Udbrud er i gang på Reykjanes – halvøen i Island…-.

Copyright: RUV med al tekst og foto – Island og Darren Adam.
 
Desuden udtaler RUV, at der er dannet flere sprækker, hvor der flyder lava ud. Der er dog ikke tale om et stort udbrud udtaler geofysiker Magnus Tumi Gudmundsson. Han udtaler, at der indtil nu er tale om et mindre udbrud i forhold til de seneste, men der er dog usikkerhed om, hvordan det vil udvikle sig. Indbyggerne i Grindavik, der ligger tæt på vulkanudbruddet er evakueret. Indtil 2021 har der ikke fundet udbrud på Reykjanes – halvøen i 800 år. Indtil i 2021, hvor de her periodiske nuværende udbrud med intervaller på et halvt til et år finder sted. 
 
Nu oplever vi en længere udbrudsperiode, der kan vare i de næste 150 – 200 år i samme område. Det betyder ikke, at der vil komme udbrud hver måned men vi oplever lige nu en højere udbrudsperiode, fordi der har samlet sig magma i dybet under Reykjaneshalvøen i de seneste 800 år og til sidst skal det ud.
 
Årsagen til, at der er så mange vulkaner i Island er, at Island ligger på kanten af to plader, den Amerikanske og den Euroasiske, der trækker sig fra hinanden med få cm om året. Herved samles magma flere steder og opbygger vulkaner på jordens overflade.
 
Den type lava, der kommer ud på Reykjanes -halvøen her er basisk og basalt. Hvad er Basalt? 

Basalt er hovedlavatypen i de vulkanske oceanøer, f.eks. Island og Hawaiiøerne. Basalt består af små krystaller – mineralerne calciumrig plagioglas og clinopyroxen i nogenlunde lige store dele. Andre vigtige mineraler er olivin, orthopyroxen, jern-titan-oxider og nefelin eller kvarts. Basaltlava er en basisk bjergart med 45 – 52 % SiO2(Kiselsyre) eller fattigt på Kiselsyre. Kisel eller Kiselsyre er en betegnelse for Siliciumdioxid. Man troede før, at SiO2 var en slags syre, men det er en metal-ilte.

Det er det fundamentale strukturelement i opbygningen af de mineraler, der udgør halvfems procent af jordskorpens mineraler, de såkaldte silikater. Silikater er igen en betegnelse for alle de mineraler, som indeholder grundstoffet Silicium som hovedbestanddel. De mest almindelige er: kvarts, feldspat, olivin, pyroxen, amfibol, granat og glimmermineraler. Størstedelen af alle jordens bjergarter inddeles i deres indhold af SiO2.

Hvis den størkner i revner i jorden dannes gange(dykes) af den finkornede bjergart diabas eller dolerit. Når basaltiske smeltemasser størkner i et magmakammer, dannes den grovkornede bjergart gabbro. Basalt, diabas og gabbro har samme kemiske sammensætning, men forskellig kornstørrelse som udtryk for forskellige størkningsforløb.

Basaltiske smelter opstår eller dannes ved opsmeltning af kappen under oceanryggene, riftzonerne eller under hot-spots. Sker det f.eks. ved kraftig opsmeltning under lavt tryk i ringe dybde(f.eks.i 15 – 35 kilometers dybde), som det er tilfældet under oceanryggene, dannes tholeiitiske basalter. Ved ringe grad af opsmeltning på stor dybde(f.eks. i 35 – 70 kilometers dybde), som det er tilfælde under øerne i oceanerne, dannes alkalibasalter.

Nu til artiklen fra RUV.

 

Nyheder fra Island

 

Udbrud i gang på Reykjanes-halvøen

  • En magmaudstrømning fra magmakorridoren begyndte i Sundhnúkur-kraterområdet kl. 6:30.
  • Et vulkanudbrud begyndte lige før kl. 9:45.
  • Det er det ottende udbrud i Sundhnúkur-kraterrækken.
  • Evakueringen af ​​Grindavík fandt sted tidligere i dag.

Darren Adam

1. april 2025 – 08:01 GMT,opdateret kl . 09:55
 

EN

EN

EN

Udbruddet 1. april 2025, lige efter det begyndte

Udbruddet 1. april 2025, lige efter det begyndte

– RÚV

 
 
1. april 2025 – 14:55

Varmtvandsrørledning sprængte i Grindavík

En meddelelse på det islandske meteorologiske kontors hjemmeside rapporterer, at en varmtvandsledning er sprængt i den nordlige del af Grindavík. Dette bekræfter, at der er sket betydelige jordbrud i byen.

Den samlede længde af udbrudsspalten er nu nået op på 1.200 meter. Salóme Jórunn Bernhardsdóttir, specialist i naturfarer ved det islandske meteorologiske kontor, siger, at den nuværende vurdering er, at der er tale om en enkelt sprække snarere end to separate.

Seismisk aktivitet fortsætter langs hele længden af ​​magma-indtrængningen, med den mest intense aktivitet nu i dens nordøstlige ende, som har strakt sig over 3 kilometer længere nordøst end observeret i tidligere udbrud. Landdeformationsdata indikerer, at magma stadig bevæger sig inden for indtrængningen.

 
1. april 2025 – 14:54

Vågnede ikke op til advarselssirener

David Nivlas lå og sov, da advarselssirenerne lød i Grindavík i morges, men da politiet bankede på hans dør, reagerede han med det samme og udtrykte sin taknemmelighed over for alle beredskabsfolk, som han betegnede som rolige og fattede.

Hólmfríður Dagný Friðjónsdóttir, en journalist, talte med David, da han forlod byen. “Vi var på vej på arbejde i morges. Alle i byen – politiet og alle, der kunne hjælpe – støttede os. Instruktionerne var klare og lette at forstå.”

David var først flyttet til Grindavík for et par dage siden og sagde, at han var glad for at se folk i byen. Han udtrykte tristhed over at skulle gå.

“Det er ærgerligt at skulle evakuere igen, og jeg håber, at alt går godt, og at lavaen ikke skader byen.”

 
1. april 2025 – 14:52

Infrastrukturminister: Uden tvivl et stort slag

Eyjólfur Ármannsson, minister for infrastruktur, siger, at civilforsvaret arbejder på forberedelser til lavaafkøling og forstærkning af defensive barrierer som reaktion på udbruddet i Sundhnúkur-kraterrækken.

Han opfordrer folk i området til at bevare roen, undgå farezoner og følge politiets og beredskabets anvisninger.

Eyjólfur Ármannsson, transportminister
Eyjólfur ÁrmannssonKarl Sigtryggsson

Han sagde, at han er blandt dem, der havde håbet, at beboerne snart ville kunne vende tilbage til deres hjem, og at udbruddet derfor uden tvivl er et stort slag. Der er lidt at gøre nu end at vente og se, hvordan udbruddet udvikler sig – og håbe, at sprækken ikke strækker sig helt ind i byen.

“Lad os bare håbe, at det her bliver så godt som muligt for Grindavík og dets folk.”

 
1. april 2025 – 14:51

Tidligere beboer i Efrahópur håber, at genopbygningen i byen vil fortsætte

Sigurður Óli Þórleifsson, en tidligere beboer i Efrahópur, nær det sted, hvor huse gik tabt i januarudbruddet, siger, at hans tanker vendte hjemad, da udbruddet begyndte i morges. Selvom han ikke længere bor i Grindavík, arbejder han der og var sidst i byen i går aftes.

“Det har ikke været egnet til beboelse, men mine tanker er bestemt trukket hjemad. Vi havde planlagt at indgå en naboskabsaftale, så snart drikkevandsforsyningen var genoprettet – det havde vi håbet ville ske inden sommer. Men det sår mildest talt en vis tvivl om det.”

Hvad angår Grindavíks fremtid, siger Sigurður Óli, at det nuværende udbrud uden tvivl vil få indflydelse.

“Jeg håber ikke, at det her stopper ombygningen, for det er absolut nødvendigt. Vi skal lære at leve med naturen.”

 
1. april 2025 – 14.50

Magma kan strømme ind i sprækker under Grindavík og komme til overfladen i byen

Benedikt Ófeigsson, geofysiker og leder af deformationsmålinger ved det islandske meteorologiske kontor, siger, at forskere er bekymrede over, at magma kan strømme ind i sprækker under Grindavík og potentielt dukke op i selve byen.

“Der er meget lidt strømning i den sydligste sprække, og den er ikke stor. Den forlænges langsomt lidt mod Grindavík.”

Hvis lavastrømmen fortsætter længe nok, kan den dog nå ind i byen.

“Der er store sprækker under Grindavík, og vi er bekymrede for, at magma kan flyde ind i disse sprækker og stige til overfladen et sted i byen. Det er en mulighed.”

Dette er meget sandsynligt, hvad der skete i januar 2024, da en sprække åbnede inde i de defensive barrierer.

 
1. april 2025 – 14:46

En anholdt, efter at redningsarbejdere truede med en pistol

En person er blevet anholdt efter at have truet redningsarbejdere med en pistol under evakueringen af ​​Grindavík, efter udbruddet, der begyndte i morges. Dette blev bekræftet af Úlfar Lúðvíksson, politikommissær i Sydisland, under en særlig nyhedsbulletin på RÚV for kort tid siden.

På spørgsmålet: Blev redningspersonale truet med en pistol – kan du bekræfte det?

Wolf svarede,

“Jeg kan ikke bekræfte præcis, hvad du har sagt. Men jeg kan bekræfte, at en lokal beboer blev anholdt, og to redningsholdsmedlemmer havde brug for psykologisk støtte.”

Ulfar LudvikssonRÚV/Arnór Fannar Rúnarsson

Úlfar beskrev situationen som yderst uheldig.

“De personer, der vælger at blive i byen, ser ikke ud til at overveje, at jeg har 50 personer involveret i denne operation, hvoraf nogle er frivillige. Jeg vil bede om, at der tages mere hensyn til civilforsvaret, end der har været indtil nu. Det er min kritik af disse Grindavík-beboere.”

 
1. april 2025 – 14:37

Der er fortsat stor usikkerhed, siger Magnús Tumi

Magnús Tumi Guðmundsson, geofysiker, fløj over udbrudsstederne i morges med den islandske kystvagt . Han fortæller, at der stadig er stor usikkerhed omkring, hvordan udbruddet ved Grindavík vil udvikle sig. Det er væsentligt mindre end de seneste udbrud.

