Vulkanrejse til Island med Henning 2015

En rejse tilbage til ilden og isens land

Rejse til Island 3.- 8. juni 2015

 

Guide og rejseleder: Henning Andersen, Vulkanolog.

 

Henning fortæller om Island

 

“Dyb finanskrise eller et vulkanudbrud slår ikke en islænding af pinden”

 

En rejse til Ilden og isens land Island er en rejse til

vor barndoms skoletimer, hvor vi hørte om Erik den

Rødes togter og vulkanen Hekla. De islandske

vulkaner har fået megen opmærksomhed de seneste

år på grund af gener for hele Europas flytrafik, men

det skaber også stor interesse for vulkanerne og

Island. Vulkaneksperten Henning Andersen er en

dygtig rejseleder og guide, der har rejst mange år til

Sagaøen Island og elsker Island og islændingene.

 

På denne 5 dages tur vil vi køre rundt i det sydlige Island og betragte den skønne natur,

bl.a. Þingvellir, den hede springkilde Geysir og Islands berømte vandfald Gullfoss.

 

Vi besøger Vestmannaøerne, også kaldet Nordens Pompeji, fordi mange huse blev begravet i

aske og lava ved det store vulkanudbrud i 1973. En flot sejltur ved Islands sydkyst og med bus

rundt på øen. Vi oplever noget godt og unikt. 3 forskellige hotelophold, først ude på landet

med mulighed for at bade i de varme kilder, der er helsegivende og foretage udflugter i den

spændende natur. Derefter oplever vi Reykjavik, verdens nordligste hovedstad.

B&P Travel ApS – Badstuestræde 10 A – sales@bptravel.dk – Tlf. 7199 6622 – www.facebook.com/bptravel

PROGRAM

 

Dag 1: Afrejse – Den Blå Lagune – Hveragerdi

 

Vi møder op i Kastrup Lufthavn kl. 05:50, hvor vores rejseleder og guide på turen, Henning

Andersen, møder jer. Kl. 07:50 er der afgang fra Kastrup, og på flyet serveres der morgenmad.

Vi lander i Keflavik kl. 09:00 (lokal tid). I lufthavnen bliver der mulighed for at handle toldfrit

(Island er ikke med i EU). Når selskabet er kommet ud af lufthavnen, møder vi vores chauffør

og kører direkte til den Blå Lagune. Vi tager til Kraftværket Jord udstillingen og på en guidet

rundvisning, hvor vi hører om, hvordan jordvarmen bliver udnyttet til at generere elektricitet

og derefter bliver brugt til opvarmning af huse i de nærliggende byer. Udstillingen tager også

udgangspunkt i universets udvikling fra “The Big Bang”.

Herefter til den Blå Lagune, hvor vi nyder et

afslappende bad i det mineralrige geotermiske

vand, som faktisk er spildevand fra

kraftværket. Husk badetøj i håndbagagen med

hjemmefra. Der bliver serveret en cocktail i

lagunen. Efter badet

gives mulighed for at købe en let frokost i den

Blå Lagune, før vi starter vores ekspedition ind

i de vulkanske landskaber.

Vi kører til byen Grindavik og derfra vejen langs den sydlige kyst af Reykjanes halvøen. Det er

en flot tur igennem lavamarker og langs en kæde af vulkaner og med spektakulært udsyn over

Atlanterhavet. Vi ankommer til Krysuvik, et geotermisk område med store mudderkilder. Vi

tager en gåtur imellem kilderne.

Derfra over bjergerne og til

Reykjavik og videre på hovedvej 1

forbi vulkanen Hengill, hvor der

hentes varmt jordvand til

opvarmning af Reykjavik. Vi kører i

vulkanske omgivelser over foden af

vulkanen over bjergerne til det

sydlige Island.

Vi tager til Hotel Selfoss, hvor vi

indkvarterer os og spiser 3 retters

aftensmad.

B&P Travel ApS – Badstuestræde 10 A – sales@bptravel.dk – Tlf. 7199 6622 – www.facebook.com/bptravel

Dag 2: Den Gyldne Cirkel og vulkanen Hekla

 

Efter morgenmad møder vi derefter vores trofaste chauffør uden for hotellet. Vi kører fra

Selfoss og nu tager vi på ruten som er døbt Den Gyldne Cirkel. Først bliver vi kørt til søen

Þingvallavatn, Islands største sø, som er dannet ved tektoniske bevægelser, da området faldt

ned. Vi ankommer til Þingvellir Nationalpark,

hvor de dramatiske landskaber viser

kontinentalplade driften i store sprækker og

kløfter. Her vil Henning forklare om

pladedriften og dette unikke område.

