1

Island

 

KILDE: ICELANDIC MET OFFICE

Største jordskælv i løbet af de sidste 48 timer

Størrelse Tid Kvalitet Beliggenhed
3.1 21. nov 14:47:40 41,7 217,8 km N for Kolbeinsey
2.8 21. nov 15:28:46 Tjekket 5,5 km WSW for Fagradalsfjall
2.6 22. nov 02:23:16 Tjekket 3,9 km NNE for Krýsuvík
 

Specialist bemærkning

Vulkanuroligheder nær Grindavík
Fra midnat i dag er omkring 100 jordskælv blevet opdaget, i går var der omkring 300. Siden 20. november er jordskælvets aktivitet og styrke faldet, de sidste dage blev der målt 1500-1800 jordskælv hver dag. Siden eftermiddag den 20. november har stærk vind og hård sø tæt på Grindavík haft en effekt på seismometres følsomhed over for mindre jordskælv. Også antallet af jordskælv større end M2.0 er reduceret. Det kan antages, at jordskælvsaktiviteten fortsætter med at falde, selvom seismometres følsomhed er reduceret.

Oplysninger om antallet og størrelsen af ​​jordskælv i nærheden af ​​Grindavík vil blive opdateret her fire gange om dagen, omkring 06:00, 11:00, 18:00 og 23:00 UTC. Yderligere detaljer og fortolkning af begivenhederne nær Grindavík kan findes i forsidenyhederne , som opdateres dagligt.
Skrevet af en specialist den 22. november 13:23 GMT

Oversigt over jordskælvsaktivitet

Jordskælvsaktivitet i hele landet er beskrevet i et ugentligt resumé, der er skrevet af en Natural Hazard Specialist. Ugeoversigten offentliggøres på nettet hver tirsdag. Den dækker den foregående uges aktivitet i alle seismiske områder og vulkanske systemer i landet. Hvis jordskælvsværme er i gang eller væsentlige begivenheder såsom større jordskælv har fundet sted i løbet af ugen, diskuteres de specifikt. 

Ugeoversigt

Ugeoversigt, 15. – 22. november – uge 46.

Omkring 12.000 jordskælv blev opdaget i sidste uge af IMO’s SIL-system, hvoraf omkring 1350 jordskælv er blevet manuelt gennemgået. Fortsat seismisk sværm på grund af et digeindbrud, der dannedes den 10. november. Seismiciteten og magmatilstrømningen til diget er dog reduceret. Det skal dog bemærkes, at magmatilstrømningen til diget stadig kan være større end før udbruddet i Fagradalsfjall i 2021. Hævningen genoptog i Svartsengi efter digets dannelse og er hurtigere end ved tidligere hævning. Ugens største jordskælv var et M3.7 beliggende omkring 3 km vest for Klefiarvatn.

Læs mere

Ugeoversigt, 16. – 22. oktober – uge 42.

Næsten 500 jordskælv blev opdaget i sidste uge af IMO’s SIL-system. Dette er ret stille i forhold til de seneste tre uger, som alle har talt over 700 jordskælv. Seismisk aktivitet var temmelig fordelt over landenes mest aktive områder, selvom aktiviteten på Reykjanes-halvøen var mest mærkbar, mens aktiviteten i Grímvötn og Bárðarbunga også var mærkbar, som den har været i de seneste uger. Intet jordskælv blev målt med en styrke over M3,0 i denne uge, og den største hændelse var en M2,6 på Reykjanes-ryggen.

Anden interessant aktivitet dette var et jordskælv M1.7 i Esjufjöll og to mindre jordskælv på Selvogur kontinentalsoklen.

Ugentligt overblik 9. – 15. oktober 2023

Omkring 900 jordskælv blev opdaget på Met Office seismiske netværk i løbet af den sidste uge. Cirka 700 jordskælv er blevet manuelt gennemgået. Ugen var mindre aktiv end den foregående uge. Der blev registreret 1100 hændelser. Hovedaktiviteten var som sædvanlig på Reykjanes-halvøen. Ugens største begivenhed var en M3.6 i Bárðarbunga i Vatnajökull den 14. oktober kl . 16:13. Tre mindre jordskælv blev opdaget i Hekla, alle mindre end M0,6.

Læs mere

Ugeoversigt 2. – 8. oktober 2023

Omkring 1100 jordskælv blev detekteret på Met Offices seismiske netværk mellem den 2. og den 8. oktober . Cirka 750 jordskælv er blevet manuelt gennemgået. Denne uge var ikke så aktiv som ugen før, da der blev opdaget omkring 1900 begivenheder. Den største forskel ligger i nedsat aktivitet på Reykjanes-halvøen. Ugens største begivenhed var en M4.9 i Bárðarbunga i Vatnajökull. Det fandt sted onsdag den 4. oktober .

Læs mere



Kilde Icelandic Met Office

 

 

 

 

 

 

 

 



Skøn over de lodrette forskydninger forårsaget af diget under dets indledende udbredelse fra fredag ​​eftermiddag til lørdag morgen. Forskydningerne blev estimeret ved at kombinere ICEYE og COSMO-SkyMed pixel offset tracking resultater.

Den nyligt aktiverede graben i Grindavík forbliver aktiv

Øget overvågning i nærheden af ​​Grindavík. Uændret sandsynlighed for et udbrud.

11.11.2023 Oplysninger opdateres jævnligt her og på X (tidligere kendt som Twitter).

Opdateret 14. november kl. 19:20 UTC

Tidligere på ugen installerede IMO-specialister to DOAS-fjernmålingsinstrumenter på Húsafell. Disse instrumenter kan måle tilstedeværelsen og mængden af ​​SO2 i atmosfæren. Et af DOAS-instrumenterne detekterede SO2 i går og i dag ved den nydannede graben, der ligger mellem Sundhnúkagígar og Grindavík. På grund af den lave mængde dagslys kan målingerne være upræcise, og det tog tid at gennemgå dataene og fortolke dem. I de sidste to dage har østlige vinde været fremherskende i området, så det kan ikke udelukkes, at den seneste stærk seismicitet har forårsaget frigivelsen af ​​SO2 fra under Fagardalsfjall, da magma på det sted endnu ikke er størknet siden udbruddet i juli 2023 .

Det er svært at vurdere dybden, hvorfra SO2 frigives, da processen er påvirket af magmatryk. Det menes dog, at magmaen skal være i de øverste hundrede meter af skorpen, for at SO2 kan frigives. Dette er en af ​​grundene til, at DOAS-instrumenterne er blevet placeret tæt på Grindavík.

DOAS (Differential Optical Absorption Spectrometer) er et værktøj, der kan detektere svovldioxid i atmosfæren. Metoden er afhængig af synligt lys, som bevæger sig gennem atmosfæren, rammer en sensor i måleapparatet, som derefter analyseres for bestemte farver (bølgelængder), der mangler i spektret. Svovldioxid absorberer visse bølgelængder af lys, hvilket betyder, at lys rammer måleinstrumentet på en anden måde, hvis der detekteres SO2. Sonden scanner visse dele af himlen, og den giver information om koncentrationen af ​​svovldioxid i det scannede område. DOAS-målinger kræver dagslys for at fungere, så det kan være udfordrende at betjene sådanne instrumenter om vinteren i Island.


Opdateret 14. november kl. 12:40 UTC

Siden midnat den 14. november har over 700 jordskælv været lokaliseret langs orienteringen af ​​magma-indtrængningen, hvoraf det største var M 3.1 nær Hagafell. I aftes, 13. november, fandt stress-udløst seismicitet sted tæt på Kleifarvatn, hvor det største jordskælv registrerede M 3,8 kl. 21:09 UTC. I dag forekommer de fleste jordskælv langs magma-indtrængningen, hvor størstedelen er mikrojordskælv, almindeligvis i brænddybder på 3 til 5 km.

Deformationsmålinger, herunder luftobservationer i høj opløsning, satellitradarbilleder og jordbaserede GPS-observationer afslører fortsatte, igangværende jordbevægelser på grund af den igangværende dannelse af magma-indtrængningen. Disse resultater er i overensstemmelse med fortsat, omend meget lavere magmatilstrømning til området for indtrængningen.

Mellem 12. og 13. november er tilstrømningen estimeret til 75 m 3 / s, og den gennemsnitlige dybde til toppen af ​​magma-indtrængningen menes at være omkring 800 m. Tilløbs- og dybdeestimaterne er afledt af modelbaserede beregninger, og de er behæftet med usikkerhed.

I hele denne periode med vulkansk uro har fokus været kontinuerlig overvågning af seismicitet og jorddeformation i Grindavík – Svartsengi-regionen. For at fremme vores overvågningsmuligheder har vi installeret yderligere GPS-stationer i og omkring Grindavík. De seneste målinger fra disse stationer viser, at den graben-lignende formation stadig dannes og er mekanisk aktiv. For at øge vores evne til at advare om et udbrud har vi desuden installeret jordbaserede SO2-detektorer, der har udsigt over Grindavík og syd for Sundhnúkur.

Sammenfattende er sandsynligheden for et udbrud fortsat høj. Hvis der opstår et udbrud, vil det mest sandsynlige sted være langs retningen af ​​magma-indtrængningen, begyndende som et sprækkeudbrud.


Opdateret 13. november kl. 16:20 UTC

Seismiciteten langs magma-indtrængningen fortsætter, selvom størrelsen og intensiteten af ​​aktiviteten er aftagende. Siden midnat i dag den 13. november er der blevet registreret omkring 900 jordskælv. Den seismiske aktivitet er koncentreret om området for indtrængen mellem Sundhnúkur og Grindavík i en dybde på omkring 2-5 km.

Faldende hastigheder for jorddeformation ses i GPS-data fra Grindavík. Satellitradarresultater viser en graben-lignende formation, der skærer gennem en del af Grindavík. Denne funktion blev først identificeret af IMO i satellitradarbilleder tidligt den 11. november.

Bylgjuvixlm-13-nov-michelle

Dette stigende COSMO-SkyMed (CSK) interferogram dækker tidsperioden 3-11 november og viser et omfattende deformationsfelt relateret til diget intrusion, der begyndte om eftermiddagen den 10. november i Reykjanes-Svartsengi vulkanske system. Dette CSK-interferogram og det forrige (spænder fra 2.-10. november) understøttede den vanskelige beslutning, som Civilbeskyttelsen traf om at evakuere byen Grindavík sent fredag ​​aften. Det muliggjorde også modellering af dimensionerne af digets indtrængning (den 11. november), hvilket gav en median digelængde på 15 km og topdybde på mindre end 1 km under overfladen. Billederne viser over 1 m jordforskydning i den vestlige del af Grindavík, forårsaget af udbredelsen af ​​magma-indtrængningen. Fra geodætiske modelleringsresultater konkluderer vi, at (pr. 12. november) det største område af magma-opstrømning er hentet tæt på Sundhnúkur, 3,5 km nord-nordøst for Grindavík.

Ny geodætisk modellering udføres i øjeblikket ved hjælp af et ICEYE-interferogram og GNSS-observationer, der strækker sig over de sidste 24 timer, for bedre at vurdere den igangværende aktivitet og give et estimat af de nuværende magma-tilstrømningshastigheder.

Ifølge vores seneste skøn er vurderingen af ​​vulkanfare i og omkring Grindavík uændret fra den 12. november. Alle overvågningssystemer overvåges tæt i realtid, især nær Grindavík, for tegn på pludselige ændringer. Overvågningsteamet for naturfarer hos IMO arbejder med maksimal overvågning, mens Department of Civil Protection and Emergency Management koordinerer kortvarig, midlertidig adgang til Grindavík i dag, den 13. november.

13-nov-enska-blar-litur

Skøn over de lodrette forskydninger forårsaget af diget under dets indledende udbredelse fra fredag ​​eftermiddag til lørdag morgen. Forskydningerne blev estimeret ved at kombinere ICEYE og COSMO-SkyMed pixel offset tracking resultater.


Opdateret 12. november kl. 12:30 UTC

Siden morgenen den 11. november har seismisk aktivitet relateret til magma-indtrængningen været nogenlunde konstant. Siden midnat den 12. november er der registreret omkring 1000 jordskælv i diget, og alle har været under M3,0 i styrke. Den mest seismiske aktivitet har fundet sted i regionen nord for Grindavík. De fleste jordskælv er i en dybde på 3-5 km svarende til den nederste del af digets indtrængning.

GPS-målinger, der dækker de seneste 24 timer, viser, at deformationen i forbindelse med digeindtrængningen, der blev dannet fredag ​​den 10. november, er aftaget. Dette kan være en indikation af, at magma bevæger sig tættere på overfladen, nye modeller vil blive kørt, så snart nye data kommer ind for at opdatere modellen.

Det var en fælles vurdering fra mødet, baseret på de seneste data, at der er plads til midlertidige foranstaltninger under kontrol af Department of Civil Protection and Emergency Management for at indsamle fornødenheder til beboerne og varetage akutte ærinder i Grindavík og omegn. areal. Under sådanne operationer er det nødvendigt at øge områdets årvågenhed gennem yderligere overvågning med det formål at forbedre påvisningen af ​​magma, der når overfladen. Det var forskernes opfattelse, at det ville være tilrådeligt at påbegynde disse operationer med det samme, da usikkerheden om begivenhedens fremskridt vokser, som dagen skrider frem. Den endelige beslutning om, hvorvidt disse handlinger vil blive gennemført, og deres gennemførelse er i hænderne på den offentlige sikkerhed og politimesteren på Suðurnes.

I lyset af denne fælles vurdering har politimesteren i Suðurnes besluttet at tillade indbyggere at dele af et begrænset område i Þorkötlustaðahverfi, og det er kun for at hente vitale genstande, kæledyr og husdyr. Dette vil blive organiseret og kontrolleret af politiet. Denne tilladelse gælder kun for Þorkötlustaðahverfi. Bemærk, en særlig operation er i gang med at hente alle heste i området nord for Austurver.  

Denne nyhed er blevet opdateret siden de seneste oplysninger fra politimesteren i Suðurnes.
Opdateret 11. november kl. 18:30 UTC

Klokken 18.00 i dag, 11. november, afsluttedes et statusmøde mellem forskere ved det islandske meteorologiske kontor, Islands Universitet og Institut for Civilbeskyttelse og Beredskab. Formålet med mødet var at diskutere de seneste målinger af seismicitet og jorddeformation i Grindavík-regionen, udover at gennemgå de nyeste geofysiske modeller og farevurderinger. Fra kombinerede vurderinger af satellitradarbilleder, jordbaserede GPS-målinger og seismicitet blev det konkluderet, at den igangværende digeindtrængen udgør en alvorlig vulkansk fare. 

Ud fra geofysiske modeller af digets indtrængning vurderes det, at indtrængningen forplanter sig langsomt opad, idet magma menes at være 800 m under overfladen. Den nøjagtige placering af et muligt udbrudssted er ukendt, men digets 15 km længde og orientering giver en god indikation af mulige kilder. Den overordnede vurdering fra statusmødet var, at sandsynligheden for et vulkanudbrud er stor, og at et udbrud kunne være muligt på en tidsskala på blot dage. Baseret på digets udstrækning kunne magma dukke op fra dens sydlige del, lige uden for Grindavik. Derfor er sandsynligheden for et ubådsudbrud også steget, så der skal forberedes mulighed for eksplosiv aktivitet. Der er defineret et fareområde ud fra digets placering, som vist på kortet.

Kort-ragnar-enska-11-nov

Statuskort, der viser placeringen af ​​digets indtrængen baseret på kombineret satellitradarbilleder, GPS-målinger og geofysisk modellering.

Opdateret 11. november kl. 12:00

Siden midnat er der målt omkring 800 jordskælv i den region, hvor magma-indtrængningen finder sted. Jordskælvets aktivitet er aftaget en smule de seneste timer, men den er fortsat høj. De fleste af de seneste jordskælv har fundet sted tæt på Grindavík, hvor den sydvestlige ende af det magmatiske dige skønnes at være placeret.

Analyse af jordskælvene fra i dag og i går er i gang. Målet med dette arbejde er bedre at forstå udviklingen af ​​magma-indtrængningen. I øjeblikket tyder data på, at magma-indtrængningen strækker sig fra Stóra-Skógsfell i nord til Grindavík i syd, hvor den strækker sig under havet. I overensstemmelse med de seneste foreløbige modeller, ved hjælp af de seneste satellitdata indsamlet i aftes, er den laveste dybde af toppen af ​​magma-indtrængningen nord for Grindavík 1,5 km. Fælles fortolkning af jord- og satellitmålinger indikerer, at størrelsen af ​​magma-indtrængningen og hastigheden, hvormed den bevæger sig, er flere gange større, end der tidligere er blevet målt på Reykjanes-halvøen. Vores vurdering er, at et udbrud, hvis det skulle ske, vil stamme fra den nordlige side af magma-indtrængningen. Det betyder, at der er større sandsynlighed for, at et udbrud begynder tæt på Sundhnjúkagígur.

Forskere mødes regelmæssigt for at fortolke dataene og opdatere de nyeste modeller og farevurderinger. Der afholdes et møde for journalister kl. 12.00 i Institut for Civilbeskyttelse og Beredskab. De nuværende forhold og fremtidige scenarier vil blive diskuteret.

Sandsynligheden for et vulkanudbrud i den nærmeste fremtid vurderes at være betydelig.

Skjalftavirkni_1011_1111

Gennemgået jordskælv siden kl. 21 i nat.

Opdateret 10. november kl. 23:30

Der er sket væsentlige ændringer i den seismiske aktivitet målt nær Sundhnjúkagígar nord for Grindavík og deformation observeret på Reykjanes-halvøen i eftermiddag. Den seismiske aktivitet har bevæget sig sydpå mod Grindavík. Baseret på hvordan den seismiske aktivitet har udviklet sig siden kl. 18.00 i dag, sammen med resultater fra GPS-målinger, er der en sandsynlighed for, at en magma-indtrængning har strakt sig under Grindavík. I lyset af dette resultat har politimesteren i Suðurnes i samarbejde med civilbeskyttelsesmyndighederne besluttet at evakuere Grindavík. Et nødniveau for civilbeskyttelse er nu i kraft. Dette er ikke en nødevakuering. Beboere i Grindavík rådes til at gå forsigtigt frem.

På nuværende tidspunkt er det ikke muligt at afgøre præcist, om og hvor magma kan nå overfladen. Noget tyder på, at en betydelig mængde magma bevæger sig i et område, der strækker sig fra Sundhnjúkagígum i nord mod Grindavík. Mængden af ​​involveret magma er betydeligt mere end hvad der blev observeret i de største magma-indtrængninger i forbindelse med udbruddene ved Fagradalsfjall. Yderligere data indsamles for at beregne modeller, der giver et mere præcist billede af magma-indtrængningen. Det er på nuværende tidspunkt ikke muligt at sige, hvornår dette arbejde vil være afsluttet.


Opdateret 10. november kl. 20.00

Den seismiske aktivitet, der i øjeblikket måles ved Sundhnjúkagígar, forekommer inden for et område omkring 3 km nordøst for Grindavík. De laveste jordskælv, der er målt nu, er i en dybde på omkring 3-3,5 km.

De tegn, der kan ses nu ved Sundhnjúkagígar, ligner dem, der blev set på tærsklen til det første udbrud ved Fagradalsfjall i 2021 og minder meget om den seismiske aktivitet, der blev målt omkring en måned før det udbrud. Det mest sandsynlige scenarie nu, når man tager den aktivitet i betragtning, der kulminerede i begyndelsen af ​​den 19. marts 2021 , er, at det vil tage flere dage (i stedet for timer) for magma at nå overfladen. 

Samsett-mynd-10-nov

Jordskælv den 10. november (indtil kl. 18.48). Det islandske meteorologiske kontors seismiske netværk er vist med trekanter. Fire seismiske stationer omkring den aktuelle seismiske aktivitet har vist en stor stigning i rysten siden kl.

Opdateret 10. november kl. 18.30

Nationalkommissæren for det islandske politi har i samråd med politichefen i Suðurnes erklæret en civilbeskyttelses-alarmfase på grund af den intense jordskælvsværm, der startede kl. 15 i dag ved Sundhnjúkagígar, nord for Grindavík. Der er mulighed for større jordskælv, end man hidtil har oplevet, og dette hændelsesforløb kan føre til et udbrud. Civilbeskyttelsesberedskabsfasen betyder, at risikoen er stigende, og der bliver truffet foranstaltninger for at sikre den største sikkerhed for dem, der bor/opholder sig i området. Dette gøres ved at øge forholdsreglerne i det relevante område.

Flyfarvekoden er blevet forhøjet til orange (øget uro med øget sandsynlighed for udbrud). IMO følger situationen nøje. Beboere opfordres til at følge informationen på Almannavarnir .


Opdateret 10. november kl. 14.00

Tidligere i dag, klokken 12:44, opstod et jordskælv med en styrke på 4,1 nær Sýlingarfell, vest for Sundhnjúkagígar. Kraterne ligger omkring 2-3 km nordøst for Grindavík. En tæt sværm af jordskælv begyndte omkring klokken 07.00 i morges i samme område, og der er registreret næsten 800 jordskælv siden midnat, heraf 9 større end 3. Jordskælvenes dybde er omkring 5 km. Sådanne jordskælvsværme er tidligere blevet registreret i dette område. Det kan ikke udelukkes, at den seismiske aktivitet nær Sundhnjúkagígar skyldes magmabevægelser i dybden.

Magmaophobning fortsætter nær Þorbjörn i samme dybde og med samme hastighed som før. Det er ledsaget af sværmlignende seismisk aktivitet, som det blev bemærket i går og i morges. Mens magmaakkumulering fortsætter, kan der forventes igangværende seismisk aktivitet på grund af stressfrigivelse i området. Jordskælv op til størrelsesordenen M5,5 kan forventes i sådanne sværme, og den seismiske aktivitet kan skifte mellem områder. På dette stadium er der ingen indikationer på, at magma tvinger sig vej til overfladen.