“Men sprækken strækker sig gennem den defensive barriere og har strakt sig lidt længere mod syd. Der er dukket meget lidt magma op der indtil videre, men der er betydelig usikkerhed.”

“Hvis dette fortsætter i lang tid med lava, der dukker op syd for barrieren, så er Grindavík bestemt i fare,” siger han.

 
1. april 2025 – 13:55

Lava kan nærme sig grundvandet

“Dette udbrud er faktisk stadig lidt af et svagt et, og om noget, så ser det ud til at være aftagende. Hvad der dog kan ske nu, er, at de små lavalommer, der bevæger sig langs sprækken mod Grindavík, måske nærmer sig kendt grundvand i området. Det kan potentielt føre til nogle eksplosioner,” siger Einar Már Gunnarsson, site manager hos byggefirmaet ÍAV.

Han bemærker, at dette kan resultere i dannelsen af ​​sorte dampfaner, selvom der indtil videre ikke er nogen større bekymring over det.

Lavaen bevæger sig for hurtigt inden for barriererne til, at en forsvarsmur kan bygges i tide til at stoppe dens strømning.

“Vi må bare vente og se, hvad der sker. På en eller anden måde har jeg en fornemmelse af, at det her måske er ved at falde til ro igen. Forhåbentlig.”

L7-forsvarsbarrieren nær Grindavík holder fast og fanger lavaen, der flyder uden for den. Lavaen, der flyder inde i barrieren, viser sig imidlertid at være svær at håndtere.

“Vi må bare vente og håbe.”

 
1. april 2025 – 13:52

Et af de værst tænkelige scenarier ville være aktivitet, der flytter ind i byen

Runólfur Þórhallsson, afdelingsleder hos Almannavarnir (Civilforsvaret), siger, at indsatsplaner vedrørende lavakøling og styrken af ​​defensive barrierer er under løbende revision.

“Der er stor usikkerhed i de første par timer. Lavastrømsmodeller undersøges, mulige scenarier for de kommende dage undersøges, og vi vurderer vores respons i samarbejde med det,” siger Runólfur.

“Et af de værst tænkelige scenarier er, at denne aktivitet kan flytte tættere på byen – eller endda ind i selve byen.”

Runólfur Þórhallsson, assisterende politimester, Analyseafdeling, Rigspolitichef
Runólfur ThorhallssonRÚV / Kveikur

Han opfordrer folk til at følge politiets anvisninger. Han erkender også, at der var nogle vanskeligheder med evakueringen, og ifølge kilder fra nyhedsskranken blev redningsarbejdere i Grindavík i morges truet med en pistol under evakueringsindsatsen.

 
1. april 2025 – 13:43

Blue Lagoon udsender lukkemeddelelse

Den Blå Lagune har sendt en besked, der bekræfter sin lukning for resten af ​​i dag, og siger, at situationen vil blive revurderet senere.

 
1. april 2025 – 13:33

Grindavík er nu fuldt evakueret

Einar Sveinn Jónsson, brandchef i Grindavík, bekræfter, at der ikke er nogen tilbage i byen bortset fra beredskabspersonale.

Otte personer havde valgt ikke at forlade byen i morges, da magma-indtrængningen begyndte, hvilket var i strid med Civilforsvarets anbefalinger.

To udbrudsspalter er nu åbnet. Den første strakte sig ind i den defensive barriere nord for Grindavík. Den anden åbnede lige inden for barrieren kort før elleve og ser ud til at forsøge at strække sig sydpå mod byen.

 
1. april 2025 – 13:32

Redningsholdsmedlemmer i Grindavík truede med en pistol

Redningsholdsmedlemmer i Grindavík blev ifølge kilder truet med en pistol i morges under evakueringsindsatsen.

Personerne modtog krisestøtte fra Islands Røde Kors.

 
1. april 2025 – 13:31

“Vi gør klar til at ‘mande bådene'”

Einar Sveinn Jónsson, brandchef i Grindavík, var i Efrahópur-området – hvor lava flød i januar sidste år – da Ragnhildur Thorlacius og Baldvin Þór Bergsson fra Rás 2 nåede at tale med ham. Han sagde, at lava boblede i den nye sprække. Brandvæsenet følger situationen og overvejer de næste skridt.

Han sagde, at lavaen, der kommer ud af sprækken, ikke er signifikant: “Ikke i øjeblikket, men en lille lavastrøm kryber langsomt og støt opad. Du forsøger at forblive positiv og håber, at det stopper på et fornuftigt tidspunkt.”

Han understregede, at der skal udvises respekt for naturens kræfter.

Einar Sveinn Jónsson, brandchef i Grindavík.
Einar Sveinn JonssonRÚV / Ragnar Visage

Einar sagde, at brandvæsenet forbereder sig på at reagere, hvis behovet opstår – hvor usandsynligt det end måtte være. Planerne er på plads, og han bemærkede, at brigaden ville bruge lavakøleudstyr til at styre strømmen, da den ikke kan stoppes.

Forespurgt hvornår brandvæsenet ville tage stilling og indsætte lavakøleudstyret, sagde Einar, at de ville gøre det, når lavaen kommer relativt tæt på, og flowet stiger. Men det punkt er endnu ikke nået.

“Vi er der ikke endnu – men vi gør os klar til at ‘ mande bådene ‘”.

 
1. april 2025 – 13:29

Første revne er holdt op med at forlænge, ​​anden revne strækker sig mod Grindavík

Udbrudsspalten, der åbnede kort før kl. 10, er nu 700 meter lang og er ikke vokset i omkring en time. Den strækker sig fra bunden af ​​Hagafell og lige inden for den defensive barriere nord for Grindavík. Aktiviteten i sprækken er ikke særlig stærk, med det meste koncentreret i den sydlige del. Lava flyder for det meste mod vest, ifølge Jóhanna Malen Skúladóttir, specialist i naturfarer.

Den anden sprække, som åbnede sig lige inden for barriererne kort før kl. 11, er betydeligt mindre, men ser ud til at forsøge at strække sig sydpå mod Grindavík. Dens sydlige ende lå omkring en halv kilometer fra de nordligste huse i byen, men den strækker sig nu tættere på. Jóhanna siger, at aktiviteten i sprækken indtil videre stadig er lav.

En Landhelgisgæslan (Den islandske kystvagt) helikopter nåede at fuldføre et kredsløb for at inspicere den nye sprække, inden han vendte tilbage til Reykjavík. Tidspunktet for den næste flyvning er endnu ikke besluttet.

 
1. april 2025 – 13:27

Nye billeder fra ovenstående udbrud

Her er nye billeder taget af Ragnar Visage, fotojournalist for nyhedsskranken, på udbrudsstederne.

Billeder fra vulkanudbruddet nord for Grindavík.
UdbrudRÚV / Ragnar Visage
Billeder fra vulkanudbruddet nord for Grindavík.
UdbrudRÚV / Ragnar Visage
Udbrud ved Sundhnúk-kraterområdet den 1. april 2025.
UdbrudRÚV / Ragnar Visage
Billeder fra vulkanudbruddet nord for Grindavík.
UdbrudRÚV / Ragnar Visage
 
1. april 2025 – 13:07

Udbrudsstedet fra klokken 11 tirsdag

Diagram, der viser, hvor revnerne er nord for Grindavík.
Sprækkerne (i rødt) fra kl. 11 tirsdagRÚV / Jonmundur Gislason
 
1. april 2025 – 13:06

Ny sprække ligger 500 meter fra byen

En ny sprække åbnede sig lige inden for defensive barrierer i Grindavík kort før klokken elleve. Det ligger i nærheden af ​​ORF-drivhuset og cirka en halv kilometer fra byens nordligste hus.

Jóhanna Malen Skúladóttir, specialist i naturfarer, siger, at sprækken er relativt lille og ikke særlig kraftig. Den ligger på samme linje som sprækken, der åbnede inde i barriererne i januar sidste år, selvom den ligger længere fra byen.

En Landhelgisgæslan (Den islandske kystvagt) helikopter var netop landet tilbage i Reykjavík efter en forskningsflyvning, da sprækken åbnede, så yderligere detaljer om den er endnu ikke tilgængelige.

 
1. april 2025 – 13:01

Lavakøleudstyr flyttes tættere på Grindavík

Úlfar Lúðvíksson, politikommissær på Suðurnes, deltog i et møde med beredskabskoordineringsteamet og beredskabsmyndighederne. I et interview på Rás 2 udtalte han, at politiets hovedopgave på nuværende tidspunkt er at overvåge situationen, mens den udvikler sig.

Forberedelserne til lavakøling er i gang. Køleudstyret er i øjeblikket i Þorlákshöfn og bliver transporteret tættere på Grindavík. Úlfar bemærkede, at det ikke er tilrådeligt at opbevare udstyret inden for farezonen.

Kontrolpostovervågning er fortsat på plads ved vejlukninger på Nesvegur, Suðurnesvegur og Grindavíkurvegur ved Reykjanesbraut.

 
1. april 2025 – 12:59

Deformation aftagende

Benedikt Gunnar Ófeigsson, geofysiker ved det islandske meteorologiske kontor, bliver interviewet på Rás 2 .

Han forklarer, at deformationsmålinger i optakten til udbruddet viste dannelsen af ​​en magma-indtrængning. Denne deformation fortsatte støt indtil omkring en time til en halv time før udbruddet begyndte. Deformationen er nu aftagende.

“Der er stadig en vis deformation og seismisk aktivitet i den sydlige ende, samt øget aktivitet i den nordlige ende. Signalerne svækkes, men der er stadig indikationer på, at sprækken kan blive forlænget.”

Benedikt udtalte, at det må antages, at sprækken kunne fortsætte med at strække sig sydpå – og midt i interviewet åbnede en ny sprække sig tættere på Grindavík.

“Det er sandsynligt, fordi der var opbygget tilstrækkeligt tryk til at tillade den magma-indtrængning, der dannedes i januar, at udvide sig yderligere. Når så stor en mængde magma akkumuleres, øges sandsynligheden for en begivenhed som denne.”

