Hvad er en supervulkan?

Copyright Henning Andersen for artikel og billeder. Tlf. 20764247

 
  •  
     
  •  
     
  •  

Det første foto viser vulkanens udbrudsrytme Nr. 2 Viser havnemolen i Pozzuoli, hvor jorden har hævet sig 2 meter i de seneste 50 år. Foto 3 viser hele krateret – calderaen med byen og havnen oveni selve vulkanen. “Den farligste vulkan er ikke den man kan se men den, som man ikke kan se og bor inden i.”
 
Hvad er sandheden?
 
Der er to former for journalistik,  når det drejer sig om forudsigelse af, hvornår en vulkan går i udbrud.
 
Der er den form for presse, der holder sig til videnskabelige fakta og de beviser vulkanforskerne får
bekræftet.
 
Og så er der den presse, der skræmmer livet af folk ved at udsende dommedagscenarier i i form af dokumentarfilm og artikler om, hvad den værst tænkelige situation kan blive. Der er her ofte tale om en form for sensationslyst og at skabe opmærksomhed.
 
I Italien har det i fjor skabt uro hos befolkningen i Napoli, da den italiensk – sprogede schweiziske tv-.station RSI har vist og udsendt en dokumentarfim om et eventuelt kommende vulkanudbrud i Supervulkanen Campi Flegrei der ligger i den nordvestige udkant af millionbyen Napoli, vil kunne få af konsekvenser for befolkningen og hele Europa. 
 
Campi Flegrei Supervulkanen i Europa

Tamboras udbrud i 1815 er det eneste kendte i historisk tid, som nåede niveau 7 på VEI-skalaen.

Til forskel fra almindelige vulkaner danner supervulkaner intet bjerg. Ved de gigantiske udbrud trænger enorme mængder af gasmættet eksplosiv magma igennem jordskorpen og pumpes op i atmosfæren i form af pimpsten, aske og gas, som senere spredes over et meget stort område. Den hastige udslyngning af store mængder magma forårsager, at den oven over beliggende jordoverflade kollapser, hvorved et vældigt kraterlignende landskab – en såkaldt caldera dannes. Nogle gange benævnes disse enorme fordybninger supercalderaer og de kan dække tusindvis af kvadratkilometer. En anden stor forskel mellem supervulkanerne og de øvrige vulkaner er, at der i reglen går hundredetusinder år mellem hver udbrud og når calderaen dannes, kan den ses i millioner år.

Supervulkanudbrud er typisk nok medvirkende til at forårsage langtidsændringer i vejret (som f.eks. udløse en istid), hvilket kan udrydde og true alt levende liv på jorden. 
Vulkanologer og geologer refererer ikke til “supervulkaner” eller “megacalderaer” i deres videnskabelige arbejde men gør det af og til i offentlige præsentationer.
Indtil 2003 var supervulkan ikke et vulkanologisk fagudtryk. Navnet megacaldera bliver nogle gange anvendt for caldera supervulkaner.
Navnet supervulkan blev oprindeligt første gang anvendt i BBC programmet Horizon i 2000 til at refererer til disse typer af enormt stærke udbrud, som heldigvis – kun finder sted med ca.100.000 års mellemrum. Supervulkaner er oftest fordybninger i jordens overflade, hvor et helt vulkanbjerg er sprængt væk ved de stærke eksplosioner. Det mest livlige Super-vulkanlandskab, er Yellowstone i U.S.A., og det tættest befolkede er Napoli-området i Syd – Italien med den morderiske dræbervulkan Vesuv og hvor 3 millioner mennesker bor delvis oven i et kæmpebortsprængt krater, som vandet herefter har fyldt ud i form af selve Napolibugten.
Jorden har hævet sig ved Pozzuoli igennem årevis, men for tiden er der roligt. Også her har eksplosive udbrud fundet sted for mange tusinde år siden i form af super-udbrud. Vi ved nu, at der under hele Napolibugten befinder sig et kæmpemæssigt magmakammer lidt større end Gardasøen og med en omkreds af ca. 440 kvadratkilometer, som føder både vulkanerne Vesuv, øen Ischias vulkan og De Flegreiske Marker; d.v.s. brændende marker grundet de mange gas- og svovlkilder i området, som ligger vest for Napoli fra tid til anden, men Vesuv er den mest aktive af dem alle.
En supervulkan er en fællesbetegnelse af vulkaner hvis udslyngede materiale under et enkelt vulkanudbrud overstiger 1.000 kubikkilometer. En anden benævnelse er VEI 8, det vil sige det højeste niveau på VEI-skalaen. Til sammenligning kan nævnes at rumfanget ved det største kendte udbrud i historisk tid, Tambora år 1815, kun var i størrelsesordenen til 150 af udslynget kubikkilometer udbrudsmateriale. Tamboras udbrud i 1815 er det eneste kendte vulkan i historisk tid, som nåede niveau 7 på VEI – skalaen. Dette udbrud udløste »året uden sommer« i store dele af verden.
Det var den store vulkan Tambora, som fra den fjerne indonesiske ø Sumbawa røg i luften 10. april 1815. Låget røg simpelthen af de øverste 1.200 meter af den over 4.000 meter høje vulkan – et brag så højt, at det blev hørt på det vestlige Sumatra 2.500 km borte.
Næsten alle planter og afgrøder på den mere end Sjælland-store ø blev dænget til i askelag på op til flere meter, glødende laviner af gas og aske forvandlede alt for foden af vulkanen til et brændende inferno og over et område på størrelse med Frankrig blev dag forvandlet til den mørkeste nat. Mindst 117.000 mennesker omkom, men tallet blev formentlig langt højere som følge af de klimatiske følgevirkninger over hele kloden.
Tambora udspyede op mod 150 kubikkilometer vulkansk materiale, men med mindst 50.000 til 100.000 års mellemrum opstår supervulkanudbrud med en VEI på 8, der sender mere end 1.000 kubikkilometer materiale til vejrs.
Supervulkanudbrud er medvirkende til at forårsage langtidsændringer i vejret (som f.eks. udløse en istid), hvilket kan udrydde og true alt levende liv på jorden.
Til forskel fra almindelige vulkaner danner supervulkaner altså intet bjerg. Ved de gigantiske udbrud trænger enorme mængder af gasmættet eksplosiv magma igennem jordskorpen og pumpes op i atmosfæren i form af pimpsten, aske og gas, som senere spredes over et meget stort område. Den hastige udslyngning af store mængder magma forårsager at den oven over liggende jordoverflade kollapser, hvorved et vældigt kraterlignende landskab – en såkaldt caldera dannes. Disse supercalderaer kan dække tusindvis af kvadratkilometer. Vulkanologer og geologer refererer ikke til “supervulkaner” eller “megacalderaer” men gør det af og til i offentlige præsentationer.

