Vesuv er lumsk

Bugten ved Napoli har altid virket tillokkende på menneskene. Hvor jorden er frugtbar og livet behageligt, har menneskene det med at slå sig ned. Hvis man kigger på et kort over hele bugten, kan man se, at kystlinjen ligner et kæmpestort vulkankrater, hvad det i virkeligheden også er. Inden de ældste beboelser blev anlagt her, fandt der enorme eksplosive vulkanudbrud sted, ikke alene fra Vesuv, men også fra de Flegræiske (på græsk: brændende) marker vest for Napoli, der også er en sovende vulkan, og øen Ischia i midten af bugten, som må betragtes som den tredje sovende vulkan i området. I dag lever der 3 millioner mennesker i hele dette område inklusiv storbyen Napoli, der kan udsættes for total ødelæggelse fra Vesuv, der må siges at være den største trussel.

Vesuv har altid vist os, at jo længere vulkanen er i ro, desto voldsommere bliver det næste udbrud. Det er mange århundreder siden, at vulkanen har haft så lang en hvileperiode som nu siden det seneste udbrud i 1944, og Vesuv er derfor i dag meget mere farlig, end den var i det forrige århundrede, hvor den var aktiv mere elle mindre konstant. Derfor har man opsat en evakueringsplan for hele området, der hedder Vesuv år 2000, men allerede i 1991, på Vesuv – observatoriets 150-årige jubilæumsfest i Napoli, talte man om realiseringen om sådan en evakueringsplan, der går ud på at få befolkningen væk i tide, inden der kommer et udbrud. Den Italienske regering ved det, og der udsendes regelmæssige bulletiner fra vulkanobservatoriet om vulkanens tilstand. At det næste udbrud kommer er sikkert, for vulkanen trækker vejret, og mindre harmoniske rystelser i vulkanens fundament viser os, at der er liv i den. Det betyder nu ikke, at der er et nært forestående udbrud under opsejling lige om hjørnet. Men 50 eller 100 år er en meget kort tid i en vulkans liv. De fleste vulkanologiske beregninger på Vesuv går på, at der kommer et udbrud indenfor de næste 50 år, og det bliver lig 1631 – udbruddet med både lavastrømme og heftig askeregn, altså knapt så kraftigt som da Pompeji og Herculaneum blev begravet. Hvis ikke, vil Vesuv sove videre de næste par hundrede år, og vi får et kraftigt ”plinisk” udbrud lig det, der begravede byerne Pompeji og Herculaneum, som Plinius den Yngre så levende har beskrevet i sine to breve til historikeren Tacitus.

Vulkanforskningen har i de seneste år været i rivende udvikling, og man har fundet ud af meget nyt, men én ting, der er sikkert er, at for at vide noget om en vulkans kommende virksomhed og rytme, må man kende dens fortid. Meget af den viden om vulkaner, som vi har i dag stammer fra forskning på Vesuv. Verdens ældste vulkanologiske observatorium ligger på Vesuv, og fra Danmark har H.C. Andersen meget romantisk beskrevet denne vulkan under hans Italiensrejser og Chr. Den 8 har studeret og levende beskrevet en lavastrøms bevægelser ned ad vulkanens skråning i 1820. Hans afhandling om mineraler i Vesuvs lavastrømme, som var på tysk, blev udarbejdet til Videnskabernes akademi, og jeg har i min nye bog: ”Vesuv en meget farlig vulkan” fra Skib Forlag oversat den til dansk.

2537_full

 

2537_2_full

 

2537_3_full

 


image_print