1

Vulkanen fortsætter på La Palma.

Der har i de seneste dage i medierne været omtaler og artikler af det igangværende vulkanudbrud på den spanske ø La  Palma om “profetien om en eventuel tsunami på grund af nedskridning af vulkanens flanke  i Atlanterhavet”.

Derfor var jeg i TV2 News fredag den 24. september med en opdatering fra de spanske vulkanologers opdatering om dette vulkanudbrud og hvor stor sandsynligheden er for, at en sådan naturbegivenhed skulle kunne finde sted nu.  Sandsynligheden er meget lille. Der skal kraftigere bevægelser i undergrunden til for at det vil ske lige her og nu, Det er sket før – javel – men der går hundredtusindevis af år imellem disse begivenheder. De rystelser, der finder sted lige nu skyldes gasundvigelsen fra den smeltede magma, der kommer ud som lava og aske i selve vulkanens udbrud og – ikke at forglemme – når magma bevæger sig op igennem en vulkans indvendige rørsystem kommer der små jordskælv men som regel ikke af stærkere karat.

Når dette er sagt så er jeg nødt til at citere: “Geologi er ingen sikker videnskab”. Vi ved meget mere om vulkaner og jordens indre i dag end for 50 år siden, men vi ved ikke nok. En sikker konklusion er, at hvad som er sket før vil ske igen. Naturen gentager sig selv. 

Udbruddet foregår med vedvarende, hurtigt pulserende lavafontæner ud i form af springvand stiger fra krateråbningen til flere hundrede meters højde og i form af aske og dampskyer, der stiger helt op til 3-4 kilometers højde.

Lavasøjlerne, der som ildspringvand står i vejret er nogenlunde stabilt, men til tider kortvarige og afbrudt af gigantiske eksplosioner, hvor de undvegne gasser fra den smeltede lava slynger og river dele af lavaen i alle retninger som glødende lavabomber i mere end 1000 meters afstand fra kartere. 

Adskillige af disse eksplosioner er så kraftige, at det udløser såkaldte chokbølger – lufttryksbølger, der kan mærkes i mange kilometer afstand. Nogle mennesker forvekslede dem med jordskælv.

Copyright: Henning Andersen tlf. 20764247, www.vulkaneksperten.dk. 

 

Herunder  artikel af Journalist Maja Langberg fra TV2:

Forskere kom med dyster profeti for 20 år siden – gør vulkanudbrud på La Palma den til virkelighed?

sep. 2021, 19:20 Maja Langberg:

Vulkanudbrud på La Palma

Konsekvenserne vil “utvivlsomt” være store

Studier og modelleringer peger på forskellige udfald af en sådan bølge. Risikoen for skrækscenariet er do til for at kunne udløæse et skredg meget lille. Det understreger også Thomas Kokfelt.

Men skulle det alligevel blive udfaldet, er vi ude i fatale konsekvenser. Han peger på, at en sådan megatsunami kan rejse med over 700 kilometer i timen hen over havet og derfor ramme den amerikanske østkyst i løbet af omkring seks timer.

– Den bliver selvfølgelig dæmpet af det store ocean, men kan alligevel ramme østkysten med en højde på omkring 30 meter. Flere millionbyer som Miami, New York City og Boston ligger i skudlinjen, og der ville konsekvenserne utvivlsomt være store, siger Thomas Kokfelt.

 

Nyheden om søndagens udbrud spredte sig hurtigt til alverdens sociale og traditionelle medier.

  1. Også på Twitter trendede ordet tsunami.

 

Teori: Tsunami rammer Florida efter ni timer

Det er hele tyve år siden, de første dystre profetier om konsekvenserne af et eventuelt kollaps af netop vulkanen Cumbre Vieja så dagens lys.

Således begyndte den britiske vulkanforsker Simon Day omkring årtusindeskiftet at advare om, at det kan medføre enorme ødelæggelser så langt væk som New York eller England.