 
1. april 2025 – 12:54

Ny sprække åbner sig tættere på Grindavík

En ny sprække er netop åbnet tættere på Grindavík, inden for de defensive barrierer.

Skærmbillede af en revne nær Grindavík
Nær GrindavíkRÚV
 
1. april 2025 – 12:49

Video fra den islandske kystvagts helikopter

Kameramand Bragi Valgeirsson fik tilladelse til at flyve over udbrudsstederne sammen med videnskabsmænd for at fange de første optagelser af det vulkanske område fra luften.

 
 
 
 
00:00

 
 
 
 
 
 

01:37

 
 
 
 
 
 

 
 
 
1. april 2025 – 12:33

“EVAKUER EVAKUER!”

Folk i Grindavík-området og nær Den Blå Lagune modtager nu SMS-advarsler på islandsk, engelsk og polsk. De seneste meldinger instruerer folk til at forlade området hurtigt og sikkert og ringe 112, hvis de har brug for hjælp til evakuering.

Besked fra civilforsvaret.
EVAKUERER!Holmfridur Dagny Friðjónsdóttir
 
1. april 2025 – 12:24

Gentaget opfordring til beboerne om at forlade byen

Runólfur Þórhallsson, afdelingschef i Almannavarn (Civilforsvar), siger, at der er betydelig usikkerhed omkring det igangværende udbrud og gentager, at alle dem, der stadig er i Grindavík, skal forlade byen. Det er et direktiv fra politikommissæren i Suðurnes og Civilforsvaret.

Runólfur oplyser, at begivenheden kan blive meget større end tidligere, da magma-indtrængningen nu er væsentlig længere end tidligere set, og der er ophobet en stor mængde magma.

Her til morgen blev defensive barrierehold og lavakølehold aktiveret. Runólfur fortæller, at myndighederne i øjeblikket vurderer, hvilke indsatsforanstaltninger der vil blive implementeret.

 
1. april 2025 – 12:18

Live-kameraer på Reykjanes-halvøen

 
1. april 2025 – 12:13

Eruptionsspalten er mindst en halv kilometer lang og strækker sig i begge retninger

Udbrudsspalten er cirka 500 meter lang og fortsætter med at strække sig i begge retninger. Sprækken har brudt den defensive barriere nord for Grindavík.

Magma-indtrængningen dannet i magmastrømmen, der begyndte i morges, er 11 kilometer lang – den længste målt siden magma-indtrængningen i november 2023, som førte til evakueringen af ​​Grindavík.

Det siger Jóhanna Malen Skúladóttir, specialist i naturfarer.

 
1. april 2025 – 12:11

Civilforsvarets nødsituation blev aktiveret, og de resterende beboere blev opfordret til at forlade byen

Civilforsvarets nødsituation er blevet aktiveret, og civilforsvaret appellerer til alle, der stadig er i Grindavík, om at forlade byen . Det oplyser Hjördís Guðmundsdóttir, kommunikationsdirektør for Civilforsvaret. Evakueringen af ​​byen var afsluttet, men otte personer havde valgt at blive.

Hjördís siger, at det er svært at vurdere, hvor stort udbruddet er i forhold til tidligere. En Landhelgisgæslan (Den islandske kystvagt) helikopter var ved at gøre klar til start lige før klokken 10. Hjördís opfordrer indtrængende beboere på tværs af Reykjanes-halvøen til at overvåge luftkvaliteten og holde deres vinduer lukkede.

 
1. april 2025 – 12:06 – opdateret

Udbrud er brudt igennem den defensive barriere

Udbrudsspalten er åbnet på Grindavík-siden af ​​den defensive barriere. Optagelser viser, hvordan sprækken har åbnet sig under barrieren, hvor magma nu spyr ud på Grindavík-siden.

 
1. april 2025 – 12:00

Struktur sikker bag forsvar for nu

Udbrud ved Sundhnúk-kraterområdet den 1. april 2025
Drivhusene ud over forsvarsmureneRÚV / Ragnar Visage

Drivhuset i ORF Biotechnology ser ud til at ligge næsten direkte på linje med sprækken på den anden side af barriererne.

 
1. april 2025 – 11:58

Eruptionsspalten strækker sig næsten til forsvarsbarrierer og fortsætter sydpå

Udbrudsspalten strakte sig hurtigt sydpå og når nu helt til de defensive barrierer omkring Grindavík.

Baseret på webcam-optagelser ser drivhuset i ORF Biotechnology ud til at ligge næsten direkte på linje med sprækken, på den anden side af barriererne.

 
1. april 2025 – 11:51

Startede lige før 9.45

Skærmbillede af et vulkanudbrud
Udbruddet begynderSkærmbillede

Udbruddet begyndte lige før klokken 9.45, tirsdag den 1. april.

 
1. april 2025 – 11:49

Et udbrud er begyndt i Sundhnúkur-kraterrækken

Udbruddet kan ses via live webcam fra Þorbjörn.

 
1. april 2025 – 11:46

Går i stykker – udbruddet begynder

Et vulkanudbrud er nu i gang på Reykjanes-halvøen.

 
1. april 2025 – 11:35

Beredskabspersonale samles i koordinationscentret

Alt er roligt på Laugavegur, hvor Civilforsvarets koordinationscenter blev aktiveret, da magma-indtrængningen begyndte i morges, rapporterer RÚVs Ástrós Signýjardóttir, som har været der siden kl.

Beredskabsfolk er samlet her og overvåger situationen nøje.

Det fremgår tydeligt af atmosfæren her, at folk er blevet godt øvede i deres indsats. Der er en følelse af ro og ro blandt personalet.

 
1. april 2025 – 11:33

Politikommissæren har ikke til formål at tvinge folk til at gå

Úlfar Lúðvíksson, politikommissær på Suðurnes, siger, at det ikke er kontorets politik at tvinge folk til at forlade en farezone. Evakueringen af ​​Grindavík er afsluttet, bortset fra otte personer, der har til hensigt at blive.

“Vi gentager vores instruktioner – det var en anmodning til folk om at forlade farezonen, men som det er blevet sagt, har folk opholdt sig i syv eller otte huse der, og de personer har besluttet at blive i byen,” siger Úlfar.

Han tilføjer, at evakueringen ellers forløb hurtigt og gnidningsfrit.

Og du ser ingen grund til at tvinge folk til at gå?

“Nej, det har ikke været politikommissærens politik indtil nu,” siger Úlfar.

Úlfar tilføjer, at de tilbageværende personer er der på eget ansvar og er godt bekendt med flugtvejene.

 
1. april 2025 – 11:29

Udbrud på Reykjanes-halvøen sammenlignet

Intet nyt udbrud endnu – men der har været ti udbrud under den nye vulkanepisode på Reykjanes-halvøen.

Det tiende udbrud, og fra kl. 9.30 tirsdag, det seneste, begyndte kort før midnat den 20. november 2024,

Udbruddet, der begyndte nær Sundhnúkur om aftenen den 20. november 2024, var det tiende udbrud på Reykjanes-halvøen, siden den nye vulkanepisode begyndte i marts 2021. Det udbrud sluttede den 8. december 2024, 18 dage efter, at det begyndte.

Udbruddene har varieret i varighed og i mængden af ​​glødende lava, de har spyet op til overfladen. Ifølge geologer var det niende udbrud det kraftigste i denne serie af udbrud på Reykjanes-halvøen. Udbruddet, der begyndte den 20. november, udgjorde en trussel mod infrastrukturen i Svartsengi. Defensive barrierer omkring kraftværket og Den Blå Lagune beskyttede strukturerne og forhindrede større skader.

Fordi udbruddet var placeret relativt langt mod nord, strømmede lavaen ikke mod Grindavík, men i stedet mod nord og vest.

Der har nu været syv udbrud på Sundhnúkur-kraterrækken inden for mindre end et år. Det første udbrud der begyndte den 18. december 2023, men varede ikke længe. Det længstvarende udbrud ved Sundhnúkur fortsatte i 53 dage – fra 16. marts til 8. maj 2024.

De defensive strukturer bygget omkring Grindavík og Svartsengi er blevet sat på prøve. I løbet af sommeren begyndte lava at strømme over de barrierer, der var rejst nord for kraftværket i Svartsengi. Lavakøling blev brugt for første gang siden udbruddet i Heimaey i 1973, og man planlagde at bygge en ekstra barriere inde i den, der blev overskredet. Heldigvis sluttede det udbrud et par timer efter, at lavaen brød barriererne.

Det ottende udbrud testede de defensive strukturer bygget omkring kraftværket i Svartsengi. Da lava begyndte at strømme ud over barriererne, blev lavaafkøling indsat – første gang siden Heimaey-udbruddet i 1973.

Det første udbrud af den nye vulkanske episode begyndte den 19. marts 2021 ved Fagradalsfjall. Det var den længstvarende og fortsatte i 183 dage. Det var et spektakulært udbrud, der ikke truede bebyggelser eller infrastruktur. Folk strømmede til Fagradalsfjall for at overvære det og værdsatte distraktionen fra pandemien, der rasede på det tidspunkt.

To nærliggende udbrud fulgte kort efter, selvom de var meget kortere end det første. Den vulkanske aktivitet ved Fagradalsfjall sluttede den 5. august 2023.

Seismisk aktivitet rykkede derefter tættere på Grindavík. Der opstod betydelige jordskælv, og geovidenskabsmænd begyndte at fokusere deres opmærksomhed på Svartsengi og landhævningen nord for Grindavík. Glødende lava brød endelig gennem overfladen den 18. december 2023 nær Sundhnúkur-kraterne.

Sundhnúkur-udbruddene var oprindeligt relativt korte, men de forårsagede betydeligt flere ødelæggelser og konsekvenser for beboerne i Grindavík og Suðurnes-regionen, herunder evakueringer og strøm- og varmtvandsudfald.

Under denne udbrudsserie, som begyndte i december 2023, er lava strømmet ind i Grindavík og over huse, veje, elledninger og forsyningsledninger.

Samlet set har Sundhnúkur-udbruddene frigivet mindre eruptivt materiale til overfladen, men kraften har været større.

