Vulkaner er døre til underverdenen

Vulkaner er adgangsdøren til underverdenen, der ikke kun former og opbygger jordens overflade, men også præger menneskenes religioner og kulturer.

Engang udtalte en risbonde ved en truende vulkan: ”Jeg føler mig tryg og sikker her. Det er min pligt at blive her. ” ”Vulkanens kongedømme vokser sig større og større”, fortsætter han. mens han kigger mod vulkanens rygende bjergtop.

Vulkanerne er et bevis på selve livet. Den vulkanske aske gøder jorden, og man kan i tropiske egne høste tre gange i en sæson. Vulkaner er også i religionerne eet trækplaser på mere end een måde. De varsler om politiske ændringer og sociale fornyelser. Man kan sige, at vulkanerne fungerer som en smeltedigel, hvor mysticisme, det moderne liv, Islam, Kristendommen,Hinduismen og alle andre religioner blandes.

Hvis vulkanologerne advarer om at vulkanen eksploderer om kort tid, vil de stædige beboere, som betragter vulkanen mere som et levende væsen end et naturfænomen, ofte protestere og smilende sige: ”Ja det siger de kloge, men en tåbe som mig kan ikke se, at der er noget at frygte.”

Ved Tobasøen på Sumatra hævder visse beboere, at det første menneske på jorden steg ned fra himlen på en aktiv vulkan, og hos Tenggerfolket på Javas østlige del kaster hinduerne penge, grønsager og levende høns og geder ned i den rygende vulkans krater.

Men det, som engang blev betragtet som gudernes vrede, anses nu som en gave. Klipper, aske og stenstykker, som udslynges i voldsomme udbrud, bliver senere brugt til at bygge hoteller, restauranter og huse med. Her anses det for givet, at menneskenes tåbelige handlinger ofte udløser naturkatastrofer.

Vulkaner er gudernes troner og repræsenterer naturens stærkeste kræfter, som både kan give og tage liv.

 


image_print