Ifølge forskeren og hans kompagnon Stewen Ward vil bølgerne nå en højde på 900 meter i det øjeblik, vulkanen styrter i havet. Og godtager man deres teori, vil en tsunami herefter bevæge sig mod den amerikanske østkyst og efter ni timer ramme Florida med en højde på op til 25 meter.

Forudsigelserne har siden fået stor kritik for at være for overdrevne – også i disse dage, hvor spekulationerne tager fart. Og senest har USA’s nationale advarselscenter for tsunamier da også slået fast, at der på nuværende tidspunkt ingen fare er for tsunami i forbindelse med udbruddet på La Palma.

Et studie fra 2008 foretaget af tre norske forskere viser, at sandsynligheden for en tsunami af stor kaliber er “opfattet som lille af de fleste”.

– Men ikke desto mindre bør de mulige, katastrofale konsekvenser kalde på opmærksomhed, skriver forskerne, og ifølge deres beregninger kan en bølge forårsaget af vulkanens skred nå ”flere hundrede meters højde”.

 

– Selvfølgelig kommer Cumbre Vieja til at skride

Grunden til, at der overhovedet tales om et eventuelt kollaps, er, at området omkring Cumbre Vieja er stejlt og ustabilt. Det fortæller både Thomas Kokfelt og Nina Søager, der er adjunkt i geologi på Københavns Universitet og har speciale i vulkaner.

– På de her vulkanøer er det naturligt, at vulkaner bygger sig højere og højere op, så vulkansiderne bliver stejlere og stejlere. På et tidspunkt er siderne ikke stabile mere, og i forbindelse med udbrud kan det hele kollapse, siger hun til TV 2.

– Når der sker et skred, hvor hele siden af en vulkan rutsjer i havet, er det klart, det kan danne en tsunami, der kan rejse langt, siger hun.

 

I forbindelse med et udbrud i 1949, så man tegn på begyndende ustabilitet i Cumbre Viejas vestlige flanke. Tsunamier udløst af vulkanskred sker gennemsnitligt omkring en enkelt gang per titusinde år, fortæller han. Og snakker vi megatsunamier, er vi oppe omkring 100.000 års mellemrum.

– Selvfølgelig kommer Cumbre Vieja til at skride på et eller andet tidspunkt. Spørgsmålet er bare hvornår og med hvor stor effekt, siger Thomas Find Kokfelt,

 

Stille i 50 år

Effekten kommer blandt andet an på, hvor store mængder bjerg- og vulkanmasse, der ved et skred vælter ned i havet – og hvor hurtigt det foregår.

Ifølge det aldrende studie fra Stewen Ward og Simon Day er der ved et kollaps tale om alt mellem 150 og 500 kubikkilometer materiale.

Seneste udbrud af Cumbre Vieja var i 1971, og vulkanen har således forholdt sig stille i 50 år indtil i søndags.

6000 ud af La Palmas godt 80.000 beboere er indtil videre blevet evakuere.

Copyright: Maja Langberg TV2…

 




La Palma – vulkan fortsætter..

Lidt opdatering af vulkanen på La Palma:

 

Cumbre Vieja vulkanudbrud, La Palma: første lava prøver

Opdater ons 22. september 2021 03:03

Lavatypen er basaltisk, d.v.s med lavt kiselsyreindhold. Basalt er finkornet og karakteriseret ved lavere viskositet – flydetræghed – og lavere gasindhold. 

Cumbre Vieja vulkanudbrud, La Palma: 1,54 kvadratkilometer har dækket af lavastrømme

Evakueringen af La Laguna od de nærmeste bebyggelser fortsætter. 

Udstrømningen af lava fortsætter  og nye ventilationskanaler – kratere – frygtes at ville kunne åbne sig, og derfor evakueres byen La Laguna nu.

Udbruddet fortsætter med at udslynge lava som springvand fra nye kratere, der åbnede sig i går aftes. I løbet af de seneste timer er vulkanske jordrystelser tiltaget betydeligt, hvilket betyder på, at produktionshastigheden er steget eller noget andet ændrer sig. Det vil sandsynligvis blive tydeligere i løbet af de næste timer, hvad der sker.

