1

8 bjergbestigere døde på vulkan i det østlige Rusland.

Otte bjergbestigere er døde på vulkan 

Klyuchevskaya Sopka-vulkanen er næsten forsvundet i søndagens voldsomme vejr, der ifølge redningsfolk har gjort det særligt farligt at færdes i området. 

Line Kirchheiner

Otte personer har mistet livet, efter at de i weekenden forsøgte at bestige vulkanen Klyuchevskaya Sopka på halvøen Kamtjatka i den østligste del af Rusland.

Det skriver The Guardian.

Det er voldsomme vejrforhold, der er skyld i tragedien på den 4754 meter høje vulkan, hvor yderligere fire bjergbestigere lige nu er strandet. De blev forsøgt reddet i går, men netop vejrforholdene gjorde det umuligt for redningshelikopteren at lande.

Det forventes, at redningsfolkene vil gøre et nyt forsøg senere i dag, hvis vejrforholdene tillader det, oplyser repræsentant fra den lokale civilforsvarsmyndighed Tatyana Yukhmanova.

Redningsfolk har advaret mod at bestige bjerget, der består af høje vulkanske sten blandet med sne og is, netop på grund af højden og risikoen for vulkanudbrud.

Kilde: The Guardian og Line Kirchheiner.

Hennings citat: “Hvis man leger for meget med naturen slår den hårdt tilbage”.

www.vulkaneksperten.dk 

 




Fagradalsfjall – vulkanens udbrud i Island

Den 19. marts 2021 begyndte et vulkanudbrud i Fagradalsfjall efter at 40.000 jordskælv havde rystet hele regionen, hvoraf flere skælv var oppe på 5,6 på Richterskalaen. Det er det første vulkanudbrud på Reykjaneshalvøen siden år 1240 eller rettere for 781 år siden. I Sturlunga Saga omtales ”Sandstormsvinter” i Island og dengang varede vulkanudbruddene her i næsten 300 år og kaldtes også for ”Reykjanesbranden”.

Selve navnet Fagradalsfjall (islandsk udtale: [faɣraˌtalsˌfjatl̥] ) betyder smuk bjergdal og det er 385 meter højt og er dannet under den sidste istid og ligger omkring 40 kilometer fra hovedstaden Reykjavik. Udbruddet er unikt blandt de vulkaner, der er overvåget på Island og det er den gængse vulkanologiske konklusion, at denne vulkanske virksomhed forventes at kunne danne og opbygge en skjoldvulkan som f.eks. Skjaldbreidur, der er dannet for omtrent 9000 år siden. Undersøgelsen af dens lavatype viser, at selve lavaen kommer fra jordens kappe og flyder langsomt, men vi ved også, at denne type udbrud kan fortsætte i mange år og danne en skjoldvulkan, der vil komme til at ligne et kuppelformet bredt skjold af forholdsvis tyndtflydende lava. Denne form for udbrud er langvarige, men med intervaller, hvor der er tale om en slags dvaletilstand imellem udbruddene, men de kan begynde igen når som helst. Dens lava stopper ikke i jordskorpen og danner et magmakammer, som i de fleste andre vulkaner, men lavaen er tyndtflydende og rigere på CO2. På nuværende tidspunkt er det dog for tidligt at hævde, at det aktuelle udbrud vil danne og opbygge en skjoldvulkan, fordi det er umuligt at udforske den lava, som endnu ikke er kommet ud af vulkanen i de næste par år og om de kommende lavaudbrud vil ændre sammensætning, når udbruddet begynder igen. Lige nu er udbruddet i dvaletilstand.

Dette vulkanudbrud er altså forskelligt fra de fleste andre vulkanudbrud, hvor vi ved, at en vulkans udbrudsmateriale fodres fra et magmakammer, der er dannet og ligger i selve den faste jordskorpe i nogle få kilometers dybde under vulkanen, og det er dette kammers størrelse og trykforhold i smeltemassen her, der bestemmer mængden og længden af et vulkanudbrud og ændrer sammensætningen af selve smelten i kammeret.

