Agung er nu i udbrud… - Vulkaneksperten.dk

Vulkanen Agung på Bali rører på sig og er i udbrud. De nærmeste landsbyer og bebyggelser er evakueret. Det er endnu ikke på nuværende tidspunkt muligt at sige hvor kraftigt udbruddet vil blive.
Agung eller Gunung Agung, er Balis højeste og helligste bjerg 3140 meter høj. Vulkanen er en typisk stratovulkan(d.v.s. en keglevulkan) og berømt for sit store udbrud i 1963. Det er andesitisk magma, der kommer ud i vældige eksplosioner. (se hvad ordet andesit betyder nederst i denne artikel).
Samtidig så ligger på Gung Agungs skråning Balinesernes hellige modertempel og vulkanen begtragtes som gudernes bolig. Det var derfor en stor katastrofe, da vulkanen i 1963, netop som man holdt den 100 – årige renselsesfest i Hinduismen, brød ud i kæmpestore eksplosioner og sendte askelaviner og mudderfloder ned igennem kløfter og dale. Mere end 1000 mennesker omkom, bl.,a. fordi man ikke tog varslerne alvorligt nok og også en del religiøs fanatisme…..
Agung på Bali er en 3161 meter høj keglevulkan, der producerer eksplosive udbrud med glødende askelaviner – lahars(mudderstrømme) og lavastrømme. Det sidste udbrud var i 1963-1964 og havde mange dødsofre.

Denne vulkan tilhører Subduktionsvulkantypen.

Ordet subduktion betyder underskydning, og det er et område, hvor to af jordskorpens plader mødes og presses imod hinanden, og den letteste – ofte oceaniske – presser sig ned i kappen under den anden kontinentale – altså underskydning. Derved sker der en delvis opsmeltning af den neddykkende plade, og det nydannede magma har en mere sejtflydende konsistens. Dette medfører, at den opstigende magma vil danne mere eksplosive vulkaner på jordens overflade, da den sejtflydende lavas konsistens bevirker, at gasserne har sværere ved at undslippe i vulkanens udbrud. Man kalder det også for en destruktiv pladegrænse.

Mange gange er der i artikler nævnt, at en neddykkende havbundsplade er mere vandholdig end ellers, og det er da også rigtigt, at der er H2O med ned, men det anvendes hovedsageligt til mineraldannelsen, bl.a. amfibolens tilstedeværesle i andesitmagma, men det er ikke det, som giver den eksplosive vulkanisme, det er derimod SiO2 – indholdet(kiselsyre) og den deraf seje smeltemasse.

Artiklen herunder er fra Hennings nye bog: “Sagn og myter om vulkaner”, der udkommer i oktober 2017.

AGUNG – HINDUGUDERNES TRONE OG BOLIG

På Bali ligger den hellige vulkan Gunung Agung – bjergenes bjerg. Balis indbyggere er hinduer og vulkanen er gudernes hjem for dels skaberen Brama, opretholderen Vishnu og ødelæggeren Shiva. Det gælder om at leve i harmoni med de skabende og ødelæggende kræfter inde i vulkanen.
Fra Agung kommer det gode i form af vand, som overrisler markerne og den frugtbare vulkanjord, der ved forvitring giver næring til planterne, men fra Agung kommer også ild, lava og aske, som det skete i 1963, da vulkanen brød ud.
Man var netop startet på en stor offerfest i Besakihtemplet på Agungs skråning med det formål at genoprette harmonien imellem naturen og mennesket. Pludselig lød der buldrende brag fra Agung, og en søjle af glødende sten og aske slyngedes 10 km i vejret og haglede ned over det meste af Bali. Glødende gas og askelaviner rullede som flammende ildtornadoer ned over vulkanens skråninger og skoldede på sekunder alt levende liv til døde.
Den 14. marts kl. 04 om morgenen var hele Bali indhyllet i tæt askeregn, så man næsten ikke kunne se frem for sig. I landsbyen Badeg Tengah på Agungs skråning samledes byens indbyggere sig om deres præst. Præsten kom ud med sin lille søn i favnen og sagde til drengen:
»Løb op til et sikkert sted på den høj derovre. Jeg forlanger, at du skal gøre det. Du er min eneste søn. Jeg giver dig ordre til at gå straks. Jeg lever videre igennem dine børn og børnebørn.« Drengen ville helst blive hos sin far, men på Bali adlyder man sin far, og drengen kravlede op på den høje bakke, hvorfra han kunne se en glødende lavastrøm nærme sig byen.