I de sidste 24 timer har aktiviteten været forholdsvis stabil. Fronternes fremrykning er aftaget, og de forblev ca. 1 km fra kysten, fordi lavafronterne nu er i mindre stejlt terræn, hvilket får dem til at udvide sig betydeligt så godt som snarere end fremskridt. Men de er nu langsomt på vej gennem byen Todoque og ødelægger den.
De 1.200 beboere fra Todoque havde intet andet valg end at samle så meget af deres ejendele og kan nu kun deres huse, gader og haver blive dækket af de fremrykkende lavastrømme.

Der er bekymring for, at udbruddet stadig er langt fra stabilt, og at endnu flere ventilationskanaler, muligvis længere mod nord, kan åbne sig. Inflationen har været i gang og nåede 30 cm på steder, tegn på, at magma stadig presser og akkumulerer under jorden. Dette fremgår også af den fortsatte jordskælvsaktivitet. Selvom det er meget svagere end før udbruddet, er det stadig betydeligt. I løbet af de sidste 24 timer, var der 3 jordskælv af størrelsesordener 3,0-3,8 og 12 jordskælv mellem 2,0 og 2,9.
En anden bekymring er udviklingen af syre damp skyer bør lavastrømme ind i havet, og forårsage voldsomme vand-lava eksplosioner, der genererer varm damp faner blandet med saltsyre (HCl) og andre farlige gasser, der kan være skadelige for mennesker, dyr og planter.

Udbruddet af Cumbre Vieja vulkanen udsender op til 10.665 tons svovldioxid dagligt, forskere rapporteret.
Økonomisk, udbruddet tager en tung vejafgift på øen. Indtil videre er 166 bygninger blevet ødelagt, og mere end 5.500 personer er blevet evakueret.

Henning Andersen

www.vulkaneksperten.dk

Tlf. 20764247.




Vulkanudbrud på La Palma er startet:

NB: Jeg har her opdateret indtil nu de seneste bulletiner om det igangværende vulkanudbrud på La Palma.Nederst i artiklen om den vulkanske aktivitets udbrudscyklus opå de Canariske Øer:

La Palma vulkanudbrud opdatering: lavastrømme skærer vej, truer beboede områder og evakueringer er sat i gang.

Søn, 19. september 2021, 19:50

19:50 | AF: T

Udbruddet på La Palma i aften (billede: Canaria TV)

Udbruddet på La Palma i aften (billede: Canaria TV)
Placering af eruption site (billede: El Periódico)

Placering af udbruddet. (billede: El Periódico)

Flere og flere detaljer er på vej ud af flere medier, der dækker udbruddet i detaljer. I går søndag Kl. 16.33, åbnedes en anden revne åbnet, omkring 100 meter over den første, der åbnede på 15.,15 søndag eftermiddag.

Civil Guard har meddelt, at 5.000 til 10.000 mennesker vil blive evakueret fra kommunerne El Paso, Los Llanos de Aridane, Fuencaliente og Tacorzate, som lavastrømme er begyndt at ned ad skråningen. Kvarteret El Paraíso er allerede blevet evakueret.

De nuværende lavastrømme ser ud til, at de sandsynligvis vil løbe gennem et område nær bosættelsen Montaña Rajada. “Det bekymrer os nu,” sagde borgmesteren i El Paso, Sergio Rodríguez, når interviewet kort efter udbruddet var startet. De største bekymringer er, at lava kan nå beboede områder som La Laguna, i Los Llanos de Aridane: “Problemet er længere nede, i Los Campitos-området. Lavaen bevæger sig langsomt. Folk kan evakueres med relativ lethed,” forklarede han.

Mindst 1.400 mennesker allerede er blevet evakueret til El Paso fodboldbanen. I samme kommune er lavaen begyndt at ødelægge nogle hjem sent på eftermiddagen. Lava afskærer veje 0g lufthavnen er lukket.
Lavastrømmene krydsede allerede Tacande-motorvejen omkring kl. 17.30, hvilket gjorde passagen af køretøjer vanskeligt. 

