Anak Krakatau
ANAK KRAKATAU trykt i Ekstra Bladet og skrevet af Michael Topffer: I den ildrøde solnedgang i havet mellem Java og Sumatra i Indonesien stikker en bjergtop op langt borte i horisonten.
For bare 70 år siden fandtes bjergtoppen ikke. Men en januardag 1928 stak den pludselig op over havoverfladen og vokser nu med yderligere seks meter hvert år, lige op i himlen som en kæmpe ballon.
I dag når den cirka 400 meter over havoverfladen. Bjerget hedder Anak Krakatau, eller Krakataus barn, og står som et monument på det sted, hvor dets fader – vulkanen Krakatau – sprængte sig selv til døde en augustdag 1883 i en eksplosion så apokalyptisk, at den bogstaveligt talt sende chokbølger flere gange rundt om jorden.
Vulkanudbruddet regnes som det femtekraftigste i historien og skabte en 40 meter høj tsunami, som raserede det Indiske Ocean.
Nu holder geologer og andre eksperter styr på Anak Krakatau for at se, om den går samme skæbne i møde. De fleste prognoser siger dog, at det varer nogle hundrede år endnu. I mellemtiden er vulkanen en spændende attraktion, som kan kombineres med både snorkling, fiskeri og badning for den, der søger lidt mere eventyr under besøget i Indonesien.
De to små kystbyer
Bedste udgangspunkt for et besøg på Anak Krakatau er de to små kystbyer Carita og Anyer på Javas vestkyst.
Guiden Sofyan, som jeg finder via mit hotel, lover at tage mig over vandet, så jeg kan besøge stranden ved vulkanen. Han har en båd, som er udrustet med to kraftige motorer.
– En del turister sparer og tager mindre både med bare en motor, men det kan jeg ikke anbefale. Der er strøm derude og standser motoren, er man ilde stedt, siger han.
Overfarten tager cirka to timer. Vi er heldige med vejret, og turen går godt, selv om det vugger en del midt ude på vandet.
Anak Krakatau består af aske, forstenet lava og stenblokke, som er blevet slynget op fra vulkanen ved mindre udbrud. Vulkanen er i højeste grad aktiv og går nu og da i udbrud.
– Det er meget smukt at sidde i Carita og se på udbruddene. De rigtige entusiaster kommer tættere på med båd, siger Sofyan.
På vej mod tinden
Sandet er fint, og for hvert skridt opad, glider vi et halvt skridt tilbage.
Overalt ligger stenstykker, som er blevet slynget herop af vulkanen. Det føles lidt usikkert. Heldigt at vulkanen holder sig i ro. Det er varmt og klamt, men vi kæmper videre. At klatre hele vejen op kan ikke anbefales. Det kan være farligt at komme for tæt på toppen. Der er både varmt, og gasserne kan gøre en dårlig.
En times tid senere, svedige og trætte efter klatreturen, kommer vi til en lille afsats. Sofyan tager et lille tæppe op af rygsækken, og vi tager en pause med vulkanens rygende top i baggrunden.
Vi gribes af udsigten og ser fascineret på vulkanens top, som røgen hele tiden stiger op fra. På turen tilbage gør vi igen holdt, denne gang ved resterne af øen Krakatau. Her lå den oprindelige vulkan, der eksploderede i 1883.
I dag er kun foden af vulkanen tilbage, som en død kæmpekolos.
Her spiser vi frokost på stranden, mens en nysgerrrig kæmpeøgle, en varan, ligger og stirrer på os. Siden snorkler vi blandt korallerne, inden vi sætter kurs tilbage til Carita. En dejlig middag venter i den smukke solnedgang med den slumrende vulkan i horisonten.
ANAK KRAKATAU (Ekstra Bladet): Taxi fra Jakarta til kystbyerne Carita eller Anyer tager omkring tre timer fra Jakarta. Taxituren koster cirka 400 kr. og er pengene værd. Det er betydeligt billigere med bus, men her skal man skifte, og alt tager tid. Taxi anbefales.