Men dette her nye begyndende vulkanudbrud ved Fagradalsfjall udslynger altså lava, der stammer helt nede fra Jordens Kappe, som befinder sig i 17 til 20 kilometers dybde under jordens overflade. Det er den islandske vulkanolog Haraldur Sigurdsson, der har forsket i vulkaner verden over, som udtaler, at dette er det første kappeudbrud i Island i historisk tid. Vi kan sige, at de mængder af lava, der er strømmet ud igennem udbrud på Reykjaneshalvøen er præget af ringe form for eksplosivitet.

Jorden er som et hønseæg med tre lag. Skallen er skorpen eller kontinenterne, som vi bor og lever ovenpå. Derunder finder vi kappen, det hvide og den varme jordkerne indeni. Jordens skal af med sin indvendige overskudsvarme og det sker i form af vulkanudbrud på de steder, hvor kontinentalpladerne støder enten imod hinanden eller trækker sig fra hinanden, og det er netop tilfældet med Island, hvor de to plader bevæger sig væk fra hinanden med 2 cm om året. Islandske vulkanudbrud hænger altså sammen med pladeadskillelsen af de to kontinentale plader, dels den Amerikanske Plade, der bevæger sig vestover og dels den Euroasiske Plade med Europa, som bevæger sig østover med fra 1 – 2 cm om året. Herved opstår de revner og sprækker i jordskorpen, der deler Island op i de 2 pladegrænser og tillader opstigning af varm magma nærmest i form af balloner med smeltemasser i – også kaldet diapirer – fra jordens indre. Island har været udsat for mindst 250 vulkanudbrud indenfor de seneste 10.000 år. En anden årsag til, at der er så mange vulkaner i Island og der her forekommer vulkanudbrud hvert femte år er også, at landet ligger på et såkaldt “hotspot”, altså hvor der kommer ekstra meget mere magma ud end andre steder.

Når dette er sagt, så er der ikke sandsynlighed for, at dette udbrud på Reykjaneshalvøen udvikler sig særlig eksplosivt med dannelsen af askeskyer, fordi lavaen her er forholdsvis tyndtflydende og af basaltisk oprindelse. Det er værd at fremhæve, hvorfor der ikke er så stor sandsynlighed for ekstreme eksplosive udbrud med kraftig dannelse af askeskyer som f.eks. tilfældet var i Eyjafjallajøkull, hvor man lukkede luftrummet i Europa for 11 år siden.

Selve denne lavatype på Reykjaneshalvøen er ikke så eksplosiv igen og denne sammensætning giver en blødere form for vulkanvirksomhed, hvor lavaen nærmest som sirup eller varm grød er strømmet ud på jordens overflade dog også i form af røde lavafontæner, der som springvand står op i luften og flyder som rødgrød udover jordens overflade. Når magmaet nærmer sig jordens overflade falder trykket ovenfra og kuldioxiden frigøres og skummer. Når magmaet strømmer ud som lava, er den rig på gasser, bl.a. kuldioxid CO2 og svovl og den er meget varm med lav viskositet – altså flydetræghed

Magma kalder man smelten, når den er inde i jorden og indeholder opløste gasser og lava, når den strømmer ud igennem en vulkan og afgiver sit gasindhold.

Kort og godt, så finder vi ikke på Reykjaneshalvøen vulkaner, som er opbygget som bjerge med et krater i toppen, hvor igennem de vulkanske udbrudsmaterialer kommer ud, men af nydannede revner og sprækker i selve jordens overflade. Her hobes magmaet op igennem mange hundrede år inden der sker nogen form for udbrud.

I andre islandske vulkaner, som er bygget som bjerge eller kegler – Hekla – Katla – Eyjafjallajøkull o.s.v. er der ofte tale om mere sejtflydende og kiselsyrerige former for magma, hvilket bevirker, at under selve udbruddet frigøres de opløste gasser i magmaet i kraftige eksplosioner, der river stumper af smelten i stykker og danner store mængder af aske, hvilket er til gene og skadelig for luften og flytrafik foruden også selve dyrelivet.

