.A. ligger på en hot-spot. De højeste temperaturer i lava er målt i vulkanen Kilauea på Hawaii med 1500 graders Celsius.

Mange af Salomonøerne er et resultat af kraftige vulkanudbrud for ca. 120 millioner år siden, og der er ikke tale om enkle voldsomme udbrud, men mange udbrud, der varede i årevis, og forskere har bedømt, at det må have taget ca. 2 millioner år at bygge øerne op fra havbunden ved de gentagne lavaudbrud. Hele havbundslavaplateauet, som bærer Salomonøerne dækker et areal på størrelse med det vestlige Europa, hvilket igen vil sige ca.tre procent af Jordens overflade. Alene et enkelt af den type udbrud ville kunne dække hele Danmark med lavastrømme på ca. 20 meters tykkelse. Vi finder mange steder på vor jordklode, hvor store vulkanudbrud af den type har fundet sted i fortiden, bl.a. Sibirien, Grønland og Indien.

Visse mineraltyper, som man finder i bjergarterne på nogle af øerne viser os, at der er tale om lava, som stammer fra dybere del af jordens kappe. På grænsen mellem Jordens faste kappe og flydende kerne er der temperaturer på 3000 graders Celsius, dog nogle steder koldere eller varmere. Der hvor det er varmest bevæger materialet sig langsomt opad, fordi det har en lavere massefylde. På samme måde, som hvis man har en gryde med varm grød i, der varmes op. Det er stadig i fast form, men på et tidspunkt jo højere det opstrømmende materiale bevæger sig opad falder trykket, og opsmeltningen finder sted i form af magmadannelse. Da havbunden jo er tyndere end under et kontinent, skal der en mindre trykforhindring til at danne lavaen. Det kan sammenlignes med, hvis man bestiger et bjerg. I højder, hvor trykket er mindre, koger vand ved en lavere temperatur end normalt. Den samme proces finder sted inde i jorden. Måske er der tale om såkaldte sår eller rifter i havbunden, som er opstået i forbindelse med havbunds- og kontinentalpladernes bevægelser, hvor der opbygges spændinger, som atter igen udløser jordskælv. Geologer og forskere er ueninge, og andre mener, at meteornedslag også kan have været årsagen til disse rifter, der baner vejen for det udstrømmende magma. I tilfældet Island er der tale om en hotspot, som samtidig ligger, hvor den Amerikanske og Europæiske kontintalplade trækker sig fra hinanden med 2 – 3 cm om året.Her fandt det største lavaudbrud i historisk tid, 1783, hvor 14 kubikkilometer lava strømmede ud med det resultat, at store mængder vulkansk askestøv og svovldioxidgas afkølede luften og gjorde afgrøderne giftige, hvilket medførte store pestepedemier i Island og resten af Europa. En femtedel af Islands befolkning omkom. I tilfældet Salamonøerne er der tale om 1000 kubikkilometer magma, altså 986 gange mere end i 1783.

Vi ved idag, at store vulkanudbrud – de såkaldte superudbrud – må have ændret livet på Jorden. Vi har læst om dinosaurernes uddøen på jorden for 65 millioner år siden, der sættes i forbindelse med et stort meteornedslag i Mexico, men også enorme lavaudbrud i Indien, men så sent som for 74.000 år siden fandt et gigantisk udbrud sted på Sumatra i Indonesien, hvor måske kun 50.000 mennesker af vores forfædre har kunnet tilpasse sig de ekstremt ændrede temperaturgrader på kloden. Til sidst skal tilføjes, at Salomonøerne også ligger, hvor den Australske plade og Stillehavsbundpladen mødes, og den Australske skubbes ned under Stillehavspladen grundet pladernes bevægelser. Herved opbygges de spændinger, som udløses i jordskælv af den type, som netop har fundet sted i området.