Yfirfarnir-skjalftar-10-nov

Gennemgået jordskælv siden midnat

Opdateret 9. november kl. 12:20

Omkring 1400 jordskælv er blevet registreret i de sidste 24 timer. Seismisk aktivitet steg fra midnat, og SILs seismiske netværk har detekteret syv jordskælv over M4.0 siden da. Det største jordskælv målte M4,8 kl. 12:46. Det lå vest for Þorbjörn. Det er det største jordskælv siden aktiviteten begyndte den 25. oktober. Syv jordskælv M4.0 eller større i størrelse blev målt i området fra Eldvörp til området øst for Sýlingarfell. Mens ophobningen af ​​magma fortsætter, kan der forventes seismisk aktivitet på Reykjavík-halvøen, fordi magma-indtrængningen forårsager øget spænding i området.

Ifølge GPS-data ved midnat fortsætter stigningen i området. GPS-dataene bliver gennemgået i forhold til den seismiske aktivitet i aften. Siden inflationens begyndelse og frem til i dag har stigningen været nogenlunde jævn, selvom der er observeret en acceleration af processen mellem dage. Den seismiske aktivitet i nat og i morges er et eksempel på denne episodiske seismiske aktivitet, der kan forventes, mens magmaakkumulering er i gang. At der nu er større jordskælv end tidligere i området, betyder ikke nødvendigvis en øget hastighed af magma-akkumulering.

9-nov-mynd

Gennemgået jordskælv siden midnat i nat

Opdateret 8. november kl. 14:40

Cirka 1200 jordskælv er blevet målt i de sidste 24 timer, de fleste af dem i området mellem Þorbjörn og Sýlingafell, svarende til dagen før. Det største jordskælv var M3.4 kl. 12.31 i nat, lige syd for Þorbjörn. Den seismiske aktivitet fortsætter i samme dybde som før. Det er sandsynligt, at seismisk aktivitet vil fortsætte og være episodisk i intensitet, mens magmaakkumulering er i gang. 

Opløftningen fortsætter med samme hastighed som før ifølge satellit- og GNSS-data. Interferogram (InSAR) for perioden 28. oktober – 6. november, der viser næsten lodret bevægelse, bekræfter dette, men det viser også forskydninger på grund af fejlbevægelser forbundet med den seismiske aktivitet. Opdaterede modeller baseret på de samme data estimerer, at magma fortsætter med at akkumulere i en vandret tærskel i en dybde på omkring 5 km, og siden begyndelsen af ​​inflationsbegivenheden (27. oktober) er den gennemsnitlige tilstrømning estimeret til omkring 5 m 3 /s ( usikkerhed er ±2 m 3 /s)

Bylgjuvixlm-8-nov-uppfaerd

Interferogram (InSAR) for perioden 28. oktober – 6. november viser, at deformationen i den periode er omkring 7 cm. SW for bjerget Þorbjörn er en offset i deformationssignalet forårsaget af fejlbevægelser fra jordskælv.

Opdateret 7. november kl. 13:30

Der har været omkring 900 jordskælv i de sidste 24 timer, de fleste af dem i området mellem Þorbjörn og Sýlingafell. Det største jordskælv var M2,9 og fandt sted omkring klokken 7 i morges. Den seismiske aktivitet forbliver på samme dybde som før.

Ifølge satellitdata behandlet omkring kl. 17 i går og dækker perioden mellem 4.-6. november, bekræfter det, at løftningen fortsætter omkring Þorbjörn. De samme data viser ingen tegn på magmaakkumulering i Eldvörp eller nær Sýlingarfell, øst for Svartsengi, hvor seismisk aktivitet er blevet målt i de seneste dage.

Magmaophobning fortsætter i en dybde på omkring 5 km i NW for Þorbjörn. Hvis den 27. oktober betragtes som startdagen for inflationsbegivenheden indtil i dag, har stigningstakten været nogenlunde konstant, selvom der er observeret en acceleration af processen mellem dage. Det er sandsynligt, at seismisk aktivitet vil fortsætte og være episodisk i intensitet, mens magmaakkumulering er i gang.  

Yfirfarnir-skjalftar-7-nov

Gennemgået jordskælvssteder siden den 6. november og i dag indtil kl.

Opdateret 6. november kl. 13:15

I de sidste 24 timer er omkring 1300 jordskælv blevet opdaget på Reykjanes-halvøen, hvoraf tre jordskælv var over M3. Det største jordskælv var M3,6 i morges og fandt sted 3 km NØ for Þorbjörn-bjerget.

Deformationsdata viser, at stigningen fortsætter i området, og der er indikationer på GNSS-observationer om en stigning i inflationsraterne siden 3. november. Siden starten af ​​inflationen er stigningen ved GNSS-stationen ved Þorbjörns bjerg nået 7 cm. Deformationen er forårsaget af en indtrængning af tærsklen på omkring 5 km dybde. Modellering, baseret på data siden 27. oktober, indikerer, at volumenændringen forbundet med denne inflationsbegivenhed har nået næsten det dobbelte af volumenændringen forbundet med de fire tidligere inflationsbegivenheder i samme område mellem 2020-2022. Indstrømning af magma/magmatiske væsker ind i karmlegemet er estimeret til ca. 7 m3/s, hvilket er ca. fire gange større end den højeste tilstrømning, der er estimeret under tidligere inflationsbegivenheder her.

Mens inflationen fortsætter, kan øget seismicitet i området forventes fra yderligere stressændringer induceret i skorpen. 

6-nov-2023

Data fra GNSS station ved Mt. Þorbjörn. Grafen nederst viser stigningen.

Opdateret 4. november kl. 23:30

Efter klokken 17.30 i går faldt den seismiske aktivitet betydeligt. I de sidste 12 timer er der registreret omkring 900 jordskælv, alle under M3.0. Aktiviteten efter midnat har primært været placeret ved Sundhnjúkagígar – NØ for Þorbjörn, samt vest for Eldvörp.

Seismiciteten er faldet betydeligt siden i går, men udviklingen af ​​jordskælvets størrelse, antallet af jordskælv og deres placering er sammenlignelig med udviklingen, der tidligere er set relateret til magma-akkumulering i nærheden af ​​Þorbjörn.

De seneste deformationsdata viser, at løftningen fortsætter i området. Denne hævning menes at skyldes magmaophobning NV for Þorbjörn i 4-5 km dybde. Mens denne magma-akkumulering fortsætter, kan øget seismicitet i området forventes fra øgede spændinger i skorpen. Stenspyn kan forekomme efter store jordskælv, så der skal udvises forsigtighed ved stejle skråninger.

Det islandske meteorologiske kontor fortsætter med at overvåge området tæt og mødes med civilbeskyttelsesagenturet for at diskutere situationen. Tegn på magma, der kommer mod overfladen, vil fremstå som øget, lavere seismicitet og hurtig skorpedeformation ved overfladen samt vulkansk rystelse, som er en høj frekvens af mange små jordskælv. På nuværende tidspunkt kan der ikke ses klare tegn på noget af dette, men situationen kan ændre sig med kort varsel.

Virkni_04112023

Jordskælv (cirkler) med styrke over 1,5 fra midnat den 3. november til kl. 10.45 den 4. november. Farvebjælken til venstre viser tidspunktet for jordskælvene, og størrelsen af ​​cirklerne repræsenterer begivenhedernes relative størrelse. Placeringer af seismiske stationer (trekanter) og GPS-deformationsstationer (firkanter) er også vist.


Opdateret 3. november kl. 15.00

Et jordskælv med en styrke på 4,3 blev opdaget kl. 13.14 i dag mellem Þorbjörn og Sýlingarfell. Endnu et jordskælv med en styrke på 3,5 blev opdaget kl. 14:01 i Þorbjörn. Disse jordskælv menes at skyldes vedvarende stress i skorpen fra magma-akkumulering under Þorbjörn-bjerget. Der er ikke påvist vulkansk rystelse, og området bliver stadig overvåget nøje.

Opdateret 3. november kl. 13:50

Ifølge målinger fra kl. 11.00 i dag fortsætter hævningen centreret nordvest for Þorbjörn. Hævningen er forårsaget af en magma-indtrængning i en dybde på omkring 4 km. Seismisk aktivitet fortsætter på Reykjanes-halvøen på grund af ændringer i skorpespændingen forårsaget af indtrængen. En stigning i jordskælvsaktivitet blev registreret efter midnat og om morgenen. Siden midnat er der registreret omkring 1.000 jordskælv i området, hvoraf to er over M3.0 og to over M4.0. Det største jordskælv af den nuværende sværm blev målt kl. 8:06 og var 4,3 i størrelse. De største jordskælv i nat ser ud til at opstille sig i nord-sydlig retning vest for Þorbjörn. Dette sker på tidligere kendte sprækker, hvor spændinger har akkumuleret i forbindelse med pladetektonik og kan krølle på grund af spændinger fra indtrængninger.

Der er i øjeblikket ingen klare tegn på, at magma bevæger sig tættere på overfladen. Tegn på, at magma er på vej op til overfladen, vil vise sig i mindre seismisk aktivitet og stigende rysten, som er en høj frekvens af små jordskælv. Samtidig skal pludselig deformation af overfladen måles med GPS-målinger. Udviklingen af ​​denne begivenhed følges nøje, da begivenhedsforløbet kan ændre sig med meget kort varsel.   

Modelberegninger viser, at indtrængen er lokaliseret nordvest for Þorbjörn, som vist på det medfølgende billede. Den seneste seismiske aktivitet har været over selve indtrængen. Jordskælvene, der blev målt ved Eldvörp og øst for Grindavík-vejen, skyldes spændinger fra Þorbjörns indtrængning af magma snarere end tegn på magmabevægelser i disse områder.

Ragnar-enska-3-nov

Omtrentligt centrum for magma-indtrængning ifølge modelberegninger baseret på GPS- og satellitbilleder sammen med seismisk aktivitet fra 2. november kl. 20.00 til 3. november kl. 12.00 større end M1.0 i størrelse. Modellen antager en kasseformet indtrængen, men dens længde og bredde er behæftet med en del usikkerhed. Modellen vil jævnligt blive opdateret med de nyeste data, når den først er erhvervet, og størrelsen og formen af ​​indtrængen kan ændre sig betydeligt, så der er en del usikkerhed omkring modellen.


Opdateret 2. november kl. 15.00

GPS-data fra de sidste 24 timer indikerer, at stigningen fortsætter med en lignende hastighed i området nordvest for Mt. Þorbjörn. Jordskælvsaktiviteten har været ret stabil, men i går blev der registreret omkring 800 jordskælv i området omkring Þorbjörn, og det største var M3,7 kl. 12:56. Siden midnat i dag er der registreret omkring 400 jordskælv i området, hvoraf det største måler M2,8 kl. 9:51. Mere detaljeret analyse af nyere GPS-data bekræfter, at en magma-indtrængning er ved at dannes i en dybde på 4-5 km under området nordvest for Þorbjörn.  

Det er vigtigt at bemærke, at seismisk aktivitet sandsynligvis vil fortsætte nordvest for Þorbjörn, og jordskælv over M4.0 kan findes i befolkede områder. Udløst seismisk aktivitet kan også forventes i de kommende dage, fordi magma-indtrængningen forårsager øget spænding i området. Stenspyn kan forekomme efter kraftige jordskælv, så det er vigtigt at være forsigtig på stejle skråninger.  

2-nov

Gennemgået jordskælv fra midnat den 1. november til den 2. november kl.

Opdateret 1. november kl. 12:20

Den 25. oktober begyndte en intens jordskælvsværm nær Svartsengi, nord for Grindavík på Reykjanes-halvøen. Indtil videre er over 10.500 jordskælv blevet opdaget i sværmen, med over 26 jordskælv, der overstiger størrelsesordenen tre, hvoraf det største var på størrelsesordenen 4,5 den 25. oktober kl. 08:18 UTC.

Det seneste satellitradarbillede, der blev optaget sent den 31. oktober, afslører 5 til 6 cm jordbevægelser over 12 dage, centreret lige nordvest for Mt. Þorbjörn. Samme forskydningssignal ses i kontinuerlige GPS-målinger fra stationer i regionen, begyndende den 27. oktober. De seneste GPS-resultater fra 1. november indikerer, at jordforskydninger fortsætter i regionen. Ved at kombinere seismiske, geodætiske og satellitbaserede observationer konkluderer vi, at en vulkansk indtrængen er placeret på omkring 4 km dybde lige nordvest for Mt. Þorbjörn. På nuværende tidspunkt er der ingen indikationer på, at den vulkanske indtrængen bliver mere lavvandet. Vi forventer, at seismiciteten vil fortsætte nordvest for Mt. Þorbjörn, og dette kan omfatte mærkede jordskælv, der overstiger størrelsesordenen fire. Udløst jordskælvsaktivitet er også mulig i de kommende dage på grund af stressstigninger forårsaget af indtrængen. Dette er en sandsynlig forklaring på den igangværende seismiske aktivitet, der blev opdaget vest for Þorbjörn i Eldvörp den 1. november. Udløst seismicitet er også mulig på grund af de langsigtede virkninger af magmaakkumulering under Fagradalsfjall.

Satellitbaseret InSAR-billede af Reykjanes-halvøen, der strækker sig fra 19. til 31. oktober. Dette billede giver et indblik i jordens deformation i løbet af de sidste 12 dage. Det største deformationssignal er centreret nordvest for bjerget Þorbjörn. Fra GPS-målinger er det tydeligt, at størstedelen af ​​centimeterskalaen jordforskydning er sket siden 27. oktober.

Opdateret 31. oktober kl. 17.00

I morges kl. 8.40 begyndte en jordskælvsværm ved Þorbjörn, som varede i næsten 2 timer og var usædvanlig intens. Det største jordskælv i sværmen målte M3,7. Aktivitetens centrum var lige øst for midten af ​​den stigning, der er observeret de seneste dage. Jordskælvenes dybde blev anslået til mellem 5 og 1,5 km dybde. Jordskælvsværmen er et tydeligt tegn på magmabevægelser i dybden. GPS-målinger understøtter fortolkningen, selvom stigningen, der startede for omkring fire dage siden, er aftaget. Tidligere i dag var der et møde med civilforsvaret og interessenter på Reykjanes-halvøen, hvor de seneste målinger og mulige scenarier og svar på det aktuelle scenarie blev diskuteret.

Situationen overvåges nøje

IMO følger udviklingen nøje og ser på, om mikroseismisk aktivitet stiger tættere på overfladen, hvilket kan være et tegn på, at magma bryder sig vej gennem jordskorpen. I øjeblikket er der ingen tegn på, at jordskælvsaktiviteten bliver mere lavvandet. Situationen kan dog hurtigt ændre sig, og det er ikke muligt at udelukke et scenarie, der involverer et lavaproducerende udbrud i området nordvest for Þorbjörn. Det er vigtigt at påpege, at magmabevægelser, svarende til dem, der observeres tæt på Þorbjörn, ofte forsvinder og ikke fører til et vulkanudbrud. Ikke desto mindre kunne langvarig riftning og øget (udløst) jordskælvsaktivitet i Svartsengi-området have skabt svagheder i skorpen, hvilket gør det lettere for magma at bevæge sig til lavere dybder.

THob_Skjalftavirkni_31102023

Gennemgået jordskælv fra midnat i dag.

Opdateret 30. oktober kl. 11.30

Sentinel-satellitdataene, der forventes at blive modtaget i går, er ikke ankommet endnu, men cGPS-dataene i området omkring Svartensgi og Þorbjörn viser, at deformationen stadig er i gang. Deformationshastigheden siden begyndelsen af ​​denne påtrængende begivenhed har været svagt faldende over tid. Foreløbige resultater fra deformationsmodeller tyder på, at den gennemsnitlige dybde, hvor den magmatiske instruktion finder sted, er omkring 4 km.

I løbet af de sidste 24 timer er omkring 1300 jordskælv automatisk blevet registreret på Reykjanes-halvøen. Det meste af denne seismicitet er placeret i en dybde mellem 2-4 km. Det største jordskælv havde en størrelsesorden M2,7 den 29. oktober kl. 11:40 UTC.

Forskere fra det islandske meteorologiske kontor foretager yderligere overflademålinger i området, herunder geokemiske observationer. Der opretholdes regelmæssig kommunikation mellem IMO, HS-Orka og Civilbeskyttelsen, mens denne uro fortsætter.

THOB_8hrap-30-okt

8-timers løsning til cGNSS THOB-stationen i Þorbjörn, der viser det seneste datapunkt opdateret kl. 08:00 UTC i dag


Opdateret 29. oktober kl. 14.00

De seneste cGPS-deformationsdata omkring Þorbjörn og Svartengi-området bekræfter, at deformationen, som startede 27. oktober, fortsætter. Som indledningsvis anført, er de igangværende deformationshastigheder højere end i tidligere hændelser, som fandt sted i et lignende område i 2020 og 2022. Samlet set har seismiciteten nord for Grindavík været faldende i løbet af det seneste døgn, og der er ingen væsentlige ændringer i jordskælvsdybderne. Det er dog vigtigt at understrege, at den nuværende deformation kan udløse fornyet seismicitet i området, som kunne mærkes af mennesker.

Nye satellitdata forventes at blive leveret senere i dag, og et nyt interferogram vil blive behandlet, så snart dataene er tilgængelige. Resultaterne vil give os mulighed for at identificere og fortolke de deformationsprocesser, der har fundet sted på halvøen i løbet af de seneste 12 dage. Vi forventede at offentliggøre resultaterne i morgen.

En episode med kompleks vulkan-tektonisk uro påvirker i øjeblikket Reykjanes-halvøen. Det fortolkes som et resultat af flere deformationskilder i dybden, som interagerer og påvirker et bredt område på tværs af halvøen.

THOB_8hrap-29-okt

8-timers løsning til cGNSS THOB-stationen i Þorbjörn, der viser det seneste datapunkt opdateret kl. 08:00 UTC i dag, den 29. oktober.

Opdateret 28. oktober kl. 13.30

De seneste cGPS-målinger, sammen med et nyligt erhvervet InSAR-billede over Reykjanes-halvøen, afslører et tydeligt tegn på jordløft, centreret omkring Svartsengi. Dette løftesignal begyndte på et tidspunkt den 27. oktober, og det afspejler en trykstigning, der sandsynligvis er forårsaget af en magmatisk indtrængen i dybden. Midten af ​​løftesignalet er omkring 1,5 km nordvest for Þorbjörn, tæt på Den Blå Lagune. I 2020 og 2022 blev lignende opløftningssignaler detekteret i samme område og med lignende geometri. Dette er nu den femte inflationsbegivenhed i området. Fra en indledende vurdering forekommer det igangværende opløftningssignal hurtigere end tidligere. I øjeblikket er der ingen indikationer på, at magma bevæger sig på lavere dybde. Situationen kan dog udvikle sig hurtigt. For eksempel er der sket betydelige fraktureringer i Svartsengi-området på grund af udløst seismicitet i de seneste dage. En sådan frakturering kunne gøre det muligt for magma at finde veje til mindre dybde.

Samlet set viser de seneste deformationsresultater fra Reykjanes-halvøen en kompleks, igangværende proces med magmabevægelser i jordskorpen. Disse processer påvirker et bredt område, herunder Fagradalsfjall (hvor langsigtet inflation fortsætter), øst for Festarfjall (hvor deformationen ser ud til at være stoppet), og – i de sidste 24 timer – viser et område tæt på Svartsengi inflation.

Den seismiske sværm, der begyndte den 25. oktober nord for Grindavík, har resulteret i over 7.000 jordskælv. Niveauet af jordskælv er reduceret betydeligt, selvom sværmen stadig er i gang, hvilket betyder, at der stadig er sandsynlighed for jordskælv.

Geofysisk modellering er i gang i dag for at bestemme dybden og størrelsen af ​​hævningskilden tæt på Svartsengi. Et ekstra satellitradarbillede vil være tilgængeligt fra Reykjanes-halvøen den 29. oktober. Dette billede skulle give et endnu nærmere indblik i de seneste magmabevægelser og deformationsmønstre på halvøen.

Insar-28-okt-nr-2

“Line-of-sight” (LOS)-deformation målt af ICEYE SAR-satellitten mellem den 26. oktober kl. 05:21 UTC og den 28. oktober kl. 05:21 UTC. Satellitdata leveret i samarbejde med ICEYE ( https://www . iceye.com/ ).


Opdateret 27. oktober kl. 14.00

Det jorddeformationssignal, der er detekteret siden i går i området øst for Festarfjall, bekræftes af de seneste cGPS-data. Den vandrette forskydning i løbet af de sidste par dage er ~ 2 cm som set på FEFC-stationen, og bevægelse er nu også blevet målt på en anden cGPS-station i Selatangar. Et 1-dages interferogram, der spænder over 26. til 27. oktober, afslører ikke nogen væsentlige ændringer i området, men signalet ved FEFC målt i løbet af denne 24-timers periode var mindre end 1 cm, sandsynligvis for lille til at blive detekteret af dette interferogram. cGPS-stationer i Grindavík og nord herfor viser ingen væsentlige ændringer.

Den seismiske sværm nord for Grindavík fortsætter med omkring 1000 jordskælv siden midnat. I alt 5800 eqs er blevet registreret siden starten af ​​aktiviteten. Et jordskælv M4.0 blev målt kl. 04:02 UTC den 27. oktober omkring 2 km nord for Grindavík. Den seismiske aktivitet tolkes som skorpens reaktion på stressændringerne induceret af fortsat magmatisk indstrømning i dybden under Fagradalsfjalls vulkanske system.