Da faderen var sikker på, at sønnen var i sikkerhed og ville overleve, kaldte han alle landsbybeboerne
til sig. Han bad dem iklæde sig deres smukkeste tøj og gå med ham ind i dødstemplet. Alle skulle være parate til at møde Brama – Universets skaber, der kom som glødende lava. Præsten havde en hvid bomuldsdragt og sine fornemste guldsmykker på som til en tempelfest og begyndte at bede. Landsbyens indbyggere satte sig på gulvet rundt om præsten. Alle tog deres fornemste klæder med udsmykninger på, kvinderne med guldsmykker i håret som til en tempelfest.

Mændene satte sig med et barn i favnen med deres hustruer og andre børn bag sig. Kvinderne trak deres babyer ind til sig, nogle havde et spædbarn ved brystet. Så lagde de hvide bomuldslagner over sig – et symbol på renhed – og var nu klar til at møde Brama, der nærmede sig som brændende lava. Præsten sang en hyldest og ringede med en klokke for at byde guden velkommen.

Nu væltede lavaen frem mod tempelmuren, der revnede og pludselig holdt klokken op med at ringe. Drengen vidste, at hans far, familie og
naboer nu måtte være døde. Ikke én skreg. Alle afventede med gudsfrygt døden. En uge senere, da Agung var faldet til ro, var en 50 m dyb, dampende hed flod af lava, alt hvad der var tilbage. Templet, byen og mennesker var totalt forsvundet.
Flere tusinder mennesker var døde, ingen ved det præcise tal, og mange ønsker ikke at tale om det den dag i dag. Militæret ransagede landsbyerne
ved vulkanen. I et hus fandt de en gammel mand, der var krøbet sammen under sin seng og hev ham ud. Patruljens chef sagde til ham:
»Far du må forlade landsbyen. Lavaen kommer snart hertil.« Den gamle mand kiggede ned i jorden: »Vil I ikke nok lade mig være. Jeg vil ikke forlade det her sted. Det er mit hjem.« »Regeringen vil give dig et nyt stykke land et andet sted,« svarede politichefen.
Men den gamle svarede: »Vil regeringen give mig et nyt stykke land? Vil de passe mine afgrøder? Desuden kan det være ligegyldigt. Jeg skal snart dø alligevel.«

Helvedes mund havde åbnet sig, men de indbyggere, der boede ved vulkanen og havde overlevet, ville hellere blive boende frem for at bosætte sig et nyt sted.

Hjælpen strømmede ind fra hele verden. Balineserne tog imod den, men de tilgav også deres hellige vulkan Agung.
Vulkanforskere havde advaret befolkningen, men et er, hvad videnskaben siger, noget andet er, hvad befolkningen tror og mener. Man påstod, at det var gudernes hævn over de syndige mennesker, der havde plyndret det hellige bjerg for træ i skovene, frugter fra træerne og brugt byggesten af lava. Det var årsagen til vulkanens vredesudbrud. Hvor der var anbragt en sten eller et stykke træ fra Agung, der vil lavaen flyde og sygdom og død ramme, lød advarslerne.
Udbruddet opfattedes som et tegn fra hinduguderne om, at den genoprettelse af naturens balance, der skulle bringe lykke og harmoni til menneskeheden, ikke var i ligevægt. Agungs udbrud var en hellig og guddommelig straf for menneskenes synder, og som sådan accepterede man det.

Hvad betyder ordet Andesitisk lava?

Andesit er efter basalten den mest udbredte lavatype. Navnet stammer fra Andesbjergene i Sydamerika, da den her er meget udbredt. Den er lys – eller grå – indeholdende helt op til 60%- SiO2 – kiselsyre – med både lyse og mørke vandholdige mineraler(natriumrig plagioklas, kalifeldspat)hvilket vidner om, at de er dannet under højt vanddamptryk.
Denne type lava er finkornet men indeholder enkelte store krystaller.
Andesit dannes hovedsageligt i underskydningszoner – subduktion – altså hvor to plader er i færd med at støde sammen og den ene skubbes – skyder sig ned under den anden på grund af varmeopstrømningerne i jordens kappe. Spørgsmålet, der melder sig er, hvor det højere kiselsyreindhold kommer fra – end f.eks. tilfældet er med basalten, hvis SiO2 indhold ligger omtrent ti procent lavere?