La Palmas lufthavn blev også lukket i de første timer efter udbruddet, da askeskyer hindrede udsynet,  men senere åbnede man lufthavnen igen, da askemængden formindskedes. 

Vulkanens alarmstatus blev hævet orange (3 ud af 4), og Generaldirektoratet for Sikkerhed og Nødsituationer for regeringen for De Kanariske Øer aktiverede niveau 2-nødsituationen (rødt trafiklys) i henhold til den vulkanske risikoplan (Pevolca).

I går: 

I dag søndag kl. 15.15 gik vulkanen Cumbre Vieja i den sydlige del af øen La Palma i udbrud. I den sidste uge har mange jordskælv ramt øen, og myndighederne har varslet om, at et vulkanudbrud var nært forestående. Forventningen er, at udbruddet har nogenlunde samme karakter som det sidste i 1971, der også fandt sted  i den sydlige del af øen.  Der omkom ingen mennesker, da alle de nærmest beliggende landsbyer blev evakueret i tide. I disse timer evakueres de nærmest vulkanen beliggende bebyggelser. Udbruddet har karakter som et effusivt udbrud, d.v.s. med røde lavastrømme og  lavaspringvand – fontæner og askeskyer, men ikke et vulkanudbrud af stor eksplosivitet.  

Andre udbrud på La Palma fandt sted i 1949, 1712, 1677-1678, 1646 og i 1585. 

FØR:

I den sydlige del af den Canariske ø La Palma har der siden sidste lørdag den 11. september fundet 4222 små jordrystelser sted, hvilket betyder, at magma er ved at samle sig under jordskorpen og bevæger sig op imod jordens overflade, hvor det kan resultere i et vulkanudbrud. Man kan se, at jorden flere steder har hævet sig. Situationen  kan meget hurtigt udvikle sig og de svage jordskælv bliver kraftigere og kraftigere. 

Dette meddeler Spaniens Nationalgeografiske Institut IGN. Der er endnu ikke noget bevis på, at et vulkanudbrud er nært forestående, men situationen kan udvikle sig meget hurtigt udtaler IGN`s direktør for de Canariske Øer Maria Jose Blanco.

Myndighederne har indført den gule fare – niveau, som er trin nummer 2 på den vulkanologiske risikoskala, der går fra 1 – 4.  Nummer 1 er grøn, der betyder rolig. Nummer 2 er gul, der betyder, at der er øget aktivitet i undergrunden og udviklingen er usikker. Nummer 3 er orange og betyder, at et udbrud kan forekomme når som helst eller lige er startet. Nummer 4 er rød og betyder, at udbruddet er i gang og eksplosioner kan forventes. 

Som nævnt er situationen dags dato på det andet trin – nr. 2.

Det seneste udbrud på de Canariske Øer fandt sted på La Palma i 1971. La Palma ligger i den Canariske ø-grupope i Atlanterhavet vest for Tenerife – Cran Canaria og Lanzarote, der alle er vulkanske og dannet og opbygget som vulkaner fra bunden af Atlanterhavet igennem mange millioner af år. 

NB: Lidt om de Canariske øers dannelse:

De Canariske Øer består af 7 større og mindre øer, hvoraf Cran Canaria er den ældste rent geologisk. Den er dannet ved vulkansk virksomhed for 16 millioner år siden. Senere dannedes øerne Tenerife, Gomera, El Hierre, La Palma, Fuerteventura og Lanzarote. Dybt nede på bunden af Atlanterhavet åbnedes nogle sprækker, hvorfra lava begyndte at flyde ud. Gentagne udbrud opbyggede vulkankegler først som undersøiske vulkaner og sidenhen over havets overflade og herved dannedes øerne. I 1963 opstod der en ny vulkanø oppe syd for Island og en anden ved Azorerne i 1957. Vulkanaktiviteten er i allerhøjeste grad vedvarende og dannelsen af øerne hænger sammen med Kontinentalpladernes bevægelser, hvor vi har dels den Amerikanske Plade på vestsiden og dels både den Afrikanske og Europæiske plades bevægelser på østsiden med nogle få centimeter om året. Disse pladebevægelser danner mulighed for, at magma fra jordens varme indre trænger op og danner vulkanøer, hvoraf Island – Canarieøerne, Kap Verde, Azorerne, Madeira, Ascension, St. Helena og Tristan da Cunha er de kendteste. De seneste udbrud fandt sted på La Palma i 1971, altså hvor et nyt udbrud i vulkanen Teneguia nu truer og et undervandsudbrud ved øen El Hierre i 2012. 