Tobas udbrud på den indonesiske ø Sumatra for 74.000 år siden var ved at tage livet af vores egne forfædre. Udbruddet var så kraftigt så den sidste istid kulminerede og MÅSKE overlevede kun 50.000 af vores forfædre.

Den nærmeste supervulkan i forhold til Danmark, er Campi Flegrei eller “De brændende marker”, som navnet betyder på oldgræsk. Den ligger vest for Napoli i Italien, ikke langt fra den langt mere berygtede vulkan Vesuv.

Navnet “De brændende marker” er er opkaldt efter de mange vulkankratere og varme kilder, som befinder sig indenfor den store calderarand. Byen Pozzuoli ligger ved havnemolen lige oven i calderaen, og midt imellem 36 vulkankratere og sydende og boblende kilder og mudderpotter, og midt i det hele bor der nu i dag hen imod en halv million mennesker.

Campi Flegrei Calderaen er en supervulkan, og hvis den går i et superudbrud, kan det få konsekvenser for hele Europa. Under Napolibugten befinder sig et kæmpemæssigt magmakammer, der har en omkreds af ca. 440 km2 lidt større end Gardasøen, som føder både vulkanerne Vesuv, samt Ischias vulkan, der sidst var i udbrud i 1362 og så Campi Flegrei, hvor det seneste udbrud  fandt sted i 1538, som dog ikke var så kraftigt.

Mindre udbrud.
 

I året 1198 op stod der et nyt krater med boblende mudder og varme kilder, lidt uden for selve Pozzuoli by. Det er Solfatara, hvis navn kommer af sulfa “svovl” og terra “jord”, varme kilder eller en slags mudderpøl med geotermisk aktivitet. Der er en stærk lugt af rådne æg pga. svovlforbindelserne. Krateret er i dag aktivt i form af varme kilder, boblende mudderpotter og udstrømning af hede gasser.

For det meste er den udstrømmende gas varm og indeholder carbondioxid og vanddampe. Gennem den kemiske reaktion af svovl med ilt dannes svovldioxid, som opløser sig i vand, som igen danner den svovlholdige syre svovlsyrling (H2SO3). De forsurer stenarterne og bevirker, at de sammen med de varme vanddampe opløses i de mineralske bestanddele. Gennem denne opløsning og kondensation (vand, som skifter fase fra damp til væske) fra vanddampene, danner der sig ofte en slamkedel med gas og luftbobler, som Solfatara krateret er et typisk eksempel på. De varme kilder og hede gasser, der siver ud påminder os om, at der er glødende smeltet lava lige under jordens overflade, og derfor overvåges overfladen her med mange forskellige slags måleapparater for i tide at registrere tiltagende vulkansk aktivitet.

Det seneste vulkanudbrud i calderaen ved Pozzuoli fandt sted i 1538, da Vesuv havde en længere hvileperiode, ligesom i dag, og det har i de seneste 100 år dannet grundlag for den konklusion, at der måtte være en underjordisk forbindelse imellem Vesuv og Campi Flegrei, således at når Vesuv hviler, så rører aktiviteten sig i Campi Flegrei.

Ifølge den italienske vulkanforsker Giuseppe de Natale, på det vulkanologiske institut i Napoli, så kan et udbrud måske være nært forestående i Camoi Flegrei, men om hvor voldsomt, tør ingen på nuværende tidspunkt gisne om.

Han siger: ”Der er altid en mulighed forn et udbrud i vores levetid, men problemnet med befolkningen her er, at de er mere bange for Vesuv end for Campi Flegrei og ikke tænker på, at en langt større fare truer dem fra Campi Flegrei, hvor folk lever og bor inde i selve vulkanens undergrund. Vesuv er efter min mening forholdsvis lille i forhold til Campi Flegrei, der efter min mening udgør en langt større risiko, da Napoli ligger lige på kanten af selve vulkanen”, siger han.

 

Et farligt sted.

 

I begyndelsen af 1980-erne begyndte jorden at ryste og sasmtidig med hæve sig under byen Pozzuoli, og myndighederne evakuerede 100.000 mennesker. Der kom dog ikke noget udbrud, og i en afrtikel i det videnskabelige tidsskrift Geophysical Research Letters fra 2007 blev Campi Flegrei vurderet til at være et af verdens mest risikable områder for et superudbrud.

