Anbefaling som foredragsholder og til alle, der spørger.

I juli 2001 fik jeg gennem pressen at vide, at vulkanen Etna var i udbrud. Da jeg samtidig var midt i et jobskifte, åbnede muligheden sig for at jeg kunne tage til Sicilien. Jeg har hele mit liv ønsket at se en vulkan i udbrud, og den første bog jeg i sin tid lånte på skolebiblioteket, var om vulkaner.

Gennem Morgenavisen Jyllands-Posten, som bragte flere artikler om Etna, kontaktede jeg Henning, som var blevet refereret i avisen.

Henning stillede uden omsvøb sin store viden om emnet til rådighed for mig, og hjalp mig endda med adresser på et vulkanologisk institut i Catania, den største by tæt på Etna.

Da jeg endelig kom til Catania(med tog, lufthavnen var lukket på grund af askenedfald), fandt jeg aldrig vulkanologerne, da instituttet var lukket. Men efter Hennings anbefaling fandt jeg en campingplads tæt ved Etna. Her mødte jeg andre amatørvulkanfreaks, og vi vandrede på vulkanen selvom området ved udbruddene var afspærret, kom så tæt på lavastrømmen så der kun var få meter til den, og vi så udbrud om natten.

Min rejse førte mig senere til Stromboli, en vulkanø med en noget overset vulkan, som stort set har udbrud hvert 20. minut, hvilket er meget usædvanligt for en vulkan. Vi besteg vulkanen og overnattede på toppen, hvor vi overværede festfyrværkeriet om natten med springende glødende lavastenblokke. Ikke ufarligt, men meget smukt.

Jeg anede ikke, at den vulkan eksisterede, men igen kan jeg takke Henning for hans store og personlige hjælp til mig for, at jeg på så kort tid fik et livsønske opfyldt, at se udbrud tæt på. I øvrigt endte min oplevelse med, at jeg solgte en artikel til Jyllands-Posten om min tur.

Jeg kan anbefale Henning til alle, både folk som vil rejse med ham som rejseleder, men også hvis man bare ønsker at få en vulkansnak. Henning brænder for emnet og han er en levende, hjertelig fortæller, som det er en fornøjelse at høre på. Det er ikke tilfældigt, at det er ham, som du hører i radioavisen, hvis der fortælles om nye udbrud.

Lars Bo Nielsen
Aarhus den 19. januar 2002.

Anbefaling som foredragsholder og til alle, der spørger.

Hej.

Jeg kan meddele jer, at Henning har en enorm viden om sit emne og formidler med stort engagement. Han har holdt foredrag i flere komiteer, og der er således ingen tvivl om grundlag for godkendelse.

Mange venlige hilsener
Tage

Tage Christensen
formand Faaborg Folkeuniversitet
/medl. af Styrelsen for Syddansk Folkeuniversitet
Grønnegade 41C st., 5600 Faaborg
Tlf. 62613033, mobil 61303905

_______________________________________________________________
http://www.sol.dk/debat – din mening tæller!

 

Et liv på Vulkaner

Henning Andersen har levet et liv på vulkaner. De kunstige såvel som de rigtige. Hans liv startede med en turbulent barndom i en for ham håbløs kamp om at blive accepteret af sin familie, som han efter moderens død dramatisk rev sig løs fra. Efter et højskoleophold og nogle år i Sønderjylland startede han på en ny tilværelse og brugte al sin energi på at blive rejseleder med det formål at komme rundt i verden og se på vulkaner. Hans drømmeagtige natur gjorde, at han efter en ferierejse til Italien fik endnu stærkere interesse for de rigtige vulkaners mysterier. Efter hans, nært aflyste, legendariske medvirken i ”Kvit eller Dobbelt” i 1985 hos Otto Leisner viste han, hvad han kunne, og han begyndte derefter som vulkanguide og foredragsholder. Læs hans spændende beretning, der også handler om kendte historiske personligheder og om, hvordan det er at leve på en vulkan, både de kunstige og de rigtige. Henning Andersen er tit på TV og i DR, når en vulkan et eller andet sted på jorden skruer bissen på og har ofte tryllebundet publikum med sin store viden. Senest var han medvirkende i DR`s ”Dårligt nyt” den 4. oktober 2012 med Anders Lund Madsen om vulkanernes værste trusler imod livet på jorden. Han var ekspertdommer i DR Ramasjangs nye ”Kvit eller Dobbelt”, der blev vist den 11. marts i 2013, hvor en skoledreng på 11 år stillede op i emnet ”vulkaner” og vandt. I foredraget fortæller han kort om sig selv, men lægger hovedvægt på naturens utæmmelige kræfter over for alle os mennesker på jorden med flotte billeder af jordens mest kendte ildbjerge. Om vulkaner siger han: “Intet levende liv på jorden uden vulkaner. Den indre jordvarme er ligeså skabende som den er ødelæggende”. Han har skrevet seks bøger om vulkaner: ”Vesuv den udødelige vulkan”, ”Vesuv en meget farlig vulkan”, ”Etna ildens bjerg” ”Hekla Islands dronningevulkan” ”Øer født af ild” og nu ”Et liv på vulkaner”. Han kommer i foråret 2013 med en tredjeudgave af Vesuvbogen.