Gps-stod-27-okt

Forskydning ved cGNSS station FEFC øst for Festarfjall. Blå lodret linje markerer begyndelsen på en digeindtrængning i juli 2023, og den røde linje starter et udbrud nær Litli-Hrútur den 10. juli 2023. De seneste datapunkter viser bevægelse og vandret bevægelse mod SØ.

Kort-27-okt

cGNSS-stationer på Reykjanes-halvøen. Data fra stationerne FEFC og STAN øst for Festarfjall viser bevægelser i det sidste døgn.

Opdateret: 26. oktober kl. 17.00

Den seismiske sværm, der begyndte den 24. oktober, fortsætter. Over 4.000 jordskælv er blevet registreret på Reykjanes-halvøen, hvoraf 14 havde en styrke på over M3. Det meste af aktiviteten har fundet sted mellem Stóra-Skogafell og nordøst for Eldvörp. Seismiciteten er placeret mellem 2 og 6 km dybde, med det største jordskælv (M4.5) målt den 25. oktober kl. 08:18 UTC. Forskere ved det islandske meteorologiske kontor (IMO) fortolker den igangværende seismiske aktivitet som udløst af stress induceret af den igangværende deformation ved Fagradalsfjall, som begyndte kort efter sommerens 2023-udbrud. Den igangværende seismiske sværm forventes at fortsætte i de kommende dage. På længere sigt kan den fortsatte ophobning af magma under Fagradalsfjall forårsage yderligere seismiske sværme på halvøen.

Jorddeformationsmålinger nær Svartsengi og Grindavík viser ingen ændringer relateret til den igangværende seismiske sværm nord for Grindavík. En enkelt GPS-station (FEFC), øst for Festarfjall, begynder at vise lokaliseret bevægelse i sydøstlig retning. Disse målinger kunne indikere tilstedeværelsen af ​​magma i dybden langs fortsættelsen af ​​digeindtrængninger i nordøst – sydvestlige tendens, som er dannet under Fagradalsfjall siden 2021.

Personale fra IMO fortsætter med at overvåge de seismiske uroligheder nøje. I de kommende dage vil satellitdata blive brugt til bedre at vurdere den rumlige udstrækning af enhver jorddeformation. Målingerne vil også blive brugt til bedre at forstå igangværende geofysiske processer på Reykjanes-halvøen.

Kort-a-ensku-26102023

Gennemgået udløste jordskælv fra 20.-26. oktober.

Skrevet 25. oktober: 

I nat startede en intens jordskælvsværm nær Svartsengi, nord for Grindavík. Over 1000 jordskælv er blevet opdaget der siden midnat, og sværmen er stadig i gang. De største jordskælv, der er registreret, er M3.9 kl. 5.35 UTC og M4.5 kl. 8.18 UTC. Begge disse jordskælv opstod på omkring 5 km dybde. Seneste deformationsdata indsamlet fra flere stationer omkring Þorbjörn/Grindavík området viser ikke signifikante ændringer korreleret med den igangværende seismiske aktivitet. I lyset af de data, der i øjeblikket er tilgængelige, fortolkes denne seismicitet til at være sandsynligt udløst af stressændringer relateret til tidligere påtrængende aktivitet på halvøen. Der er i øjeblikket ingen indikationer på magmavandring under Þorbjörn/Grindavík-området, men situationen kan ændre sig når som helst, og den kan udvikle sig over kort tid fra timer til dage. Som rapporteret i september er en magmatisk indtrængen i gang under Fagradalsfjall.

Personale fra IMO fortsætter med at overvåge området tæt og fortolke de nyeste data, efterhånden som de bliver tilgængelige.

Usikkerhedsniveauet for Department of Civil Protection er blevet erklæret på grund af denne seismiske sværm.

Gps-mynd-fyrir-frett

8-timers løsning til cGNSS THOB-stationen i Þorbjörn, der viser det seneste datapunkt opdateret kl. 08:00 UTC i dag.

Mynd-3

Gennemgået jordskælvssteder fra midnat til middag den 25. oktober .

SjalfvirktAutomatiske lokaliseringer af jordskælv fra midnat til middag den 25. oktober .

 

KILDE:






Islandsk vulkan-mareridt fortsætter.

Statuskort, der viser placeringen af ​​digets indtrængen baseret på kombineret satellitradarbilleder, GPS-målinger og geofysisk modellering.

Betydelig sandsynlighed for et vulkanudbrud i de kommende dage

Omkring 1000 jordskælv inden for digets grænser fra midnat. Modeller viser en 15 km lang magma-indtrængning, beliggende lige nordvest for Grindavík

11.11.2023

  • Oplysninger opdateres jævnligt her og på X (tidligere kendt som Twitter).

Opdateret 12. november kl. 12:30 UTC

Siden morgenen den 11. november har seismisk aktivitet relateret til magma-indtrængningen været nogenlunde konstant. Siden midnat den 12. november er der registreret omkring 1000 jordskælv i diget, og alle har været under M3,0 i styrke. Den mest seismiske aktivitet har fundet sted i regionen nord for Grindavík. De fleste jordskælv er i en dybde på 3-5 km svarende til den nederste del af digets indtrængning.

GPS-målinger, der dækker de seneste 24 timer, viser, at deformationen i forbindelse med digeindtrængningen, der blev dannet fredag ​​den 10. november, er aftaget. Dette kan være en indikation af, at magma bevæger sig tættere på overfladen, nye modeller vil blive kørt, så snart nye data kommer ind for at opdatere modellen.

Det var en fælles vurdering fra mødet, baseret på de seneste data, at der er plads til midlertidige foranstaltninger under kontrol af Department of Civil Protection and Emergency Management for at indsamle fornødenheder til beboerne og varetage akutte ærinder i Grindavík og omegn. areal. Under sådanne operationer er det nødvendigt at øge områdets årvågenhed gennem yderligere overvågning med det formål at forbedre påvisningen af ​​magma, der når overfladen. Det var forskernes opfattelse, at det ville være tilrådeligt at påbegynde disse operationer med det samme, da usikkerheden om begivenhedens fremskridt vokser, som dagen skrider frem. Den endelige beslutning om, hvorvidt disse handlinger vil blive gennemført, og deres gennemførelse er i hænderne på den offentlige sikkerhed og politimesteren på Suðurnes.

I lyset af denne fælles vurdering har politimesteren i Suðurnes besluttet at tillade indbyggere at dele af et begrænset område i Þorkötlustaðahverfi, og det er kun for at hente vitale genstande, kæledyr og husdyr. Dette vil blive organiseret og kontrolleret af politiet. Denne tilladelse gælder kun for Þorkötlustaðahverfi. Bemærk, en særlig operation er i gang med at hente alle heste i området nord for Austurver.  

Denne nyhed er blevet opdateret siden de seneste oplysninger fra politimesteren i Suðurnes.
Opdateret 11. november kl. 18:30 UTC

Klokken 18.00 i dag, den 11. november, afsluttedes et statusmøde mellem forskere ved det islandske meteorologiske kontor, Islands Universitet og Institut for Civilbeskyttelse og Beredskab. Formålet med mødet var at diskutere de seneste målinger af seismicitet og jorddeformation i Grindavík-regionen, udover at gennemgå de nyeste geofysiske modeller og farevurderinger. Fra kombinerede vurderinger af satellitradarbilleder, jordbaserede GPS-målinger og seismicitet blev det konkluderet, at den igangværende digeindtrængen udgør en alvorlig vulkansk fare. 

Ud fra geofysiske modeller af digets indtrængning vurderes det, at indtrængningen forplanter sig langsomt opad, idet magma menes at være 800 m under overfladen. Den nøjagtige placering af et muligt udbrudssted er ukendt, men digets 15 km længde og orientering giver en god indikation af mulige kilder. Den overordnede vurdering fra statusmødet var, at sandsynligheden for et vulkanudbrud er høj, og at et udbrud kunne være muligt på en tidsskala på blot dage. Baseret på digets udstrækning kunne magma dukke op fra dens sydlige del, lige uden for Grindavik. Derfor er sandsynligheden for et ubådsudbrud også steget, så der skal forberedes mulighed for eksplosiv aktivitet. Der er defineret et fareområde ud fra digets placering, som vist på kortet.

Kort-ragnar-enska-11-nov

Statuskort, der viser placeringen af ​​digets indtrængen baseret på kombineret satellitradarbilleder, GPS-målinger og geofysisk modellering.

Opdateret 11. november kl. 12:00

Siden midnat er der målt omkring 800 jordskælv i den region, hvor magma-indtrængningen finder sted. Jordskælvets aktivitet er aftaget en smule de seneste timer, men den er fortsat høj. De fleste af de seneste jordskælv har fundet sted tæt på Grindavík, hvor den sydvestlige ende af det magmatiske dige skønnes at være placeret.

Analyse af jordskælvene fra i dag og i går er i gang. Målet med dette arbejde er bedre at forstå udviklingen af ​​magma-indtrængningen. I øjeblikket tyder data på, at magma-indtrængningen strækker sig fra Stóra-Skógsfell i nord til Grindavík i syd, hvor den strækker sig under havet. I overensstemmelse med de seneste foreløbige modeller, ved hjælp af de seneste satellitdata indsamlet i aftes, er den laveste dybde af toppen af ​​magma-indtrængningen nord for Grindavík 1,5 km. Fælles fortolkning af jord- og satellitmålinger indikerer, at størrelsen af ​​magma-indtrængningen og hastigheden, hvormed den bevæger sig, er flere gange større, end der tidligere er blevet målt på Reykjanes-halvøen. Vores vurdering er, at et udbrud, hvis det skulle ske, vil stamme fra den nordlige side af magma-indtrængningen. Det betyder, at der er større sandsynlighed for, at et udbrud begynder tæt på Sundhnjúkagígur.

Forskere mødes regelmæssigt for at fortolke dataene og opdatere de nyeste modeller og farevurderinger. Der afholdes et møde for journalister kl. 12.00 i Institut for Civilbeskyttelse og Beredskab. De nuværende forhold og fremtidige scenarier vil blive diskuteret.

Sandsynligheden for et vulkanudbrud i den nærmeste fremtid vurderes at være betydelig.

NB: Indtrængning betyder magmabevægelse under jordens overflade.

HENNING ANDERSEN: ”ISLAND BURDE HAVE HEDDET ILDLANDET – THI DER RASER ILDEN OVERMÅDE”….

”Island en ø i havet – en ø af ild, hvis stræbsomme vulkaner tårnede deres lavamasser, størknede i lag på lag, så højt til vejrs, at der til sidst lagde sig sne på dem. En ø, som i vikingetiden, da Nordboerne mere og mere vandt herredømme over havene, nu og da er bleven set af søfarende, engang imellem med ilden, men vel oftest med isen øverst. Denne klippeø i Atlanten er i sandhed et land af ild og is, og i samspillet elle tvekampen mellem de to, om det afgørende herredømme i landet evigt kæmpende magter, står ilden ingenlunde tilbage”.
”Digt skrevet af Gunnar Gunnarsson”.

“90% af alle islændinges hjem opvarmes af geotermisk energi”.
“Turbiner fremstiller elektricitet. Fordelene dominerer frygten”.
“Der er 30 aktive vulkanske systemer i Island”.
“Dyb finanskrise eller vulkanudbrud slår ikke en islænding af pinden”.
“Ståhej for aflyste fly”.
“Jeg vil – jeg kan – jeg gør – Det skal nok gå”.

Island er et af de mest spændende lande, hvis man vil kigge på vulkaner. I skolen lærte vi, at Island var modsætningernes land med på den ene side isen og på den anden side ildens land på grund af de mange vulkaner. Vi finder her en så fascinerende natur, som man skal lede længe efter. Der er ikke noget at sige til, at Island blev døbt ”Isens land” efter de mange isbræer og jøkler, som findes på bjergene, men i og for sig kunne man godt have kaldt Island for ”Ildlandet” efter de mange vulkaner. Heklafjeldet, eller mere nøjagtigt ”frøken Hekkenfeld”, gjorde Island berygtet, ved det første store udbrud i året 1104, hvor Island kun havde været beboet i nogle få hundrede år. Glødende klippestykker på størrelse med huse, fluorgiftig aske, der forgiftede græsmarkerne, så al kvæget døde, giftige dampe og gasskyer kvalte alt levende. Sådan gik det til, at Hekla fik tilnavnet: ”Djævelens bolig”, og var der noget at sige til det. Islændingene selv var ikke i tvivl, og alligevel var deres opmærksomhed ikke rettet så meget mod deres vulkaner, som vi danskere, både under og efter Danskertiden. Jeg selv har undret mig meget over, at de Islandske sagaer ikke omtaler vulkanerne mere end kun få et sted, nemlig i Ragnarok, den henviser til Vølvens spådom, om verdens skabelse og undergang i ild og røg, og guderne vender tilbage til den verden, hvorfra de kom. Faktisk kan vi drage paralleller til Johannes Åbenbaring fra vores Bibelhistorie og alle de store verdensreligioner o.s.v. og både undergang og genskabelse. Jeg har tit spurgt Islændingene, hvorfor I fra gammel tid ikke har mere skriftlige beretninger af vulkanerne, og svaret har altid været: ”Fordi vores vulkaner betragtede vi som ondskaben selv, og munken Julius Cæsar Recuptus omtaler i sit vulkanologiske værk fra 1647, at Hekla er nedgangen til Helvede, som Gud i fælles aftale med Djævelen har ladet stå åben til skræk og advarsel for alle de syndige mennesker”.
Jeg bliver ofte spurgt om, hvor mange vulkaner Island har, og vi finder ca. 30 navngivne, men sandheden er, at det er faktisk uvist, idet der ofte dannes nye kratere og sprækker i jorden, når kontinentalpladerne bevæger sig fra hinanden med 2 cm om året, og Island er dannet ovenpå den Midtatlantiske Ryg, hvor lava igennem næsten 40 millioner år har opbygget nyt land ved at opbygge lag på lag af nye størknede lavastrømme. Det er et af de få steder på vores jordklode, hvor vi med de blå øjne kan se disse sprækker, hvor pladerne trækker sig fra hinanden. Ellers foregår det oftest på bunden af verdenshavene, 5 kilometer under havets overflade på havbunden kloden rundt, dog på jordens overflade i den Østafrikanske Gravsænkning ”Rift Valley”,et af de få andre steder, hvor man kan se et kontinent knække midtover og trække sig fra hinanden og den smeltede lava trænger op og danner vulkaner. De mægtige strømninger af varme i Jordens Kappe er skyld i bevægelserne af kontinental – pladerne. Man kan godt sige, at Island bliver flået midt over – eller revet op med rode – og ved Tingvallasletten ses tydeligt den Amerikanske plades dybe skrænt og på den anden side af sletten den Europæiske pladegrænse. Da jeg i 1980-erne under den Kolde Krig stod med danske rejsegæster her ved Tingvellir, sagde jeg altid til dem: ”Her ser I et tydeligt bevis på, at Øst og Vest ikke kun politisk er uenige, men heller ikke geologisk kan med hinanden. De trækker sig i hver sin retning med 2 cm om året”….

Når der på Island befinder sig så mange virksomme vulkaner, så skyldes det foruden, at landet ligger midt på den samme sprækkezone, der fortsætter længere ned gennem Atlanterhavet til Azorerne, Canarieøerne, Kap Verde også, at Island på en såkaldt ”Hot-spot”, og det betyder igen, at der under hele Island befinder sig en kæmpesøjle af opadstigende hedt materiale, som samler sig i et enormt magmakammer ”en enorm lavasuppegryde” 400 kilometer dyb – som fra Skagen til Kruså. Denne enorme beholder af smeltede stenmasser er skyld i vulkanudbrud ca. hvert femte år et eller andet sted oven over på jordens overflade og danner nyt land og bygger Island større, og hver gang pladerne rykker sig lidt, mærker man det som et jordskælv på jordens overflade.

I 1915 var den tyske forsker Alfred Wegener en af de første, der ved at kigge på et verdenskort havde lagt mærke til, at at jordens kontinenter passede sammen som brikker i et puslespil, men vi skal helt frem til 1960-erne, hvor vi mere og mere blev klar over, at det nu også måtte være sådan, og et af de tydeligste beviser ser man med det blotte øje på Island. Specielt efter Surtseys dannelse i 1963 og senere udbruddet på Heimaey i 1973, at man oprettede det Store Nordiske Vulkanologiske Institut i Reykjavik, og herfra holder man nu hele Islands undergrund under opsyn, hvilket er vigtigt, da der kan opstå nye vulkansprækker så godt som overalt.

Ragnarok i år 1973.

Klokken var lidt over 23.00 den 22. januar 1973, da det sidste lys slukkedes i familien Haraldur Hannessons hus, der lå nærmest den gamle vulkan Helgafjeld på Heimaey, den eneste beboede af Vestmannaøerne. Omtrent kl. 1.55 om natten løftede fru Hannesson sit hoved fra puden. Hun var ikke straks klar over, hvad som havde vækket hende, indtil hun så et mørkerødt flammeskær gennem sovekammervinduet. I en fart kom hun ud af sengen, mens hendes mand stadig sov dybt. Hun skyndte sig nedenunder til telefonen. Hun drejede nul. Der gik en halv snes sekunder, inden røret blev taget i den anden ende. ”Det brænder et eller andet sted herude på Helgafjeld, d.v.s. det hellige fjeld, jeg kan se ildfontæner fra mit soveværelsesvindue. Fru Hannesson var forbavsende rolig. Hun havde næppe slået alarm, før den første brandsprøjte var på vej.
Således blev det fru Hannesson, der uden at vide det, slog alarm om vulkanudbruddet. Brandslukningsfartøjerne satte kurs mod det formodede brandsted med hylende sirener og fandt selve jorden brændende. Vulkanen Helgafjeld, var vågnet op efter mere end 5000 års søvn og havde åbnet en to kilometer lang sprække, i jorden, hvorfra glødende fontæner af lava sprøjtede højt til vejrs. Voldsomme eksplosioner sendte store klippeblokke højt op i luften sammen med vulkansk aske og pimpsten, (lette lavasten), der nu faldt buldrende og bragende ned over folks hustage i byen på Heimaey.
Evakueringen fandt gnidningsløst af sted, tre højgravide kvinder faldt om i gaderne og fødte børnene midt på fortovet, og de lever i bedste velgående i dag. Ved 9-tiden næste morgen var de godt og vel 5000 indbyggere allesammen evakueret i fiskerkuttere til Reykjavik. Allerede det første døgns tid efter udbruddets start, vendte skibene tilbage for at transportere bohave, møbler, fiskegrej, og alt af værdi væk fra øen. Der var pendulsejlads en uges tid mellem Reykjavik og Heimaey. Man frygtede bl.a. for, at havneindsejlingen skulle lukkes af den nye fremadvæltende lavastrøm, men det skete heldigvis ikke.

Mennesker imod naturen.

For første gang i historien er det lykkedes for mennesker at standse en halvstørknet tyktflydende lavastrøm, men det kan kun gøres, når de rette betingelser er til stede. Ved al komme iskoldt vand fra det nærliggende ocean på den i forvejen efterhånden afkølende lavastrøm, som herved dannede en barriere eller kæmpevold imod den nye fremadvæltende lavastrøm og derved kunne man ændre lavaens retning.

Tilbage igen.

Mange hævdede bagefter, at øen aldrig mere ville blive beboet, selvom flere hundrede huse var dækket af aske og lava, men man tog fejl. Vulkanen faldt til ro igen i juni samme år, og de godt 4600 ud af de lidt over 5000 indbyggere flyttede tilbage igen til den vigtigste og rigeste af Vestmannaøerne med fiskeribankerne. I dag snart 50 år efter udbruddet hedder det: ”Er du født før udbruddet – eller efter udbruddet?”. Vulkanen har givet gratis jordvarme til byen og varmt vand og en nu langt bedre smal havneindsejling, så de kolde Atlanterhavsstorme om vinteren ikke kan ødelægge skibene om øen. Over den lange vulkansprække, der opstod den uhyggelige vinternat i 1973 blev der ved udbruddet opbygget en ny vulkankegle”Ildfjeldet” er det blevet døbt – ca. 200 meter høj og med mine gæster beser vi selvfølgelig krateret og samler aske og lavasten med hjem til de potteplanter, der ellers ikke vil gro. Vulkansk jord er jo yderst frugtbar. Island ligger normalt for langt oppe i Atlanterhavet til, at jorden er frugtbar på stedet der, men frugtbar nok, hvis man tager prøver af den med hjem og bruger den i sine potteplanter. Prøv det nu. Jeg lyver ikke….

Vulkaner er kvinder.

Alle islandske vulkaner har kvindenavne, og det har sine årsager. Normalt kigger kvinder vrede på mig, når jeg siger det til mine foredrag, men sagen er, at det nu er en kvindes lod at føde et barn – og det svarer til det nye frugtbare land og glem ikke, at den Moder Jord, som vi bor oven på, er en kvinde. Jorden er identisk med kvinden og frugtbarheden og det skønne. Det er ikke manden. Kvinden er selve jorden. Det ser vi i den græsk-romerske gudemytologi – ja over hele jorden. Det synes jeg nu ikke, der er noget forkert i. Vulkanbjerge er skønne og guddommelige som kvinder.
Hvad mere kan en kvinde forlange. Uden kvinder eller vulkaner var vi intet. Den ældste jordskorpe er skabt af størknet lava fra vulkaner. Ilten som er dannet i jordens atmosfære, og havet i verdenshavene gennem millioner af år er kommet ud af vulkanerne som gasser.80% af vores menneskekroppe består af vand og mineraler, som intet levende kan undvære.
Atlanterhavssprækken, der går nede på bunden af Atlanterhavet, og som Island ligger ovenpå, går jordkloden rundt syd om Afrika, gennem det Indiske Ocean og op gennem Stillehavet. Her siver vulkanske gasser ud med opløste mineraler i sig, og den ældste form for liv på jordkloden hævdes nu af flere og flere at stamme fra disse såkaldte ”sorte skorstene”.
Intet levende liv på jorden uden vulkaner eller kvinder, og så behøver vi vist ikke sige mere om det. Alle de islandske vulkaner har kvindenavne, Hekla, Katla, Laki Krafla, Helgafjeld, Surtsey o.s.v..