Giuseppe de Natale mener, at napolitanerne direkte lider af dødsforagt.

Han siger: ”Jeg bor selv i Napoli, og de fleste af os i byen ved, at der er ild under vores fødder, men det har vi i det store hele det godt med. Det vidste beboerne i Pompeji til gengæld ikke. Måske er der en form for dødsforagt i Napolitanernes måde at leve på, men også en hyldest til selve livet. Der er mange måder at forholde sig til døden på, og en populær måde er at feje den ind under gulvtæppet og lade som ingenting og håbe, at det går nok alt sammen”, slutter han.

I dag holdes Campi Flegrei under konstant opsyn af italienske og internationale myndigheder.

 

Copyright: Henning Andersen . Jeg vil gerne henvise til denne artikel herunder: “Campi Flegrei – INGV afklarer eruptiv risiko og fare”. Den står på Vesuvobservatoriets hjemmeside: “Osservatorio Vesuviano”. CAMPI FLEGREI – INGV afklarer eruptiv risiko og fare.

  •  
 



Hvad er en vulkan?

 

Copyright: Vulkaneksperten Henning Andersen.

En vulkan er en åbning i jordskorpen, hvor igennem smeltede bjergartsmasser og gasser fra Jordens Indre slipper ud. Vanddampen (H2O) er en af de vigtigste af de vulkanske gasser, der tvinger de rødglødende stenmasser – magmaet – eller smelten – op igennem en vulkan.

Magma er betegnelsen for de smeltede bjergarter, når de befinder sig inde i jorden og indeholder gas. Magma dannes i forbindelse med opstrømmende varme fra Jordens indre kerne, og disse opstrømninger – eller konvektionsstrømme – som vi kalder dem – er med til at drive jordens kontinenter rundt som enorme isflager på havet. Herved dannes bjergkæder, og både de mange jordskælv, der sker rundt omkring i verden og vulkanerne er faktisk et resultat af disse strømbevægelser i jordens kappe, som befinder sig imellem den ydre jordskorpe og selve jordens kerne.

Varmen i vor jordklodes indre dannes bl.a. ved sønderdeling af grundstoffer som uran, thorium og kalium, og herved opstår der energi i form af varme. Denne varme vil stige til vejrs som vand i en gryde, der langsomt varmes op nedefra, og det er disse opadstigende strømbevægelser, der til sidst på grund af trykfaldet vil smelte og danne magmaet – og få kontinenterne til at bevæge sig enten ved at trække sig fra hinanden, støde ind under hinanden eller som “Hot-spotter”, d.v.s. hvor der er mere konstante og større opstrømninger i et bestemt område. Eksempler herpå er bl.a. de Kanariske Øer, Hawaii-øgruppen – Azorerne og Island.

Gasserne, der automatisk dannes ved smeltningen af den varme opstrøm vil tvinge magmaet til vejrs, og det udstrømmende materiale eller lava, som vi kalder det, når det strømmer ud igennem en vulkans krater i et udbrud. Det betyder igen, at optrængningen af lavaen skyldes afgivelse af vulkanske gasser. Processen kan bedst sammenlignes med en gryde mælk, der koger over. Hvor voldsomt udbruddet bliver, afhænger af lavaens sejhed og indhold af gasser.

I det store hele er al form for vulkanvirksomhed intet andet end en afgasningsproces fra jordens indre. Temperaturen i sådanne glødende bjergarter kan være helt op til 1500 graders celsius, men normalt ligger den på omkring 1100 grader. I virkeligheden er der ikke ild i en vulkan, men da lavaen lyser op i sig selv, og ser rødglødende ud, har man fra gammel tid brugt benævnelsen “Ildsprudende bjerge” om vulkanerne.

Vulkanerne hænger altså sammen med jordens store “tektoniske stenplader”, der bærer kontinenterne – verdensdelene – ligesom brikkerne i et stort puslespilm som bevæger sig med nogle få cm om året fra 2 – 11 cm ovenpå jordens kappe, hvis øverste del er at betragte som et blødt transportbånd – asthenosfæren (et gammelt græsk ord for blødt dejagtigt materiale.

Navnet vulkan stammer fra de gamle romeres ildgud – smedegud – “Vulcanus”, der havde sit faste bosted under øen “Vulcano” nord for Sicilien. De sagde, at når han arbejdede dernede i sin smedje under vulkanen, så gnistrede og røg det op igennem vulkanerne. Han kunne gå på besøg under de andre vulkaner, og så gik de i udbrud.

Hvor længe en vulkan er i udbrud afhænger af hvor meget lava, der presses opad, gasindhold – trykforhold o.s.v. Et udbrud kan vare i få dage -eller som Kilauea på Hawaii i Stillehavet, der har været i konstant udbrud siden 1983.

I dag regner vi med, at vi på jorden har ca. 2.500 vulkaner, der kan betegnes som virksomme. Man skal huske, at en aktiv vulkan ikke behøver at være en vulkan, der har været virksom i historisk tid alene, men en vulkan, som man ved undersøgelse har registreret liv i på en eller anden måde….




Island: Vulkanen rører på sig….

Eldstöðvakerfi Ljósufjalla, hraun frá nútíma og gjallmyndanir. // Ljósufjöll vulkansystem, holocæn lavastrømme og scoria-aflejringer.

