Lidt om Fagradalsfjall – vulkanen på Reykjaneshalvøen i Island.

Fagradalsfjall – vulkanens udbrud i Island.

 Den 19. marts 2021 begyndte et vulkanudbrud i Fagradalsfjall efter at 40.000 jordskælv havde rystet hele regionen, hvoraf flere skælv var oppe på 5,6 på Richterskalaen. Det er det første vulkanudbrud på Reykjaneshalvøen siden år 1240 eller rettere for 781 år siden. I Sturlunga Saga omtales ”Sandstormsvinter” i Island og dengang varede vulkanudbruddene her i næsten 300 år og kaldtes også for ”Reykjanesbranden”.

Selve navnet Fagradalsfjall (islandsk udtale: [faɣraˌtalsˌfjatl̥] ) betyder smuk bjergdal og det er 385 meter højt og er dannet under den sidste istid og ligger omkring 40 kilometer fra hovedstaden Reykjavik. Udbruddet er unikt blandt de vulkaner, der er overvåget på Island og det er den gængse vulkanologiske konklusion, at denne vulkanske virksomhed forventes at kunne danne og opbygge en skjoldvulkan som f.eks. Skjaldbreidur, der er dannet for omtrent 9000 år siden. Undersøgelsen af dens lavatype viser, at selve lavaen kommer fra jordens kappe og flyder langsomt, men vi ved også, at denne type udbrud kan fortsætte i mange år og danne en skjoldvulkan, der vil komme til at ligne et kuppelformet bredt skjold af forholdsvis tyndtflydende lava. Denne form for udbrud er langvarige, men med intervaller, hvor der er tale om en slags dvaletilstand imellem udbruddene, men de kan begynde igen når som helst. Dens lava stopper ikke i jordskorpen og danner et magmakammer, som i de fleste andre vulkaner, men lavaen er tyndtflydende og rigere på CO2. På nuværende tidspunkt er det dog for tidligt at hævde, at det aktuelle udbrud vil danne og opbygge en skjoldvulkan, fordi det er umuligt at udforske den lava, som endnu ikke er kommet ud af vulkanen i de næste par år og om de kommende lavaudbrud vil ændre sammensætning, når udbruddet begynder igen. Lige nu er udbruddet i dvaletilstand.

Dette vulkanudbrud er altså forskelligt fra de fleste andre vulkanudbrud, hvor vi ved, at en vulkans udbrudsmateriale fodres fra et magmakammer, der er dannet og ligger i selve den faste jordskorpe i nogle få kilometers dybde under vulkanen, og det er dette kammers størrelse og trykforhold i smeltemassen her, der bestemmer mængden og længden af et vulkanudbrud og ændrer sammensætningen af selve smelten i kammeret. 

Men dette her nye begyndende vulkanudbrud ved Fagradalsfjall udslynger altså lava, der stammer helt nede fra Jordens Kappe, som befinder sig i 17 til 20 kilometers dybde under jordens overflade. Det er den islandske vulkanolog Haraldur Sigurdsson, der har forsket i vulkaner verden over, som udtaler, at dette er det første kappeudbrud i Island i historisk tid. Vi kan sige, at de mængder af lava, der er strømmet ud igennem udbrud på Reykjaneshalvøen er præget af ringe form for eksplosivitet.

Jorden er som et hønseæg med tre lag. Skallen er skorpen eller kontinenterne, som vi bor og lever ovenpå. Derunder finder vi kappen, det hvide og den varme jordkerne indeni. Jordens skal af med sin indvendige overskudsvarme og det sker i form af vulkanudbrud på de steder, hvor kontinentalpladerne støder enten imod hinanden eller trækker sig fra hinanden, og det er netop tilfældet med Island, hvor de to plader bevæger sig væk fra hinanden med 2 cm om året. Islandske vulkanudbrud hænger altså sammen med pladeadskillelsen af de to kontinentale plader, dels den Amerikanske Plade, der bevæger sig vestover og dels den Euroasiske Plade med Europa, som bevæger sig østover med fra 1 – 2 cm om året. Herved opstår de revner og sprækker i jordskorpen, der deler Island op i de 2 pladegrænser og tillader opstigning af varm magma nærmest i form af balloner med smeltemasser i – også kaldet diapirer – fra jordens indre. Island har været udsat for mindst 250 vulkanudbrud indenfor de seneste 10.000 år. En anden årsag til, at der er så mange vulkaner i Island og der her forekommer vulkanudbrud hvert femte år er også, at landet  ligger på et såkaldt “hotspot”, altså hvor der kommer ekstra meget mere magma ud end andre steder.