For mig er den skønneste af alle islandske vulkankvinder Hekla. Navnet kommer egentlig af ordet hætte, fordi der altid hænger en hættesky, der ligner en hat over vulkanens top), som jeg første gang så en sommeraften i 1974. Jeg husker det så tydeligt, som var det i går.
”Hver gang jeg ser Heklafjeldet, da drages jeg mod dig du smukke kvinde
din ild du gemmer i dit dyb… Indtil en skønne dag måske”….
Citat fra Henning Andersens bog ”Hekla Islands Dronning”…..

Islændingene betragter deres vulkaner som en naturlig ting, eller rettere som vi betragter regn og torden og storm.
Jules Verne i ”Rejsen til Jordens Indre” fra 1864:

”Stig ned i Snefellsjøkelens krater, som skyggen af Scartaris kærtegner før den første juli, og dristige rejsende og du vil nå frem til Jordens midte. Det gjorde jeg. Arne Saknussemm”. Den mest urealistiske af alle Jules Vernes bøger, men romantisk og elskelig. Varme og trykforhold i det indre af jorden vidste man ikke meget om, da JulesVerne skrev sin roman i 1864.

Surtsey.

I årene 1963 – 67 blev verden vidne til, at en ny ø, Surtsey blev dannet syd for Vestmannaøerne.Tidligt om morgenen så forbisejlende fiskerkuttere damp- og røgskyer stige op foran næsen af deres skibe og døde kogte fisk lå i havet. I løbet af en time stod høje dampskyer op og en undersøisk vulkan var i udbrud og dannede en flere hundrede meter høj ø af det udslyngede aske- og lavamateriale. Surtsey, efter ”Surtur, der bringer sit ild- og flammesværd med sig gennem Ragnarok og udsletter alt”, blev øen døbt…..
I dag er øen forskningsområde, og ingen må gå i land – bortset fra forskere, der skal betragte livets opståen på en nyfødt ø….

Islændingene

Jeg kan ikke skrive en artikel om Island uden om de brave islændinge, som jeg siden 1974 er kommet til at sætte stor pris på, fordi bl.a. så tør de gøre det, som vi andre normalt ikke tør. Noget af det første jeg i sin tid lagde mærke til ved dem var, at love og regler skal overholdes. Man tager pænt sine sko af, hvis man kommer på besøg i et hus. Drikkepenge kendes ikke, hvilket mange danskere hader at give. Jeg kender til det som rejseleder. Hvad skal de også med det med de priser og lønninger, som de nu har. 320.000 mennesker på en lavaø, der er næsten tre gange så stor som Danmark rent arealmæssigt. Når en islænding har oparbejdet et firma i ca. 10 år, og det går godt, finder han ofte på at sælge det, går ned i sin bank og siger: ”Kan jeg låne 100 millioner?”. Simpelthen fordi de vil prøve noget nyt. Som et fuglepar, der skubber deres unge ud af reden på den stejle klippeskrænt for så enten at falde ned og dø – eller kan flyve med det samme. Islændinge ser en fremmed person an. De er venlige men bestemte. Jeg husker, da jeg engang som guide kørte Island rundt med en gruppe danske pensionister, hvor den ene kastede en tændstik i den øde lavamark. Min chauffør gik hen og samlede den op og sagde stille: ”Sådan gør vi ikke her”….
Islændingene er glade for, at danskerne har givet dem deres håndskrifter tilbage igen. I 1600-tallet var København Islands hovedstad, og de havde jo intet andet fra deres fortid end håndskrifterne. Forholdet blev senere tydeligt forbedret til Danmark, og islændingene har en evne til at formidle. I dag taler man om, at hvis der skal holdes et møde mellem israelere og arabere vil islændingene gerne gøre det som i 1986, hvor Gorbatjov og Reagan mødtes….
Endelig islændingene arbejder hårdt. Både mænd og kvinder med små børn. Ofte 40 timer om ugen. Der er dyrt, og de er ikke bange for at bruge penge. Bøger koster mere end her, men de køber flere bøger og læser mere end vi gør her i Danmark. Det har noget at gøre med de lange vinternætter, hvor man fra gammel tid har læst bøger generation efter generation. Fremmedord vil man ikke finde sig i sniger sig ind i det islandske sprog heller.
Hurra for islændingene…

Laki 1783:

Laki er et vulkanområde i det sydlige Island, der består af en 27 kilometer lang sprække, der åbnede sig i 1783. Høje rødglødende ildfontæner af lava rejste sig, og lavastrømme flød ud og dækkede et areal på ca. 565 kvadratkilometer. Kraterne ligger på række og kaldes Lakagìgar.
Det er det største lavaudbrud, som vi mennesker har oplevet på jorden siden den sidste istid, begyndte pinsedag den 8. juni 1783 og fortsatte til februar 1784.

Lavastrømmen flød over og tilintetgjorde gårde, huse og kirker, og afgav samtidig giftige gasser, der bevirkede, at græsset over hele Island blev ødelagt i denne sommer, men ikke alene i Island, også hele den nordlige halvkugles klima blev påvirket af udbruddet, fordi vegetationen blev beskadiget af de giftige luftarter. Også Asien og Afrika var berørt.

Kai Schou fortæller i ”Ukuelige menneske” fra 1960, der er udgivet på forlaget Historia i et kapitel om Lakis udbrud.

Kai Schou gengiver her den islandske teolog Sæmundur Holms beskrivelse af ”Jordbranden på Island”, meget levende. Han opholdt sig i København i 1783 og studerede teologi. Han skrev afhandlingen på grundlag af breve fra Island om katastrofen, og gengives så levende i Kai Schous ”Ukuelige Menneske”, at jeg her gengiver det:

”Vinteren 1782 – 83 havde været usædvanlig mild, og foråret var kommet tidligere end nogensinde før i de sidste 12 år.
Bønderne glædede sig over et godt år, og glemsomme som mennesker er, i gode tider, tænkte ingen på, at netop mildtvejrsperioder ofte tidligere havde været forløbere for vulkanske begivenheder.
Skibe, der i maj måned var kommet ind til Havnefjord, havde nok på deres færd sydom landet bemærket en fin blålig tåge langt inde over Vatnajøkull, men det kunne jo være hvad som helst. Den 1. juni mærkedes en jordrystelse, over store dele af landet. Den fortsatte en uges tid, uden at nogen derfor blev rigtigt forskrækkede. Det havde man også prøvet før.
Men pinsemorgen den 8. juni kunne uhyggen ikke længere bortforklares. Noget helt usædvanligt og skæbnesvangert var i gære. Både mod vest, øst og nord så bønderne ved Skaftaa på denne pinsemorgen pludselig himlen formørkes af kulsorte skyer, der såede et tommetykt glovarmt askelag ud over egnen. Snart efter begyndte det at regne, og asken forvandledes til en stinkende grød.

Udbruddet fra vulkanrækken, der havde slumret i over 800 år var i fuld gang. Fra gårdene langs Skaftaa kunne man ganske vist endnu ikke se selve udbruddet. Til gengæld var det, som man hørte ikke til at tage fejl af. Det lød, som var det ”en kæmpekedel, der kogte over”.
Billedet var træffende. Blot var det ikke en, men hundrede kraterkedler, der hver kogte over med sin sejd af brændende, tyndtflydende lava. Ned over skråningerne væltede strømmene. Snart var de forenede til en svidende, hvidglødende kæmpeflod, der fyldte alle lavninger, krøb ind i alle revner, ind under gammel lava. Som de sprængte eller omsmeltede på ny, stadig brusende nedad, nedad, ned mod sletten, gårdene og menneskene.
Allerede næste dag så bønderne, uden endnu at forstå, hvorfor, at vandet i Skaftaa, som dog var indtil meter bred, og meget dyb, begyndte at svinde ind, og tirsdag observerede man nede fra gårdene flere lysende ildsøjler oppe over bjergene. Kunne de have noget at gøre med den døende flod?
Den 11. juni svandt Skaftaa helt bort. Nu var det kun vandet fra nogle små lokale tværbække, der løb ud i den udtørrede flodseng. Og næste dag forstod man i navnløs rædsel, hvorfor floden var standset. Den glødende lavastrøm, som man ikke havde kunnet se, mens den udfyldte og udtørrede det øvre flodløb, og den 35 kilometer lange, indtil 200 meter dybe Skaftaa kløft og som i egentligste forstand havde udkogt hele flodens vandbeholdning, kom nu væltende, synlig for enhver, ned mod sletten ”gjørende lavheder og fjelde lige høje”.

Den 13. juni var vejret så tilpas klart, at provst Jon Steingrimsson fik nogle af bønderne til at gå op i bjergene for at spejde efter selve udbrudsstedet. De kom ned om aftenen og fortalte, at de havde set 20 ildsøjler, hvoraf to uhyre store, hæve sig fra Ulfarsdal, og længere nordpå havde de set 7.
Om morgenen den 14. juni dryssede der ”mineralhår” ned fra himlen, og opad dagen begyndte den regn at falde, som blev den egentlige årsag til katastrofens endelige og forfærdelige omfang. Den var ”syreagtig”(fluor) og aldeles uudholdelig skriver den gejstlige fortæller. Den gjorde jern rødt og træ gråt og fik alle blomster og græs til at visne. Og hermed var det slut med føde til dyrene, som d desuden fik gule og betændte ben i det svovlinficerede græs. Man satte ind på at redde noget af det som hø, men det lykkedes ikke. Først prøvede man på at vaske den kemiske besmittelse ud af det, så at blande det med resterne af gammelt hø fra laderne. Alt forgæves.
Nye uoverskuelige lavamasser skyllede ned gennem flodlejet den 18. juni. Rundt omkring fra kom bønderne nu dragende til provsten i Kirkjubæ med hvad de kunne transportere af liggende fæ. Selv vandrede han ud til Skaftaa-kløften, og fra højderne ovenover gården iagttog han, hvordan der midt i den glødende flod, som lignede smeltet kobber, svømmede hushøje klipper og blokke som store hvaler”. Når de stødte sammen, slog gnister højt mod himlen. En lava – arm banede sig vej gennem åen Melkvisl. Mange af slettens gårde var nu enten omringet af lavaen eller oversvømmet af kogende vand.

Efter en uges relativ stilhed væltede nye, glødende strømme ned gennem flodlejet og hele sletten lå atter som et ildhav. Den brændende lavamasse trængte ind overalt og lagde nu også egnens beskedne birkeskove i aske.
I det hele taget var juni måned kun begyndelsen. I løbet af juli måned fandt den glødende masse hver dag nye veje frem over det flade forland mellem, og hver dag væltede der nye forstærkninger ned fra kraterne oppe ved Laki.
Udbruddet var for længst ophørt at være en lokal affære. Hele Island havde allerede fået sin del af den giftige aske, den onde tågedunst og syreregnen. Håndstore sten faldt ned i Reykjavik, der dog ellers lå så langt borte som Esbjerg fra København. Selve ”udbrudsparaplyen” kunne ses 200 kilometer bort. Over Færøerne faldt derså meget aske, at kløvervæksten ødelagdes for tre åre. I Skotland var det næsten ligge så slemt, og man mindedes i lange tider 1783 som ”the year of the ashie”” (askens år).

I København var der, fortæller Sæmundur Holm, ”sådan dunst og støv i luften, at man aldeles ikke kunne se solen længere end 8 – 9 og ikke heller skinnede den klart i middagstiden”. Den højlærte professor Kratzenstein (Universitetets rektor flere gange) sagde, at det var fra jordild i Island, som dog er mærkværdigt, da Island ligger snart 300 mile herfra”.

Støvtågen synes at være gået rundt om jorden. I hvert fald har man beretninger om, at den blev set både i Syrien, Østasien og Nordamerika. I Venedig samlede man noget af støvet op og konstaterede, at dele af den blev tiltrukket af en magnet.
Og imens fuldbyrdedes katastrofen på stedet, hvor livet efterhånden blev mere og mere uudholdeligt for mennesker og dyr. Når man hører fra den standhaftige provst berette, at ”den onde dunst” af lavaen fra de østlige kratere mest mindede om lugten af ”halvvådt ukrudt, der bliver brændt”, medens den, der stammede fra de vestlige kratere sammenlignes med den, som fremkommer, ”når glødende kul slukkes i gammel urin”, forstår man godt, at han i lange tider ikke vovede at trække vejret i fulde drag,. Selvom det nok ikke har hjulpet meget.
Hver nat frøs det. Køer, der f.eks. havde givet 80 potter mælk om dagen, gav nu kun 10. Til sidst kunne køerne hverken stå eller gå. Enten åd de det forgiftede græs og døde af det – eller de åd det ikke og døde så af sult. Fårene løb grassat lige ind i udbruddets evige knalden – ofte lige ind i ilden, hvor de om kom i hundredvis.
Adskilllig menneskelig smålighed opbrændtes også i den store ild. Er sted oversvømmede lavafloden således en græsgang, som tre gårde havde ført proces om i 64 år. Nu var der ikke mere at strides om.

I de følgende tre uger af juli fortsatte lavastrømmen ubarmhjertigt ned gennem Skaftaa-renden. Den 2. juli var kirken i Skal brændt. Herefter kunne det kun dreje sig om dage, før ildhavet nåede Kirkjubæ, hvor Sera Jon i hele katastrofeperioden havde gennemført gudstjenesten hver eneste søndag.
Heller ikke søndag den 20. juli ville han aflyse, skønt flammehavet nu kun var et par kilometer borte. Han mødtes med sin menighed og de mange hjemløse til den sædvanlige højmessetid. Udefra kunne de dårligt skimte kirken på 20 meters afstand og inde i den var det mørkt som om aftenen. Hver gang udbruddet lod høre fra sig, rungede ekkoet i kirkeklokkerne. Ingen tvivlede om, at det var sidste gang de var samlede til gudstjeneste i den gamle kirke. Men alle blev siddende roligt i den røgfyldte kirke under prædikenen, ”som jeg ingenlunde afkortede” – og hver eneste varv parat til at forlade livet, ”hvis det nu var Guds vilje”.
Efter gudstjenesten gik alle i flok og følge ud mod vest for at se, hvor langt lavaen var nået i mellemtiden, ”og da viste det sig, at den ikke var kommet en fodsbred videre”, men at der i flodlejet havde dannet sig en mægtig lavahøj 70 favne bred og 20 dyb, ”hvilken vil være synlig til verdens ende, hvis ingen anden ændring sker”. Holtsaa og Fjardaraa(der havde været udtørret et par uger), havde banet sig vej over den nye lavastrøms dæmninger, og med rivende fart og mægtige bølger brød de ind over ilden og slukkede den, Videre beretter Holm: ”Vi tog så hjem fra kirken ubeskrivelig af glade og priste Gud”.

Både præst og menighed følte utvivlsomt, at der var sket et under, men deres ”ubeskrivelige glæde” kan næppe have varet længe. Vel havde de oplevet højdepunktet i udbruddets drama, men det var kun begyndelsen til tragedien.
Endnu var -. Så vidt vides – slet ingen mennesker omkommet, Og heller ikke en ny lavastrøm, som en halv snes dage senere brød frem fra Lakirækkens nordøstlige kratere og brændte sig vej ned mod bygderne, tog noget menneskeliv. Landet var jo tyndt befolket, og det var stadig muligt at komme af vejen for lavaen i tide.
Men nu, da levnedsmidlerne var sluppet op, og det ikke var til at skaffe nye forsyninger, begyndte sygdom, sult og død for alvor at banke på døren, først og fremmest naturligvis i udbruddets umiddelbare nabolag, men i løbet af det følgende år overalt i Island, hvor askefald og giftig regn også havde gjort det af med afgrøderne. Fra nu af og et par år frem i tiden melder alle beretninger fra sagaøen kun om den rene elendighed.
Køerne døde hurtigst. Hestene, der var mest hårdføre, åd nogle steder hinandens lig eller staldenes græstørvsvægge, deres eget seletøj eller endog deres egen gødning. Og fårene åd ulden af hinanden for at få noget i munden.
Underernæring, forgiftninger og skørbug faldt nu hånd i hånd over den arme befolkning. Ligesom dyrene prøvede de at holde sig hungeren fra livet ved at spise alt muligt. Kogt kohud, enghø, der blev kogt sammen med de fattige rester af rugmelsbeholdningerne, foruden naturligvis allehånde planter og blomster. Hestekød måtte man af religiøse grunde ikke spise. Nogle prøvede det alligevel, men ”de døde næsten alle sammen”, fortæller Jon Steimngrimsson. Det havde de vel nok gjort alligevel.
Også fiskefangsten slog fejl. Provst Steingrimsson var selv flere gange ude på sælfangst blot for at finde lidt at putte i munden på sine egne og de mange ulykkesramte, der søgte tilflugt i hans altid overfyldte præstegård.

I sogne, hvor der normalt døde n20 om året, nåede man i denne vinter op på 200. I de 4 hårdest ramte sogne udslettedes i alt 37 % af befolkningen, og i de n læste 4 nærmest liggende sysler(herreder) blev 315 gårde forladt og 2145 mennesker døde.
I alt døde der i de to år, som fulgte efter katastrofen, 9551 flere mennesker, end der blev født. Eller en femtedel af hele landets befolkning. I 1783 var Islands folketal 48.884 og i 1786 på 38.363. Først i 1822, en 76 – 37 år efter katastrofen, passerede det med få hundreder tallet fra 1783.
Bare at få døde begravet var et stort problem. Kister var ikke til at skaffe, så mange blev sænket i graven i det dyreskind, hvori de havde ligget på ryggen af den hest, der bar dem til kirke for sidste gang. Og heste var snart heller ikke til at opdrive. Den 9. november faldt 20 heste, udtærede af sult døde om under deres ryttere på vej til kirke. Steingrimsson havde til sidst selv kun en hest, og det vare den eneste i hele sognet, som var stærk nok til at bære et lig til kirkegården. Da rygtet om, at der var foretaget hjælpeindsamlinger til fordel for de ramte, nåede provsten, red han selv af sted til Skalholt for at hente en større sum hos bisperne (”Mig gav de ikke en skilling, men de solgte mig 7 fjerdinger smør”). For denne hjælpsomhed høstede han senere stor utak. Kisten, som han transporterede med sig på hesteryggen, blev åbnet af en sysselmand, han overnattede hos, og som gerne ville give sine bønder en håndsrækning, og da seglet nu var brudt, løb provstens gode hjerte også af med ham i utide overfor den megen nød, han mødte. Resultat: Adskillige bønder fik sig en ny ko, men provsten fik sig en mulkt, og da han sener et par år senere søgte nyt embede, blev det ham nægtet.
Næsten 100.000 rigsdaler, som indsamledes i Danmark kom – og kunne kun komme – for sent til at redde menneskeliv. Postgangen var jo også langsom i de tider. Den første meddelelse om katastrofen fik den danske offentlighed gennem en notits på forsiden af Berlingske Tidende den 5. september, og den var baseret på et brev, der var afsendt den 24. juli – altså halvanden måned efter udbruddet.
For både med heste, køer og får så det jammerligt ud efter katastrofen. Der var i vinteren 1783 – 84 døde i alt 11.461 køer, 28.000 heste og 190.488 får, Så der var brug for hjælp.

Den mest omfattende, geolog-beskrivelse af hele udbruddet blev givet af den store islandske forsker Thorvaldur Thoroddsen(1855 – 1921) i det værk om Islands vulkaner, som det danske Videnskabernes Selskab udsendte i sine skrifter 4 år efter hans død. Heri findes også den beregning af Skaftaa-brandens lavamængde, som berettiger os til at kalde den for verdens største lavaudbrud.
Baseret på tykkelses- og udstrækningsmålinger forskellige steder kom han til det resultat, at der ialt var flydt 12,3 milliarder kubikmeter lava ud af Lakirækkens kratere, nok til at dække hele Sjælland med et to meter tykt lag, eller København og Amager med 50 meter.
Sådan slutter Kai Schou sin beretning.

Konklusionen af dette udbrud er ”up to date”, at der er tale om et stort spalteudbrud, hvor en 27 kilometer lang sprække åbnede sig og udspyede sit glødende indhold i 10 faser eller omgange indenfor samme udbrudsperiode – d.v.s. fra juni 1783 til og med foråret 1784. Hver fase eller trin indledtes med, at der rejste sig ildsøjler ved siden af hinanden, så det nærmest lignede et gardin af ildfontæner i fra 1 – 2 kilometers længde. Hurtigt derefter koncentrerede udbruddet sig punktvis langs spalten og det glødende udbrudsmateriale i form af aske og slagger opbyggede lave kegler af omkring udbrudsåbningen.
Herefter fulgte også hungersnød for menneskene, omkring titusinde døde, dvs. en femtedel af den daværende islandske befolkning. Island hørte på det tidspunkt under Danmark, og der var faktisk alvorlige overvejelser om, hvorvidt man skulle evakuere hele befolkningen til Danmark. Ideen blev dog hurtigt opgivet.
Man har beregnet, at der i løbet af udbruddets 8 måneder blev dannet 250 millioner tons svovlsyre ud fra de afgivne svovlgasser. Omtrent 15 millioner tons svovlsyre som fluorgasser blev frigivet i udbruddet.
En overdødelighed i England og ligeledes overdødelighed i Frankrig i disse og de efterfølgende år, hvilket har skabt den opfattelse, at den franske revolution egentlig blev startet af ophidsede bønder, der i forvejen var gale på kongen og dronningen. Mange døde af sult og hungersnød i Frankrig på grund af fejlslagen høst.
Det hedder sig officielt, at der døde 10.000 islændinge i selve moderlandet, hvor udbruddet fandt sted, men i virkeligheden ved vi ikke hvor mange, der bukkede under rundt omkring med alle de ændringer i klimaet, som dette udbrud også førte til. Vi ved dog at over 20.000 døde i Irland og måske drejer det sig om mere end en million set på verdensplan.
I dag er Lakagigar et pragtfuldt naturområde med fantastiske farver, grønt mos, røde slagger og sort, vulkansk aske.