Seismisk aktivitet i Grjótarvatn er steget i de sidste måneder

Muligheden for magmaakkumulering i dybden overvejes

20.12.2024

  • M3,2 jordskælvet om aftenen den 18. december er det hidtil største
  • Der er ikke påvist jorddeformation på GNSS-observationer
  • Ingen indikation af, at magma bevæger sig i den øvre skorpe
  • Små sprækkeudbrud er karakteristiske for vulkansk aktivitet i Ljósufjölls vulkanske system

Et jordskælv med størrelsesordenen M3,2 blev opdaget nær Grjótárvatn om aftenen den 18. december. IMO modtog rapporter om, at jordskælvet var blevet mærket omkring Borgarfjörður og Akranes. Seismisk aktivitet er blevet målt omkring Grjótarvatn regelmæssigt siden foråret 2021, men i de seneste måneder har den været stigende, som vist i figuren nedenfor. Jordskælvet, der blev opdaget den 18. december, er det største siden efteråret 2021, hvor to jordskælv af størrelsesordenen M3 indtraf. Forud for dette blev der sidst påvist betydelig seismisk aktivitet der i 1992, da to jordskælv af størrelsesordenen M3 fandt sted, et større end M3.2 og flere andre over M2.0. Jordskælvskataloget, som vi refererer til her, går tilbage til 1991 (SIL-system).

Grafgrjotarvatn20122024

Skærmbillede fra Skjálfta-Lísa-systemet. 

IMO har øget overvågningen af ​​området med nye installationer af udstyr i Hítardalur både et seismometer (i slutningen af ​​september) og en GNSS-station (i begyndelsen af ​​november). Det nye seismometer har forbedret overvågningssystemets evne til at opdage små jordskælv. Inden den blev installeret, blev der faktisk registreret få jordskælv under M1,0, fordi det nærmeste seismometer var relativt langt væk, omkring 30 km fra det aktive område. Det øgede niveau af seismicitet er dog ikke en artefakt af et mere følsomt overvågningsnetværk. Hvis vi kun betragter de jordskælv over M1.0, er det tydeligt, at den seismiske aktivitet i området var stigende før installationen af ​​den nye station.

Efter at den seismiske station blev installeret tættere på det aktive område, blev jordskælvets placering væsentligt forbedret. Dybden af ​​størstedelen af ​​jordskælvene i området er nu godt begrænset til at være i en dybde mellem 15-20 km. Da GNSS-stationen blev installeret i Hítardalur, viser dataene ikke nogen påviselig deformation ved overfladen. Analyse af satellitdata (InSAR) fra perioden 2019 til sommeren 2024 viser heller ingen tegn på overfladedeformation.

I går morges (19. december) fandt det regelmæssige videnskabelige møde sted for at vurdere situationen på Reykjanes-halvøen. Specialister fra IMO og geovidenskabsafdelingen ved Islands Universitet benyttede lejligheden til også at diskutere de nyeste data og igangværende aktivitet ved Grjótarvatn.

Det er på nuværende tidspunkt ikke muligt at fastslå årsagen til den igangværende seismiske aktivitet, men to muligheder overvejes: Magmaakkumulering i dybden eller tektoniske bevægelser inden for plade.

Flere analyser er nødvendige for med sikkerhed at vurdere, hvilken proces der er ansvarlig for den igangværende aktivitet ved Grjótarvatn. De nuværende overvågningsdata indikerer dog, at der ikke er tegn på, at magma migrerer til lave dybder. IMO vil planlægge indsættelsen af ​​yderligere stationer (seismisk og GNSS) for bedre at begrænse de igangværende fænomener og overvåge deres udvikling.

I tilfælde af at magma begynder at forplante sig mod overfladen, er det højst sandsynligt, at større forstadier vil blive opdaget, såsom en hurtig stigning i seismisk aktivitet (med hensyn til antal og størrelse af jordskælv), en migration i deres dybde og/eller jord. deformation.

Eruptiv historie

Grjótarvatn er inden for det vulkanske system af Ljósufjöll i Snæfellsnes vulkanske zone. Det sidste udbrud af Ljósufjöll var et lille kraftigt udbrud, som fandt sted i det 10. århundrede e.Kr. og producerede Rauðhálsahraun-lavafeltet på omkring 13 km2 (ca. 15 km nordvest fra Grjótarvatn). I gennemsnit har dette vulkanske system i løbet af de sidste 10.000 år været i udbrud hvert 400. år. I tilfælde af et udbrud her er det mest sandsynlige scenarie et lille oversvømmet udbrud (< 0,1 km3), eller mildt eksplosivt, med lavaspring og lavastrømme. Hvis der opstod et udbrud, ville et lille område forventes at blive påvirket af de vigtigste associerede vulkanske farer, som er: lavastrømme, gasforurening og meget lokaliseret tephra-nedfald. Mere information om Ljósufjöll vulkansystem er tilgængelig her .

Eldstodvarkerfi_Ljosafjalla

Ljósufjöll vulkansystem, holocæn lavastrømme og scoria aflejringer.




Udbrud i Island fortsætter-…

 

phone: +45 20764247 
 
Fra: Henning Andersen <info@vulkaneksperten.dk>
Dato: 11. december 2024 kl. 12.29.12 +01.00
Emne:
Til: info@vulkaneksperten.dk
Tekst og foto herunder har den fulde copyright og kilde til DR:DKTVDR LYD
 
 
 
Vulkanudbrud i Fagradalsfjall i Island tilbage i 2021. Først efter seks måneder stoppede lavaen med at flyde igen. På det tidspunkt var 140 millioner kubikmeter magma strømmet ud i området omkring vulkanen. (Foto: © Olafur Steinar Gestsson, Ritzau Scanpix)
 

I morges vågnede islændingene til endnu et vulkanudbrud, som har fået hele verden til at vende øjnene mod øen i nord.