Dette er mest tydeligt, når man sammenligner den gennemsnitlige daglige mængde lava produceret af udbruddene. Udbruddet, der varede en dag i februar, frigav 12,8 millioner kubikmeter lava til overfladen. Til sammenligning producerede det mest produktive udbrud – det første – et gennemsnit på 820 tusinde kubikmeter lava om dagen.

Med andre ord producerede udbruddet i februar 2024 over 15 gange mere lava om dagen end udbruddet i Geldingalir.

Dataene brugt i denne rapport kommer fra det islandske naturhistoriske institut.

 
1. april 2025 – 11:23

Magmastrøm fører muligvis ikke til udbrud

Der er stadig en mulighed for, at magmaen ikke når overfladen, men det islandske Met Office overvåger nøje jordskælvenes dybde.

Det er muligt at estimere, hvor magma kan dukke op ved at observere, hvor jordskælv bliver mere lavvandede.

Magma-indtrængen begyndte klokken 6.30 – så skulle der opstå et udbrud, er advarselstiden betydeligt længere, end den har været tidligere.

Det er sket før, at en magma-indtrængning ikke resulterer i et vulkanudbrud. Det skete for eksempel i november 2023, da Grindavík blev evakueret. Et udbrud begyndte dog i december samme år.

 
1. april 2025 – 11:00

200 jordskælv: et på 4, og mærkes i hovedstadsområdet

Over 200 jordskælv er blevet registreret, siden magma-indtrængningen begyndte kl. 6.30.

Den seismiske aktivitet forekommer både længere mod nord og længere sydpå end før, men jordskælvene er stadig på betydelig dybde, hvilket betyder, at magma i øjeblikket ikke nærmer sig overfladen, siger Jóhanna Malen Skúladóttir, naturfarespecialist ved det islandske meteorologiske kontor.

De fleste af jordskælvene har været omkring eller over 3. Et jordskælv målte 4 og kunne mærkes i hovedstadsområdet.

 
1. april 2025 – 10:59

Helikopter klar til at lette

Kystvagtens helikopter er klar til at lette, så snart magma bryder sig op til overfladen. Det fremgår af en anmeldelse fra Civilforsvaret.

Civilforsvarets koordinationscenter blev aktiveret omkring klokken 8 i morges.

 
1. april 2025 – 10:52

Foruroligende at mærke jordskælv igen

Ásrún Kristinsdóttir, formand for Grindavík kommunalbestyrelse, var i Grindavík, da evakueringsordren kom igennem.

“Jeg vågnede ved en SMS på min telefon, og kort efter gik sirenerne. Jeg følte, at det hele gik ganske glat – vi er meget fortrolige med disse omstændigheder efterhånden,” sagde Ásrún på Rás 2.

Dette er den første evakuering, Ásrún har deltaget i, siden den første evakuering i november 2023. Hun sagde, at det var en trøstende følelse at se det kendte ansigt af en brandmand fra Grindavík brandvæsen under evakueringen.

Ásrún Helga Kristinsdóttir, formand for byrådet i Grindavík.
Asrun KristinsdottirRÚV / Víðir Hólm Ólafsson

Ásrún siger, at byens indbyggere reagerede roligt på evakueringen. “Min mand og datter var her under den sidste evakuering – så skete det om aftenen, og skæret fra udbruddet var allerede synligt.”

Hun siger, at jordskælvene er mere fremtrædende denne gang, hvilket bringer en foruroligende følelse med sig. Ásrún og hendes familie bor nu hos hendes søster i Sandgerði, hvor de venter og håber på det bedste.

 
1. april 2025 – 10:44

Se scenen LIVE

Mens vi venter på et sandsynligt (men ikke sikkert) udbrud på Reykjanes-halvøen, kan du se RÚVs live-kameraer på stedet.

 
1. april 2025 – 10:42

Tydelige tegn på aktivitet i begge retninger – udbrud ikke sikkert

Seismisk aktivitet skifter både sydpå og nordpå, siger Benedikt Ófeigsson fra det islandske metkontor.

Dette er en større begivenhed end den sidste, at dømme efter hvordan den startede. Der er lidt mere aktivitet i Grindavík denne gang; mennesker der mærker jordskælv for første gang i over et år.

Der er stadig en mulighed for, at magmaen ikke når overfladen. Jordskælvene er stadig ret dybe og er endnu ikke begyndt at blive mere lavvandede. Det betyder, at magmaen endnu ikke er begyndt at nærme sig overfladen.

Det, der nu skal overvåges nøje, er, hvor langt nordpå og hvor langt sydpå begivenheden skrider frem, og der skal gøres en indsats for at vurdere, hvornår jordskælvene begynder at blive mere lavvandede – og ud fra det, hvor magmaen kan komme til overfladen.

 
1. april 2025 – 10:40

Stor sandsynlighed for udbrud på et lignende sted som det sidste

“Vi er midt i en begivenhed,” siger Jóhanna Malen Skúladóttir, specialist i naturfarer. Hun siger, at en magma-indtrængning er i gang, og det er endnu uvist, om det vil føre til et udbrud. Det anses dog for sandsynligt.

Det mest sandsynlige scenario er, at magma vil bryde sig vej til overfladen mellem Sýlingarfell og Stóra Skógfell, som det har været tilfældet i de seneste udbrud.

 
1. april 2025 – 10:39

Vandværk godt forberedt

Páll Erland, administrerende direktør i vandstyrelsen HS Veitur, siger, at driften er godt forberedt, og at de har vænnet sig nogenlunde til disse situationer. Nøglepersoner er allerede i Civilforsvarets koordinationscenter, mens andre er på beredskab og venter på, om der vil ske et udbrud.

Páll siger, at der er grund til at være bekymret, da udbrud kan være uforudsigelige. Han oplyser dog, at indsatsplanerne er blevet opdateret og udstyret forstærket. Der er etableret et reservevandsmagasin og nødvarmestationer for at sikre forsyningen af ​​både koldt og varmt vand.

 
1. april 2025 – 10:37

Flyafgange påvirkes ikke.

Isavia overvåger situationen nøje, som altid når en magma-indtrængning begynder . Som tingene ser ud i øjeblikket, er der ingen ændringer i flytrafikken. Når et udbrud starter, foretages en kort rekognosceringsflyvning rundt om udbrudsstedet for at skabe en prognose for askespredning. Når askeprognosen er klar, ligger beslutningen hos hvert enkelt flyselskab.

Det er dog vigtigt at bemærke, at ingen af ​​udbruddene på Reykjanes-halvøen har påvirket flytrafikken. Så snart et udbrud begynder, giver Isavia opdateringer på sin hjemmeside.

 
1. april 2025 – 10:35

Jordskælv i byen og tegn på deformation

Signaler fra [land] deformationsmonitorer er stærkere end dem, der er set under tidligere begivenheder ved Sundhnúkur-kraterrækken. Dette indikerer, at en betydelig mængde magma bevæger sig.

Signalerne viser, at magmaen bevæger sig både mod nordøst og også sydpå mod Grindavík.

På nuværende tidspunkt er det ikke muligt at bestemme, hvor magmaen vil nå overfladen, men det sydlige skift i deformationsdataene blev ikke set under udbruddet, der begyndte i november 2024.

Beredskabspersonale i Grindavík rapporterer at mærke jordskælv i byen, og tegn på deformation er også synlige der, hvilket gør det muligt, at fejlbevægelser kan forekomme i selve byen.

 
1. april 2025 – 10:33

Evakueringen gennemført – men otte nægter at tage af sted

Evakueringen af ​​Grindavík er nu afsluttet, bortset fra otte personer, der agter at blive tilbage. Det fortæller Úlfar Lúðvíksson, politimester på Suðurnes.

Han siger, at det ikke er noget nyt, og at politiet ikke tvinger folk til at evakuere, men i stedet gennemgår situationen nøje og gentagne gange med de involverede. Disse personer har indtaget denne holdning før.

Úlfar oplyser, at personerne er der på eget ansvar og er godt klar over flugtvejene.

 
1. april 2025 – 10:32

Borgmesteren var ikke i Grindavík

Regeringen indfører støtteforanstaltninger til virksomheder og husholdninger i Grindavík. Pressemøde i Harpa den 17. maj 2024. Fannar Jónasson.
Fannar JonassonRÚV / Ragnar Visage

Fannar Jónasson, Grindavíks borgmester, var ikke i byen, da nyhedsholdet nåede ham.

Han sagde, at han havde modtaget besked om, at en evakuering var i gang.

 
1. april 2025 – 10:25

Vi ser i øjeblikket et “magma flow” – hvad er det?

Magmaflow er et geologisk fænomen, der opstår, når væggene i et magmakammer i jordskorpen revner på grund af stigende tryk inde i kammeret, og magma slipper ud i den resulterende sprække.

Denne magmafyldte sprække er kendt som et dige (kvikugangur på islandsk). Diget kan strække sig og udvides og trække en del af magmaet ind fra kammeret. Som følge heraf falder trykket i kammeret, hvilket kan føre til nedsynkning ved overfladen over det. Hvis diget når overfladen, kan der opstå et vulkanudbrud.

Så i det væsentlige beskriver magmaflow bevægelsen af ​​magma fra et kammer ind i en revne i skorpen, hvilket potentielt kan føre til et udbrud.

 
1. april 2025 – 10:06

Omkring 40 besatte huse i Grindavík

Úlfar Lúðvíksson, politichefen i Suðurnes-regionen, i et interview med nyhedsbureauet RÚV.
RÚV / Gudmundur Bergkvist

Politikommissæren på Suðurnes, Úlfar Lúðvíksson, rapporterede, at omkring 40 huse i Grindavík for nylig er blevet besat. Han vurderer, at dette tal stadig er ens, selvom præcise data ikke er tilgængelige.

 
1. april 2025 – 10:04

Magma har endnu ikke nået overfladen

Magmastrømmen begyndte i Sundhnúkur-kraterområdet lige før klokken 7.00. På tidspunktet for skrivningen af ​​dette indlæg har magmaen endnu ikke nået overfladen.

Ifølge Hjördís Guðmundsdóttir, talsmand for civilforsvaret (Almannavarnir), er evakueringen af ​​Grindavík og de omkringliggende områder begyndt.