En anden årsag til, at der dannes vulkaner og de er så aktive skyldes, at hele denne øgruppe samtidig med ligger ovenpå et såkaldt “hot-spot” og det vil sige et stationært varmeområde, hvor der pumpes magma(lava) op fra dybere dele af Jordens Kappe. Eksempelvis ligger Island på et stort “hot-spot” og ligeså ligger Hawaii-øgruppen i Stillehavet også på et “hot-spot”. Varmekilden – Hotspottet – bliver på samme sted, mens kontinentalpladerne ovenover flytter sig, men en forskel fra de meget aktive vulkaner i Island og så de Canariske Øers vulkaner er, at der under Island er en mere konstant opstigning af magma, hvilket medfører, at der er vulkanudbrud i Island med ca. 4 – 5 års mellemrum. For Islands vedkommende er der altså  tale om en mere konstant opstigning af magma fra jordens indre mens den under de Canariske Øer er mere uregelmæssig med det resultat, at vulkanudbruddene her sker med længere intervaller – altså længere hvileperioder end f.eks hvad vi oplever i island. . 

Øen La Palma eller på spansk “La Isla Bonita” betyder den skønne ø og “Ildens datter”.  I det indre af denne ø findes det store vulkankrater “La Taburiente”, der er et 2000 meter højt bjergplateau, som er dannet af vulkanske udbrudsprodukter. Krateret kaldes også “Calderaen”, et spansk ord for kraterindsynkning eller kedel, og dette vulkankrater har navngivet det vulkanologiske ord “Caldera” til alle vulkaner med en sådan enorm indsynkning i toppen. Selve calderaen dannes ved, at voldsomme udstrømninger af lava i et vulkanudbrud tømmer vulkanens indre smeltekammer ud  i et udbrud således, at vulkankeglen ovenover synker ind og danner en stor fordybning.  

Det betyder ikke, at vulkanen ikke kan komme i udbrud igen, men ofte sker det, at nye kratere åbner sig både inden og udenfor calderaen på vulkanflanken eller i nærheden, og fra disse kratere sker udbruddene i fremtiden. Dette er sket før på La Palma.

I de sidste 1000 år er der forekommet udbrud på den sydlige del af øen. Den 22. oktober i 1971 begyndte jorden at ryste og den 27. oktober åbnedes et krater ved Teneguiaklippen ved havet. Teneguia er et gammelt Gunanchenavn for klippe, og herfra slyngedes aske og lava ud og lavastrømme flød ud i havet. De nærliggende beboelser blev evakueret i tide. Mange turister strømmede til for at betragte dette naturfænomen.

Men ikke alle udbrud er forekommet lige uskadelige. I 1646, 1712 og 1949 væltede lavastrømme nedover veje og landsbyer og ødelagde mangt og meget, men heldigvis nåede de fleste indbyggere at komme væk i tide og kun få omkom. På Tenerife fandt det seneste udbrud sted i 1909 og på Lanzarote var der voldsomme udbrud i årene 1730 – 36 og igen i 1824, som fordrev store dele af beboerne til Amerika. 

Copyright: vulkaneksperten.dk – Henning Andersen. Tlf. 20764247




La Palma truer…

I den sydlige del af den Canariske ø La Palma har der siden sidste lørdag den 11. september fundet 4222 små jordrystelser sted, hvilket betyder, at magma er ved at samle sig under jordskorpen og bevæger sig op imod jordens overflade, hvor det kan resultere i et vulkanudbrud. Man kan se, at jorden flere steder har hævet sig. Situationen  kan meget hurtigt udvikle sig og de svage jordskælv bliver kraftigere og kraftigere. 