Det større vanddamptryk og den hermed efterfølgende større eksplosivitet i de vulkanudbrud, der opbygges ved andesitiske vulkanudbrud, kan tolkes ved, at den vandholdige havbundsplade med havbundssedimenterne, som gennem tiderne har aflejret sige oven på den, langsomt presses ned under den oven over liggende kontinentale plade, og da der er radioaktive grundstoffer til stede i kontinentalpladen oven over, vil temperaturen i denne ofte være højere end i den underskydende neddykkende oceanplade. Vanddamptilskuddet nedefra vil kunne fremsynde en delvis opsmeltning i bunden af den kontinentale plade, der ligger oven over, og dannelsen af andesitisk magma(lava) vil blive det afsluttende resultat. De vulkaner, der dannes oven over på jordens overflade bliver derfor mere eksplosive i det på grund af det stor damp-gas – og SiO2 indhold i smeltemasserne i de magmakamre under vulkanerne i en underskydningszone.

Dette ses bl.a. så tydeligt i ”The Ring of Fire” – Ildringen – Stillehavet rundt – Caribien – Indonesien – Filippinerne – Japan o.s.v.
Fra gammel tid har man vidst, at mere end halvdelen af jordens skorpe består af SiO2 – kiselsyre, som er grundbyggestenen for de fleste bjergarter og magma – og udforskingen i magma-kemi førte igen frem til konklusionen om, at mængden af SiO2 indholdet i magma måtte være medbestemmende til dens flydetræghed – jo større SiO2 indhold i den smeltede magma – desto tykkere magma.

Derudover, at ”vand udvider sig eksplosivt, når det omdannes til damp” er en gammel læreregel….

Se også artikel “Vulkan i udbrud i eksplosivt ørige” udgivet af Morgenavisen Jyllands-Posten og Henning Andersen i 2014.

En af årsagerne til, at når Agung betragtes så farlig, så skyldes det, at dens lavatype – andesitisk – såkaldt sur lavatype – d,v.s. med højere kisesyreindhold – så kan der i vulkanens udbrud dannes såkaldte gloende askelaviner, der på samme småde som en snelavine – så er der her tale om hede askesyer bestående af næsten gloende gasser og småsten – ofte med temperaturer på op til 600 grader – det højeste er målt til 900 grader i vulkanen Mt. Peles udbrud i 1902.

Herunder har jeg forklaret ordet pyroklast:

“Pyro” betyder ild, og “klast” betyder itu-brækket – altså løse vulkanske udbrudsprodukter af bittesmå glas- og stenstumper i form af luftbårent vulkansk materiale som småsten, aske og lapilli. Pyroklastiske udbrud er ret så almindelige og noget af det farligste en vulkan kan præstere. Se også Nuee Ardente. (Nuee Ardent er et fransk ord for glødede gas og askelavine)

Næsten alle verdenshistoriens store berømte vulkankatastrofer – Santorini, Vesuv 79 e.kr., da Pompeji blev begravet af askelaviner fra Vesuvs udbrud. Krakatau i 1883 og ikke mindst Mt Pelées udbrud i 1902 (29.000 omkom) og Mt St. Helens 1980 – har været knyttet til voldsomme pyroklastiske strømme: vulkanske askelaviner, som med en indre temperatur på mellem 400 og 600oC, og som med en hastighed på mellem 100 og 500 km/t ruller ned ad vulkanbjerget med en totalt ødelæggende og dræbende effekt for alt, hvad de møder på deres vej. Pyroklastiske strømme er derfor den mest frygtede vulkanske udbrudsform, man kender, og man er derfor nødt til at indkalkulere dens potentielle ødelæggelser i god tid for under et udbrud at kunne evakuere, ofte 100.000 mennesker fra deres hjem.

Pyroklastiske strømme er hovedsagligt knyttet til de såkaldte ”sure” vulkaner, dvs. vulkaner med et højt eller relativt højt SiO2 indhold. (d.v.s. kiselsyreindhold)Det vil sige de mere end 1200 aktive vulkaner, som vi finder rundt i Stillehavet i den såkaldte ildring, og som fortsætter ind gennem det sydlige Asien med Sumatra og Java og videre ud gennem Middelhavet.

www.vulkaneksperten.dk

info@vulkaneksperten.dk

27. november 2017.