Hvem er Henning?

Henning og vulkanerne – Hans interesse for vulkaner begyndte, da han som dreng læste Jules Vernes “Rejsen til Jordens indre”. Efter skolen blev han uddannet som boghandler, besøgte i en ferie Italien med vulkanerne Vesuv og Etna – og senere også Island. Han begyndte i 1968 at arbejde som rejseleder for Simon Spies med det hovedformål at komme ud i verden og studere vulkaner. Han har siden rejst rundt på kloden og brugt formuer på at se på vulkaner både med rejsegrupper som rejseleder/guide – men også privat.

Drivkraften er for ham en ukuelig interesse for vulkanernes hemmeligheder, hvorfor mennesker bor ved dem, men også om kontrasten ved disse ødelæggende og skabende kræfter, som vulkanerne repræsenterer. Hans vulkaninteresse fik stærk fornyet kraft, da han vandt i Otto Leisners “Kvit eller Dobbelt” i 1985. Det var et skulderklap for ham – en slags eksamen – for at vise hvor meget han kunne og læste herefter geologi. Nu fik rejsebureauerne stærkere tag i ham.

Henning har holdt et utal af foredrag rundt omkring. Han er en garvet foredragsholder der gang på gang har tryllebundet publikum med sin store viden. Hans mission er at forklare disse naturens utæmmelige kræfter på en levende måde. Derfor ses han ofte i TV-nyhederne, fordi han kan forklare emnet på en forbrugervenlig måde.

Frederiksberg Rotary takker
Kære Henning Andersen,

Mange tak for dit foredrag i Frederiksberg Rotary i tirsdags. Jeg har fået mange rigtigt positive tilkendegivelser fra medlemmerne, der også har spurgt om adressen på din hjemmeside. Den har jeg fået udsendt til dem.
Alt i alt en rigtig god tirsdag.

Håber du kom godt hjem.

Venligste hilsner og tak

Holger

From: Hanne Furbo
Sent: Friday, December 20, 2013 11:49 AM
To: HenningAndersen
Subject: Julehilsen fra Frederiksberg Rotaract

Kære Vulkanekspert Henning

De sidste fem måneder i Frederiksberg har været ekstra spændende – blandt andet takket være dig.

Vi startede året med nogle medlemmer, der meldte sig ud, da alderen havde presset på lidt for længe. Det er altid en trist måde at starte på, men det er også ganske normalt.

Der gik dog ikke lang tid, før de første to nye medlemmer blev optaget, og sådan fortsatte det faktisk.
Vi har netop optaget vores sjette nye medlem siden sommerferien. Det er lang tid siden, at vi har fået så mange nye medlemmer på så kort tid.

De mange medlemmer kommer blandt andet takket være jer.
For uden spændende foredrag og interessante virksomhedsbesøg, ville der ikke være nogen gæster.

Derfor vil Frederiksberg Rotaract endnu engang takke for, at du ville holde oplæg for vores klub. Vi har en god klub med et godt sammenhold, men uden spændende foredrag, ville vi ikke være der, hvor vi er i dag.

Vi ønsker dig en glædelig jul og er rigtig godt nytår.

Kærlig hilsen Frederiksberg Rotaract