Dette meddeler Spaniens Nationalgeografiske Institut IGN. Der er endnu ikke noget bevis på, at et vulkanudbrud er nært forestående, men situationen kan udvikle sig meget hurtigt udtaler IGN`s direktør for de Canariske Øer Maria Jose Blanco.

Myndighederne har indført den gule fare – niveau, som er trin nummer 2 på den vulkanologiske risikoskala, der går fra 1 – 4.  Nummer 1 er grøn, der betyder rolig. Nummer 2 er gul, der betyder, at der er øget aktivitet i undergrunden og udviklingen er usikker. Nummer 3 er orange og betyder, at et udbrud kan forekomme når som helst eller lige er startet. Nummer 4 er rød og betyder, at udbruddet er i gang og eksplosioner kan forventes. 

Som nævnt er situationen dags dato på det andet trin – nr. 2.

Det er vulkanen Teneguia, der ligger på la Palmas sydlige del, der menes at kunne komme i udbrud. Det sidste udbrud fandt her sted i 1971. Øen La Palma ligger i den Canariske ø-grupope i Atlanterhavet vest for Tenerife – Cran Canaria og Lanzarote, der alle er vulkanske og dannet og opbygget som vulkaner fra bunden af Atlanterhavet igennem mange millioner af år. 

NB: Lidt om de Canariske øers dannelse:

De Canariske Øer består af 7 større og mindre øer, hvoraf Cran Canaria er den ældste rent geologisk. Den er dannet ved vulkansk virksomhed for 16 millioner år siden. Senere dannedes øerne Tenerife, Gomera, El Hierre, La Palma, Fuerteventura og Lanzarote. Dybt nede på bunden af Atlanterhavet åbnedes nogle sprækker, hvorfra lava begyndte at flyde ud. Gentagne udbrud opbyggede vulkankegler først som undersøiske vulkaner og sidenhen over havets overflade og herved dannedes øerne. I 1963 opstod der en ny vulkanø oppe syd for Island og en anden ved Azorerne i 1957. Vulkanaktiviteten er i allerhøjeste grad vedvarende og dannelsen af øerne hænger sammen med Kontinentalpladernes bevægelser, hvor vi har dels den Amerikanske Plade på vestsiden og dels både den Afrikanske og Europæiske plades bevægelser på østsiden med nogle få centimeter om året. Disse pladebevægelser danner mulighed for, at magma fra jordens varme indre trænger op og danner vulkanøer, hvoraf Island – Canarieøerne, Kap Verde, Azorerne, Madeira, Ascension, St. Helena og Tristan da Cunha er de kendteste. De seneste udbrud fandt sted på La Palma i 1971, altså hvor et nyt udbrud i vulkanen Teneguia nu truer og et undervandsudbrud ved øen El Hierre i 2012. 

En anden årsag til, at der dannes vulkaner og de er så aktive skyldes, at hele denne øgruppe samtidig med ligger ovenpå et såkaldt “hot-spot” og det vil sige et stationært varmeområde, hvor der pumpes magma(lava) op fra dybere dele af Jordens Kappe. Eksempelvis ligger Island på et stort “hot-spot” og ligeså ligger Hawaii-øgruppen i Stillehavet også på et “hot-spot”. Varmekilden – Hotspottet – bliver på samme sted, mens kontinentalpladerne ovenover flytter sig, men en forskel fra de meget aktive vulkaner i Island og så de Canariske Øers vulkaner er, at der under Island er en mere konstant opstigning af magma, hvilket medfører, at der er vulkanudbrud i Island med ca. 4 – 5 års mellemrum.

På de Canariske Øer er varmetilførselen – varmekilden – mere uregelmæssig og dermed sker vulkanudbruddene her med længere intervaller – altså hvileperioder. 