Min udtalelse i år 2010 ved Eyjafjallajøkulls udbrud til den danske presse:

Den danske vulkanekspert, geolog Henning Andersen siger, at en konsekvens af vulkanudbruddet på Island under gletsjeren Eyjafjalljøkull kan føre til en ændring af det lokale klima i området.
– Det kan ske det, at der kommer meget fluor og svovldioxid i luften og det kan ændre klimaet, siger Henning Andersen.
Han tilføjer, at selv om Eyjafjallajøkull-vulkanen ikke har været i udbrud siden 1823, så er nattens udbrud ikke overraskende.
Tydelige tegn siden januar
– I slutningen af januar hævede området sig med 40 mm og siden har der været mange små jordskælv, som er tydelige tegn på vulkansk aktivitet.
De islandske myndigheder valgte at evakuere omkring 500 personer fra området omkring vulkanen og trafikken til og fra Reykjaviks lufthavn.
Henning Andersen siger, at al vulkanaktivitet er farlig.
– I det her tilfælde har man valgt at evakuere de nærmeste områder dels fordi der kommer der lava ud, dels på grund af giftgasserne svovldioxid og fluor. Desuden kan der komme askeregn, som er tæt i luften, siger Henning Andersen.

Forskere ventede vulkanudbrud uger før det skete
Allerede fra begyndelsen af marts ventede forskerne, at Eyjafjallajökull ville bryde ud i vulkansk aktivitet. 3000 jordskælv gik forud for udbruddet.
Af Mie Stage, torsdag 13. maj 2010 kl. 11:04
Vulkanen under den islandske gletsjer Eyjafjallajökull minder om en cola, som har fået en ordentlig rystetur og sprutter sin klistrede masse ud over det hele. Sådan lyder den mest forsimplede forklaring fra lektor Tod Waight fra Institut for Geografi og Geologi på Københavns Universitet, når han skal beskrive den islandske stratovulkans udbrud her i løbet af foråret.

»Der er masser af gasser og volatiler opløst i den smeltede bjergart, eller magma, der kommer op. Når magmaet kommer tæt på overfladen, vil disse volatiler kommer ud af opløsningen, ekspandere, og magmaen eksploderer som en rystet sodavand,« forklarer Tod Waight.

Og der er stadigvæk magma i undergrunden, der får den islandske vulkan til at spy aske ud over både Island og Europa. Hvor længe det vil vare, vil altid være svært at spå helt konkret om, siger Tod Waight. Men aktivitet i den islandske undergrund er der stadig og bringer magmaen op i energiske pulser.

Brug af GPS og seismografiske målinger fra det islandske meteorologiske institut viser nemlig, at der fortsat er masser af jordskælv omkring Eyjafjallajökull, hvilket betyder fortsat aktivitet i undergrunden.

3000 jordskælv kom forud

Aktiviteten omkring Eyjafjallajökulls var længe ventet. I begyndelsen af marts, et par uger før første udbrud, registrerede geologer omkring 3000 jordskælv på Island med epicenter ved Eyjafjallajökull.

Ifølge Tod Waight er en så intens samling ’plukveer’ fra undergrunden en indikator for, at der kan ske større ting. Og især på Island kan det gå stærkt, fordi vulkanen ligger på et sted, hvor der både er et meget aktivt hotspot samt en spredningszone, der tilsammen gør forholdene ideelle for den flydende magmas opstigning.

Spredningszonen er det område, der ligger langs de tektoniske pladers grænser, som det er tilfældet med Island, der ligger mellem den europæiske og nordamerikanske plade. Pladernes bevægelse væk fra hinanden gør plads til, at bjergarten kan komme op, smelte, og danne en slags ’arvæv’ mellem pladerne i form af nye vulkaner eller få eksisterende til at vokse.

På Island er der derudover det særlige forhold, at den islandske vulkan også ligger på et hotspot, som er et område midt på de tektoniske plader, hvor der er dannet en stor mængde magma, dvs. flydende bjergart, som også kan bevæge sig opad og ud, hvis der er tilstrækkeligt knald på magmaen. Dette gør altså, at alle forhold er til stede for vulkanudbrud og dannelse af vulkaner.

Overtryk i fyldt magmakammer

Opsmeltningen af de faste bjergarter fra Jordens indre sker mellem 40 og 100 km under Island. Her har det dannet en 1000-1200 grader varm basaltisk magma, som langsomt stiger op mod overfladen. Den består hovedsageligt af silicium, magnesium og jern samt aluminium og kalcium. De seneste målinger under Eyjafjallajökull har vist, at magmaen her består af 61 % silicium (SiO2), 13 % aluminium (Al2O3), 8 % jernoxid (FeO), 3 % magnesiumoxid (MgO), 5 % kalciumoxid (CaO) og 5 % dinatriumoxid (Na2O). Dertil kommer en mængde vand og kuldioxid (ca. 1 % af magmaens vægt), som er med til at skabe trykket i det kammer under jorden, hvor magmaen opholder sig, før det bliver sendt op gennem vulkanen.

Magmaens vandring op mod jordens overflade forgår ganske langsomt, måske 1-10 cm om året, indtil den er cirka halvvejs oppe i jordens skorpe. Når magmaen så er nogle km under jordens overflade, bliver den typisk bremsen af jordskorpen og sten og lægger sig i et magmakammer, der nemt kan være en kubikkilometer stor, vurderer Tod Waight.

Er der plads nok, behøver der ikke at ske videre, men når kammeret er fyldt, skabes der et overtryk fra bjerget rundt om kammeret, som giver magmaen nok energi til at presse sig op gennem vulkanen imod overfladen.

På vejen op danner den typisk en sprække, eller en pibe, på et par hundrede meter i diameter, som den rejser igennem inden den kommer op af krateret, som for vulkanen under Eyjafjallajökulls vedkommende er 3-4 km i diameter. Er der tale om en stor vulkan, kan det være, at magmaen tager en kortere vej og sprutter ud gennem siden, men er der tryk nok på, vil den drøne lige lodret op gennem vulkanen.

Høj koncentration af silicium
Første udbrud i nærheden af Eyjafjallajökull – i det område, der hedder Fimmvörðuháls – den 20. marts havde et mindre tryk og borede sig derfor ikke lige lodret op gennem vulkanen, fortæller Tod Waight. Derimod var udbruddet den 15. marts kraftigere og sendte magmaen ud gennem toppen.

Den relativt høje koncentration af silicium i magmaen under Eyjafjallajökull gør den ’mellemtyktflydende’, som er typisk for en stratovulkan af Eyjafjallajökulls størrelse, fortæller Tod Waight.

’Strato’ hentyder til vulkanens mange lag, der har givet den sit kegleformede udseende. Den er kendetegnet ved, at magmaen er forholdsvis tyk, så der skal et rimeligt stort tryk til at ’poppe’ den ud af krateret. Derfor løfter magmaen sig også højt, men flyder knap så meget ud, som det er tilfældet for vulkaner med tyndere magma, der typisk bliver til det, der kaldes skjoldvulkaner.

Varmen får is til at eksplodere

Ud over gassernes tryk har gletsjeren oven på vulkanen kølet den 1000 grader varme magma så hurtigt ned, at isen er eksploderet i en damp, som har ført partiklerne langt ned over Europa med vinden og haft indlysende konsekvenser for flytrafikken. Efterhånden som gletsjeren er forsvundet, er askeskyen skrumpet ind, men ifølge Tod Waight behøver en smeltet gletsjer ikke at betyde enden på askeskyen.

»Der vil hele tiden være is, der smelter og kommer ind i ’systemet’. Det er muligt, at det værste er overstået, men indholdet af volatiler og gasser kan sagtens skabe store nok eksplosioner uden dampene fra smeltet is. Dog vil udbruddene så nok holde sig mere lokalt på Island og blive mindre, efterhånden som volatilerne og gasserne damper af,« forklarer han.

Sammensætningen af mineraler og gasser såsom fluorid har også været genstand for forskeres bekymring. En voksende koncentration af netop fluorid kan nemlig være særdeles giftigt og ødelæggende for de islandske landbrug, som det har været set under tidligere vulkanudbrud. Tod Waight vurderer dog ikke, at fluorkoncentrationen i vulkanens magma er høj nok til at skade andet end det umiddelbare område omkring vulkanen, og vil aldrig nå ned og lægge sig i Danmark i skadelige koncentrationer.

»Der er kommet 30 ton fluorid ud dagligt, men det er meget mindre end mængden af vand og kuldioxid og ikke noget, der vil gøre skade, fordi askeskyen er meget fortyndet over Danmark,« siger Tod Waight, hvis institut har målt små glaspartikler fra askeskyen, som var helt tynde og gennemsigtige og højst 50 my store.

Til sammenligning kan der tæt på vulkanen blæses blokke af partikler ud i størrelser af både ærter og folkevogne, fortæller han. De når dog sjældent rent langt, og kun de mindste og mest fortyndede partikler når helt ned over Europa.

Jorden bevæger sig stadig

Baseret på tidligere vulkanudbrud kan det dog sagtens tage nogle år, før magmakammeret er blevet tømt til et niveau, hvor trykket ikke længere er et problem og intet aske kommer ud. For samtidig med udtømningen kommer der stadigvæk ny magma op fra undergrunden og lægger sig under skorpen.

»Jorden bevæger sig stadig, og der er målt aktivitet 18-20 km under jorden. Det betyder, at der stadig er magma, der bevæger sig op. Så lige nu er der ingen indikationer på, at vulkanen ændrer adfærd,« siger Tod Waight.

Når der engang er ro på undergrunden igen, vil jordskælvene imidlertid ophøre, og magmaen vil lægge sig som en tyktflydende prop i krateret i mindre strømme, som først vil blive forløst, næste gang magmakammeret sprænger. Og for vulkanen ved Eyjafjallajökulls vedkommende vil der typisk gå et par hundrede år, hvis man ser på dens historie.

Nabovulkanen Katla spøger

Om den noget større nabovulkan Katla under gletsjeren Mýrdalsjökull kommer i udbrud snart, mener Tod Waight ikke, man kan sige noget om på nuværende tidspunkt, selv om tiden er ved at være inde, målt på tidligere udbrud, der er kommet i frekvenser på 40-80 år.

»Begge vulkaner er en del af samme opsmeltningssystem under jorden. De to første udbrud kom også fra to forskellige steder, fordi magmaen flytter sig i rørsystemet under vulkanerne,« siger han med den forklaring, at magmaen kan rejse langt fra den begynder sig rejse 100 km under jorden.

Samtidig vil jordskælv indikere, hvor selve vulkanudbruddet vil finde sted, og foreløbig viser de islandske målinger ikke intense jordskælv ved Katla. Skulle dette imidlertid ske, vil problemet ligne Eyjafjallajökulls, bare i større målestok, fordi krateret er større. Det er gletsjeren ovenpå derfor også, som vil eksplodere i en damp og sprede partikler over et stort område.

Et udbrud fra Katla kan derfor være så stort, at det senere vil kunne måles på Islands størrelse, som i forvejen øges med et par cm om året pga. ny magma, der lægger sig og danner nyt land.

»Der hersker stor nervøsitet for denne vulkan, men foreløbig ser der ikke ud til at ske noget. Fingers crossed!,« lyder det fra lektoren.

Katla var senest i udbrud i 1918, mens vulkanen under Eyjafjallajökull senest gav lyd fra sig i 1823.

Om vulkanen Katla:

Sidste udbrud fandt sted den 12.okt. 1918. Tidligst kendte udbrud: 934 AD Krater: 10 km bredt og kraterets dybde: 700 meter. Der har siden juni 1999 dannet sig adskillige fordybninger af forskellige størrelser på overfladen af gletscheren Myrdalsjökull, ligesom der er observeret en kilometerlang buet kløft med flere revner i nord-sydgående retning. I bunden af den største fordybning, hvis radius er anslået til 2-3 km, er nu 50 meter dyb.
Vest for Myrdal-gletsjeren ligger en mindre gletscher, Eyafjallajökull. Mellem de to gletsjere ligger passagen Fimmvörthuháls, som rummer en turistvej på 18 kilometer fra sydkysten til naturreservatet Thorsmörk. I passagen er nu observeret tydelige bevægelser i jordskorpen, og isen i passagen viser en forsænkning, som ikke var at spore i juli måned. Forsænkningen er 10-20 meter dyb med en diameter på 2-300 meter.
En beretning fra 1918 tyder på, at der op til tidspunktet for katastrofen vil ske en kraftig hævning af iskappen. Den lokale politibetjent, Reynir Ragnarsson, kan berette om en landmand, som lagde mærke til den hævning af isen før sidste udbrud. Af samme grund måler man nu jævnligt højden på iskappen.
I byen Vik forventer indbyggerne udbrud hvad dag det skal være, men andre taler om måneder eller endda år. Eksperterne kan ikke forudsige et præcist tidspunkt, fordi de ikke har et erfaringsgrundlag for hvilke tegn, der viser sig, lige før det sker.
Vulkanen Katla er beliggende på Islands sydligste del og ligger begravet under gletscheren Myrdalsjökull.
Fra Myrdalsjökulls sydligste rand er der ca. 7 km til bygden Vik, som ligger helt ud til havet.
Myrdalsjökull er Islands fjerdestørste gletscher og dækker et samlet areal på 580 kvadratkilometer og har en længde på 25 til 28 km på de længste strækninger, målt i lige linje. Isen har en højde fra 225 m til 750 m fra bunden og gletscheren rummer ca. 130 kubikkilometer is.
Højeste punkt på gletscheren er Godabunga , som ligger 1515 meter over havets overflade. Næsthøjeste punkt er Haabunga som ligger i 1505 meters højde. Isen over Katla ligger i 1230 meters højde.
Fra gletscheren udgår der flere bræer, hvoraf syv er navngivet og vulkanen Katla er beliggende over bræen ved navn Kotlujökull på gletscherens syd-østlige del, ned mod indlandsplateauet og marginalzonen, som ender ud til kysten.

Historie

I historisk tid er man kendt med mindst 17 udbrud fra vulkanen Katla. Sidste udbrud fandt sted i 1918, hvor der ved afsmeltning af isen blev dannet vandmasser som løb nedad terrænet med 3 – 400.000 kubikmeter per sekund i en dybde af op til 100 meter.
Man forventer et udbrud for hvert 40 – 60. år. Det korteste mellemrum mellem to udbrud er målt til 13 år og det længste er 81 år, som er tiden efter sidste udbrud i 1918. Kun vulkanen Grimsvotn under Vatnajjökull er kendt for flere udbrud end Katla.
Som følge af de udbrud, der har fundet sted fra Katla de sidste 1000 år, er kystlinien ved Vik ændret efter hvert udbrud. De enorme vandmasser bringer hundredtusinder tons sand, slagger, lavastykker og sort vulkanstøv med sig. Kystlinjen flyttes efter et udbrud adskillige km længere ud i havet, som til gengæld langsomt borteroderer det indtil næste udbrud. Klippestykker på størrelse med fleretagers huse flyttes ligeledes med vandmasserne, og de kan ses liggende rundt om på sandsletten.

I det syttende århundrede forbandt man i mange lande vulkaner, her i blandt Katla, med porten til helvede. Men efter at to islandske studenter fra Københavns Universitet besteg Islands største vulkan Hekla og kom tilbage i god behold, reduceredes frygten for vulkaner.
Navnet Katla er hentet fra en gammel folkefortælling om en kvinde af samme navn.
Katla var en kvinde, der arbejdede på et kloster ved navn Kirkjubæjerklaustur, som lå i landområdet Alftaver, ca. 25 km øst for vulkanen i Myrdals distriktet. I samme kloster arbejdede også en mand ved navn Bardi. Han blev mistænkt for at have stjålet et par bukser tilhørende Katla. Disse bukser besad den egenskab, at den person som bar dem, kunne gå endeløst uden at blive træt.
Bardi blev en dag beordret til at bringe alle fårene fra bjergene til klosteret, hvilket indebar en tur på mere end 40 km.
Bardi bragte fårene tilbage på en dag og røbede dermed tyveriet. Katla slog ham ihjel og gemte liget i en tønde med væske. Forbrydelsen forblev derfor uopdaget i nogle måneder, men da den blev opdaget, måtte hun iført sine bukser flygte for at undgå sin straf, og hun blev sidst set gående i retningen mod Myrdalsjökull, hvor hun forsvandt ned i en stor gletscherspalte. Kort tid herefter kom vulkanen i udbrud, og det udlagdes som et tegn fra Katla. Spalten, hvori hun forsvandt, blev herefter navngivet Kotlugja – Katlas spalte.

Efter et udbrud hviler Katla sig, og gletscheren får ro til at lægge sig, og ismassen bliver tykkere.
Når et nyt udbrud nærmer sig, begynder en opvarmning fra bunden, hvorved isen begynder at smelte nedefra.
Vandlommen, som dannes under isen, bliver ved med at vokse til siderne og opad, hvorved der på et tidspunkt opstår fordybninger og revner på overfladen. I bunden af fordybningerne, som kan være op til flere kilometer i radius, kan der danne sig en cirkelformet sø.
Umiddelbart forud for udbruddet mærkes der 2-3 middelsvære jordrystelser med en styrke på op til fem på richterskalaen.
Ved udbruddet bryder vandlommen det omkringliggende is og vælter i enorme masser ned over det underliggende terræn med stor hastighed.
Samtidig bliver der slynget store mængder glødende udbrudsmaterialer i form af aske og lava højt i luften, omgivet af røg, damp, og giftige gasarter. Der opstår lynnedslag og stærk nedadgående vind, som fører den sorte aske med sig og totalt kan mørkelægge en klar solskinsdag. Beretninger lyder på, at folk end ikke kan se en hånd for sig.
Et udbruds varighed kan ikke forudsiges, men det kan vare i flere måneder. Hvileperiodernes længde kendes heller ikke med sikkerhed.
Følgerne af udbruddet er ødelæggelser af store landområder og mange menneske- og dyreliv er gennem tiderne gået tabt som følge af vulkanudbrud. Dog kendes kun to tab af menneskeliv som følge af Katla, hvor to personer blev ramt af tilstødende lyn.
For den lille by Viks vedkommende vil vandmassen, som kommer fra udbruddet, slå tilbage fra havet og oversvømme store dele af bygden som en flodbølge.

Vik ligger i farezonen af Katla.

Få kilometer fra vulkanen Katla lever den lille by Vik i konstant alarmberedskab. Når Katla ryger i luften er spørgsmålet ikke, om byen bliver ramt. Det er et spørgsmål om, hvor store ødelæggelserne bliver.

Af Anders Bilgram og Frederik Lynge, Vik, fredag 24. september og  1999 trykt i Ingeniøren:

Alle taler om det nu. I radio og fjernsyn er der dagligt reportager om det, og befolkningen på Island ruster sig til det forestående helvede af vand, ild og aske, som vil ødelægge og tilintetgøre huse, veje og folks ejendele. I værste fald kan der blive tab af menneskeliv.
Vulkanen Katla står foran et udbrud. Ingen ved præcis hvornår, men det sker helt sikkert.
For foden af den truende vulkan ligger den lille by Vik, hvor 350 sjæle lever i skyggen af en uvægerlig katastrofe.
Spøgelsesslotte i tågen.
I en lejet kassevogn kører vi til Vik. Det støvregner og vejene er smattede, men der er asfalt hele vejen på de godt 225 km fra lufthavnsbyen Keflavik til Vik på saga-øens sydside. Landskabet imponerer med mosbeklædte lavamarker, bjerge af slagger og ind imellem ser vi gul-rødlige rygende pletter, som vidner om den altid sprudlende undergrund. Senere ændres landskabet til landbrugsland med vidtstrakte enge, hvor islandske heste idyllisk græsser på sletterne
Tættere på Vik kommer vi ind i et markant bjergområde, hvor de voldsomme, knudrede lava- og slaggeformationer står som spøgelsesslotte i tågen. Det er et eventyrland, som overalt vidner om vulkansk aktivitet. Vejen snor sig gennem bjergene. Pludselig dukker Vik op neden for bjergene, helt ude ved kysten.