Hotellet kan hjælpe med at booke bådture. Der findes flere arrangører. Vælg en rigtig motorbåd med dobbelt motorer. Bådleje for en dag er cirka 1500 kr. pr. båd. Der kan være op til otte personer i en båd.
Husk solhatten og sololien. Gode sko anbefales. Badetøj til snorkling.
Rejsen kan med fordel kombineres med et besøg i nationalparken Ujung Kulon, to timer sydpå. Parken er på FN’s liste over bevaringsværdige områder og tilbyder fantastisk snorkling, vandreture i regnskoven og spændende safari.
Krakataus udbrud 1883 trykt i Ekstra Bladet
20. dec. 2005 af Michael Töpffer
VERDENS FEM KRAFTIGSTE VULKANUDBRUD
1. Mont Toba, Sumatra, Indonesien, fik et udbrud for 74.000 år siden, som var så kraftigt, at det påvirkede hele menneskeheden. Verdenstemperaturen menes at være faldet flere grader.
I dag er den flere mil lange sø Toba på Sumatra det tydeligste bevis på udbruddet.
2. Tambora, Indonesien, 1815, blev cirka 100 kubikkilometer aske slynget op i atmosfæren.
3. Taupo, New Zealand, år 180.
4. Novarupta, Alaska, 1912.
5. Krakatau, Indonesien, 1883.
ANAK KRAKATAU (Ekstra Bladet): 26. august 1883 fik vulkanen Krakatau et udbrud, som var så kraftigt, at hele vulkanen eksploderede.
Eksplosionen forårsagede en tsunami med 40 meter høje bølger, som raserede det Indiske Ocean. 36.000 mennesker omkom. At ikke flere kom til skade skyldtes, at området omkring var relativt tyndt befolket.
Tsunamien kastede 600 ton tunge koralblokke omkring som småsten. En hollandsk kanonbåd blev kastet tre kilometer ind på land. Tsunamien kunne registreres helt op i Den Engelske Kanal.
Eksplosionen var så enorm, at det lydbrag, der opstod, siges at være det kraftigste, der nogensinde er registreret. Lydbølgerne strakte sig over 5000 km. Smældet hørtes altså på en strækning svarende til tværs over hele USA, eller strækningen fra Stockholm til Rom og tilbage igen!
Braget forårsagede trykbølger – en forøgelse af lufttrykket – som blev registreret af vejrstationer over hele verden. Trykbølgen snurrede syv gange rundt om jorden, inden den ebbede ud.
Ti kubikkilometer aske blev slynget op i atmosfæren og påvirkede klimaet i lang tid fremover.
Udbruddet skete lige efter, at næsten hele verden var blevet bundet sammen af telegrafen. Det betød, at udbruddet var den første ‘verdensnyhed’. Rundt om i verden kunne mennesker høre nyheden næsten samtidig.
Himlens skær blev ændret
Der var også andre følger af Krakataus udbrud. Blandt andet gav den mulighed for en helt speciel kunstart. Alt det støv, der blev slynget op i atmosfæren og som spredtes som en dyne over jorden, kom til at påvirke solens brydning. Et specielt skin i solnedgangen og en blålig nuance af måneskinnet blev udnyttet af samtidens kunstnere.
Der findes alle mulige fortællinger om, hvordan mennesker overlevede tsunamien, og mange kan genkendes fra den seneste tsunamikatastrofe i Sydøstasien. En mand lå og sov i sin seng hjemme. Da han vågnede, opdagede han, at han befandt sig højt oppe på et bjergplateau, stadig i sin seng.
En anden overlevende reddede sig igennem ved at holde fast i en flydende død ko. Endnu en fortæller, hvordan han holdt sig fast på ryggen af en kæmpestor krokodille. Området omkring Krakatau er meget mere tæt befolket i dag. Skulle en lignende eksplosion indtræffe som den i 1883, forudser man, at op mod en million mennesker vil dø.