Fra Þingvellir kører vi vejen Uxahryggir

(Oxeryggen) for at komme tættere på den

spektakulære skjoldvulkan Skjaldbreiður

(det brede skjold). Vi kommer forbi byen

Laugarvatn ved en sø af samme navn, som

faktisk betyder søen badevand. Videre til

Geysir området, hvor vi vil se gejseren

Strokkur springe til ca. 30 meters højde hvert 5. minut. Vi besøger Geysir Centret, som er et

informationscenter om vulkaner og geotermisk varme i Island. Videre til vandfaldet Gullfoss,

et af Islands smukkeste vandfald. Vi kører videre mod højlandet med udsyn mod Hekla og de

store lava og askeområder og ankommer så til Leirubakki, hvor vi besøger Hekla Centret, et

informationscenter om den berømteste af alle Islands vulkaner. Heklas historie er flettet så

meget ind i Islændingenes historie, at det har påvirket livet igennem århundreder.

Vi tager tilbage til Hotel Selfoss og nyder en

lækker 3 retters middag i hotellets

restaurant. På hotellet findes også en SPA

afdeling som kan benyttes på egen regning.

B&P Travel ApS – Badstuestræde 10 A – sales@bptravel.dk – Tlf. 7199 6622 – www.facebook.com/bptravel

Dag 3: Sydkysten med vulkanerne Eyjafjallajokull og Katla til Vik

 

I dag forlader vi hotellet og tager vores bagage

med os og kører tidligt om morgenen ned til

sydkysten og til bjergområdet Eyjafjöll, hvor

vulkanen under gletsjeren Eyjafjollajökull,

ligger og som gik i udbrud 2010 med store

forstyrrelser på flytraffikken, som vi alle husker.

Vi nyder udsynet til den majestætiske vulkan, og

Henning fortæller om hvordan denne vulkan og

den næste vi ser, Katla er forbundet under

overfladen. Vi stopper ved vandfaldet

Seljalandsfoss før vi kommer tættere på giganten Katla, som ligger under næste gletsjer,

Myrdalsjökull. Katla er Islands mest frygtede vulkan, for historien fortæller at når den går i

udbrud, så strømmer millioner liter af smeltevand med kæmpe isbjerge ned fra gletsjeren og

oversvømmer hele området. Byen Vik ligger under vulkanen. Henning fortæller dens

dramatiske historie og fortæller om faren indbyggerne bor ved hver dag.

Vi kører tilbage til byen Hvolsvollur, hvor vi besøger Saga centret, som er dedikeret til Njals

saga, en af Islands mest berømte sagaer fra vikingetiden. Vi ankommer til Hotel Hvolsvollur,

hvor vi indkvarterer os. Vi spiser aftensmad på hotellet og aftenen er fri for vandreture i

området.

 

Dag 4: Vestmannaøerne – Nordens Pompeji

 

Vi kører om morgenen ned til havnen Landeyjahöfn,

hvor vi sejler med færgen Herjólfur til

Vestmannaøerne. Øerne blev verdens berømte i året

1973, da et vulkanudbrud fandt sted på den eneste af de

beboede af øerne, Heimaey. Alle øens indbyggere blev

evakueret og byen blev delvis begravet i lava og aske i

de næste måneder udbruddet varede. Da det standsede,

var der dannet en ny vulkan, Ildfjeldet, og et nyt

lavaområde tilførte øen mere land. Byen blev renset for

aske, og de fleste flyttede tilbage, men mange huse var

begravet i lava og kan stadigvæk ses. Når vi ankommer til Vestmannaøerne bliver vi mødt af

en lokal guide på stedet, som viser os rundt og giver lokal information på stedet. Vi kører

rundt i byen, ser den nye havn, som er nu omgivet af det nye lava og kører ind på

lavamarkerne og til den nye vulkan, Eldfell. Her lever befolkningen direkte ovenpå en vulkan.

Vi besøger også Eldheimar vulkan museum. Senere på dagen kører vi til havnen igen og tager

færgen over til fastlandet igen og kører til Hotel Hvolsvollur, hvor vi spiser aftensmad.

B&P Travel ApS – Badstuestræde 10 A – sales@bptravel.dk – Tlf. 7199 6622 – www.facebook.com/bptravel

Dag 5: Skalholt – Reykjavik

 

Vi kører til Reykjavik efter

morgenmaden, men standser på

vejen for at besøge Skalholt, Islands

berømteste bispesæde, der i en

periode blev betragtet som Islands

hovedstad. Skalholt var oprindelig

en stor bondegård og katolsk

bispesæde fra 1056 til slutningen af

1500-tallet, hvor reformationen slog

igennem. Herefter var den fortsat

bispesæde til 1796, hvor bispesædet

flyttede til Reykjavik. Vi ser kirken og

fortsætter herefter til hovedstaden Reykjavik, hvor vi ankommer og indkvarteres på trestjernet

hotel i Reykjavik Vi ankommer til Reykjavik først på eftermiddagen. Sidst på

eftermiddagen går Henning med gruppen på

besøg i Hallgrimskirken og derefter ned ad

Reykjaviks hovedgade til centrum af byen,

hvor Henning viser os Rådhuset, og

torvepladsen, hvor den ældste boplads blev

grundlagt.

Herefter spadserer vi over til Restaurant

Reykjavik, hvor vi får serveret

afskedsmiddag. Efter middagen har vi fri til

at nyde den sidste aften i Island.

 

Dag 6: Hjemrejse

 

Vi bliver hentet på hotellet kl. 10.30 og kørt til lufthavnen for afrejse med Icelandairs fly med

afgang kl. 13.15 som ankommer til Kastrup kl. 18.15.