Magmaet under sådanne vulkaner har under opstigningen fra dybet samlet sig i såkaldte kamre under vulkanen i den faste jordskorpe – og herved omdannes smelten og bliver automatisk mere sejtflydende. De opløste gasser i smeltemassen skal til sidst ud og frigives i form af vulkanudbrud opad mod jordens overflade igennem en vulkan, fordi trykket er mindst fra oven. Det er de indestængte gasser, der automatisk vil frigøre sig. Hvor kraftigt udbruddet bliver, afhænger altså af lavaens sejhed og indhold af gasser.

Endelig bør tilføjes at adskillige af disse kegleformede vulkanbjerge ofte ligger dækket af tykke lag af is og sne, hvilket giver en eksplosiv coktailblanding, når hede og kulde mødes. 1 liter vand kan ved mødet med den smeltede magma på 1000 grader omdannes til flere tusinde liter vanddamp pr. sekund. Det har vi mange gange oplevet i Island – ikke mindst i udbrud fra de vulkaner, der ligger under de tykke jøkler – gletsjere.

Endelig bør tilføjes, at en islænding betragter et vulkanudbrud som en naturlig ting, der for dem er at betragte som en finanskrise, men som en islænding sagde til mig: ”Det kan ikke slå os af pinden og det skal nok gå alt sammen”.

NB: Seneste bulletin: 11. oktober begyndte jorden at ryste ved det nærliggende Keilifjeldet – ikke langt fra Fagradalsfjallvulkanen. Epicentret ligger i få kilometers dybde på omkring 6 – 7 kilometer og var på 3,0 og 3,5. Det er endnu for tidligt at bedømme om det er magmabevægelser, men som det ser ud tyder det på det.

Summa-summarium på det begyndende vulkanudbrud på Reykjaneshalvøen er, at dette udbrud kun er begyndelsen. En vulkansk udbrudsperiode er begyndt, der kan vare i årtier og så efterfulgt af hvileperioder på måske flere år og så en ny udbrudsperiode. Præcis som i årene fra ca. år 900 og frem til 1240. Kun fremtiden vil vise det. Naturen bestemmer selv.

Copyright: vulkaneksperten Henning Andersen og vulkanolog Haraldur Sigurdsson.
Forfatter til bogen “Hekla Islands dronning”.

Jeg har her med tilladelse citeret vulkanologen Torvaldur Tordarson:

Fagradalsfjall vulkan, Reykjanes-halvøen, Island.

Udbruddet på Reykjaneshalvøen er nu gået i dvale, men den er virksom og kan begynde igen når som helst.

Siden august måned har vulkanudbruddet opført sig i skiftende udbrudsrytmer. Den 19. september var det 6 måneder siden, at udbruddet begyndte.

Vulkanologen Torvaldur Tordarson forklarer den skiftende udbrudsrytme ved at store gasbobler, der stiger op igennem magmaen i det underjordiske rørsystem og skubber magmaen ud af kraterne på jordens overflade.
Da disse lavabølger kommer med meget regelmæssige intervaller, stiger gasboblerne op i et meget ordnet mønster. Naturen kan lide sådanne regelmæssige processer og skaber en form for orden,- tænk blot på den rytmiske opførsel i gejsere, for eksempel.
De gasbobler, der er ansvarlige for aktiviteten på Fagradalsfjall, er naturligvis i størrelsesordener meget større end de fleste lignende fænomener i andre vulkaner. Sandsynligvis stammer de fra toppen af magmakilden i den øverste dele af jordens kappe i 15-17 kilometers dybde, og når de først er store nok til at overvinde en kritisk tærskel, begynder de at stige opad og skubber derved magmaet opad, hvilket resulterer i vulkanens virksomhedsrytme kort tid efter.