Når dette er sagt, så er der ikke sandsynlighed for, at dette udbrud på Reykjaneshalvøen udvikler sig særlig eksplosivt med dannelsen af askeskyer, fordi lavaen her er forholdsvis tyndtflydende og af basaltisk oprindelse. Det er værd at fremhæve, hvorfor der ikke er så stor sandsynlighed for ekstreme eksplosive udbrud med kraftig dannelse af askeskyer som f.eks. tilfældet var i Eyjafjallajøkull, hvor man lukkede luftrummet i Europa for 11 år siden.

Selve denne lavatype på Reykjaneshalvøen er ikke så eksplosiv igen og denne sammensætning giver en blødere form for vulkanvirksomhed, hvor lavaen nærmest som sirup eller varm grød er strømmet ud på jordens overflade dog også i form af røde lavafontæner, der som springvand står op i luften og flyder som rødgrød udover jordens overflade. Når magmaet nærmer sig jordens overflade falder trykket ovenfra og kuldioxiden frigøres og skummer. Når magmaet strømmer ud som lava, er den rig på gasser, bl.a. kuldioxid CO2 og svovl og den er meget varm med lav viskositet – altså flydetræghed

Magma kalder man smelten, når den er inde i jorden og indeholder opløste gasser og lava, når den strømmer ud igennem en vulkan og afgiver sit gasindhold.

Kort og godt, så finder vi ikke på Reykjaneshalvøen vulkaner, som er opbygget som bjerge med et krater i toppen, hvor igennem de vulkanske udbrudsmaterialer kommer ud, men af nydannede revner og sprækker i selve jordens overflade. Her hobes magmaet op igennem mange hundrede år inden der sker nogen form for udbrud.

I andre islandske vulkaner, som er bygget som bjerge eller kegler – Hekla – Katla – Eyjafjallajøkull o.s.v. er der ofte tale om mere sejtflydende og kiselsyrerige former for magma, hvilket bevirker, at under selve udbruddet frigøres de opløste gasser i magmaet i kraftige eksplosioner, der river stumper af smelten i stykker og danner store mængder af aske, hvilket er til gene og skadelig for luften og flytrafik foruden også selve dyrelivet.

Magmaet under sådanne vulkaner har under opstigningen fra dybet samlet sig i såkaldte kamre under vulkanen i den faste jordskorpe – og herved omdannes smelten og bliver automatisk mere sejtflydende. De opløste gasser i smeltemassen skal til sidst ud og frigives i form af vulkanudbrud opad mod jordens overflade igennem en vulkan, fordi trykket er mindst fra oven. Det er de indestængte gasser, der automatisk vil frigøre sig. Hvor kraftigt udbruddet bliver, afhænger altså af lavaens sejhed og indhold af gasser.

Endelig bør tilføjes at adskillige af disse kegleformede vulkanbjerge ofte ligger dækket af tykke lag af is og sne, hvilket giver en eksplosiv coktailblanding, når hede og kulde mødes. 1 liter vand kan ved mødet med den smeltede magma på 1000 grader omdannes til flere tusinde liter vanddamp pr. sekund. Det har vi mange gange oplevet i Island – ikke mindst i udbrud fra de vulkaner, der ligger under de tykke jøkler – gletsjere.

Endelig bør tilføjes, at en islænding betragter et vulkanudbrud som en naturlig ting, der for dem er at betragte som en finanskrise, men som en islænding sagde til mig: ”Det kan ikke slå os af pinden og det skal nok gå alt sammen”.

NB: Seneste bulletin: 11. oktober begyndte jorden at ryste ved det nærliggende Keilifjeldet – ikke langt fra Fagradalsfjallvulkanen. Epicentret ligger i få kilometers dybde på omkring 6 – 7 kilometer og var på 3,0 og 3,5. Det er endnu for tidligt at bedømme om det er magmabevægelser, men som det ser ud tyder det på det.