“Velkomin til Vikur” står der på et skilt ved indkørslen til den lille, søvnige by. På østskråningen ligger kirken i ensom majestæt, og bjergene rejser sig umiddelbart bag den. Tæt på ligger sygehus og skole, og på den modsatte side af vejen mod syd og vest breder beboelseskvarterene sig.
Jordskælv varsler katastrofen.
Efter at have indlogeret os på det ramponerede Gistihusid, besøger vi den kombinerede grill- og tankstation, som ligger lige uden for byen på en kold og blæsende plads ved vejen. Regnen styrter ned. De få gæster virker som om, de er på gennemrejse.
Pigen bag disken tager det forestående udbrud med sindsro, og virker på ingen måde bange. Nærmest resignerende. Hun var klar over, at det ville komme.
– Jeg kan ikke tænke på det hele tiden. Det kommer, når det kommer – og så vil vi blive evakueret.
Hendes holdning går igen hos flere af gæsterne på grillen. De tror på eksperternes forventninger om, at der vil komme et varsel inden katastrofen: To-tre jordskælv inden Katla springer i luften. Fra det første jordskælv vil de sandsynligvis have et par timer til at komme væk fra kysten, hvor man forventer en flodbølge, der måske vil udslette de lavest liggende dele af byen.
En 100 meter dyb syndflod.
Næste morgen besøger vi den lokale politimyndighed, Reyner Ragnarsson. Han har kontor over den ene af den lille bys to banker. Kontoret var lige stort nok til at rumme et skrivebord, et par arkivskabe, en reol og en lidt presset PC-arbejdsplads.
Reyner Ragnarsson viser os et kort over Myrdalsjökulen, hvor han har indtegnet de områder, hvor isen er sunket, som følge af smeltning fra neden. Ét stort hul og otte mindre samt en lang dalsænkning. Det er hovedsageligt det største hul, der er synligt efter de seneste dages snefald.
Men under isen er der ved at blive dannet et gigantisk vandreservoir. På grund af undergrunden kan det opsamles der, indtil trykket får “ballonen” til at springe, og alt vandet på én gang presses ud. Det vil ske på det tidspunkt, Katla går i udbrud, eller lige umiddelbart før i forbindelse med de indledende jordskælv.
Det sidste udbrud skete i 1918. Beretningerne fra dengang og fra endnu tidligere udbrud vidner om voldsomme vandmasser, der på en gang vælter ud under iskappen. Floden, der opstår, sendte sidst i en kort periode 3-400.000 kubikmeter vand ud pr. sekund i en 100 meter dyb flod, som løb fra gletsjeren til havet. De enorme vandmasser pressede havvandet ud, som efterfølgende reagerede med returnering af en gigantisk flodbølge, der oversvømmede de lavest beliggende dele af byen. Alle nåede imidlertid forinden i sikkerhed i bjergene.
Efterfølgende var Katla i udbrud i en måned, hvor aske og lava blev sendt ud i området omkring vulkanen. Beretningerne fortæller om de vanskelige situationer, når der var nordenvind. Fordi Katla ligger under isen, var asken våd som slam, og denne slam-aske blev sendt ned over Vik og dens indbyggere, så de absolut intet kunne se. Alt var kulravende sort og tilsodet. Heldigvis er der kun nordenvind 3 procent af tiden.

Bekymrede børn.

Fra det enlige politimandskontor tager vi til den lokale butik, hvor man kan købe alt fra et pund smør til en speedbåd. Her arbejder Alfheidur Gisladottir. Hun fortalte, at indtil for et par dage siden havde hun ikke været bange, men efter et informationsmøde i byen sidste mandag aften, var hun blevet nervøs. Det skræmmer hende, at den flodbølge, der formentligt kommer som noget af det første, sandsynligvis vil udslette hendes hus, som er et af dem, der ligger tættest på havet.
Alfheidur Gisladottir bor her sammen med sin mand og deres 7-årige søn. Alle taler om udbruddet, også i skolen, og det bekymrer hendes dreng, ligesom det bekymrer de andre børn i skolen.
Men de kan ikke gøre andet end at vente på de første svage jordskælv, der vil være signalet til en evakuering. Hvornår udbruddet vil komme er fortsat meget uvist. Måske i morgen, måske om en uge eller en måned. Ingen ved det. Heller ikke eksperterne, som var med til mødet i mandags.
I den sorte ørken.
Udenfor er byen fortsat indhyllet i tåge, men regnen er midlertidigt holdt op. Vi kører mod øst til det sted, hvor floden fra isen vil vælte ned. Et kæmpe delta breder sig her – kulsort af slagge og aske over et gigantisk område. Det er primært her, vandmasserne vil vælte ned. Det er spændende og tankevækkende at køre rundt i den sorte ørken.
Midt i det hele sætter bilen ud. Vi kæmper for at starte den igen, men det lykkes ikke. Så vi ender som blaffere. Det er dog ikke svært, at få kørelejlighed til Vik, hvor vi får lynhjælp til afhentning og reparation af bilen.
Men selv om synet af den sorte ørken er skræmmende, har folk her lært at leve med Katla. Alle ved, der kommer et udbrud på et tidspunkt, men de kan intet gøre ved det. Bare håbe på at nå væk i tide.
I sne og tåge over Katla.
Den lokale betjent overvåger vulkanen fra sit lille fly. Ingeniøren|net var med på to patruljer. Fra luften er det tydeligt, at noget voldsomt er under opsejling.
Af Anders Bilgram og Frederik Lynge, Vik, fredag 24. september 1999 og trykt i Ingeniøren:
Den lille firepersoners flyvemaskine står i en lille hangar for enden af startbanen, som naturligvis er sort. Katla farver alt. Sort sand, sorte sten. Alt er sort. Kun med god vilje kan man kalde det en flyveplads.
Den lokale betjent Reynir Ragnarsson trækker flyet ud af hangaren med politibilen og gør klar til start. Vi har fået lov at komme med ham op over gletscheren Myrdalsjökullen, der skjuler vulkanen Katla, der er ved at vågne efter en 81 år lang søvn.
Den 17. juli i år kom der meget store vandmængder fra gletscheren, og dagen efter havde Reynir overfløjet området og som den første opdaget de nye fordybninger i overfladen. Han havde de følgende dage fløjet over gletscheren hver dag. Dag for dag var der opstået dybere og dybere hulninger i isen omkranset af store revner.
Reynir Ragnarsson er ikke bare betjent, men også pilot og eventyrer. Han fik sit første flyvecertifikat som 20-årig og har fløjet siden. I mange år med turister ved siden af jobbet som betjent, men efter han rundede de 60 kun privat eller i forbindelse med arbejdet som betjent. Han ejer flyet sammen med en kammerat.
Reynir trækker i gashåndtaget og vi kører med god acceleration ud ad startbanen. Den letter forbavsende hurtigt og i en blød bue stiger han langsomt men sikkert til fem hundrede meter. Landskabet glider hastigt forbi. Mod vest ligger Vik ud til sydkysten, og mod nord ligger bjergene og bag dem Myrdalsjökullen og Katla. Mod øst er der sort slette. Det er her de enorme vandmasser sendes ned, når Katla går i udbrud.
Overblik over katastrofen.
Det lille fly bevæger sig ind over bjergene. Skarpe og dybe kløfter med vandløb i bunden skærer gennem de gamle mos- og græsklædte slagger og lavabjerge. Efter fem minutters flyvning får vi det første glimt af Myrdalsjökullens ismarker. Lave skyer hænger mellem bjergene og forhindrer frit udsyn til hele gletscheren, men efterhånden fyldes synsfeltet af mere og mere is.
Isen er gennemskåret af tværgående sprækker overalt. Lange tunger skyder ud i dalene fra gletscheren, og her mellem de golde stenfyldte kløfter smelter isen. Langs kanten af gletsjeren er der mange steder sort af sand/ slagger, især tæt på Katla. En kæmpe gletsjertunge løber her ud mod den dal og den brede slette, hvor vandet fra Katla søger til havet. Det er her, at den nogen steder 100 meter dybe flod får sit udspring, når Katla går i udbrud. Her fra isen under os.
Reynir flyver roligt den lille maskine ind over isen. Der er mange lufthuller, både over isen og mellem dalene, som han rutineret bevæger sig ned i. Desværre er der tæt af skyer over Myrdalsjökullen, så vi får ikke den sammensunkne isflade at se. I stedet går det retur til flyvepladsen, hvor Reynir lander sikkert. Når det klarer op, tager han derop igen, og vi er velkomne til at flyve med.
Dybe dale i gletscher-isen.
Chancen opstår allerede dagen efter. Vi drønede ud til startbanen for at få endnu en lufttur, og forhåbentligt se mere til fordybningerne denne gang. Og det gjorde vi. Da vi kom ind over isen, viste Reynir os først en af de fordybninger, der var lige over vulkanen Katla. Det var en tydelig cirkelrund fordybning i overfladen på vel 6-800 meter i diameter. I bunden var der dannet en lille sø. Langs kanten var der fyldt med revner, som tydeligt markerede hullets afgrænsning.
Bagefter fløj vi over den største fordybning. Den var 2-3 km i diameter, og der var ligeledes revner langs kanten, men de var til dels udviskede af nysne. Dog var der ingen tvivl om, at her var isen sunket gevaldigt sammen over et stort område.
Da man ikke har tilsvarende observationer fra de tidligere udbrud, er det selv for videnskabsfolkene umuligt præcist at sige noget om, hvornår Katla kommer i udbrud. Aktiviteten under isen er et sikker tegn på at det vil ske, men det siger ikke meget om tidspunktet
Med vulkanens ånde i nakken
Siden 1977 har en gruppe forskere med Johannes Krüger i spidsen studeret, hvordan gletsjere former landskabet, og hvordan klimaet styrer gletsjerne. Studiestedet er den islandske Myrdalsjøkel, hvor vulkanen Katla ulmer
Af Sinja Sveinsdottir, fredag den 3. marts 2000 – Denne artikel har været trykt i Ingeniøren.
På Geografisk Institut, Københavns Universitet, sidder Johannes Krüger, naturgeograf dr. scient. og venter på nyt fra Island.
Vil vulkanen Katla under Myrdalsjøklen gå i udbrud – eller vil den ikke? Her til sommer skulle et forskerhold på otte mand have været på feltarbejde. Efter planen altså.
– Men lige nu ser det ud til, at jordskælvene, der plejer at varsle et Katla-udbrud, er taget noget af i styrke, siger Johannes Krüger.
– Det hjælper os ikke, for der kan hurtigt ske noget. Det er ikke forsvarligt at opholde sig i studiefeltet i længere tid, så det må vi udskyde til sommeren 2001. Til sommer tager jeg sammen med en kollega alene af sted en uges tid for – med hjælp fra
politimester Reinir Ragnarsson fra den nærliggende by Vik – at redde, hvad reddes kan af årets data og indsamle noget af udstyret.
– Hvis Katla går i udbrud, kommer vi selvfølgelig ikke af sted, og måske forsvinder udstyret under asken. Men jøkelløb og askefald vil give os helt nye forskningsmuligheder, siger Johannes Krüger.
Stille ved nordranden
Forskerholdet arbejder to steder. Den største del af projektet foregår ved nordranden, hvor iskappens overflade er forholdsvis ren og hvid. Siden Katla sidst havde udbrud i 1918, har isranden trukket sig halvanden kilometer
tilbage og frilagt et imponerende bundmorænelandskab, der er et rent eldorado for forskerne.
Smeltevand fra gletsjeren har skåret lange profiler i landskabet foran, så man kan studere de aflejringer og landskabsformer, der i sin tid blev dannet inde under gletsjeren og langs isranden.
Resultaterne herfra er så sammenholdt med klimaudviklingen i historisk tid.
– Når Katla kommer i udbrud, kan der opstå en interessant situation, hvis der falder store mængder aske på den nordlige del af Myrdalsjøklen, siger Johannes Krüger.
– Hvis vi tænker os tilbage til landnamstiden for 1000 år siden, da Island blev befolket, var klimaet mildt og Myrdalsjøklen noget mindre end i dag. Dengang skabte en række vulkanudbrud en vældig spalte, Eldgjá, der fra landskabet nordøst for Myrdalsjøklen fører ind under iskappen og slutter sig til vulkanen Katla. De store mængder aske, der dengang faldt på gletsjeren, blev ført med smeltevandet og aflejret i tykke lag foran isranden. I dag kan vi finde disse lag ude under morænelagene foran gletsjeren.
Men vi vil gerne spore dem ind under gletsjeren, for de kan fortælle, hvor isranden gik, da Island blev bosat. Så efter et Katla-udbrud vil vi ved selvsyn kunne studere nedvaskningen af asken fra gletsjeren og få et håndgribeligt bevis for, hvordan det
gik til i landnamstiden.
Kaos i sydøst
Anderledes ser situationen ud på det andet forskningsfelt i den sydøstlige del af Myrdalsjøklen. Her studerer forskerne det centrale randafsnit af en gletsjertunge, Kötlujøkel, der løber ud fra iskappen. I modsætning til nordranden er Kötlujøkel snavset.
Det er gamle askelag, der smelter frem på isens overflade, blandet med sten og grus, som fragtes op til isens overflade langs vældige brudflader i isen. Isen er rykket frem flere gange, senest i 1980’erne, og efter hvert fremstød har gletsjeren efterladt
store masser af såkaldt dødis, dvs. is, der ligger stille og ikke mere følger gletsjerens bevægelser. Det er her, forskergruppen studerer, hvordan isen smelter, og hvordan de småbakkede dødis-morænelandskaber dannes.
– Sidst Katla havde udbrud for 82 år siden, strømmede vældige smeltevandsmasser af sted nord og syd for vores studiefelt. De rev kæmpemæssige isblokke med sig, og efterlod dem som strandede isbjerge, 40-50 meter høje, på den vidtstrakte slette foran
gletsjeren, fortæller Johannes Krüger. Han fortsætter:
– Også når Katla ikke er i udbrud, er området meget aktivt.
For bare fem år siden havde vi et mindre jøkelløb, hvor vandstanden i smeltevandsfloden steg 3,5 meter. Smeltevandsstrømmen skar sig gennem landskabet og efterlod en flere hundrede meter bred fure, der delte vores studiefelt i to områder. Det
overraskede os, for på det overskyllede område havde vi netop tænkt at installere nyt måleudstyr. Så valgte vi naboområdet. Men når Katla kommer i udbrud, skylles dette område måske også bort. Vi forsker med Katlas ånde i nakken.
Iskapper fortæller historie
I istiderne for mere end 11.000 år siden var der gletsjere i store dele af Nordeuropa og Nordamerika. I Danmark er 90 procent af landarealet gletsjernes og smeltevandets værk. Mange af de områder, der før var dækket af is, er i dag tæt befolkede. Nu slider mennesker landskabet, og omformer det som aldrig før.
De mange interesser i brugen af istidens landskaber gør det nødvendigt at kende til, hvordan de er dannet og bygget op. Derfor bruger man nutidens gletsjere som et moderne istidslaboratorium. Landskabet kan også betragtes som et klimaarkiv, der
supplerer den viden, man får ved at studere borekerner fra den grønlandske indlandsis.
Borekernerne giver værdifulde oplysninger om temperatursvingninger, men de afspejler temperaturen på det sted, sneen faldt og blev til is. Det vil sige i 2-3 kilometers højde. Landskaber afspejler temperatur-, vind- og nedbørsforhold ved overfladen.
Hekla vækker ikke Katla
Sidste lørdag klokken 18.18(det var i år 2000) gik Islands mest berømte vulkan, Hekla, i udbrud. Godt nok et forholdsvis lille udbrud, som nåede sit foreløbige klimaks allerede en time efter.
I skrivende stund (tirsdag) flyder lavaen stadig, men vulkaneksperterne på Nordisk Vulkanologisk Institut i Reykjavik tror ikke på, at udbruddet kommer til at måle sig med det store udbrud i 1947.
På det tidspunkt var der gået 100 år siden sidste udbrud. Denne gang er der kun gået ni år.
Spørgsmålet er så, om Heklas udbrud kan sætte gang i vulkanen Katla, der gemmer sig under Myrdalsjøklen. Til det siger direktøren for instituttet, dr. Freysteinn Sigmundsson:

– De to vulkaner er ikke direkte forbundne og befinder sig langs parallelle sprækker. Vi har heller ingen erfaring for, at ét vulkanudbrud direkte sætter gang i et andet.
Katla begyndte at røre på sig i juli måned sidste år. Der kom jordskælv og store fordybninger i isen, der dækker vulkanen, som tegn på, at noget voldsomt var ved at ske nedenunder.
De seneste par måneder har der dog været forholdsvis fredeligt omkring Katla, men området er under konstant overvågning. Hvor Hekla producerer lava i store mængder og udspyr giftige fluorgasser, er Katlas særpræg de voldsomme jøkelløb og de store
mængder aske.

“Fakta om vulkanen Katla”. Denne artikel har været trykt i Ingeniøren
Torsdag 23. september 1999.

Aktuel status vedr. Katla:

Vest for Myrdal-gletsjeren ligger en mindre gletscher, Eyafjallajökull. Mellem de to gletsjere ligger passagen Fimmvörthuháls, som rummer en turistvej på 18 kilometer fra sydkysten til naturreservatet Thorsmörk. I passagen er nu observeret tydelige bevægelser i jordskorpen, og isen i passagen viser en forsænkning, som ikke var at spore i juli måned. Forsænkningen er 10-20 meter dyb med en diameter på 2-300 meter.
Vulkanen Katla er beliggende på Islands sydligste del og ligger begravet under gletscheren Myrdalsjökull.
Højeste punkt på gletscheren er Godabunga , som ligger 1515 meter over havets overflade. Næsthøjeste punkt er Haabunga som ligger i 1505 meters højde. Isen over Katla ligger i 1230 meters højde.
Fra gletscheren udgår der flere bræer, hvoraf syv er navngivet og vulkanen Katla er beliggende over bræen ved navn Kotlujökull på gletscherens syd-østlige del, ned mod indlandsplateauet og marginalzonen, som ender ud til kysten.
Historie
I historisk tid er man kendt med mindst 17 udbrud fra vulkanen Katla. Sidste udbrud fandt sted i 1918, hvor der ved afsmeltning af isen blev dannet vandmasser som løb nedad terrænet med 3 – 400.000 kubikmeter per sekund i en dybde af op til 100 meter.
Man forventer et udbrud for hvert 40 – 60. år. Det korteste mellemrum mellem to udbrud er målt til 13 år og det længste er 81 år, som er tiden efter sidste udbrud i 1918. Kun vulkanen Grimsvotn under Vatnajjökull er kendt for flere udbrud end Katla.
Som følge af de udbrud, der har fundet sted fra Katla de sidste 1000 år, er kystlinjen ved Vik ændret efter hvert udbrud. De enorme vandmasser bringer hundredtusinder tons sand, slagge, lavastykker og sort vulkanstøv med sig. Kystlinjen flyttes efter et udbrud adskillige km længere ud i havet, som til gengæld langsomt borteroderer det indtil næste udbrud. Klippestykker på størrelse med fleretagers huse flyttes ligeledes med vandmasserne, og de kan ses liggende rundt om på sandsletten.
I det syttende århundrede forbandt man i mange lande vulkaner, her i blandt Katla, med porten til helvede. Men efter at to islandske studenter fra Københavns Universitet besteg Islands største vulkan Hekla og kom tilbage i god behold, reduceredes frygten for vulkaner.
Vandlommen, som dannes under isen, bliver ved med at vokse til siderne og opad, hvorved der på et tidspunkt opstår fordybninger og revner på overfladen. I bunden af fordybningerne, som kan være op til flere km i radius, kan der danne sig en cirkelformet sø.
– Når Katla kommer i udbrud, kan der opstå en interessant situation, hvis der falder store mængder aske på den nordlige del af Myrdalsjøklen, siger Johannes Krüger.
– Hvis vi tænker os tilbage til landnamstiden for 1000 år siden, da Island blev befolket, var klimaet mildt og Myrdalsjøklen noget mindre end i dag. Dengang skabte en række vulkanudbrud en vældig spalte, Eldgjá, der fra landskabet nordøst for Myrdalsjøklen fører ind under iskappen og slutter sig til vulkanen Katla. De store mængder aske, der dengang faldt på gletsjeren, blev ført med smeltevandet og aflejret i tykke lag foran isranden. I dag kan vi finde disse lag ude under morænelagene foran gletsjeren.
Men vi vil gerne spore dem ind under gletsjeren, for de kan fortælle, hvor isranden gik, da Island blev bosat. Så efter et Katla-udbrud vil vi ved selvsyn kunne studere nedvaskningen af asken fra gletsjeren og få et håndgribeligt bevis for, hvordan det gik til i landnamstiden, dengang Island blev beboet af mennesker.

Anmeldelse af Vulkaneksperten Henning Andersen:

Henning er Vulkanforsker – Vulkanguide og en garvet foredragsholder, som gang på gang har tryllebundet publikum med sin vulkanviden. Han har skrevet bøger om vulkaner: “Vesuv en meget farlig vulkan”, “Øer født af ild” og “Hekla Islands dronning”, ”Mod Vesuv jeg øjet vender” og ”Ildbjerget Etna – den brændende vulkan”, som også har et afsnit med et af Dansk rejseklubs medlemmer på eendagssturen til Etna med Startour i 2001. Han har indspillet TV-filmen: “Verden brækker på Island”, der handler om de Islandske vulkaner. Hans interesse for vulkaner startede, da han som dreng læste Jules Vernes: “Rejsen til Jordens indre”. Verden brækker på Island kan ses herpå hans hjemmeside under TV-programmer. Han har skrevet bogen: “Hekla Islands dronning”.

Copyright: Henning Andersen
www.vulkaneksperten.dk

Tlf 20764247 og 38193411




Island – vulkan og jordskælvstrussel fortsætter.

 
Kilde: IMO – Iceland
 
www.vulkaneksperten.dk
tlf. 20764247 og 38193411
Henning Andersen

Jordskælv

Jordskælv i de sidste 48 timer. kl. 12. november 17.10 GMT

Foreløbige resultater

Jordskælv kort Legend for jordskælvet kort

Største jordskælv i løbet af de sidste 48 timer

Størrelse Tid Kvalitet Beliggenhed
5.8 10. nov 17:25:13 59,7 299,3 km VSV for Eldeyjarboði
5.6 10. nov 18:23:42 70,1 240,4 km VNV for Eldeyjarboði
5.3 10. nov 19:21:58 51,1 132,7 km VSV for Eldeyjarboði
 

Specialist bemærkning

Omkring 1000 jordskælv har fundet sted omkring diget siden midnat, alle under en styrke på 3,0.

Modeller viser en 15 km lang magma-indtrængning, beliggende lige nordvest for Grindavík. Ud fra geofysiske modeller af digets indtrængning vurderes det, at indtrængningen forplanter sig langsomt opad, hvor magma menes at være 800 m eller højere under overfladen. Den overordnede vurdering fra statusmødet i går var, at sandsynligheden for et vulkanudbrud er stor, og at et udbrud kunne være muligt på en tidsskala på blot dage. 
Skrevet af en specialist den 12. november kl. 08:00 GMT

 

Statuskort, der viser placeringen af ​​digets indtrængen baseret på kombineret satellitradarbilleder, GPS-målinger og geofysisk modellering.