Endvidere udtalte Vulkanologen Thorvaldur Thordarson til New Scientist. “Forskere sætter forøget seismisk aktivitet i Island sammen med flere kommende vulkanudbrud.

F.eks. blev hovedstaden Reykjavik i maj 2008 rystet af et jordskælv med en usædvanlig høj richterstyrke på 6,1.

Forskningsresultater, som er baseret på data om lavaaflejringers, iskerner og historiske optegnelser, giver ret klar indikation i retning af, at den islandske vulkanisme kører i cyklusser.

Disse cyklusser ser ud til at høre snævert sammen med seismisk aktivitet, altså jordskælv, der
udløser spændinger i Islands mange forkastningszoner.

Cyklusserne kan være forbundet med pulser af magma, altså smeltede bjergarter, der presser sig på fra Jordens indre, og de kan udløses af gletsjerafsmeltning og geotermisk aktivitet.

Forskernes datasæt viser bl.a., at omkring Islands største gletsjer Vatnajökull er der mellem 6 og 11 vulkanudbrud i aktive perioder, der typisk har en længde på 40 år. De afløses så af mere passive 40-årige perioder, der maksimalt byder på flere vulkanudbrud.

Vatnajökull rummer bl.a. den særdeles aktive vulkan Grimsvötn, der var i udbrud i 1996 og senere i november 2004 og ved den lejlighed skabte mindre gener for europæisk flytrafik.

I den aktive fase er de enkelte udbrud ofte tiltaget i styrke.

Det samme mønster ser også ud til at gøre sig gældende i andre regioner af Island, f.eks. omkring Eyjafjallajökull, der var i udbrud år 2010.

Den sidste halvdel af det 20.århundrede var ikke så præget af høj vulkanaktivitet i Island.

Thordarson mener, at Island nu er på vej ind i en ny aktiv fase med flere og voldsommere udbrud, og at vulkanaktiviteten vil kulminere mellem 2030 og 2040”

Dette er hans opfattelse og citeret af www.vulkaneksperten.dk.

Kilde: Islands vulkanolog Torvaldur Tordarson




Indonesiens ildøer

Titel: Indonesiens ildøer
Forfatter: Henning Andersen
Udkommer i foråret 2021

”Henning har ønsket at fortælle om Indonesiens vulkaner og deres betydning for de mennesker, der lever på og ved vulkanerne. Indonesien er det land, der har de fleste vulkaner i hele verden – næsten 500 – og meget tæt beboet med mennesker omkring dem. Han har lagt stor vægt på det materielle såvel som det åndelige, og i Indonesien har de voldsomste vulkanudbrud fundet sted på jordkloden i historisk tid og ikke at forglemme det superudbrud, der for 74.000 år siden var ved at tage livet af vores egne forfædre, nemlig Tobas udbrud på øen Sumatra.

Bogen handler om landets historie i forbindelse med vulkanernes betydning i det omfang, som Henning har fundet det relevant. Harmonien imellem de stærke naturkræfter og om de mennesker, der lever i vulkanernes skygge er tydeligt fremherskende for dem, der lever tæt på vulkanerne. I Indonesien er kulturen og religionerne ofte sammenhængende med vulkanernes voldsomme udbrudshistorie. Hvis læseren skal til Indonesien er bogen en inspirationskilde og giver tips om nogle af de vulkaner, der har markeret sig stærkt i historien. Henning har som rejseleder og guide igennem mange år besøgt vulkanerne og talt med indonesiske vulkanologer og observatører på deres vulkanologiske observatorier i forskellige dele af landet. Vulkanforskningen har siden 1883 ved Krakataus udbrud været i stærk fornyelse.

Henning blev stærkt inspireret til at skrive denne bog efter han blev kontaktet af Danmarks nuværende ambassadør i Indonesien i 2019, som havde læst hans første bog om indonesiske vulkaner fra 1994.”

Bogen kan købes hos forfatteren for kr. 150,00.