Reykjanes-halvøens udbrud
magma flow




Udbrud på Reykjanes – halvøen igen…

 

Copyright: Iceland Met Office og vulkaneksperten.dk

tlf. 20764247 mail: info@vulkanekspertden.dk

Ny Magma-instruktion på Sundhnukur-kraterrækken

1.4.2025

Opdateret 1. april kl. 10:30

 

Indledende rapporter fra kystvagtens overvågningsflyvning tyder på, at sprækken nu er omkring 700 meter lang og er forblevet relativt stabil, selvom det ikke kan udelukkes, at den kan strække sig længere mod nord eller syd. Seismisk aktivitet og deformationsmålinger viser fortsat igangværende aktivitet.

Farevurderingen er blevet opdateret. Beredskabsniveauet for Sundhnúkur-kraterrækken (Zone 3) er blevet hævet til meget høj fare (lilla), og i Grindavík (zone 4) er øget fra høj fare (rød) til meget høj fare (lilla). Denne farevurdering er gyldig indtil den 2. april kl. 10:30, medmindre forholdene ændres.

 

Hazard_map_IMO_1000_1apr_2025

 

Opdateret 1. april kl. 10.00

 

Sprækken er nu omkring 500 meter lang og er nået gennem den beskyttende barriere nord for Grindavík. Sprækken fortsætter med at vokse, og det kan ikke udelukkes, at den kan fortsætte med at åbne sig længere mod syd.

Opdateringer fra kystvagtens helikopter afventes stadig.

Kort01042025_wi

Kortet viser sprækken, der nu er omkring 500 m. lang.

Opdateret 1. april kl. 9:45

Et udbrud er startet lige nord for den beskyttende barriere nær Grindavík.

En kystvagthelikopter vil snart lette for at bekræfte udbruddets nøjagtige placering og størrelse.

Længden af ​​magma-indtrængningen under Sundhnúkur-kraterrækken, der allerede er dannet, er omkring 11 km, hvilket er den længste målt siden 11. november 2023.

Mere information vil snart være tilgængelig.

Med den aktuelle vindretning vil gasforureningen fra udbruddet blive ført nordøst mod hovedstadsområdet. Det er ikke muligt at forudsige intensiteten af ​​forureningen.

Her er et link til det islandske Met Offices gasspredningsprognose.

Opdateret 1. april kl. 9:20

Farevurderingen er blevet opdateret på grund af en magma-indtrængning i Sundhnúkur-kraterrækken. Som følge af indtrængen er sandsynligheden for et vulkanudbrud steget.

Fareniveauet i område 3 er hævet fra “høj fare” til “meget høj fare” (lilla), og i område 4 (Grindavík) er fareniveauet hævet fra “betydelig fare” (orange) til “høj fare” (rød).

Den opdaterede farevurdering er gyldig indtil kl. 9.00 den 2. april, forudsat at forholdene ikke ændres.

Hazard_map_IMO_1apr_2025

 

Opdateret 1. april kl. 8:20

Signaler fra GPS-målere er stærkere end dem, der er observeret under de seneste begivenheder i Sundhnúkur-kraterrækken. Dette indikerer, at en betydelig mængde magma i øjeblikket er på vej.

Signalerne viser, at magma bevæger sig både mod nordøst og sydpå mod Grindavík. På dette stadium er det ikke muligt at bestemme, hvor magmaen vil dukke op, men det er bemærkelsesværdigt, at den sydlige forskydning af deformationssignaler ikke blev observeret under udbruddet, der begyndte i november 2024.

Beredskabspersonale i Grindavík har rapporteret, at der kan mærkes jordskælv i byen, og tegn på deformation er også synlige der, hvilket tyder på, at fejlbevægelser kan forekomme i selve byen.

Opdateret den 1. april kl. 7.25

Et jordskælvsværm begyndte omkring kl. 06.30 i morges på Sundhnúks-kraterrækken. Sværmen er placeret mellem Sýlingarfell og Stóra-Skógfell, i et lignende område som set før tidligere udbrud.

Jordskælvsværmen blev efterfulgt af en tydelig ændring i deformation og trykændringer i boringer drevet af HS Orka. Begge uafhængige målinger var et klart tegn på begyndelsen af ​​en magma-indtrængning. 

Ingen magma har nået overfladen lige nu, men der vil sandsynligvis forekomme et udbrud.

Det nye vil blive opdateret.




Vulkanudbrud på vej på Reykjaneshalvøen i Island…

Fuld Copyright her til: Iceland Met Office.

 

Skjálftavirkni á Sundhnúksgígaröðinni sidste 7 dage. Skjálftavirknin sem hófst í morgun sést sem rauð þyrping við Sýlingafell.

Ny Magma-instruktion på Sundhnukur-kraterrækken

1.4.2025

Opdateret 1. april kl. 8:20

Signaler fra GPS-målere er stærkere end dem, der er observeret under de seneste begivenheder i Sundhnúkur-kraterrækken. Dette indikerer, at en betydelig mængde magma i øjeblikket er på vej.

Signalerne viser, at magma bevæger sig både mod nordøst og sydpå mod Grindavík. På dette stadium er det ikke muligt at bestemme, hvor magmaen vil dukke op, men det er bemærkelsesværdigt, at den sydlige forskydning af deformationssignaler ikke blev observeret under udbruddet, der begyndte i november 2024.

Beredskabspersonale i Grindavík har rapporteret, at der kan mærkes jordskælv i byen, og tegn på deformation er også synlige der, hvilket tyder på, at fejlbevægelser kan forekomme i selve byen.

Opdateret den 1. april kl. 7.25

Et jordskælvsværm begyndte omkring kl. 06.30 i morges på Sundhnúks-kraterrækken. Sværmen er placeret mellem Sýlingarfell og Stóra-Skógfell, i et lignende område som set før tidligere udbrud.

Jordskælvsværmen blev efterfulgt af en tydelig ændring i deformation og trykændringer i boringer drevet af HS Orka. Begge uafhængige målinger var et klart tegn på begyndelsen af ​​en magma-indtrængning. 

Ingen magma har nået overfladen lige nu, men der vil sandsynligvis forekomme et udbrud.

Det nye vil blive opdateret

Herunder min artikel om Islands vulkanske dannelse og de to kontinentalpladers bevægelser.

Der er to årsager til, at Island er dannet vulkansk og ligger i en jordskælvszone:

1: Island ligger på den spaltezone, der danner grænsen imellem de to store kontinentalplader – den Amerikanske og den Euroasiske, der bevæger sig væk fra hinanden  med få cm om året og herved opstår de spændinger, der udløses i form af jordskælv og er også årsag til den vulkanske aktivitet landet er opbygget af igennem 55 millioner år. På den vestlige side trækker den Nordamerikanske kontinentalplade USA længere og længere væk fra Europa, og på den anden side af revnen trækker den Euroasiske Plade, hvor Europa ligger sig østpå. Så man kan sige, at Island langsomt er ved at revne og dele sig i to øer engang.

2: Island ligger på en hot – spot, dvs. en bred søjle af opadstigende varme smeltemasser fra dybere dele af jordens kappe.

Island er et af de mest spændende lande, hvis man vil se på vulkaner. I skolen lærte vi, at Island var modsætningernes land med på den ene side isen og på den anden siden ildens land på grund af de mange vulkaner. Vi finder her en fascinerende natur. Der er ikke noget at sige til, at Island blev døbt “Isens land” efter de mange isbræer og jøkler, som findes på bjergene, men i og for sig kunne man godt have kaldt Island for “Ildlandet” efter de mange vulkaner. Heklafjeldet, eller mere nøjagtigt “frøken Hekkenfeld”, gjorde Island berygtet ved det første store udbrud i året 1104, hvor Island kun havde været beboet i nogle få hundrede år. Glødende klippestykker på størrelse med huse, fluorgiftig aske, der forgiftede græsmarkerne, så al kvæget døde, giftige dampe og gasskyer kvalte alt levende. Sådan gik det til, at Hekla fik tilnavnet: “Djævelens bolig”. Islændingene selv var ikke i tvivl, og alligevel var deres opmærksomhed ikke rettet så meget mod deres vulkaner, som vi danskere, både under og efter danskertiden.

Jeg har undret mig over, at de Islandske sagaer ikke omtaler vulkanerne mere end kun et sted, nemlig i Ragnarok, der henviser til Vølvens spådom, om verdens skabelse og undergang i ild og røg, og guderne vender tilbage til den verden, hvorfra de kom. Faktisk kan vi drage paralleller til Johannes Åbenbaring fra vores Bibelhistorie og alle de store verdensreligioner osv. om både undergang og genskabelse. Jeg har tit spurgt islændingene, hvorfor de fra gammel tid ikke har flere skriftlige beretninger om vulkanerne, og svaret har altid været: “Fordi vi betragtede vores vulkaner som ondskaben selv, og munken Julius Cæsar Recuptus omtaler i sit vulkanologiske værk fra 1647, at Hekla er nedgangen til Helvede, som Gud i fælles aftale med Djævelen har ladet stå åben til skræk og advarsel for alle de syndige mennesker”.

Jeg bliver ofte spurgt om, hvor mange vulkaner Island har. Tallet er ca. 30 navngivne aktive vulkanske systemer, men sandheden er faktisk, at det er uvist. Grunden er, at der ofte dannes nye kratere og sprækker i jorden, når kontinentalpladerne bevæger sig fra hinanden, hvilket sker med 2 cm. om året, og Island er dannet ovenpå den Midtatlantiske Ryg, hvor lava (magma indeholdende gasser) igennem næsten 40 millioner år har opbygget nyt land ved at opbygge lag på lag af nye størknede lavastrømme.

Det er et af de få steder på vores klode, hvor vi med det blotte øje kan se disse sprækker, hvor pladerne trækker sig fra hinanden. Ellers foregår det dybt nede på bunden af verdenshavene, 5 kilometer under havets overflade kloden rundt, dog på jordens overflade i den Østafrikanske Gravsænkning “Rift Valley”, et af de få andre steder, hvor man kan se et kontinent knække midtover og trække sig fra hinanden og den smeltede lava trænge op og danne vulkaner.De mægtige varmeopstrømninger i jordens kappe er skyld i bevægelserne af kontintalpladerne. Man kan egentlig godt sige, at Island bliver flået midt over – eller revet op med rode – og ved Tingvallasletten ses tydeligt den Amerikanske plades dybe skrænt og på den anden side af sletten den Europæiske pladegrænse. Da jeg i 1980’erne under den Kolde Krig stod med danske rejsegæster ved Tingvellir, sagde jeg altid til dem: “Her ser I et tydeligt bevis på, at Øst og Vest ikke kun politisk er uenige, men heller ikke geologisk kan med hinanden. De trækker sig i hver sin retning med 2 cm om året”.

