Vesuv – en meget farlig vulkan

Titel: Vesuv – en meget farlig vulkan
Forfatter: Henning Andersen
Forlag: Skib Forlag. ISBN: 87-90374-27-4
Udgivelsesår: 2003. Denne bog er udsolgt fra forlaget, men den kan købes antikvarisk.

2328_full

 

 


 


Jeg har længe ønsket at skrive en opfølgning til min første bog om Vesuv, “Vesuv – den udødelige vulkan”.

I 2003 udkom efterfølgeren. I denne bog opdaterer jeg bl.a. forgængeren med meget ny viden om Vesuv. Det bærende element er de klassiske øjenvidneskildringer af de mange udbrud. En nutidig beskrivelse af hvordan man i dag lever med Vesuv er også med. Det fortælles f.eks. hvordan man vil evakuere 3 mio. mennesker, som vil være truet ved vulkanudbrud. Vesuv er den vulkan i verden, der i sin nærhed truer flest mennesker.

Bogens anmeldelse i Politikken blev modtaget med følgende læserbrev (citat):

“Efter at have læst bogen må jeg tilføje, at det er skønt, at bogen forener de antikke beretninger til en smeltende helhed, som gør bogen om vulkaner meget mere end spændende at læse i.

Forfatteren og vulkanologen Henning Andersen formår at omsætte de indviklede formler og fagudtryk om vulkanologi til interessant stof for enhver “dreng” med sans for vulkaners skønhed, frugtbarhed og i sidste ende katastrofen.

Tak for den.”
Uddrag fra “Vesuv – en meget farlig vulkan”
“Vesuv har altid vist os, at jo længere vulkanen er i ro, desto voldsommere bliver det næste udbrud. Det er mange århundreder siden, at vulkanen har haft så lang en hvileperiode som nu siden det seneste udbrud i 1944. Vesuv er derfor i dag meget mere farlig, end den var i det forrige århundrede, hvor den var aktiv mere eller mindre konstant. Det eneste håb for de ca. 3 mio. mennesker, der lever så tæt ved vulkanen er, at vi kan forudsige et kommende udbrud et stykke tid i forvejen”.

Vesuvs heks
“Op fra Kyklopernes esse står gnister, vidner om dybets det flammende bål; det er Vulcanus, der gløder så bister inde i essen sit stål”, skrev Horatium Flaccus i sit forårsdigt til Lucius Sertius Quirinus.

“Hør mig, en ulykke svæver over denne stad. Flygt mens det endnu er tid. Du ved, at jeg bor på det bjerg, hvor under efter et gammelt sagn en ild endnu skal brænde, og i min hule er der en dyb afgrund. Hele natten følte jeg tydeligt, hvorledes klippen bævede og skælvede. Da besteg jeg bjergets top, og i denne top så jeg en uhyre fordybning, som jeg aldrig før har set, og hvorfra en tågeagtig røg hvirvlede i vejret, men dampen var dræbende, jeg snappede efter vejret, mit hoved svimlede, og jer var nær død.

Jeg tog mit guld og mine urter og forlod det sted, hvor jeg havde boet så mange år, for jeg tænkte på den spådom, som siger ´Når bjerget åbner sig, vil staden falde´. Så sandt du lever, har jeg den faste overbevisning, at det jordskælv, der for 16 år siden rystede denne stad i sin grundvold, kun var en forløber for en endnu skrækkeligere skæbne. Lad dig advare og flygt”.

Fra en dramatisk redningsaktion ved Vesuvs udbrud i 1905
“I foråret 1905 hændte flere dramatiske episoder. Bl.a. var en lille dreng kravlet op på en højtstående klippe ikke langt fra observatioriet.

Pludselig så drengen sig omringet af glødende lava, der hurtigt væltede ned af skråningen. Hørende drengens råb om hjælp, kaldte Matteuci på en Vesuvguide, der kendte stier og lavamarker, og de to mænd skyndte sig hen over den tynde skorpe af lava, der var begyndt at blive kold på overfladen, for at redde den letsindige dreng.

Nedenunder var lavaen smeltet og rødglødende. Matteuci har senere beskrevet denne redningsepisode: Det må minde om tynde isflader ovenpå vandet. Men hvor forskellig og hvor uendelig mere forfærdelig er betingelserne ikke, når der i stedet for at være vand nedenunder, er flydende ild. Varmen var dræbende. Med fugtigt klæder, for at beskytte vore ansigter, og med støvler, der brændte – vi sved vore hænder og vort tøj begyndte at ryge – kom vi tværs over skorpen og greb den rystende dreng. Vi tog ham ikke i vore arme, men fordelte vægten ved, at vi gik foran hinanden og på denne måde frelste ham”.

image_print