Ugens anbefaling, uge 35

Vores fantastiske forfatter og vulkanekspert Henning Andersen, har på den Indonesiske ambassade, holdt en bogsignering ud over det sædvanlige. Hennings bog har fået enormt flotte ord med på vejen, som vi i dag deler med jer i forbindelse med en klar anbefaling af både bogen og en tur til Indonesien. 

Bogen kan, sammen med resten af Hennings vulkan bøger, købes på vores hjemmeside. 

INDONESIENS ILDØER – Kultur, historie og samfund – Forlaget mellemgaard ApS

Indonesien er det land på vores jord, der har det største antal vulkaner med omkring 500 i alt med dels meget gamle og tilsyneladende uddøde vulkaner, men også vulkaner, der ligger på havbunden ud for Indonesiens kyster, og som endnu ikke har dannet øer over havets overflade ved sine udbrud.

Nogle af de voldsomste vulkanudbrud i historisk tid har fundet sted i Indonesien og i forhistorisk tid, ikke at forglemme det superudbrud, der for 74.000 år siden var ved at tage livet af vores egne forfædre, nemlig Tobas udbrud på øen Sumatra.

Bogen lægger vægt på at fortælle om den lokale befolknings harmoni og samliv med vulkanerne i både positiv og negativ henseende. Vulkanernes udbrud gøder jorden med sin lava og aske, men samtidig så er vulkanerne en øjeblikkelig trussel imod indonesernes liv, specielt dem, der bor tættest på vulkanerne.

I Indonesien er kulturen og religionerne ofte sammenhængende med vulkanernes voldsomme udbrudshistorie. Ikke at forglemme, så er udforskningen om vulkaners måde at komme i udbrud på blevet stærkt fornyet ved Krakataus udbrud i 1883.

Ambassaden siger: 

Promosi di Tengah Pandemi, KBRI Kopenhagen Luncurkan Buku tentang Gunung Berapi Indonesia (kemlu.go.id)

Den indonesiske ambassade i Danmark har afholdt lanceringen af bogen “Indonesiens Ildøer” skrevet af Henning Andersen, en dansk forfatter. Arrangementet blev overværet af omkring 100 deltagere, hvoraf de fleste var danske statsborgere fra forskellige kredse, herunder akademikere, rejsebureauer, journalister, forretningsfolk, udenlandske diplomater og venner af Indonesien.

Boglanceringen blev gennemført ved at følge de sundhedsprotokoller, som den danske regering krævede, herunder ved online præregistrering, viser Corona Pass, opretholder afstand og bruger håndsprit.

Lanceringen af bogen var præget af en procession af tumpeng, hvor ambassadør Dewi gav den første tumpeng til Henning og vice versa forfatteren gav også en bog af ham til ambassadør Dewi.

I sin tale, Danmarks indonesiske ambassadør, udtrykte Dewi Savitri Wahab sin store påskønnelse af Henning Andersen for hans bestræbelser på at indføre indonesisk turisme, især vulkanturisme. Ambassadør Dewi sagde endvidere, at Henning Andersens indsats var en reel indsats for at forbedre public relations mellem de to lande, især ved at give mere viden til det danske folk om indonesisk kultur i forhold til vulkaner.

Den 282 sider lange bog indeholder Hennings erfaring som bjergturguide siden 1986 i Indonesien. I sin præsentation fortalte Henning, at Indonesien er det land, der har flest vulkaner i verden, som er omkring 200 bjerge, og tællingen kan stige på grund af antallet af vulkaner, der ikke registreres, fordi det er på bunden af havet.

Han sagde også, at nogle af verdens mest magtfulde vulkanudbrud var i Indonesien, herunder i 1815 udbruddet af Mount Tambora, der resulterede i fraværet af sommeren i Europa i nogen tid. Udbruddet af Krakatoa-bjerget i 1883 vil også fortsat blive husket, fordi det blev efterfulgt af en tsunami og tog livet af op til 40.000 mennesker. Vulkanudbrud i Indonesien har påvirket ikke kun dødsfald, men også økonomiske konsekvenser på grund af lufthavnslukninger, flyaflysninger og forstyrret Indonesiens turistindustri.