Hekla

At der på Island befinder sig så mange virksomme vulkaner skyldes dels, at landet ligger midt på den samme sprækkezone, der fortsætter længere ned gennem Atlanterhavet til Azorerne, Canarieøerne og Kap Verde, men også at Island ligger på en såkaldt “Hot-spot”, og det betyder igen, at der under hele Island befinder sig en kæmpesøjle af opadstigende hedt materiale, som samler sig i et enormt magmakammer – “en enorm lavasuppegryde” 400 kilometer dyb – som fra Skagen til Kruså. Denne enorme beholder af smeltede stenmasser er skyld i vulkanudbrud ca. hvert femte år et eller andet sted oven over på jordens overflade og danner nyt land og bygger Island større, og hver gang pladerne rykker sig lidt, mærker man det som et jordskælv på jordens overflade.

I 1915 var den tyske forsker Alfred Wegener en af de første, der ved at kigge på et verdenskort havde lagt mærke til, at jordens kontinenter passede sammen som brikker i et puslespil. Vi skal helt frem til 1960-erne, hvor vi blev klar over, at det nu også måtte være sådan, og et af de tydeligste beviser ser man med det blotte øje på Island. Specielt efter Surtseys dannelse i 1963 og senere udbruddet på Heimaey i 1973, da man oprettede det Store Nordiske Vulkanologiske Institut i Reykjavik, og herfra holder man nu hele Islands undergrund under opsyn, hvilket er vigtigt, da der kan opstå nye vulkansprækker så godt som overalt.

Ragnarok i år 1973

Klokken var lidt over 23 den 22. januar 1973, da det sidste lys slukkedes i familien Haraldur Hannessons hus, der lå nærmest den gamle vulkan Helgafjeld på Heimaey, den eneste beboede af Vestmannaøerne. Omtrent kl. 1.55 om natten løftede fru Hannesson sit hoved fra puden. Hun var ikke straks klar over, hvad der havde vækket hende, indtil hun så et mørkerødt flammeskær gennem vinduet. Hurtigt kom hun ud af sengen, mens hendes mand stadig sov dybt. Hun skyndte sig neden under til telefonen. Hun drejede nul. Der gik en halv snes sekunder, inden røret blev taget i den anden ende. “Det brænder et eller andet sted herude på helgafjeld, dvs. Det Hellige Fjeld, jeg kan se ildfontæner fra mit soveværelsesvindue. Fru Hannesson var forbavsende rolig. Hun havde næppe slået alarm, før den første brandsprøjte var på vej. Således blev det fru Hannesson, der uden at vide det, slog alarm om vulkanudbruddet. Brandslukningsfartøjerne satte kurs mod det formodede brandsted med hylende sirener og fandt selve jorden brændende. Vulkanen Helgafjeld var vågnet op efter mere end 5000 års søvn og havde åbnet en to kilometer lang sprække i jorden og fra 40 skorstene sprøjtede glødende lavafontæner højt til vejrs. Voldsomme eksplosioner sendte store klippeblokke til vejrs sammen med vulkansk aske og pimpsten, dvs. lavaskumsprøjt, der nu faldt buldrende og bragende ned over folks hustage i byen på Heimaey.

Mennesker mod naturen på Heimaey

Evakueringen fandt gnidningsløst sted, tre højgravide kvinder faldt om i gaderne og fødte børnene midt på fortovet – de lever i bedste velgående i dag. Ved 9-tiden næste morgen var de godt og vel 5.000 indbyggere evakueret i fiskerkuttere til Reykjavik. Allerede det første døgns tid efter udbruddets start vendte skibene tilbage for at transportere bohave, møbler, fiskegrej og alt af værdi væk fra øen. Der var pendulsejlads en uges tid mellem Reykjavik og Heimaey. Man frygtede bl.a. for, at havneindsejlingen skulle lukkes af den nye fremadvæltende lavastrøm. Det skete heldigvis ikke.

For første gang i historien er det lykkedes for mennesker at standse en halvstørknet tyktflydende lavastrøm, men det kan kun gøres, når de rette betingelser er til stede. Ved at komme iskoldt vand fra det nærliggende ocean på den i forvejen efterhånden afkølende lavastrøm, som herved dannede en barriere mod den nye fremadvæltende lavastrøm bagved igen. Derved kunne man ændre lavaens retning.

Hjemme igen

Mange hævdede bagefter, at øen aldrig mere ville blive beboet, da flere hundrede huse var dækket af aske og lava, men man tog fejl. Vulkanen faldt til ro igen i juni samme år, og godt 4.600 ud af de lidt over 5.000 indbyggere flyttede tilbage til den vigtigste og rigeste af Vestmannaøerne med de så livgivende fiskeribanker. I dag – næsten 41 år efter udbruddet – hedder det: “Er du født før udbruddet eller efter udbruddet?”. Vulkanen har givet gratis jordvarme til byen og varmt vand og en nu langt bedre smal havneindsejling, så de kolde Atlanterhavsstorme om vinteren ikke kan ødelægge skibene. Over den lange vulkansprække, der opstod den uhyggelige vinternat i 1973, blev der ved udbruddet opbygget en ny vulkankegle. “Ildfjeld” er den døbt – en ca. 200 meter høj bjergkegle, og med mine gæster bestiger vi selvfølgelig krateret og samler lavastøv og -sten med hjem til de potteplanter, der ellers ikke vil gro. Vulkansk jord er jo yderst frugtbar. Island ligger normalt for langt oppe i Atlanterhavet til, at jorden er frugtbar på stedet. Men prøv at tage den med hjem og brug den til potteplanterne. Prøv det! Jeg lyver ikke.

Heimaey blev 20 % større efter udbruddet, da den nye lava tilførte øen nyt land.

Her fødes Europa og i fremtiden vil der danne sig nye vulkanøer fra havbunden ud for Island.

Vulkaner har kvindenavne

Mange  islandske vulkaner har kvindenavne. Normalt kigger kvinder vredt på mig, når jeg siger det i mine foredrag, men sagen er, at det er en kvindes lod at føde et barn – og det svarer til det nye frugtbare land. Jorden er identisk med kvinden, frugtbarheden og det skønne. Kvinden er selve jorden. Det ser vi i den græsk-romerske gudemythologi – ja over hele jorden. Vulkanbjerge er skønne og guddommelige som kvinder. Uden kvinder eller vulkaner var vi intet. Den ældste jordskorpe er skabt af størknet lava fra vulkaner. Ilten som er dannet i jordens atmosfære, og havet i verdenshavene gennem millioner af år, er kommet ud af vulkanerne som gasser. 90 % af vores menneskekroppe består af vand og mineraler, som intet levende kan undvære. Atlanterhavssprækken, der går nede på bunden af Atlanterhavet, og som Island ligger ovenpå, går jordkloden rundt syd om Afrika, gennem det Indiske Ocean og op gennem Stillehavet. Her siver vulkanske gasser ud med opløste mineraler i sig, og den ældste form for liv på jordkloden hævdes nu af flere og flere at stamme fra disse såkaldte “sorte skorstene”.

Intet levende liv på jorden uden vulkaner eller kvinder, og så behøver vi ikke sige mere om det. Alle islandske vulkaner har kvindenavne, Hekla, Katla, Laki Krafla, Helgafjeld, Surtsey osv.

For mig er den skønneste af alle islandske vulkankvinder Hekla (navnet kommer egentlig af hætte, fordi der altid hænger en hættesky over vulkanens top), som jeg første gang så en sommeraften i 1974. Jeg husker det som var det i går.

Citat fra Henning Andersens bog “Hekla Islands Dronningevulkan”:

“Hver gang jeg ser Heklafjeldet, da drages jeg mod dig du smukke kvinde
din ild du gemmer i dit dyb.
Indtil en skønne dag måske”….

Når Hekla har sine store udbrud, dannes der op til 75.000 kubikmeter aske pr. sekund. Dette siger noget om de enorme kræfter, der eksisterer i en eksplosiv vulkan som Hekla.

Jules Verne i “Rejsen til Jordens Indre” fra 1864:

“Stig ned i Snefellsjøkelens krater, som skyggen af Scartaris kærtegner før den første juli, og dristige rejsende, du vil nå frem til Jordens midte. Det gjorde jeg. Arne Saknussemm”.

Den mest urealistiske af alle Jules Vernes bøger, men romantisk og elskelig. Varme og trykforhold i det indre af jorden vidste man ikke meget om, da Jules Verne skrev sin roman.
Om Islands og Surtseys dannelse.

“Dybt nede på Atlanterhavets bund skete der noget for 40 millioner år siden. Det var før der var mennesker på jorden. Langs denne linje eller sprækkezone, åbnede der sig en bred spalte, hvorfra der strømmede rødglødende lava ud. Da lavaen var ca. 1100 grader varm, sendte den søjler af damp op gennem de adskillige tusinde meter havvand. Der stod skyer af vanddamp op over det urolige Atlanterhavs overflade. En skønne dag, som årmillionerne gik, nåede de
gentagne lavaudbrud havoverfladen, og en klump sort nystørknet lava stak sit våde klippehoved op af havet. Moder Jord havde nået havets overflade. En fugl fløj tilfældigt henover lavaklippen og tabte en klat, og livet begyndte”…

Her skabes Europa…

Surtsey

På samme måde i årene 1963-67 blev verden vidne til, at en ny ø, Surtsey blev dannet syd for Vestmannaøerne. Tidligt om morgenen så forbisejlende fiskerkuttere damp- og røgskyer stige op foran næsen af deres skibe og døde kogte fisk lå i havet. I løbet af en time stod høje dampskyer op og en undersøisk vulkan var i udbrud og dannede en flere hundrede meter høj ø af det udslyngede aske- og lavamateriale. Surtsey, efter “Surtur, der bringer sit ild- og flammesværd med sig gennem Ragnarok og udsletter alt”, blev øen døbt. I dag er øen forskningsområde, og ingen må gå i land – bortset fra forskere, der skal betragte livetsopståen på en nyfødt ø.