Øen La Palma eller på spansk “La Isla Bonita” betyder den skønne ø og “Ildens datter”.  I det indre af denne ø findes det store vulkankrater “La Taburiente”, der er et 2000 meter højt bjergplateau, som er dannet af vulkanske udbrudsprodukter. Krateret kaldes også “Calderaen”, et spansk ord for kraterindsynkning eller kedel, og dette vulkankrater har navngivet det vulkanologiske ord “Caldera” til alle vulkaner med en sådan enorm indsynkning i toppen. Selve calderaen dannes ved, at voldsomme udstrømninger af lava i et vulkanudbrud tømmer vulkanens indre smeltekammer ud  i et udbrud således, at vulkankeglen ovenover synker ind og danner en stor fordybning.  

Det betyder ikke, at vulkanen ikke kan komme i udbrud igen, men ofte sker det, at nye kratere åbner sig både inden og udenfor calderaen på vulkanflanken eller i nærheden, og fra disse kratere sker udbruddene i fremtiden. Dette er sket før på La Palma.

I de sidste 1000 år er der forekommet udbrud på den sydlige del af øen. Den 22. oktober i 1971 begyndte jorden at ryste og den 27. oktober åbnedes et krater ved Teneguiaklippen ved havet. Teneguia er et gammelt Gunanchenavn for klippe, og herfra slyngedes aske og lava ud og lavastrømme flød ud i havet. De nærliggende beboelser blev evakueret i tide. Mange turister strømmede til for at betragte dette naturfænomen.

Men ikke alle udbrud er forekommet lige uskadelige. I 1646, 1712 og 1949 væltede lavastrømme nedover veje og landsbyer og ødelagde mangt og meget, men heldigvis nåede de fleste indbyggere at komme væk i tide og kun få omkom. På Tenerife fandt det seneste udbrud sted i 1909 og på Lanzarote var der voldsomme udbrud i årene 1730 – 36 og igen i 1824, som fordrev store dele af beboerne til Amerika. 

Copyright: vulkaneksperten.dk – Henning Andersen. Tlf. 20764247.




Hvad er en Supervulkan?

Henning var i Radio4 forleden i et indslag om Supervulkaner. Her er lidt fakta: 

En supervulkan er en fællesbetegnelse af vulkaner hvis udslyngede materiale under en enkelt vulkanudbrud overstiger 1.000 kubikkilometer. En anden benævnelse er VEI 8, det vil sige det højeste niveau på VEI-skalaen. Til sammenligning kan nævnes at rumfanget ved det største kendte udbrud i historisk tid, Tambora år 1815, kun var i størrelsesordenen 100 til 150 kubikkilometer.

Tamboras udbrud i 1815 er det eneste kendte i historisk tid, som nåede niveau 7 på VEI-skalaen.

Til forskel fra almindelige vulkaner danner supervulkaner intet bjerg. Ved de gigantiske udbrud trænger enorme mængder af gasmættet eksplosiv magma igennem jordskorpen og pumpes op i atmosfæren i form af pimpsten, aske og gas, som senere spredes over et meget stort område. Den hastige udslyngning af store mængder magma forårsager, at den oven over beliggende jordoverflade kollapser, hvorved et vældigt kraterlignende landskab – en såkaldt caldera dannes. Nogle gange benævnes disse enorme fordybninger supercalderaer og de kan dække tusindvis af kvadratkilometer. En anden stor forskel mellem supervulkanerne og de øvrige vulkaner er, at der i reglen går hundredetusinder år mellem hver udbrud og når calderaen dannes, kan den ses i millioner år.

Supervulkanudbrud er typisk nok medvirkende til at forårsage langtidsændringer i vejret (som f.eks. udløse en istid), hvilket kan udrydde og true alt levende liv på jorden. 
Vulkanologer og geologer refererer ikke til “supervulkaner” eller “megacalderaer” i deres videnskabelige arbejde men gør det af og til i offentlige præsentationer.
Indtil 2003 var supervulkan ikke et vulkanologisk fagudtryk. Navnet megacaldera bliver nogle gange anvendt for caldera supervulkaner.