Summa-summarium på det begyndende vulkanudbrud på Reykjaneshalvøen er, at dette udbrud kun er begyndelsen. En vulkansk udbrudsperiode er begyndt, der kan vare i årtier og så efterfulgt af hvileperioder på måske flere år og så en ny udbrudsperiode. Præcis som i årene fra ca. år 900 og frem til 1240. Kun fremtiden vil vise det. Naturen bestemmer selv.

Copyright:  vulkaneksperten Henning Andersen og vulkanolog Haraldur Sigurdsson.

Forfatter til bogen “Hekla Islands dronning”.

Jeg har her med tilladelse citeret vulkanologen Torvaldur Tordarson:

Fagradalsfjall vulkan, Reykjanes-halvøen, Island.

Udbruddet på Reykjaneshalvøen er nu gået i dvale, men den er virksom og kan begynde igen når som helst. 

Siden august måned har vulkanudbruddet opført sig i skiftende udbrudsrytmer. Den 19. september var det 6 måneder siden, at udbruddet begyndte.

Vulkanologen Torvaldur Tordarson forklarer den skiftende udbrudsrytme ved at store gasbobler, der stiger op igennem magmaen i det underjordiske rørsystem og skubber magmaen ud af kraterne på jordens overflade.
Da disse lavabølger kommer med meget regelmæssige intervaller, stiger gasboblerne op i et meget ordnet mønster. Naturen kan lide sådanne regelmæssige processer og skaber en form for orden,- tænk blot på den rytmiske opførsel i gejsere, for eksempel.
De gasbobler, der er ansvarlige for aktiviteten på Fagradalsfjall, er naturligvis i størrelsesordener meget større end de fleste lignende fænomener i andre vulkaner. Sandsynligvis stammer de fra toppen af magmakilden i den øverste dele af jordens kappe i 15-17 kilometers dybde, og når de først er store nok til at overvinde en kritisk tærskel, begynder de at stige opad og skubber derved magmaet opad, hvilket resulterer i vulkanens virksomhedsrytme kort tid efter. 

Endvidere udtalte Vulkanologen Thorvaldur Thordarson til New Scientist. “Forskere sætter forøget seismisk aktivitet i Island sammen med flere kommende vulkanudbrud.

F.eks. blev hovedstaden Reykjavik i maj 2008 rystet af et jordskælv med en usædvanlig høj richterstyrke på 6,1.

Forskningsresultater, som er baseret på data om lavaaflejringer, iskerner og historiske optegnelser, giver ret klar indikation i retning af, at den islandske vulkanisme kører i cyklusser.

Disse cykler ser ud til at høre snævert sammen med seismisk aktivitet, altså jordskælv, der
udløser spændinger i Islands mange forkastningszoner.

Cyklusserne kan være forbundet med pulser af magma, altså smeltede bjergarter, der presser sig på fra Jordens indre, og de kan udløses af gletsjerafsmeltning og geotermisk aktivitet.

Forskernes datasæt viser bl.a., at omkring Islands største gletsjer Vatnajökull er der mellem 6 og 11 vulkanudbrud i aktive perioder, der typisk har en længde på 40 år. De afløses så af mere passive 40-årige perioder, der maksimalt byder på flere vulkanudbrud.

Vatnajökull rummer bl.a. den særdeles aktive vulkan Grimsvötn, der var i udbrud i 1996 og senere i november 2004 og ved den lejlighed skabte mindre gener for europæisk flytrafik.

I den aktive fase er de enkelte udbrud ofte tiltaget i styrke.

Det samme mønster ser også ud til at gøre sig gældende i andre regioner af Island, f.eks. omkring Eyjafjallajökull, der var i udbrud år 2010.

Den sidste halvdel af det 20.århundrede var ikke så præget af høj vulkanaktivitet i Island.

Thordarson mener, at Island nu er på vej ind i en ny aktiv fase med flere og voldsommere udbrud, og at vulkanaktiviteten vil kulminere mellem 2030 og 2040”

Dette er hans opfattelse og citeret af www.vulkaneksperten.dk .

Kilde: Islands vulkanolog Torvaldur Tordarson

Copyright: www.vulkaneksperten.dk tlf. 20764247.

 

 

 

 

 

 

image_print