Islændingene

Jeg kan ikke skrive om Island uden at nævne de brave islændinge, som jeg siden 1974 er kommet til at sætte stor pris på, fordi de kan og tør gøre det, som vi andre normalt har svært ved. Noget af det første jeg i sin tid lagde mærke til ved dem var deres lovlydighed. Man tager pænt sine sko af, hvis man kommer på besøg i et hus. Drikkepenge kendes ikke, hvilket mange danskere hader at give. Jeg kender til det som rejseleder. Hvad skal de også med det med de priser og lønninger, de har? 300.000 mennesker på en lavaø, der er næsten tre gange så stor som Danmark rent arealmæssigt. Når en islænding har oparbejdet et firma i ca. 10 år, og det går godt, sælger han det ofte, går ned i sin bank og siger: “Kan jeg låne 100 millioner?”. Bare for at prøve noget nyt. Som et fuglepar, der skubber deres unge ud af reden på den stejle klippeskrænt, hvorfra den så enten falder ned og dør – eller kan flyve med det samme. De er venlige, men bestemte. Jeg husker, da jeg engang som guide kørte Island rundt med en gruppe danske pensionister, hvor den ene kastede en tændstik i den øde lavamark. Min islandske chauffør gik hen og samlede den op og sagde stille: “Sådan gør vi ikke her”.

Islændingene er glade for, at danskerne har givet dem deres håndskrifter tilbage igen. I 1600-tallet var København Islands hovedstad, og de havde intet andet fra deres fortid end håndskrifterne. Forholdet blev tydeligt forbedret til Danmark. I dag taler man om, at hvis der skal holdes et møde mellem israelere og arabere, vil Hekla islændingene gerne gøre det som i 1986, hvor Gorbatjov og Reagan mødtes.

Endelig arbejder islændingene hårdt. Både mænd og kvinder med små børn. Ofte 40 timer om ugen. Der er dyrt, og de er ikke bange for at bruge penge. Bøger koster mere end her, men de køber flere og læser mere, end vi gør her i Danmark. Det har noget at gøre med de lange vinternætter, hvor man fra gammel tid har læst bøger, generation efter generation. Fremmedord vil man heller ikke finde sig i sniger sig ind i det islandske sprog. Man holder fast i sin kultur.

“Jeg kan – jeg vil – jeg gør” islandsk citat.
“Det skal nok gå alt sammen”…

En dyb finanskrise eller et vulkanudbrud kan ikke slå en islænding af pinden.

“Hvorfor så stort ståhej for aflyste fly”…

Fordelene dominerer og overvinden frygten for naturkræfterne. 90 % af alle islandske hjem opvarmes af geotermisk energi. Turbinerne fremstiller elektricitet.

Copyright: vulkaneksperten Henning Andersen

Tlf. 20764247.




Jordskælv

 

Copyright: Seismolog Trine Dahl-Jensen fra Geus til TV2:

Det var umuligt at forudse, siger seismolog

Jordskælvet i Myanmar var resultatet af en såkaldt sideværts bevægelse fra Den Indiske Plade, som hvert år bevæger sig fire til fem centimer nordpå og ind i det asiatiske kontinent – hvilket blandt andet også har skabt bjergkæden Himalaya.

Bevægelserne spreder sig til begge sider og langs pladegrænsen, der blandt andet løber mellem Myanmar og epicenteret på Sagaing-forkastningen. Netop den zone er derfor udpeget som et område i høj risiko for jordskælv.

Det forklarer seismolog ved GEUS, Trine Dahl-Jensen, til TV 2.

– Man kan desværre ikke forudse det. Nogle steder har man forvarslinger, hvor man måler de allerførste svage rystelser. Men de fleste steder er det ikke en mulighed, forklarer hun.

Hun tilføjer, at jordskælvet kunne måles over hele verden – inklusiv på målestationerne i København, Grønland og på Bornholm – ligesom at der er rapporter fra særligt Bangkok og områder så langt som 2000 væk fra epicentret, hvor borgere fysisk kunne mærke rystelserne.

I går kl. 17.54
 
Copyright: Herunder artikel af vulkaneksperten Henning Andersen om jordskælv:

Vi må forestille os et jordskælv som når noget rives itu og skubber sig i jorden. Det kan være klippeformationer af mange kilometers udstrækning. Et jordskælv kan finde sted i en hvilken som helst dybde under jordoverfladen – dog ofte i 30 – 40 kilometers dybde. Jordskælv – rystelser – er stærkest lige over jordskælvets epicenter eller centrum.

I København og på Grønland bl.a. er der seismiske stationer med rystelsesmålere(seismografer). Danmark deltager i rapporteringen af jordskælv fra alle steder af jordkloden.

“Det er de tektoniske pladers bevægelser, der er skyld i de spændinger, som opbygges herved på samme måde, som hvis man presser to hænder imod hinanden. I randzonerne, hvor to plader bevæger sig langsomt i forhold til hinanden med en fart af få cm om året – sagt på en anden måde – med den fart en fingernegl gror – stiger spændingsbevægelserne indtil pludselig et ryk – finder sted, og vi har oplevet et jordskælv”.

Hvis der f.eks. sker ændringer i tid eller mangel på jordskælvsaktivitet i et område med mange jordskælv, kan det være et signal om, at et større skælv er på vej – eller under opbygning. Også ændringer imellem antallet af større og små jordskælv i et område kan være en forløber for et endnu større jordskælv.

I Kina har man bl.a. for år tilbage noteret sig, at f.eks. ændring i vandstand i brønde er en slags jordskælvsvarsel om, at et større jordskælv er under opsejling. Kortvarige forvarsler hos dyr om forestående jordskælv har vi beretninger om fra kinesiske forskere. Det kan være husdyr, men også vilde dyrs ændrede optræden. Slanger, der krøb ud af deres huller eller aber i en Zoo, som ændrer opførsel.

Nogen sikker margen for at kunne forudsige et jordskælv har vi indtil nu ikke fundet.

Kilde og Copyright for nedenstående artikel::

Aktuel Naturvidenskab

Aktuel Naturvidenskab er et landsdækkende tidsskrift med nyheder og baggrund fra den naturvidenskabelige verden.

http://aktuelnaturvidenskab.dk

Jordskælv og vulkaner i Danmark:

Sandsynligheden for, at Danmark bliver ramt af  jordskælv er lille – men den er der. Også vulkaner kan udgøre en risiko, selvom der ikke findes vulkaner på dansk område.

16. december 2008 skete der et jordskælv, større end sædvanlig, i Skåne. Det var så nær Danmark, at antallet af rapporter fra folk, der mærkede det her, slog alle tidligere rekorder. Seismologerne modtog over 4.000 indberetninger.

Selvom denne begivenhed synes ubetydelig, i forhold til hvad man oplever andre steder i verden, minder det os om, at Jorden er urolig.

Vi konstaterer det i jordskælvs- og vulkanforskningen, og de senere år er det med moderne geodætiske studier blevet muligt at konstatere bevægelser med nøjagtigheder på helt ned til millimeter pr år.

I anledning af, at FN har erklæret årene 2007-2009 som Planeten Jordens År, er det værd at overveje, hvordan Jordens uro, der manifesterer sig som jordskælv og vulkanudbrud, påvirker Danmark.

Langt fra Danmark:

Det vil være indlysende for læserne, at de aktive jordskælvszoner alle ligger langt fra Danmark. Især Stillehavets rand er ramt af jordskælv. Nærmeste aktive zoner ved Danmark er i Island og i Sydeuropa.

I de lande, hvor jordskælvsaktiviteten er stor, er der både videnskabelig og ingeniørmæssig meget stor regional indsats.

Danske forskere bidrager til dette arbejde gennem vores globale samarbejde om dækning af hele jordens overflade med et net af seismografer, hvorfra observationer online og 365 dage om året rapporteres til internationale centre. Jordskælvsaktiviteten i Danmark og i Grønland overvåges nøje med et net af seismografer, både for vores egen skyld og som en del af global overvågning.

At vi i Danmark er så heldige ikke at have den store aktivitet udelukker ikke, at der i fremtiden kan ske ødelæggende jordskælv i Danmark.

Der er en række forhold, det er værd at være opmærksom på, når man vurderer sandsynligheden for, at et stort jordskælv vil ramme Danmark:

For det første er der fundet tegn på store jordskælv i Skandinavien lige efter istiden, for 9.000 år siden. Geologisk set er dette »for nylig«. For det andet findes flere typer af jordskælv, og Danmark og Grønland har dem alle. Tilsammen tyder disse på en sammenpresning, der hænger sammen med de globale pladebevægelser, hvorved kontinenterne bevæger sig i forhold til hinanden. For det tredje hjælper geologisk kortlægning kun delvis med at finde aktive forkastninger, hvor jordskælvene kan ske. Seismologi og geologi skal supplere hinanden, som det ses i Skagerrak, hvor jordskælvene ikke ligger i en geologisk kendt forkastningszone.

Pladebevægelser er årsag til jordskælvene:

Jordskælv er udløsning af spændinger i grænseområderne mellem de store plader, som jordens ydre skal er brudt op i. Da vi i Danmark er langt fra pladegrænser, har vi ikke de ødelæggende jordskælv den ene gang efter den anden. Men bevægelserne opbygger spændinger inde på pladerne, der kan give sig udslag i jordskælv langt fra pladegrænserne – som man f.eks. så det midt i Australien i 1988.

Spændinger i jordskorpen kan også opstå af andre grunde end ved pladebevægelser. Således har den tre kilometer tykke iskappe over Skandinavien under sidste istid betydet opbygningen af spændinger, der er blevet udløst ved bortsmeltningen. Et meget relevant spørgsmål er derfor, om spændingerne i Skandinavien hænger sammen med istidens afslutning, eller om det er pladebevægelserne, der giver effekten.

Svaret på det spørgsmål kræver, at man ved hjælp af seismologisk forskning kan få et indtryk af spændingerne inde i pladerne – et emne, som geologer verden over diskuterer flittigt. De danske erfaringer indgår i denne diskussion, og her er vores konklusion, at spændingsforholdene i Skandinavien har ændret sig drastisk i de seneste 9.000 år.