Betydelig sandsynlighed for et vulkanudbrud i de kommende dage

Omkring 1000 jordskælv inden for digets grænser fra midnat. Modeller viser en 15 km lang magma-indtrængning, beliggende lige nordvest for Grindavík

11.11.2023

  • Oplysninger opdateres jævnligt her og på X (tidligere kendt som Twitter).

Opdateret 12. november kl. 12:30 UTC

Siden morgenen den 11. november har seismisk aktivitet relateret til magma-indtrængningen været nogenlunde konstant. Siden midnat den 12. november er der registreret omkring 1000 jordskælv i diget, og alle har været under M3,0 i styrke. Den mest seismiske aktivitet har fundet sted i regionen nord for Grindavík. De fleste jordskælv er i en dybde på 3-5 km svarende til den nederste del af digets indtrængning.

GPS-målinger, der dækker de seneste 24 timer, viser, at deformationen i forbindelse med digeindtrængningen, der blev dannet fredag ​​den 10. november, er aftaget. Dette kan være en indikation af, at magma bevæger sig tættere på overfladen, nye modeller vil blive kørt, så snart nye data kommer ind for at opdatere modellen.

Det var en fælles vurdering fra mødet, baseret på de seneste data, at der er plads til midlertidige foranstaltninger under kontrol af Department of Civil Protection and Emergency Management for at indsamle fornødenheder til beboerne og varetage akutte ærinder i Grindavík og omegn. areal. Under sådanne operationer er det nødvendigt at øge områdets årvågenhed gennem yderligere overvågning med det formål at forbedre påvisningen af ​​magma, der når overfladen. Det var forskernes opfattelse, at det ville være tilrådeligt at påbegynde disse operationer med det samme, da usikkerheden om begivenhedens fremskridt vokser, som dagen skrider frem. Den endelige beslutning om, hvorvidt disse handlinger vil blive gennemført, og deres gennemførelse er i hænderne på den offentlige sikkerhed og politimesteren på Suðurnes.

I lyset af denne fælles vurdering har politimesteren i Suðurnes besluttet at tillade indbyggere at dele af et begrænset område i Þorkötlustaðahverfi, og det er kun for at hente vitale genstande, kæledyr og husdyr. Dette vil blive organiseret og kontrolleret af politiet. Denne tilladelse gælder kun for Þorkötlustaðahverfi. Bemærk, en særlig operation er i gang med at hente alle heste i området nord for Austurver.  

Denne nyhed er blevet opdateret siden de seneste oplysninger fra politimesteren i Suðurnes.
Opdateret 11. november kl. 18:30 UTC

Klokken 18.00 i dag, den 11. november, afsluttedes et statusmøde mellem forskere ved det islandske meteorologiske kontor, Islands Universitet og Institut for Civilbeskyttelse og Beredskab. Formålet med mødet var at diskutere de seneste målinger af seismicitet og jorddeformation i Grindavík-regionen, udover at gennemgå de nyeste geofysiske modeller og farevurderinger. Fra kombinerede vurderinger af satellitradarbilleder, jordbaserede GPS-målinger og seismicitet blev det konkluderet, at den igangværende digeindtrængen udgør en alvorlig vulkansk fare. 

Ud fra geofysiske modeller af digets indtrængning vurderes det, at indtrængningen forplanter sig langsomt opad, idet magma menes at være 800 m under overfladen. Den nøjagtige placering af et muligt udbrudssted er ukendt, men digets 15 km længde og orientering giver en god indikation af mulige kilder. Den overordnede vurdering fra statusmødet var, at sandsynligheden for et vulkanudbrud er høj, og at et udbrud kunne være muligt på en tidsskala på blot dage. Baseret på digets udstrækning kunne magma dukke op fra dens sydlige del, lige uden for Grindavik. Derfor er sandsynligheden for et ubådsudbrud også steget, så der skal forberedes mulighed for eksplosiv aktivitet. Der er defineret et fareområde ud fra digets placering, som vist på kortet.

Kort-ragnar-enska-11-nov

Statuskort, der viser placeringen af ​​digets indtrængen baseret på kombineret satellitradarbilleder, GPS-målinger og geofysisk modellering.

Opdateret 11. november kl. 12:00

Siden midnat er der målt omkring 800 jordskælv i den region, hvor magma-indtrængningen finder sted. Jordskælvets aktivitet er aftaget en smule de seneste timer, men den er fortsat høj. De fleste af de seneste jordskælv har fundet sted tæt på Grindavík, hvor den sydvestlige ende af det magmatiske dige skønnes at være placeret.

Analyse af jordskælvene fra i dag og i går er i gang. Målet med dette arbejde er bedre at forstå udviklingen af ​​magma-indtrængningen. I øjeblikket tyder data på, at magma-indtrængningen strækker sig fra Stóra-Skógsfell i nord til Grindavík i syd, hvor den strækker sig under havet. I overensstemmelse med de seneste foreløbige modeller, ved hjælp af de seneste satellitdata indsamlet i aftes, er den laveste dybde af toppen af ​​magma-indtrængningen nord for Grindavík 1,5 km. Fælles fortolkning af jord- og satellitmålinger indikerer, at størrelsen af ​​magma-indtrængningen og hastigheden, hvormed den bevæger sig, er flere gange større, end der tidligere er blevet målt på Reykjanes-halvøen. Vores vurdering er, at et udbrud, hvis det skulle ske, vil stamme fra den nordlige side af magma-indtrængningen. Det betyder, at der er større sandsynlighed for, at et udbrud begynder tæt på Sundhnjúkagígur.

Forskere mødes regelmæssigt for at fortolke dataene og opdatere de nyeste modeller og farevurderinger. Der afholdes et møde for journalister kl. 12.00 i Institut for Civilbeskyttelse og Beredskab. De nuværende forhold og fremtidige scenarier vil blive diskuteret.

Sandsynligheden for et vulkanudbrud i den nærmeste fremtid vurderes at være betydelig.

Skjalftavirkni_1011_1111

Gennemgået jordskælv siden kl. 21 i nat.

Opdateret 10. november kl. 23:30

Der er sket væsentlige ændringer i den seismiske aktivitet målt nær Sundhnjúkagígar nord for Grindavík og deformation observeret på Reykjanes-halvøen i eftermiddag. Den seismiske aktivitet har bevæget sig sydpå mod Grindavík. Baseret på hvordan den seismiske aktivitet har udviklet sig siden kl. I lyset af dette resultat har politimesteren i Suðurnes i samarbejde med civilbeskyttelsesmyndighederne besluttet at evakuere Grindavík. Et nødniveau for civilbeskyttelse er nu i kraft. Dette er ikke en nødevakuering. Beboere i Grindavík rådes til at gå forsigtigt frem.

På nuværende tidspunkt er det ikke muligt at afgøre præcist, om og hvor magma kan nå overfladen. Noget tyder på, at en betydelig mængde magma bevæger sig i et område, der strækker sig fra Sundhnjúkagígum i nord mod Grindavík. Mængden af ​​involveret magma er betydeligt mere end hvad der blev observeret i de største magma-indtrængninger i forbindelse med udbruddene ved Fagradalsfjall. Yderligere data indsamles for at beregne modeller, der giver et mere præcist billede af magma-indtrængningen. Det er på nuværende tidspunkt ikke muligt at sige, hvornår dette arbejde vil være afsluttet.


Opdateret 10. november kl. 20.00

Den seismiske aktivitet, der i øjeblikket måles ved Sundhnjúkagígar, forekommer inden for et område omkring 3 km nordøst for Grindavík. De laveste jordskælv, der er målt nu, er i en dybde på omkring 3-3,5 km.

De tegn, der kan ses nu ved Sundhnjúkagígar, ligner dem, der blev set på tærsklen til det første udbrud ved Fagradalsfjall i 2021 og minder meget om den seismiske aktivitet, der blev målt omkring en måned før det udbrud. Det mest sandsynlige scenarie nu, når man tager den aktivitet i betragtning, der kulminerede i begyndelsen af ​​den 19. marts 2021 , er, at det vil tage flere dage (i stedet for timer) for magma at nå overfladen. 

Samsett-mynd-10-nov

Jordskælv den 10. november (indtil kl. 18.48). Det islandske meteorologiske kontors seismiske netværk er vist med trekanter. Fire seismiske stationer omkring den aktuelle seismiske aktivitet har vist en stor stigning i rysten siden kl.

Opdateret 10. november kl. 18.30

Nationalkommissæren for det islandske politi har i samråd med politichefen i Suðurnes erklæret en civilbeskyttelses-alarmfase på grund af den intense jordskælvsværm, der startede kl. 15 i dag ved Sundhnjúkagígar, nord for Grindavík. Der er mulighed for større jordskælv, end man hidtil har oplevet, og dette hændelsesforløb kan føre til et udbrud. Civilbeskyttelsesberedskabsfasen betyder, at risikoen er stigende, og der bliver truffet foranstaltninger for at sikre den største sikkerhed for dem, der bor/opholder sig i området. Dette gøres ved at øge forholdsreglerne i det relevante område.

Flyfarvekoden er blevet forhøjet til orange (øget uro med øget sandsynlighed for udbrud). IMO følger situationen nøje. Beboere opfordres til at følge informationen på Almannavarnir .


Opdateret 10. november kl. 14.00

Tidligere i dag, klokken 12:44, opstod et jordskælv med en styrke på 4,1 nær Sýlingarfell, vest for Sundhnjúkagígar. Kraterne ligger omkring 2-3 km nordøst for Grindavík. En tæt sværm af jordskælv begyndte omkring klokken 07.00 i morges i samme område, og der er registreret næsten 800 jordskælv siden midnat, heraf 9 større end 3. Jordskælvenes dybde er omkring 5 km. Sådanne jordskælvsværme er tidligere blevet registreret i dette område. Det kan ikke udelukkes, at den seismiske aktivitet nær Sundhnjúkagígar skyldes magmabevægelser i dybden.

Magmaophobning fortsætter nær Þorbjörn i samme dybde og med samme hastighed som før. Det er ledsaget af sværmlignende seismisk aktivitet, som det blev bemærket i går og i morges. Mens magmaakkumulering fortsætter, kan der forventes igangværende seismisk aktivitet på grund af stressfrigivelse i området. Jordskælv op til størrelsesordenen M5,5 kan forventes i sådanne sværme, og den seismiske aktivitet kan skifte mellem områder. På dette stadium er der ingen indikationer på, at magma tvinger sig vej til overfladen.

Yfirfarnir-skjalftar-10-nov

Gennemgået jordskælv siden midnat

Opdateret 9. november kl. 12:20

Omkring 1400 jordskælv er blevet registreret i de sidste 24 timer. Seismisk aktivitet steg fra midnat, og SILs seismiske netværk har detekteret syv jordskælv over M4.0 siden da. Det største jordskælv målte M4,8 kl. 12:46. Det lå vest for Þorbjörn. Det er det største jordskælv siden aktiviteten begyndte den 25. oktober. Syv jordskælv M4.0 eller større i størrelse blev målt i området fra Eldvörp til området øst for Sýlingarfell. Mens akkumuleringen af ​​magma fortsætter, kan der forventes seismisk aktivitet på Reykjavík-halvøen, fordi magma-indtrængningen forårsager øget spænding i området.

Ifølge GPS-data ved midnat fortsætter stigningen i området. GPS-dataene bliver gennemgået i forhold til den seismiske aktivitet i aften. Siden inflationens begyndelse og frem til i dag har stigningen været nogenlunde jævn, selvom der er observeret en acceleration af processen mellem dage. Den seismiske aktivitet i går aftes og i morges er et eksempel på denne episodiske seismiske aktivitet, der kan forventes, mens magmaakkumulering er i gang. At der nu er større jordskælv end tidligere i området, betyder ikke nødvendigvis en øget hastighed af magma-akkumulering.

9-nov-mynd

Gennemgået jordskælv siden midnat i nat

Opdateret 8. november kl. 14:40

Cirka 1200 jordskælv er blevet målt i de sidste 24 timer, de fleste af dem i området mellem Þorbjörn og Sýlingafell, svarende til dagen før. Det største jordskælv var M3.4 kl. 12.31 i nat, lige syd for Þorbjörn. Den seismiske aktivitet fortsætter i samme dybde som før. Det er sandsynligt, at seismisk aktivitet vil fortsætte og være episodisk i intensitet, mens magmaakkumulering er i gang. 

Opløftningen fortsætter med samme hastighed som før ifølge satellit- og GNSS-data. Interferogram (InSAR) for perioden 28. oktober – 6. november, der viser næsten lodret bevægelse, bekræfter dette, men det viser også forskydninger på grund af fejlbevægelser forbundet med den seismiske aktivitet. Opdaterede modeller baseret på de samme data estimerer, at magma fortsætter med at akkumulere i en vandret tærskel i en dybde på omkring 5 km, og siden begyndelsen af ​​inflationsbegivenheden (27. oktober) er den gennemsnitlige tilstrømning estimeret til omkring 5 m 3 /s ( usikkerhed er ±2 m 3 /s)

Bylgjuvixlm-8-nov-uppfaerd

Interferogram (InSAR) for perioden 28. oktober – 6. november viser, at deformationen i den periode er omkring 7 cm. SW for bjerget Þorbjörn er en offset i deformationssignalet forårsaget af fejlbevægelser fra jordskælv.

Opdateret 7. november kl. 13:30

Der har været omkring 900 jordskælv i de sidste 24 timer, de fleste af dem i området mellem Þorbjörn og Sýlingafell. Det største jordskælv var M2,9 og fandt sted omkring klokken 7 i morges. Den seismiske aktivitet forbliver på samme dybde som før.

Ifølge satellitdata behandlet omkring kl. 17 i går og dækker perioden mellem 4.-6. november, bekræfter det, at stigningen fortsætter omkring Þorbjörn. De samme data viser ingen tegn på magmaakkumulering i Eldvörp eller nær Sýlingarfell, øst for Svartsengi, hvor seismisk aktivitet er blevet målt i de seneste dage.

Magmaophobning fortsætter i en dybde på omkring 5 km i NW for Þorbjörn. Hvis den 27. oktober betragtes som startdagen for inflationsbegivenheden indtil i dag, har stigningstakten været nogenlunde konstant, selvom der er observeret en acceleration af processen mellem dage. Det er sandsynligt, at seismisk aktivitet vil fortsætte og være episodisk i intensitet, mens magmaakkumulering er i gang.  

Yfirfarnir-skjalftar-7-nov

Gennemgået jordskælvssteder siden den 6. november og i dag indtil kl.

Opdateret 6. november kl. 13:15

I de sidste 24 timer er omkring 1300 jordskælv blevet opdaget på Reykjanes-halvøen, hvoraf tre jordskælv var over M3. Det største jordskælv var M3,6 i morges og fandt sted 3 km NØ for Þorbjörn-bjerget.

Deformationsdata viser, at stigningen fortsætter i området, og der er indikationer på GNSS-observationer om en stigning i inflationsraterne siden 3. november. Siden starten af ​​inflationen er stigningen ved GNSS-stationen ved Þorbjörns bjerg nået 7 cm. Deformationen er forårsaget af en indtrængning af tærsklen på omkring 5 km dybde. Modellering, baseret på data siden 27. oktober, indikerer, at volumenændringen forbundet med denne inflationsbegivenhed har nået næsten det dobbelte af volumenændringen forbundet med de fire tidligere inflationsbegivenheder i samme område mellem 2020-2022. Indstrømning af magma/magmatiske væsker ind i karmlegemet er estimeret til ca. 7 m3/s, hvilket er ca. fire gange større end den højeste tilstrømning, der er estimeret under tidligere inflationsbegivenheder her.

Mens inflationen fortsætter, kan øget seismicitet i området forventes fra yderligere stressændringer induceret i skorpen. 

6-nov-2023

Data fra GNSS station ved Mt. Þorbjörn. Grafen nederst viser stigningen.

Opdateret 4. november kl. 23:30

Efter klokken 17.30 i går faldt den seismiske aktivitet betydeligt. I de sidste 12 timer er der registreret omkring 900 jordskælv, alle under M3.0. Aktiviteten efter midnat har primært været placeret ved Sundhnjúkagígar – NØ for Þorbjörn, samt vest for Eldvörp.

Seismiciteten er faldet betydeligt siden i går, men udviklingen af ​​jordskælvets størrelse, antallet af jordskælv og deres placering er sammenlignelig med udviklingen, der tidligere er set relateret til magma-akkumulering i nærheden af ​​Þorbjörn.

De seneste deformationsdata viser, at løftningen fortsætter i området. Denne hævning menes at skyldes magmaophobning NV for Þorbjörn i 4-5 km dybde. Mens denne magma-akkumulering fortsætter, kan øget seismicitet i området forventes fra øgede spændinger i skorpen. Stenspyn kan forekomme efter store jordskælv, så der skal udvises forsigtighed ved stejle skråninger.

Det islandske meteorologiske kontor fortsætter med at overvåge området tæt og mødes med civilbeskyttelsesagenturet for at diskutere situationen. Tegn på magma, der kommer mod overfladen, vil fremstå som øget, lavere seismicitet og hurtig skorpedeformation ved overfladen samt vulkansk tremor, som er en høj frekvens af mange små jordskælv. På nuværende tidspunkt kan der ikke ses klare tegn på noget af dette, men situationen kan ændre sig med kort varsel.

Virkni_04112023

Jordskælv (cirkler) med styrke over 1,5 fra midnat den 3. november til kl. 10.45 den 4. november. Farvebjælken til venstre viser tidspunktet for jordskælvene, og størrelsen af ​​cirklerne repræsenterer begivenhedernes relative størrelse. Placeringer af seismiske stationer (trekanter) og GPS-deformationsstationer (firkanter) er også vist.


Opdateret 3. november kl. 15.00

Et jordskælv med en styrke på 4,3 blev opdaget kl. 13.14 i dag mellem Þorbjörn og Sýlingarfell. Endnu et jordskælv med en styrke på 3,5 blev opdaget kl. 14:01 i Þorbjörn. Disse jordskælv menes at skyldes vedvarende stress i skorpen fra magma-akkumulering under Þorbjörn-bjerget. Der er ikke påvist vulkansk rystelse, og området bliver stadig overvåget nøje.

Opdateret 3. november kl. 13:50

Ifølge målinger fra kl. 11.00 i dag fortsætter hævningen centreret nordvest for Þorbjörn. Hævningen er forårsaget af en magma-indtrængning i en dybde på omkring 4 km. Seismisk aktivitet fortsætter på Reykjanes-halvøen på grund af ændringer i skorpespændingen forårsaget af indtrængen. En stigning i jordskælvsaktivitet blev registreret efter midnat og om morgenen. Siden midnat er der registreret omkring 1.000 jordskælv i området, hvoraf to er over M3.0 og to over M4.0. Det største jordskælv af den nuværende sværm blev målt kl. 8:06 og var 4,3 i størrelse. De største jordskælv i nat ser ud til at opstille sig i nord-sydlig retning vest for Þorbjörn. Dette sker på tidligere kendte sprækker, hvor spændinger har akkumuleret i forbindelse med pladetektonik og kan krølle på grund af spændinger fra indtrængninger.

Der er i øjeblikket ingen klare tegn på, at magma bevæger sig tættere på overfladen. Tegn på, at magma er på vej op til overfladen, vil vise sig i mindre seismisk aktivitet og stigende rysten, som er en høj frekvens af små jordskælv. Samtidig skal pludselig deformation af overfladen måles med GPS-målinger. Udviklingen af ​​denne begivenhed følges nøje, da begivenhedsforløbet kan ændre sig med meget kort varsel.   

Modelberegninger viser, at indtrængen er lokaliseret nordvest for Þorbjörn, som vist på det medfølgende billede. Den seneste seismiske aktivitet har været over selve indtrængen. Jordskælvene målt ved Eldvörp og øst for Grindavík-vejen skyldes spændinger fra indtrængning af magma fra Þorbjörn, snarere end tegn på magmabevægelser i disse områder.

Ragnar-enska-3-nov

Omtrentligt centrum for magma-indtrængning ifølge modelberegninger baseret på GPS- og satellitbilleder sammen med seismisk aktivitet fra 2. november kl. 20.00 til 3. november kl. 12.00 større end M1.0 i størrelse. Modellen antager en kasseformet indtrængen, men dens længde og bredde er behæftet med en del usikkerhed. Modellen vil jævnligt blive opdateret med de nyeste data, når den først er erhvervet, og størrelsen og formen af ​​indtrængen kan ændre sig betydeligt, så der er en del usikkerhed omkring modellen.


Opdateret 2. november kl. 15.00

GPS-data fra de sidste 24 timer indikerer, at stigningen fortsætter med en lignende hastighed i området nordvest for Mt. Þorbjörn. Jordskælvsaktiviteten har været ret stabil, men i går blev der registreret omkring 800 jordskælv i området omkring Þorbjörn, og det største var M3,7 kl. 12:56. Siden midnat i dag er der registreret omkring 400 jordskælv i området, hvoraf det største måler M2,8 kl. 9:51. Mere detaljerede analyser af nyere GPS-data bekræfter, at der dannes en magma-indtrængning i en dybde på 4-5 km under området nordvest for Þorbjörn.  

Det er vigtigt at bemærke, at seismisk aktivitet sandsynligvis vil fortsætte nordvest for Þorbjörn, og jordskælv over M4.0 kan findes i befolkede områder. Udløst seismisk aktivitet kan også forventes i de kommende dage, fordi magma-indtrængningen forårsager øget spænding i området. Stenspyn kan forekomme efter kraftige jordskælv, så det er vigtigt at være forsigtig på stejle skråninger.  