Men det er langt fra første gang, at Island har oplevet et vulkanudbrud. For menneskene her er den underjordiske aktivitet en del af livet.

Selv om vulkanudbruddene sker med hyppige mellemrum, så kan de alligevel have store konsekvenser for islændingene selv – og resten af verden.

Her er en oversigt over fem store vulkanudbrud de seneste år.

1973: Hel ø måtte evakueres

Den 23. januar 1973 gik vulkanen Eldfell i udbrud på den islandske ø Heimaey, der er en del af de såkaldte Vestmannaøer syd for Island.

Udbruddet startede med en 1,6 kilometer lang revne i jordskorpen tæt på byen på den lille ø og hurtigt måtte samtlige 5.000 beboere evakueres.

Knap en tredjedel af øens huse blev begravet under aske og lava, mens mange flere blev beskadiget.

Da vulkanen stoppede sit udbrud igen i sommeren 1973, havde den udspyet 20 millioner kubikmeter aske. Udbruddet betød også, at Heimaey voksede med over to kvadratkilometer på grund af de massive lavastrømme fra vulkanen.

Efter udbruddet sluttede vendte en stor del af øens beboere tilbage.

2004: Én af Islands mest aktive vulkaner på spil (igen)

Er en vulkan gået i udbrud i Island, er det et godt bud, at det er Grímsvötn, der igen er på spil.

Vulkanen er den mest aktive i Island med en lang række udbrud de seneste 1.100 år.

Vulkanen ligger under en flere hundrede meter tyk gletsjer. Det betyder, at der ofte opstår såkaldte jøkelløb i forbindelse med Grímsvötns udbrud.

Et jøkelløb er voldsomme mængder af smeltevand fra en issø, der strømmer ud under en gletsjer – for eksempel i forbindelse med et vulkanudbrud.

Da Grímsvötns i 2004 gik i udbrud fossede der også store mængder vand ud i det omkringliggende område. Heldigvis skabte det ikke store ødelæggelser, men jøkelløb kan give risiko for store flodbølger.

I 2011 gik Grímsvötns igen i udbrud, og det gav problemer for luftfarten. Dog langt fra lige så mange problemer, som en anden vulkan forårsagede året forinden.

2010: Gigantisk askesky holdt flyene på jorden.

Det måske mest kendte af de seneste års store islandske vulkanudbrud sendte en ti kilometer høj askesky i vejret, da den gik i udbrud den 14. april 2010.

Over 100.000 flyafgange blev aflyst og passagerer i 313 lufthavne var strandet, fordi de mange tons små partikler fra askeskyen kunne give problemer for flymotorerne.

Den 15. april 2010 blev luftrummet over Danmark, Færøerne, Norge, Storbritannien og Irland lukket. En uge senere var flytrafikken næsten genoptaget, og da udbruddet søndag den 23. maj 2010 var slut, kunne flyene igen lette over Europa.

2014: Udbrud varede ved i et halvt år

Den 29. august 2014 gjorde en 1,8 kilometer lang revne nord for iskappen Vatnajökull det klart, at et nyt vulkanudbrud var gået i gang.

Bárðarbunga-vulkanens udbrud var det største vulkanudbrud i Island i mere end 200 år.

Udbruddet varede i næsten et halvt år og sluttede først igen den 27. februar 2015.

Heldigvis ligger Bárðarbunga, der er en af Islands største vulkaner, i et relativt øde område. Derfor skete der ikke større skade ved udbruddet.

Udbruddet skabte et stort lavafelt, som fik navnet ‘Holuhraun’, som kan oversættes til “den hule lava” eller “porøs lava”.

2021: Gik i udbrud efter 6.000 år i ro

I 2021 valfartede tusindvis af turister til Island for at se det udbrud, der på det tidspunkt var det længst varende i 50 år.

Udbruddet skete i foråret 2021, da vulkanen Fagradalsfjall begyndte at sende lava ud i området.

Ifølge vulkanologer var det første gang i omkring 6.000 år, at netop dette område cirka 40 kilometer fra Reykjavik havde oplevet et udbrud.

Først efter seks måneder stoppede lavaen med at flyde igen. På det tidspunkt var 140 millioner kubikmeter magma strømmet ud i området omkring vulkanen.

Kilder: Lex.dk, DR.dk, The Guardian, VisitIceland, Icelandic Met Office.

Herunder min egen artikel om Islands vulkanske dannelse og de to kontinentalpladers bevægelser.

Der er to årsager til, at Island er dannet vulkansk og ligger i en jordskælvszone:

1: Island ligger på den spaltezone, der danner grænsen imellem de to store kontinentalplader – den Amerikanske og den Euroasiske, der bevæger sig væk fra hinanden  med få cm om året og herved opstår de spændinger, der udløses i form af jordskælv og er også årsag til den vulkanske aktivitet landet er opbygget af igennem 55 millioner år. På den vestlige side trækker den Nordamerikanske kontinentalplade USA længere og længere væk fra Europa, og på den anden side af revnen trækker den Euroasiske Plade, hvor Europa ligger sig østpå. Så man kan sige, at Island langsomt er ved at revne og dele sig i to øer engang.

2: Island ligger på en hot – spot, dvs. en bred søjle af opadstigende varme smeltemasser fra dybere dele af jordens kappe.