På den anden side sagde Henning, at vulkaner fortsat vil være livsnerven i mange levende ting, ikke kun mennesker, men også dyr og planter, der lever omkring dem. Vulkaner siges at hjælpe befrugte jorden fra lava og aske fra udbrud, kilder til byggematerialer, turistattraktioner, til vedvarende energikilder fra geotermisk. Derfor inviterer Henning alle samfund, især dem omkring vulkanen, til i fællesskab at bevare sin bæredygtighed, der skal videregives til eftertiden i fremtiden.

Henning Andersen læste også et digt af sit værk på engelsk med titlen Garuda Indonesia, der fortæller om den indonesiske nations magt symboliseret ved garudafugle.

Indonesiens Ildøer er Hennings anden bog om indonesiske vulkaner, efter at hans første bog med titlen “Øer født af ild” udkom i 1994. Begge bøger udgives på dansk for at være reference for mange i Danmark både akademikere og vulkanelskere. Henning er i færd med at nærme sig den part, der vil oversætte bogen til engelsk og er ikke lukket også på indonesisk.

Bogen lanceringen aktivitet blev efterfulgt af bog signings, kulturel kunst forestillinger, og præsentationen af indonesisk mad og kaffe. Nogle af de danse udføres omfatter Panyembrana Dance og Sundaram Dance fra Bali-provinsen og Enggang Dance fra East Kalimantan-provinsen. Også præsenteret var pencak silat team bygget af Københavns Ambassade, som bestod mest af danske statsborgere, der træner regelmæssigt på ambassaden i København.

Aktiviteten blev også en begivenhed for fremme af indonesiske kulinariske i form af kylling soto, martabak telor, karedok, rendang, pandan ris, ged satay, Bali kylling botok, at rullet omelet og banan lumpia. Indonesisk kaffe fra Gayo Aceh blev også serveret og modtog en varm velkomst fra de besøgende.

Selvom det blev gjort ved at anvende sundhedsprotokoller, syntes de gæster, der deltog, meget begejstrede for aktiviteten. Nogle besøgende sagde, at aktiviteten blev en længsel behandling, fordi de ikke havde været i stand til at rejse til Indonesien, fordi det blev hindret af Covid-19 pandemi. I mellemtiden er nogle besøgende, der aldrig har været i Indonesien, blevet meget interesserede i at holde ferie for at føle Indonesiens skønhed direkte.

Det er håbet, at det danske folk gennem denne række aktiviteter bedre kan forstå og forstå Indonesien med kulturelle værdier omfavnet og vil bringe tættere forbindelser mellem de to lande.

Om Forfatteren: 

Vulkaneksperten Henning Andersen har viet sit liv til vulkanerne og skrevet en del bøger om emnet og underviser i dag i folkeskolerne og er foredragsholder. I 1985 blev han kendt hos Otto Leisner og vandt Kvit eller Dobbelt. Herefter læste han geologi og har som rejseleder og privat besøgt vulkaner rundtom i verden. Han har været fagdommer i DR’s Kvit eller Dobbelt for skolebørn og udtaler sig ofte om vulkaner i pressen. Han har tidligere udgivet bøgerne: Hekla – Islands dronning, Når vulkaner går amok, Sagn og myter om vulkaner og Vesuv – en udødelig vulkan.




Vulkanrejse til italien

HENNING VAR VULKANGUIDE PÅ DENNE FANTASTISKE VULKANREJSE TIL ITALIEN.

Tilmelding direkte til Viktors Farmor.

Igennem 3 år fra 2017 til og med 2019 var Henning rejseleder og vulkanguide på denne flotte vulkanrejse med Viktors Farmor.

8 dage. Afrejse fra 15. – 22. september i 2019 og rejsen kostede kr. 13.900,00.

Læse mere her