 

BPRIS

 

Pris er kr. 12.895,- pr. person og inkluderer:

 

  • · Fly Kastrup-Keflavik t/r inkl. 20kg. check-in bagage,

håndbagage, lufthavnsskatter og afgifter

  • · Mad på flyet frem og tilbage
  • · Al transport i Island med Henning Andersen som guide og

rejseleder

  • · Adgang til den Blå Lagune – Comfort pakke inkl.

håndklæde, badekåbe, en drink i lagunen og ansigtsmaske

  • · 5 overnatninger i delt dobbeltværelse inkl. morgenmad

ifølge rejseplan

  • · 2 x 3 retters middag på Hotel Selfoss
  • · 2 x lækker aftenbuffet på Hotel Hvolsvollur
  • · Besøg til Kraftværket Jord udstilling i Svartsengi

Dampkraftværk med guidet rundvisning og foredrag om

geotermisk energi

  • · Adgang til Geysir centret
  • · Adgang til Hekla centret
  • · Adgang til Eyjafjallajökull centret
  • · Adgang til Saga centret
  • · Færgebilletter til Vestmannaøerne samt guidet rundvisning

i Nordens Pompeji og besøg ved den nye vulkan

  • · Adgang til Eldheimar – Vulkan museum
  • · Adgang til Hallgrimskirken
  • · Afskedsmiddag på Restaurant Reykjavik

 

Ikke Inkluderet er:

 

  • · Udflugter udover dem som inkluderet i program
  • · Frokost på turen, men der gives mulighed alle dage for at stoppe og købe frokost eventuelt

sandwichs på de steder vi holder undervejs på udflugterne

 

God tur!

 

Vi tager forbehold for fejl i priser. Yderligere tages forbehold for prisændringer som skyldes

ændringer i valuta kurs, justeringer hos samarbejdspartnere, skatter og afgifter samt andre

uforudsigelige ændringer.

Island – bliv inspireret !

Vi hos B&P Travel – din Islandsekspert – glæder os til at hjælpe dig med at realisere drømmen om en rejse til Island og vi tilbyder over 20 års erfaring med de bedste forbindelser til flyselskaber, hoteller, turarrangører, restauranter, der både kvalitets- samt prismæssigt er med til at sikre den bedst mulige rejseoplevelse.

Bliv “Inspired by Iceland” og vi hos B&P glæder os til at være med til at realisere drømmen om en rejse til Island

Se fantastisk og inspirerende video her !

 

 

Mød os til inspirerende Islandsaftener.

 

I uge 50, 4,5 og 6 rejser vi riget rundt og afholder Islandsaftener med foredrag og rejsefortællinger. Rejselederne Anne og Lily beretter om deres spændende rejse Vandfald, Vulkaner og Varme Bade og vulkanologen Henning Andersen øser af sin omfattende viden om vulkanøen.
Dato/Sted:
10.12. København  – 20.01. Randers – 21.01. Kolding
28.01. Slagelse – 29.01. Hillerød  – 04.02. Odense
 

 

 

Vandfald-Vulkaner-Varme bade 8 dage/7 nætter

 

Superflot rundrejse i Syd-Island. For dig, der ønsker at opleve den særlige islandske natur på en måde, der ligger midt mellem den klassiske busrejse og fjeldvandreren. Bussen bringer os fra A til B. Naturen oplever vi bedst ved at færdes i den – mest til fods og, hvis du har lyst, en enkelt gang til hest. Vi forestiller os, at du er mellem 10 og 90 år, og at du er klar til at være aktiv i naturen i al slags vejr.

Læs mere og bestil rejse

 

 

Årets julegave er et Gavekort med BP Travel

 

Er du allerede i gang med juleræset og julegaveindkøbene, så vil vi foreslå et B&P Travel – gavekort.

Vi udarbejder gerne et gavekort helt efter dine ønsker og med dine tekstforslag!

Send os en mail med dine julegave-ønsker og/eller ring på tlf. 7199 6622

Velkommen til B&P Travel

 

Velkommen til B&P Travel og Island 

Vi hos B&P Travel – din Islandsekspert – glæder os til at hjælpe dig med at realisere drømmen om en rejse til Island og vi tilbyder over 20 års erfaring med de bedste forbindelser til flyselskaber, hoteller, turarrangører, restauranter, der både kvalitets- samt prismæssigt er med til at sikre den bedst mulige rejseoplevelse.

Åbningstider:

 

Mandag – torsdag

09:00 – 17:00

Fredag

09:00 – 16:00

Lørdag

11:00 – 16:00

Søndag

11:00 – 17:00

Ring eller send os en forespørgsel pr. mail

Vi glæder os til at høre fra dig!

B&P Travel ApS
Badstuestræde 10A, 2th
1209 København K
Tlf. 71 99 66 22
Mail: sales@bptravel.dk

Medlem af Rejsegarantifonden nr. 2195

 

S – Badstuestræde 10 A – sales@bptravel.dk – T

lf. 7199 6622 – www.facebook.com/bptravel

image_print