Island er et af de mest spændende lande, hvis man vil se på vulkaner. I skolen lærte vi, at Island var modsætningernes land med på den ene side isen og på den anden siden ildens land på grund af de mange vulkaner. Vi finder her en fascinerende natur. Der er ikke noget at sige til, at Island blev døbt “Isens land” efter de mange isbræer og jøkler, som findes på bjergene, men i og for sig kunne man godt have kaldt Island for “Ildlandet” efter de mange vulkaner. Heklafjeldet, eller mere nøjagtigt “frøken Hekkenfeld”, gjorde Island berygtet ved det første store udbrud i året 1104, hvor Island kun havde været beboet i nogle få hundrede år. Glødende klippestykker på størrelse med huse, fluorgiftig aske, der forgiftede græsmarkerne, så al kvæget døde, giftige dampe og gasskyer kvalte alt levende. Sådan gik det til, at Hekla fik tilnavnet: “Djævelens bolig”. Islændingene selv var ikke i tvivl, og alligevel var deres opmærksomhed ikke rettet så meget mod deres vulkaner, som vi danskere, både under og efter danskertiden.

Jeg har undret mig over, at de Islandske sagaer ikke omtaler vulkanerne mere end kun et sted, nemlig i Ragnarok, der henviser til Vølvens spådom, om verdens skabelse og undergang i ild og røg, og guderne vender tilbage til den verden, hvorfra de kom. Faktisk kan vi drage paralleller til Johannes Åbenbaring fra vores Bibelhistorie og alle de store verdensreligioner osv. om både undergang og genskabelse. Jeg har tit spurgt islændingene, hvorfor de fra gammel tid ikke har flere skriftlige beretninger om vulkanerne, og svaret har altid været: “Fordi vi betragtede vores vulkaner som ondskaben selv, og munken Julius Cæsar Recuptus omtaler i sit vulkanologiske værk fra 1647, at Hekla er nedgangen til Helvede, som Gud i fælles aftale med Djævelen har ladet stå åben til skræk og advarsel for alle de syndige mennesker”.

Jeg bliver ofte spurgt om, hvor mange vulkaner Island har. Tallet er ca. 30 navngivne aktive vulkanske systemer, men sandheden er faktisk, at det er uvist. Grunden er, at der ofte dannes nye kratere og sprækker i jorden, når kontinentalpladerne bevæger sig fra hinanden, hvilket sker med 2 cm. om året, og Island er dannet ovenpå den Midtatlantiske Ryg, hvor lava (magma indeholdende gasser) igennem næsten 40 millioner år har opbygget nyt land ved at opbygge lag på lag af nye størknede lavastrømme.

Det er et af de få steder på vores klode, hvor vi med det blotte øje kan se disse sprækker, hvor pladerne trækker sig fra hinanden. Ellers foregår det dybt nede på bunden af verdenshavene, 5 kilometer under havets overflade kloden rundt, dog på jordens overflade i den Østafrikanske Gravsænkning “Rift Valley”, et af de få andre steder, hvor man kan se et kontinent knække midtover og trække sig fra hinanden og den smeltede lava trænge op og danne vulkaner.De mægtige varmeopstrømninger i jordens kappe er skyld i bevægelserne af kontintalpladerne. Man kan egentlig godt sige, at Island bliver flået midt over – eller revet op med rode – og ved Tingvallasletten ses tydeligt den Amerikanske plades dybe skrænt og på den anden side af sletten den Europæiske pladegrænse. Da jeg i 1980’erne under den Kolde Krig stod med danske rejsegæster ved Tingvellir, sagde jeg altid til dem: “Her ser I et tydeligt bevis på, at Øst og Vest ikke kun politisk er uenige, men heller ikke geologisk kan med hinanden. De trækker sig i hver sin retning med 2 cm om året”.

Hekla

At der på Island befinder sig så mange virksomme vulkaner skyldes dels, at landet ligger midt på den samme sprækkezone, der fortsætter længere ned gennem Atlanterhavet til Azorerne, Canarieøerne og Kap Verde, men også at Island ligger på en såkaldt “Hot-spot”, og det betyder igen, at der under hele Island befinder sig en kæmpesøjle af opadstigende hedt materiale, som samler sig i et enormt magmakammer – “en enorm lavasuppegryde” 400 kilometer dyb – som fra Skagen til Kruså. Denne enorme beholder af smeltede stenmasser er skyld i vulkanudbrud ca. hvert femte år et eller andet sted oven over på jordens overflade og danner nyt land og bygger Island større, og hver gang pladerne rykker sig lidt, mærker man det som et jordskælv på jordens overflade.

I 1915 var den tyske forsker Alfred Wegener en af de første, der ved at kigge på et verdenskort havde lagt mærke til, at jordens kontinenter passede sammen som brikker i et puslespil. Vi skal helt frem til 1960-erne, hvor vi blev klar over, at det nu også måtte være sådan, og et af de tydeligste beviser ser man med det blotte øje på Island. Specielt efter Surtseys dannelse i 1963 og senere udbruddet på Heimaey i 1973, da man oprettede det Store Nordiske Vulkanologiske Institut i Reykjavik, og herfra holder man nu hele Islands undergrund under opsyn, hvilket er vigtigt, da der kan opstå nye vulkansprækker så godt som overalt.