Navnet supervulkan blev oprindeligt første gang anvendt i BBC programmet Horizon i 2000 til at refererer til disse typer af enormt stærke udbrud, som heldigvis – kun finder sted med ca.100.000 års mellemrum. Supervulkaner er oftest fordybninger i jordens overflade, hvor et helt vulkanbjerg er sprængt væk ved de stærke eksplosioner. Det mest livlige Super-vulkanlandskab, er Yellowstone i U.S.A., og det tættest befolkede er Napoli-området i Syd – Italien med den morderiske dræbervulkan Vesuv og hvor 3 millioner mennesker bor delvis oven i et kæmpebortsprængt krater, som vandet herefter har fyldt ud i form af selve Napolibugten.
Jorden har hævet sig ved Pozzuoli igennem årevis, men for tiden er der roligt. Også her har eksplosive udbrud fundet sted for mange tusinde år siden i form af super-udbrud. Vi ved nu, at der under hele Napolibugten befinder sig et kæmpemæssigt magmakammer lidt større end Gardasøen og med en omkreds af ca. 440 kvadratkilometer, som føder både vulkanerne Vesuv, øen Ischias vulkan og De Flegreiske Marker; d.v.s. brændende marker grundet de mange gas- og svovlkilder i området, som ligger vest for Napoli fra tid til anden, men Vesuv er den mest aktive af dem alle.

En supervulkan er en fællesbetegnelse af vulkaner hvis udslyngede materiale under et enkelt vulkanudbrud overstiger 1.000 kubikkilometer. En anden benævnelse er VEI 8, det vil sige det højeste niveau på VEI-skalaen. Til sammenligning kan nævnes at rumfanget ved det største kendte udbrud i historisk tid, Tambora år 1815, kun var i størrelsesordenen til 150 af udslynget kubikkilometer udbrudsmateriale. Tamboras udbrud i 1815 er det eneste kendte vulkan i historisk tid, som nåede niveau 7 på VEI – skalaen. Dette udbrud udløste »året uden sommer« i store dele af verden.
Det var den store vulkan Tambora, som fra den fjerne indonesiske ø Sumbawa røg i luften 10. april 1815. Låget røg simpelthen af de øverste 1.200 meter af den over 4.000 meter høje vulkan – et brag så højt, at det blev hørt på det vestlige Sumatra 2.500 km borte.
Næsten alle planter og afgrøder på den mere end Sjælland-store ø blev dænget til i askelag på op til flere meter, glødende laviner af gas og aske forvandlede alt for foden af vulkanen til et brændende inferno og over et område på størrelse med Frankrig blev dag forvandlet til den mørkeste nat. Mindst 117.000 mennesker omkom, men tallet blev formentlig langt højere som følge af de klimatiske følgevirkninger over hele kloden.
Tambora udspyede op mod 150 kubikkilometer vulkansk materiale, men med mindst 50.000 til 100.000 års mellemrum opstår supervulkanudbrud med en VEI på 8, der sender mere end 1.000 kubikkilometer materiale til vejrs.
Supervulkanudbrud er medvirkende til at forårsage langtidsændringer i vejret (som f.eks. udløse en istid), hvilket kan udrydde og true alt levende liv på jorden.
Til forskel fra almindelige vulkaner danner supervulkaner altså intet bjerg. Ved de gigantiske udbrud trænger enorme mængder af gasmættet eksplosiv magma igennem jordskorpen og pumpes op i atmosfæren i form af pimpsten, aske og gas, som senere spredes over et meget stort område. Den hastige udslyngning af store mængder magma forårsager at den oven over liggende jordoverflade kollapser, hvorved et vældigt kraterlignende landskab – en såkaldt caldera dannes. Disse supercalderaer kan dække tusindvis af kvadratkilometer. Vulkanologer og geologer refererer ikke til “supervulkaner” eller “megacalderaer” men gør det af og til i offentlige præsentationer.

Tobas udbrud på den indonesiske ø Sumatra for 74.000 år siden var ved at tage livet af vores egne forfædre. Udbruddet var så kraftigt så den sidste istid kulminerede og MÅSKE overlevede kun 50.000 af vores forfædre.

Yellowstone i U.S.A. er en anden supervulkan, der sidst var i stort udbrud for ca. 640.000 år siden.

Kilde: Henning Andersen

www.vulkaneksperten.dk