I vores tolkning betyder det, at udløsninger af spændinger i jorden efter isens bortsmeltning var den dominerende årsag til jordskælv umiddelbart efter istiden, mens det i dag er pladebevægelserne, der er årsag til aktiviteten.

Jordskælv i Skandinavien – før og nu:

Ser man på jordskælvsaktiviteten i Skandinavien i nutiden, så er den samlet omkring den norske kyst og ligeså ved den svenske kyst ved den Botniske Bugt. Aktiviteten i Danmark kan tydes sådan, at vi her oplever den sydlige afgrænsning af aktiviteten i Norge og i Sverige. Aktiviteten i Nordtyskland, i Polen og i de baltiske lande er endnu mindre end i Danmark. Det er en solid fysisk observation, selvom man kan argumentere, at der er færre seismografer i disse egne, så følsomheden over for små jordskælv er nedsat. Om tiden lige efter istiden har vi også nogle oplysninger.

Søren Gregersen er statsseismolog i De Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland samt adjungeret professor ved Niels Bohr Institut, Københavns Universitet.

Paul Martin Holm er lektor på Institut for Geologi og Geografi, Københavns Universitet.

Jordskælv i Skandinavien – før og nu

Ser man på jordskælvsaktiviteten i Skandinavien i nutiden, så er den samlet omkring den norske kyst og ligeså ved den svenske kyst ved den Botniske Bugt. Aktiviteten i Danmark kan tydes sådan, at vi her oplever den sydlige afgrænsning af aktiviteten i Norge og i Sverige. Aktiviteten i Nordtyskland, i Polen og i de baltiske lande er endnu mindre end i Danmark. Det er en solid fysisk observation, selvom man kan argumentere, at der er færre seismografer i disse egne, så følsomheden over for små jordskælv er nedsat. Om tiden lige efter istiden har vi også nogle oplysninger. 

De stammer fra det nordlige Norge, Sverige og Finland. Det drejer sig om meget store forkastninger, der er dannet ved istidens slutning for ca. 9.000 år siden. Vi tyder disse som tegn på meget store jordskælv dengang. Dateringen stammer fra forstyrrelser af lag på bunden af søer i nærheden, hvor man kan tælle sig frem til alderen af lagene. Samtidig finder man fjeldskred ved disse store forkastninger, hvoraf nogle har en forskydning så stor som 10 meter.

Det er overbevisende, at alle disse fænomener hænger sammen og viser, at isens forsvinden udløste jordskælv i Nordskandinavien.

Da isen smeltede bort fra det nordlige Skandinavien efter sidste istid, begyndte dette landområde at hæve sig, da det ikke længere var tynget af de enorme ismasser.

Geodætiske målinger viser, at denne bevægelse stadig foregår med en hævning af terrænet i forhold til havniveau på mere end 8 mm pr år. Når denne zone indtegnes sammen med den nuværende jordskælvsaktivitet ser man ingen sammenhæng.

Vi tyder det sådan, at den dominerende årsag til jordskælvene ikke er denne hævning, der skyldes isens forsvinden ved istidens slutning. Når det tillige i studier af de nuværende spændinger i jordskorpen ser ud til at disse generelt på hele Jorden har indrettet sig parallelt med pladebevægelserne i området, har vi konkluderet, at spændingsforholdene har ændret sig drastisk i de seneste 9.000 år.

En global undersøgelse, hvor også danske data indgik, har vist, at mange af de små jordskælv i Skandinavien, af flere forskellige typer, udløses af en sammenpresning i retningen fra nordvest til sydøst. Det kan tydes sådan, at den dominerende årsag til de nutidige jordskælv i Skandinavien er pladens sammenpresning mellem en pladegrænse i Atlanterhavet, omkring Island, og en anden pladegrænse i Alperne og Karpaterne ned mod den afrikanske plade.

Det uventede kan ske:

At spændingsfeltet har ændret sig væsentligt siden sidste istid betyder altså, at vi ikke kan bruge de store jordskælv umiddelbart efter sidste istid som indikation på, at sådanne jordskælv kan ske også i dag. I stedet må man vurdere sandsynligheden for, at store jordskælv kan opstå på grund af pladebevægelserne.

Bedømmelsen af jordskælvsrisikoen for Danmark bliver derfor den samme som for andre områder med små jordskælv nu til dags, som for eksempel Canada, Indien og Australien. Om disse mange områder har vi den generelle erfaring, at der cirka en gang hvert tiår sker et helt uventet, ødelæggende jordskælv et eller andet sted på jorden. Det er sket i Afrika, Australien, Kina, Europa, Indien og Nordamerika. Et par veldokumenterede eksempler er Tennant Creek midt i Australien i 1988 med Richtertal ca. 6,5 og Latur i det vestlige Indien i 1993 – også med Richtertal op imod 6,5.

Som i så mange naturvidenskabelige spørgsmål er alt ikke afklaret. Der er forskellige tydninger af flere af disse konklusioner.

Denne artikel giver vores udlægning, som har en udbredt opbakning, men diskussionerne fortsætter ivrigt.

Ingen vulkaner i Danmark:

At vi i Danmark er så heldige ikke at have den store aktivitet udelukker ikke, at der i fremtiden kan ske ødelæggende jordskælv i Danmark

Af Søren Gregersen og Paul Martin Holm:

I modsætning til jordskælv, findes der ikke vulkaner i Danmark.

Der er heller ikke i historisk tid registreret tegn på vulkansk aktivitet her i landet, hverken i form af vulkanisme eller strømninger af magma (smeltet sten) i undergrunden.

Imidlertid fortæller de geologiske lag i Danmark om både udbredt og voldsomt ødelæggende vulkanisme i tidligere tider. Vi skal heller ikke rejse længere end til Skåne for at finde bevarede, men gamle, vulkaner. Og i Tyskland findes store områder med overvældende evidens for ganske ung vulkanisme, så ung, at nogle af vulkanerne anses for at være aktive om end de nu er hvilende.

Som med jordskælv er vulkanudbrud ofte knyttet til pladegrænserne, især hvor de glider fra hinanden eller glider ind over hinanden, som det kendes fra talløse vulkaner på havbunden langs Den Midtatlantiske Ryg med Island eller vulkanerne i Andesbjergene i Sydamerika. For tiden har vi ikke et sådant tektonisk miljø i Danmark. En anden udbredt type vulkanisme finder sted inde på pladerne. Det er de såkaldte hotspots, eksempelvis Hawaii. Der er heller ikke et hotspot under Danmark. Vulkansk set lever vi således meget fredeligt.

Kan der finde vulkanudbrud sted i Danmark?

Der er dog tre geologiske forhold i Danmark, der giver anledning til bemærkninger:

Alt tyder på, at vi i Danmark fortsat kan leve ubekymrede videre i forhold til risikoen for at blive ramt af et stort jordskælv eller vulkanudbrud

For det første ligger landet hen over den vigtige pladegrænse for det Baltiske Skjold. Denne grænse har været aktiveret adskillige gange i den geologiske udvikling, hvilket har ført til vulkanudbrud lige på den anden side af Øresund i Skåne. For det andet viser den danske geologi tydeligt tidligere gentagen magmatisk aktivitet. Der er påvist enorme mængder størknet magma i skorpen i Jylland nogle kilometer under overfladen, og der er ved boringer påvist lava blandt gamle lag. Og for det tredje kan vulkanudbrud uden for landets grænser have katastrofal betydning for Danmark. Den geologiske evidens er omfattende: flere hundrede lag af vulkansk aske er aflejret i Danmark i, geologisk set, ikke så fjerne tider. Disse askelag er resultatet af store eksplosive vulkanudbrud i Tyskland og ved Nordatlanten; i Tyskland er det seneste så nyt som for 12.000 år siden.

Risici ved vulkanudbrud:

I Danmark er vi ikke i en højrisikozone med hensyn til udbrud i Island eller Eifel i Tyskland. Imidlertid kan udbrud dér godt få konsekvenser i Danmark.

Ved eksplosive udbrud kan en søjle af aske og gasarter stige op i de øvre dele af atmosfæren og blive ført med vinden til Danmark, hvor aske og medfølgende aerosoler kan falde ned. Asken kan dække jordoverfladen og dermed være til gene for såvel trafik som landbrug. Allerede i atmosfæren vil asken være til stor gene og direkte fare for lufttrafikken, da den beskadiger flymotorerne.

Ved vulkanudbrud ledes lufttrafikken rutinemæssigt uden om askeskyer. En anden fare fra asken stammer fra aerosolerne og giftige gasser, såsom forbindelser af klor, fluor og svovl, der kan forgifte drikkevandet og afgrøderne til fare for husdyr og mennesker. Askepartiklerne og aerosolerne nedsætter solens indstråling på Jorden og fører dermed til et temperaturfald, der kan være globalt.

Det er udbruddets omfang og type foruden de atmosfæriske forhold, der er afgørende for virkningerne på samfund og miljø. Selv meget fjerne vulkanudbrud kan potentielt have effekt i Danmark.

En risiko til at leve med:

Alt tyder på, at vi i Danmark fortsat kan leve ubekymrede videre i forhold til risikoen for at blive ramt af et stort jordskælv eller vulkanudbrud. Skulle en vulkan begynde at rumle i vores nærhed, kan vi trøste os med, at vulkanudbrud kan forudsiges tilstrækkelig nøjagtigt til, at man vil kunne evakuere om nødvendigt.

Hvad angår jordskælvsvarsling, stiller sagen sig anderledes. Fysisk mener vi at kunne overskue, at der må være ændringer i jorden i kortere eller længere tid inden et jordskælv. Mange forskellige metoder har været forsøgt – herunder målinger af vægtfylder, seismiske hastigheder, elektriske og magnetiske egenskaber, vandindhold, udstrømning af visse luftarter, samt observation af dyrs aparte opførsel. Selvom nogle måleserier kan se lovende ud, er det endnu ikke lykkedes at finde en metode, som kan bruges til samfundsmæssig evakuering.

Så skulle et stort jordskælv ramme Danmark må vi nok indstille os på, at det vil være – ja, helt uventet!

Copyright: http://aktuelnaturvidenskab.dk og www.vulkaneksperten.dk