Ragnarok i år 1973

Klokken var lidt over 23 den 22. januar 1973, da det sidste lys slukkedes i familien Haraldur Hannessons hus, der lå nærmest den gamle vulkan Helgafjeld på Heimaey, den eneste beboede af Vestmannaøerne. Omtrent kl. 1.55 om natten løftede fru Hannesson sit hoved fra puden. Hun var ikke straks klar over, hvad der havde vækket hende, indtil hun så et mørkerødt flammeskær gennem vinduet. Hurtigt kom hun ud af sengen, mens hendes mand stadig sov dybt. Hun skyndte sig neden under til telefonen. Hun drejede nul. Der gik en halv snes sekunder, inden røret blev taget i den anden ende. “Det brænder et eller andet sted herude på helgafjeld, dvs. Det Hellige Fjeld, jeg kan se ildfontæner fra mit soveværelsesvindue. Fru Hannesson var forbavsende rolig. Hun havde næppe slået alarm, før den første brandsprøjte var på vej. Således blev det fru Hannesson, der uden at vide det, slog alarm om vulkanudbruddet. Brandslukningsfartøjerne satte kurs mod det formodede brandsted med hylende sirener og fandt selve jorden brændende. Vulkanen Helgafjeld var vågnet op efter mere end 5000 års søvn og havde åbnet en to kilometer lang sprække i jorden og fra 40 skorstene sprøjtede glødende lavafontæner højt til vejrs. Voldsomme eksplosioner sendte store klippeblokke til vejrs sammen med vulkansk aske og pimpsten, dvs. lavaskumsprøjt, der nu faldt buldrende og bragende ned over folks hustage i byen på Heimaey.

Mennesker mod naturen på Heimaey

Evakueringen fandt gnidningsløst sted, tre højgravide kvinder faldt om i gaderne og fødte børnene midt på fortovet – de lever i bedste velgående i dag. Ved 9-tiden næste morgen var de godt og vel 5.000 indbyggere evakueret i fiskerkuttere til Reykjavik. Allerede det første døgns tid efter udbruddets start vendte skibene tilbage for at transportere bohave, møbler, fiskegrej og alt af værdi væk fra øen. Der var pendulsejlads en uges tid mellem Reykjavik og Heimaey. Man frygtede bl.a. for, at havneindsejlingen skulle lukkes af den nye fremadvæltende lavastrøm. Det skete heldigvis ikke.

For første gang i historien er det lykkedes for mennesker at standse en halvstørknet tyktflydende lavastrøm, men det kan kun gøres, når de rette betingelser er til stede. Ved at komme iskoldt vand fra det nærliggende ocean på den i forvejen efterhånden afkølende lavastrøm, som herved dannede en barriere mod den nye fremadvæltende lavastrøm bagved igen. Derved kunne man ændre lavaens retning.

Hjemme igen

Mange hævdede bagefter, at øen aldrig mere ville blive beboet, da flere hundrede huse var dækket af aske og lava, men man tog fejl. Vulkanen faldt til ro igen i juni samme år, og godt 4.600 ud af de lidt over 5.000 indbyggere flyttede tilbage til den vigtigste og rigeste af Vestmannaøerne med de så livgivende fiskeribanker. I dag – næsten 41 år efter udbruddet – hedder det: “Er du født før udbruddet eller efter udbruddet?”. Vulkanen har givet gratis jordvarme til byen og varmt vand og en nu langt bedre smal havneindsejling, så de kolde Atlanterhavsstorme om vinteren ikke kan ødelægge skibene. Over den lange vulkansprække, der opstod den uhyggelige vinternat i 1973, blev der ved udbruddet opbygget en ny vulkankegle. “Ildfjeld” er den døbt – en ca. 200 meter høj bjergkegle, og med mine gæster bestiger vi selvfølgelig krateret og samler lavastøv og -sten med hjem til de potteplanter, der ellers ikke vil gro. Vulkansk jord er jo yderst frugtbar. Island ligger normalt for langt oppe i Atlanterhavet til, at jorden er frugtbar på stedet. Men prøv at tage den med hjem og brug den til potteplanterne. Prøv det! Jeg lyver ikke.

Heimaey blev 20 % større efter udbruddet, da den nye lava tilførte øen nyt land.

Her fødes Europa og i fremtiden vil der danne sig nye vulkanøer fra havbunden ud for Island.

Vulkaner har kvindenavne

Mange  islandske vulkaner har kvindenavne. Normalt kigger kvinder vredt på mig, når jeg siger det i mine foredrag, men sagen er, at det er en kvindes lod at føde et barn – og det svarer til det nye frugtbare land. Jorden er identisk med kvinden, frugtbarheden og det skønne. Kvinden er selve jorden. Det ser vi i den græsk-romerske gudemythologi – ja over hele jorden. Vulkanbjerge er skønne og guddommelige som kvinder. Uden kvinder eller vulkaner var vi intet. Den ældste jordskorpe er skabt af størknet lava fra vulkaner. Ilten som er dannet i jordens atmosfære, og havet i verdenshavene gennem millioner af år, er kommet ud af vulkanerne som gasser. 90 % af vores menneskekroppe består af vand og mineraler, som intet levende kan undvære. Atlanterhavssprækken, der går nede på bunden af Atlanterhavet, og som Island ligger ovenpå, går jordkloden rundt syd om Afrika, gennem det Indiske Ocean og op gennem Stillehavet. Her siver vulkanske gasser ud med opløste mineraler i sig, og den ældste form for liv på jordkloden hævdes nu af flere og flere at stamme fra disse såkaldte “sorte skorstene”.

Intet levende liv på jorden uden vulkaner eller kvinder, og så behøver vi ikke sige mere om det. Alle islandske vulkaner har kvindenavne, Hekla, Katla, Laki Krafla, Helgafjeld, Surtsey osv.

