Vesuv – en tidsindstillet bombe

I december 1995 fandt italienske arkæologer skeletter af flere flygtende mennesker ca. 16 kilometer øst for Vesuv og flere andre i nærheden på stærk flugt og dækket af vulkanske udbrudsmaterialer som pimpsten og aske. Den italienske vulkanolog Giuseppe Mastrolorenzo hørte om fundet og blev tilkaldt for at bedømme lagene i stenene. Det viste sig, at disse mennesker ikke var begravet af det udbrud, som dækkede Pompeji og Heculaneum i år 79 e. Kr.f., men var endnu ældre og levede i bronzealderlandsbyer for ca. 3780 år siden, hvor et enormt plinisk(se minileksikon) udbrud fandt sted i Vesuv.

Senere – både i 2002 og 2004 fandt man beviser på bebyggelser, som i al hast blev forladt, og fodspor i askelag af bronzealderindbyggere på flugt fra flugt fra Vesuvs udbrud for 3780 år siden.

Vesuv er en seriemorder med mange menneskeliv på samvittigheden. Vulkanens lange hvileperioder ind imellem mere hyppige aktivitetsperioder med lavastrømme, der løber ned ad skråningerne er skiftende, men altid efter en længere hvileperiode stopper kraterrøret til og danner en solid prop, som kræver et enormt tryk, der øges lidt efter lidt af de opløste gasser i smeltemassen nedefra i magmakammeret(magmakammer se minileksikon) for at slå hul i overfladen i toppen af vulkanen. I det øjeblik dette sker, sender den enorme eksplosion flydende sten så højt til vejrs, at det bryder lydmuren og med en trykbølge, der slynger måske 100.000 tons overophedede stenmaterialer som aske, pimpsten(lavaskum) og slagger op til 35 kilometers højde i stratosfæren pr. sekund.

Som skyen stiger til vejrs breder den sig ud som en paddehat eller pinjekrone, efter Plinius den Yngres beskrivelse af udbruddet, der dækkede Pompeji, i et brev til Tacitus. I de første 10 -12 timer holdt udbrudsskyen sig i en søjle højt til vejrs, hvorefter den kollapsede og faldt til jorden og dannede en gloende lavine af aske – klippestykker og hede gasser, der som brændende askelaviner med en fart af flere hundrede kilometer i timen og temperaturer på op til 8 – 900 graders Celsius fejer som en tornado nedover oplandet splintrer og opbrænder huse og er øjeblikkeligt dødbringende.

Sådanne askeskyer kan bringe vand i kog mindst 15 kilometer fra udbrudsstedet. Er temperaturen i skyen under 100 grader kan man måske overleve i nogle sekunder, hvis trykbølgen flytter sig hurtigt, men hvis man overlever varmen, kvæles man som regel hurtigt af det fine askestøv i luften. Hele egnen omkring Vesuv blev dækket af et sådant askelag fra et ca. 2 meter tykt askelag fra 5 kilometer fra vulkanens krater til et 25 cm tykt lag 25 kilomter fra vulkanen. Et 20 cm tykt askelag er nok til at få moderne hustage til at bryde sammen.

Når askeskyerne(pyroklastike laviner se minileksikon) er overstået bryder oftest enorme mudderstrømme nedover skrænterne på vulkanflanken i kølvandet af sammenblandingen af damp fra de overophedede underjordiske vandlag og tordenvejr og styrtregn, hvoved vulkanske mudderfloder (lahars) fylder flodale ud med en kraft, der kan flytte huse flere hundrede meter.

Først eksplosionen, nedfald af udbrudsmateriale, askesøjlen kollapser og så mudderstrømmene er den klassiske rækkefølge ved et Plinisk vulkanudbrud.

Forskere har beregnet, at Vesuvs vulkankompleks har præsteret sådanne udbrud for dels 25.000 år siden – 22.500 år siden – 17.000 år siden 15.000 år siden – 11.400 år siden – 8.000 år siden – 3780 år siden og for 2000 år siden, hvor det berømte udbrud dækkede Pompeji og Heculaneum.

Under millionbyen Napoli findes tykke askelag, som stammer fra Vesuv ved udbruddet for 11.400 år siden.

Når alt dette så er sagt, betragtes Vesuv i dag for en af verdens 10 mest farlige vulkaner, og en af årsagerne må ses i den betragtning, at området med storbyen Napoli er på 3 millioner mennesker, hvilket gør det til ikke blot til en farlig vulkan, men det tættest bebyggede område på jordkloden i skyggen af en voldsom og uberegnelig vulkan som Vesuv nu er. Vesuv overvåges af vulkanologer mere end nogen anden vulkan på jordkloden.

Vesuv er en meget farlig vulkan. Læs bogen af Henning Andersen: ”Vesuv en meget farlig vulkan” fra Skib Forlag.

image_print