2-nov

Gennemgået jordskælv fra midnat den 1. november til den 2. november kl.

Opdateret 1. november kl. 12:20

Den 25. oktober begyndte en intens jordskælvsværm nær Svartsengi, nord for Grindavík på Reykjanes-halvøen. Indtil videre er over 10.500 jordskælv blevet opdaget i sværmen, med over 26 jordskælv, der overstiger størrelsesordenen tre, hvoraf det største var på størrelsesordenen 4,5 den 25. oktober kl. 08:18 UTC.

Det seneste satellitradarbillede, optaget sent den 31. oktober, afslører 5 til 6 cm jordbevægelser over 12 dage, centreret lige nordvest for Mt. Þorbjörn. Samme forskydningssignal ses i kontinuerlige GPS-målinger fra stationer i regionen, begyndende den 27. oktober. De seneste GPS-resultater fra 1. november indikerer, at jordforskydninger fortsætter i regionen. Ved at kombinere seismiske, geodætiske og satellitbaserede observationer konkluderer vi, at en vulkansk indtrængen er placeret på omkring 4 km dybde lige nordvest for Mt. Þorbjörn. På nuværende tidspunkt er der ingen indikationer på, at den vulkanske indtrængen bliver mere lavvandet. Vi forventer, at seismiciteten vil fortsætte nordvest for Mt. Þorbjörn, og dette kan omfatte mærkede jordskælv, der overstiger størrelsesordenen fire. Udløst jordskælvsaktivitet er også mulig i de kommende dage på grund af stressstigninger forårsaget af indtrængen. Dette er en sandsynlig forklaring på den igangværende seismiske aktivitet, der blev opdaget vest for Þorbjörn i Eldvörp den 1. november. Udløst seismicitet er også mulig på grund af de langsigtede virkninger af magmaakkumulering under Fagradalsfjall.

Satellitbaseret InSAR-billede af Reykjanes-halvøen, der strækker sig fra 19. til 31. oktober. Dette billede giver et indblik i jordens deformation i løbet af de sidste 12 dage. Det største deformationssignal er centreret nordvest for bjerget Þorbjörn. Fra GPS-målinger er det tydeligt, at størstedelen af ​​centimeterskalaen jordforskydning er sket siden 27. oktober.

Opdateret 31. oktober kl. 17.00

I morges kl. 8.40 begyndte en jordskælvsværm ved Þorbjörn, som varede i næsten 2 timer og var usædvanlig intens. Det største jordskælv i sværmen målte M3,7. Aktivitetens centrum var lige øst for midten af ​​den stigning, der er observeret de seneste dage. Jordskælvenes dybde blev anslået til mellem 5 og 1,5 km dybde. Jordskælvsværmen er et tydeligt tegn på magmabevægelser i dybden. GPS-målinger understøtter fortolkningen, selvom stigningen, der startede for omkring fire dage siden, er aftaget. Tidligere i dag var der et møde med civilforsvaret og interessenter på Reykjanes-halvøen, hvor de seneste målinger og mulige scenarier og svar på det aktuelle scenarie blev diskuteret.

Situationen overvåges nøje

IMO følger udviklingen nøje og ser på, om mikroseismisk aktivitet stiger tættere på overfladen, hvilket kan være et tegn på, at magma bryder sig vej gennem jordskorpen. I øjeblikket er der ingen tegn på, at jordskælvsaktiviteten bliver mere lavvandet. Situationen kan dog hurtigt ændre sig, og det er ikke muligt at udelukke et scenarie, der involverer et lavaproducerende udbrud i området nordvest for Þorbjörn. Det er vigtigt at påpege, at magmabevægelser, svarende til dem, der observeres tæt på Þorbjörn, ofte forsvinder og ikke fører til et vulkanudbrud. Ikke desto mindre kunne langvarig riftning og øget (udløst) jordskælvsaktivitet i Svartsengi-området have skabt svagheder i skorpen, hvilket gør det lettere for magma at bevæge sig til lavere dybder.

THob_Skjalftavirkni_31102023

Gennemgået jordskælv fra midnat i dag.

Opdateret 30. oktober kl. 11.30

Sentinel-satellitdataene, der forventes at blive modtaget i går, er ikke ankommet endnu, men cGPS-dataene i området omkring Svartensgi og Þorbjörn viser, at deformationen stadig er i gang. Deformationshastigheden siden begyndelsen af ​​denne påtrængende begivenhed har været svagt faldende over tid. Foreløbige resultater fra deformationsmodeller tyder på, at den gennemsnitlige dybde, hvor den magmatiske instruktion finder sted, er omkring 4 km.

I løbet af de sidste 24 timer er omkring 1300 jordskælv automatisk blevet registreret på Reykjanes-halvøen. Det meste af denne seismicitet er placeret i en dybde mellem 2-4 km. Det største jordskælv havde en størrelsesorden M2,7 den 29. oktober kl. 11:40 UTC.

Forskere fra det islandske meteorologiske kontor foretager yderligere overflademålinger i området, herunder geokemiske observationer. Der opretholdes regelmæssig kommunikation mellem IMO, HS-Orka og Civilbeskyttelsen, mens denne uro fortsætter.

THOB_8hrap-30-okt

8-timers løsning til cGNSS THOB-stationen i Þorbjörn, der viser det seneste datapunkt opdateret kl. 08:00 UTC i dag


Opdateret 29. oktober kl. 14.00

De seneste cGPS-deformationsdata omkring Þorbjörn og Svartengi-området bekræfter, at deformationen, som startede 27. oktober, fortsætter. Som indledningsvis anført, er de igangværende deformationshastigheder højere end i tidligere hændelser, som fandt sted i et lignende område i 2020 og 2022. Samlet set har seismiciteten nord for Grindavík været faldende i løbet af det seneste døgn, og der er ingen væsentlige ændringer i jordskælvsdybderne. Det er dog vigtigt at understrege, at den nuværende deformation kan udløse fornyet seismicitet i området, som kunne mærkes af mennesker.

Nye satellitdata forventes at blive leveret senere i dag, og et nyt interferogram vil blive behandlet, så snart dataene er tilgængelige. Resultaterne vil give os mulighed for at identificere og fortolke de deformationsprocesser, der har fundet sted på halvøen i løbet af de seneste 12 dage. Vi forventede at offentliggøre resultaterne i morgen.

En episode med kompleks vulkan-tektonisk uro påvirker i øjeblikket Reykjanes-halvøen. Det fortolkes som et resultat af flere deformationskilder i dybden, som interagerer og påvirker et bredt område på tværs af halvøen.

THOB_8hrap-29-okt

8-timers løsning til cGNSS THOB-stationen i Þorbjörn, der viser det seneste datapunkt opdateret kl. 08:00 UTC i dag, den 29. oktober.

Opdateret 28. oktober kl. 13.30

De seneste cGPS-målinger, sammen med et nyligt erhvervet InSAR-billede over Reykjanes-halvøen, afslører et tydeligt tegn på jordløft, centreret omkring Svartsengi. Dette løftesignal begyndte på et tidspunkt den 27. oktober, og det afspejler en trykstigning, der sandsynligvis er forårsaget af en magmatisk indtrængen i dybden. Midten af ​​løftesignalet er omkring 1,5 km nordvest for Þorbjörn, tæt på Den Blå Lagune. I 2020 og 2022 blev lignende opløftningssignaler detekteret i samme område og med lignende geometri. Dette er nu den femte inflationsbegivenhed i området. Fra en indledende vurdering forekommer det igangværende opløftningssignal hurtigere end tidligere. I øjeblikket er der ingen indikationer på, at magma bevæger sig på lavere dybde. Situationen kan dog udvikle sig hurtigt. For eksempel er der sket betydelige fraktureringer i Svartsengi-området på grund af udløst seismicitet i de seneste dage. En sådan frakturering kunne gøre det muligt for magma at finde veje til mindre dybde.

Samlet set viser de seneste deformationsresultater fra Reykjanes-halvøen en kompleks, igangværende proces med magmabevægelser i jordskorpen. Disse processer påvirker et bredt område, herunder Fagradalsfjall (hvor langsigtet inflation fortsætter), øst for Festarfjall (hvor deformationen ser ud til at være stoppet), og – i de sidste 24 timer – viser et område tæt på Svartsengi inflation.

Den seismiske sværm, der begyndte den 25. oktober nord for Grindavík, har resulteret i over 7.000 jordskælv. Niveauet af jordskælv er reduceret betydeligt, selvom sværmen stadig er i gang, hvilket betyder, at der stadig er sandsynlighed for jordskælv.

Geofysisk modellering er i gang i dag for at bestemme dybden og størrelsen af ​​hævningskilden tæt på Svartsengi. Et ekstra satellitradarbillede vil være tilgængeligt fra Reykjanes-halvøen den 29. oktober. Dette billede skulle give et endnu nærmere indblik i de seneste magmabevægelser og deformationsmønstre på halvøen.

Insar-28-okt-nr-2

“Line-of-sight” (LOS)-deformation målt af ICEYE SAR-satellitten mellem den 26. oktober kl. 05:21 UTC og den 28. oktober kl. 05:21 UTC. Satellitdata leveret i samarbejde med ICEYE ( https://www . iceye.com/ ).


Opdateret 27. oktober kl. 14.00

Det jorddeformationssignal, der er detekteret siden i går i området øst for Festarfjall, bekræftes af de seneste cGPS-data. Den vandrette forskydning i løbet af de sidste par dage er ~ 2 cm som set på FEFC-stationen, og bevægelse er nu også blevet målt på en anden cGPS-station i Selatangar. Et 1-dages interferogram, der spænder over 26. til 27. oktober, afslører ikke nogen væsentlige ændringer i området, men signalet ved FEFC målt i løbet af denne 24-timers periode var mindre end 1 cm, sandsynligvis for lille til at blive detekteret af dette interferogram. cGPS-stationer i Grindavík og nord herfor viser ingen væsentlige ændringer.

Den seismiske sværm nord for Grindavík fortsætter med omkring 1000 jordskælv siden midnat. I alt 5800 eqs er blevet registreret siden starten af ​​aktiviteten. Et jordskælv M4.0 blev målt kl. 04:02 UTC den 27. oktober omkring 2 km nord for Grindavík. Den seismiske aktivitet tolkes som skorpens reaktion på stressændringerne induceret af fortsat magmatisk indstrømning i dybden under Fagradalsfjalls vulkanske system.

Gps-stod-27-okt

Forskydning ved cGNSS station FEFC øst for Festarfjall. Blå lodret linje markerer begyndelsen på en digeindtrængning i juli 2023, og den røde linje starter et udbrud nær Litli-Hrútur den 10. juli 2023. De seneste datapunkter viser bevægelse og vandret bevægelse mod SØ.

Kort-27-okt

cGNSS-stationer på Reykjanes-halvøen. Data fra stationerne FEFC og STAN øst for Festarfjall viser bevægelser i det sidste døgn.

Opdateret: 26. oktober kl. 17.00

Den seismiske sværm, der begyndte den 24. oktober, fortsætter. Over 4.000 jordskælv er blevet registreret på Reykjanes-halvøen, hvoraf 14 havde en styrke på over M3. Det meste af aktiviteten har fundet sted mellem Stóra-Skogafell og nordøst for Eldvörp. Seismiciteten er placeret mellem 2 og 6 km dybde, med det største jordskælv (M4.5) målt den 25. oktober kl. 08:18 UTC. Forskere ved det islandske meteorologiske kontor (IMO) fortolker den igangværende seismiske aktivitet som udløst af stress induceret af den igangværende deformation ved Fagradalsfjall, som begyndte kort efter sommerens 2023-udbrud. Den igangværende seismiske sværm forventes at fortsætte i de kommende dage. På længere sigt kan den fortsatte ophobning af magma under Fagradalsfjall forårsage yderligere seismiske sværme på halvøen.

Jorddeformationsmålinger nær Svartsengi og Grindavík viser ingen ændringer relateret til den igangværende seismiske sværm nord for Grindavík. En enkelt GPS-station (FEFC), øst for Festarfjall, begynder at vise lokaliseret bevægelse i sydøstlig retning. Disse målinger kunne indikere tilstedeværelsen af ​​magma i dybden langs fortsættelsen af ​​digeindtrængninger i nordøst – sydvestlige tendens, som er dannet under Fagradalsfjall siden 2021.

Personale fra IMO fortsætter med at overvåge de seismiske uroligheder nøje. I de kommende dage vil satellitdata blive brugt til bedre at vurdere den rumlige udstrækning af enhver jorddeformation. Målingerne vil også blive brugt til bedre at forstå igangværende geofysiske processer på Reykjanes-halvøen.

Kort-a-ensku-26102023

Gennemgået udløste jordskælv fra 20.-26. oktober.

Skrevet 25. oktober: 

I nat startede en intens jordskælvsværm nær Svartsengi, nord for Grindavík. Over 1000 jordskælv er blevet opdaget der siden midnat, og sværmen er stadig i gang. De største jordskælv, der er registreret, er M3.9 kl. 5.35 UTC og M4.5 kl. 8.18 UTC. Begge disse jordskælv opstod på omkring 5 km dybde. Seneste deformationsdata indsamlet fra flere stationer omkring Þorbjörn/Grindavík området viser ikke signifikante ændringer korreleret med den igangværende seismiske aktivitet. I lyset af de data, der i øjeblikket er tilgængelige, fortolkes denne seismicitet til at være sandsynligt udløst af stressændringer relateret til tidligere påtrængende aktivitet på halvøen. Der er i øjeblikket ingen indikationer på magmavandring under Þorbjörn/Grindavík-området, men situationen kan ændre sig når som helst, og den kan udvikle sig over kort tid fra timer til dage. Som rapporteret i september er en magmatisk indtrængen i gang under Fagradalsfjall.

Personale fra IMO fortsætter med at overvåge området tæt og fortolke de nyeste data, efterhånden som de bliver tilgængelige.

Usikkerhedsniveauet for Department of Civil Protection er blevet erklæret på grund af denne seismiske sværm.

Gps-mynd-fyrir-frett

8-timers løsning til cGNSS THOB-stationen i Þorbjörn, der viser det seneste datapunkt opdateret kl. 08:00 UTC i dag.

Mynd-3

Gennemgået jordskælvssteder fra midnat til middag den 25. oktober .

SjalfvirktAutomatiske lokaliseringer af jordskælv fra midnat til middag den 25. oktober .


Nyheder






Vulkantrussel

Kilde:

Ingen ved, hvordan situationen i Island udvikler sig, men vulkanolog har ikke set noget lignende i sine 23 år i landet

I går kl. 19.55Opd. I går kl. 20.24

Del artikel

De sidste tre år har der årligt været et vulkanudbrud på Reykjanes-halvøen. / Ritzau Scanpix

af Louise Bolvig Hansen

Ifølge meteorologisk institut i Island må sandsynligheden for et vulkanudbrud i den nærmeste fremtid anses for betydelig.

I Island er frygten for et vulkanudbrud i øjeblikket stor.

På bare to uger er halvøen Reykjanes i det sydvestlige Island blevet ramt af intet mindre end 23.000 jordskælv, og fredag aften måtte omkring 4000 indbyggere i byen Grindavík evakueres efter at have fået sig noget af en rystetur.

Jordskælv og vulkanudbrud er ikke ukendte fænomener i Island. Alligevel er situationen anderledes den her gang, fortæller Rikke Pedersen, der er leder af Nordisk Vulkanologisk Center i Reykjavik i Island.

For i modsætning til, hvad man ellers plejer at se på vulkanøen, er der nu risiko for, at et udbrud kan ramme et befolket område.

Og det kan få store konsekvenser for byens indbyggere såvel som resten af Island – måske endda andre dele af verdenen.

– Det er det mest alvorlige scenarie, jeg har oplevet i mine 23 år i Island, lyder det fra Rikke Pedersen.

En vulkansk udbrudsperiode

Hvis man vil forstå, hvorfor dele af Island lige nu er plaget af jordskælv og forhøjet seismisk aktivitet, så er lidt baggrundsinformation allerførst nødvendigt.

Vi ser en kraftig og meget hurtig udvikling

Rikke Pedersen, vulkanolog

Det er sådan, at Island ligger mellem to tektoniske plader – den eurasiske og den nordamerikanske plade – som bevæger sig i hver sin retning.

Mere konkret bevæger den eurasiske plade sig mod nordøst med omkring tre centimeter om året, mens den nordamerikanske plade flytter sig mod vest med omkring to centimeter om året.

Bevægelsen danner spændinger, der enten udløses i form af jordskælv eller i mere sjældne tilfælde vulkanudbrud.

Heldigvis går der lang tid imellem, at områder i Island går ind i det, der kaldes en vulkansk udbrudsperiode, hvor man vil se forhøjet seismisk aktivitet.

Alle veje til Grindavík er spærret. Blandt andet på grund af vejenes tilstand som set på billedet, hvor de mange jordskælv har skabt sprækker i jorden. Foto: Vegagerðin

Sådan en periode begyndte i 2021 på halvøen Reykjanes, men før det havde der ikke været et vulkanudbrud siden 1240 på halvøen, fortæller den danske vulkanolog Rikke Pedersen.

Til gengæld kan en udbrudsperiode vare mellem 300 og 400 år, hvor der altså i intervaller vil være mere vulkansk aktivitet end normalt.

Hurtig udvikling

De sidste tre år har der årligt været et vulkanudbrud på Reykjanes-halvøen.

Men her har frygten ikke været lige så stor, da udbruddene ikke har haft konsekvenser for hverken indbyggere eller landets infrastruktu

I øjeblikket har den underjordiske magma, der er smeltet eller delvist smeltet klippemateriale i Jordens indre, dog retning mod byen Grindavík. Når magma kommer op til overfladen, vil det oftest blive til lava.

Magmaen løber via et 12 kilometer langt sprækkesystem under jorden.

Fredag morgen bevægede det sig cirka fire kilometer under overfladen, men nu har magmaen bevæget sig op på omtrent 1,5 kilometers dybde, fortæller Rikke Pedersen.

– Så vi ser en kraftig og meget hurtig udvikling.

Ikke langt fra Den Blå Lagune i Island er der risiko for, at lave bryder op gennem overfladen. Arkivfoto. Foto: Halldor Kolbeins / Ritzau Scanpix

Vulkanologen fortæller, at der på nuværende tidspunkt er forskellige scenarier for, hvordan de næste dage kan udvikle sig – og nogle mindre ønskværdige end andre.

Flere mulige scenarier

Hverken Rikke Pedersen eller andre vulkaneksperter har i øjeblikket mulighed for at sige, om et vulkanudbrud bliver en realitet eller ej.

Det er meget usikkert, hvad der sker i den nærmeste fremtid

Magnús Tumi Guðmundsson, professor i geofysik

Om end sandsynligheden er forholdsvis stor, siger Rikke Pedersen.

Skulle det ske, at magmatunnellen bryder op gennem overfladen og derved forårsager et vulkanudbrud, kan det forløbe på forskellige måder.

For ifølge Rikke Pedersen afhænger det hele af, hvor på den 12 kilometer lange strækning, at magmaen vælger at bryde igennem.

Et muligt scenarie er, at magmaen rammer et sted på land med giftige gasser til følge.

– Dermed kan der komme lavastrømme, som løber i et bebygget område eller ødelægger andre former for infrastruktur, fortæller Rikke Pedersen og nævner kraftværket Svartsengi, der leverer varme og strøm til omkring 30.000 beboere, som eksempel på sidstnævnte.

En anden mulighed er, at udbruddet rammer ude i havet.

Det er det scenarie, som Rikke Pedersen kalder det mindst ønskelige, men som Islands meteorologiske institut spår som forholdsvis sandsynlig, skriver det islandske medie RÚV.

– Når magmaen får direkte kontakt med vandet, får vi et eksplosivt udbrud – altså en kraftig eksplosion – og der kan opstå askedannelse, forklarer hun.

Den islandske vulkan Eyjafjallajökull sendte i 2010 en enorm askesky op i atmosfæren, der i dagevis lammede flytrafikken i Europa. Foto: Lucas Jackson / Scanpix Denmark

Et sådant scenarie vil formentlig henlede de flestes tanker tilbage til 2010, hvor vulkanen Eyjafjallajökull sendte askeskyer flere kilometer op i luften og lammede store dele af flytrafikken i Europa.

Det samme kan princippet ske igen, fortæller Rikke Pedersen, da Islands internationale lufthavn ikke ligger særligt langt væk fra det vulkanske system Reykjanes-Svartsengi, som er det, der i øjeblikket volder problemer i Island.

Lørdag aften er vurderingen da også fra

Situationen er under kontrol – for nu

Der er selvfølgelig også den mulighed, at udbruddet går i sig selv, før det rammer jordens overflade, understreger Rikke Pedersen.

Myndighederne i Island siger i hvert fald, at situationen er under kontrol for nu.

Skælvende lejligheder i Island

I går kl. 14.40

0:17

Afspil / pause

Video: TV 2 NEWS

De har erklæret undtagelsestilstand i området omkring byen Grindavík, lukket Den Blå Lagune og altså også evakueret de indbyggere, som må antages at være i fare.

Ifølge meteorologisk institut i Island må ”sandsynligheden for et udbrud i den nærmeste fremtid anses for betydelig”.

– Det er sket meget hurtigt. Det er meget usikkert, hvad der sker i den nærmeste fremtid, siger professor i geofysik Magnús Tumi Guðmundsson til islandske RÚV.

Rikke Pedersen siger ligeledes, at “ingenting er sikkert”.

Hun hæfter sig til gengæld ved, at islændinge er godt forberedte, og at ingen menneskeliv ser ud til at være i fare, da man har handlet i god tid

Copyright: De nævnte personer.

Tlf. 20764247