For mig er den skønneste af alle islandske vulkankvinder Hekla (navnet kommer egentlig af hætte, fordi der altid hænger en hættesky over vulkanens top), som jeg første gang så en sommeraften i 1974. Jeg husker det som var det i går.

Citat fra Henning Andersens bog “Hekla Islands Dronningevulkan”:

“Hver gang jeg ser Heklafjeldet, da drages jeg mod dig du smukke kvinde
din ild du gemmer i dit dyb.
Indtil en skønne dag måske”….

Når Hekla har sine store udbrud, dannes der op til 75.000 kubikmeter aske pr. sekund. Dette siger noget om de enorme kræfter, der eksisterer i en eksplosiv vulkan som Hekla.

Jules Verne i “Rejsen til Jordens Indre” fra 1864:

“Stig ned i Snefellsjøkelens krater, som skyggen af Scartaris kærtegner før den første juli, og dristige rejsende, du vil nå frem til Jordens midte. Det gjorde jeg. Arne Saknussemm”.

Den mest urealistiske af alle Jules Vernes bøger, men romantisk og elskelig. Varme og trykforhold i det indre af jorden vidste man ikke meget om, da Jules Verne skrev sin roman.
Om Islands og Surtseys dannelse.

“Dybt nede på Atlanterhavets bund skete der noget for 40 millioner år siden. Det var før der var mennesker på jorden. Langs denne linje eller sprækkezone, åbnede der sig en bred spalte, hvorfra der strømmede rødglødende lava ud. Da lavaen var ca. 1100 grader varm, sendte den søjler af damp op gennem de adskillige tusinde meter havvand. Der stod skyer af vanddamp op over det urolige Atlanterhavs overflade. En skønne dag, som årmillionerne gik, nåede de
gentagne lavaudbrud havoverfladen, og en klump sort nystørknet lava stak sit våde klippehoved op af havet. Moder Jord havde nået havets overflade. En fugl fløj tilfældigt henover lavaklippen og tabte en klat, og livet begyndte”…

Her skabes Europa…

Surtsey

På samme måde i årene 1963-67 blev verden vidne til, at en ny ø, Surtsey blev dannet syd for Vestmannaøerne. Tidligt om morgenen så forbisejlende fiskerkuttere damp- og røgskyer stige op foran næsen af deres skibe og døde kogte fisk lå i havet. I løbet af en time stod høje dampskyer op og en undersøisk vulkan var i udbrud og dannede en flere hundrede meter høj ø af det udslyngede aske- og lavamateriale. Surtsey, efter “Surtur, der bringer sit ild- og flammesværd med sig gennem Ragnarok og udsletter alt”, blev øen døbt. I dag er øen forskningsområde, og ingen må gå i land – bortset fra forskere, der skal betragte livetsopståen på en nyfødt ø.

Islændingene

Jeg kan ikke skrive om Island uden at nævne de brave islændinge, som jeg siden 1974 er kommet til at sætte stor pris på, fordi de kan og tør gøre det, som vi andre normalt har svært ved. Noget af det første jeg i sin tid lagde mærke til ved dem var deres lovlydighed. Man tager pænt sine sko af, hvis man kommer på besøg i et hus. Drikkepenge kendes ikke, hvilket mange danskere hader at give. Jeg kender til det som rejseleder. Hvad skal de også med det med de priser og lønninger, de har? 300.000 mennesker på en lavaø, der er næsten tre gange så stor som Danmark rent arealmæssigt. Når en islænding har oparbejdet et firma i ca. 10 år, og det går godt, sælger han det ofte, går ned i sin bank og siger: “Kan jeg låne 100 millioner?”. Bare for at prøve noget nyt. Som et fuglepar, der skubber deres unge ud af reden på den stejle klippeskrænt, hvorfra den så enten falder ned og dør – eller kan flyve med det samme. De er venlige, men bestemte. Jeg husker, da jeg engang som guide kørte Island rundt med en gruppe danske pensionister, hvor den ene kastede en tændstik i den øde lavamark. Min islandske chauffør gik hen og samlede den op og sagde stille: “Sådan gør vi ikke her”.

Islændingene er glade for, at danskerne har givet dem deres håndskrifter tilbage igen. I 1600-tallet var København Islands hovedstad, og de havde intet andet fra deres fortid end håndskrifterne. Forholdet blev tydeligt forbedret til Danmark. I dag taler man om, at hvis der skal holdes et møde mellem israelere og arabere, vil Hekla islændingene gerne gøre det som i 1986, hvor Gorbatjov og Reagan mødtes.

Endelig arbejder islændingene hårdt. Både mænd og kvinder med små børn. Ofte 40 timer om ugen. Der er dyrt, og de er ikke bange for at bruge penge. Bøger koster mere end her, men de køber flere og læser mere, end vi gør her i Danmark. Det har noget at gøre med de lange vinternætter, hvor man fra gammel tid har læst bøger, generation efter generation. Fremmedord vil man heller ikke finde sig i sniger sig ind i det islandske sprog. Man holder fast i sin kultur.

“Jeg kan – jeg vil – jeg gør” islandsk citat.
“Det skal nok gå alt sammen”…

En dyb finanskrise eller et vulkanudbrud kan ikke slå en islænding af pinden.

“Hvorfor så stort ståhej for aflyste fly”…

Fordelene dominerer og overvinden frygten for naturkræfterne. 90 % af alle islandske hjem opvarmes af geotermisk energi. Turbinerne fremstiller elektricitet.

Copyright: vulkaneksperten Henning Andersen

Tlf. 20764247.