Vesuv – den udødelige vulkan

Titel: Vesuv – den udødelige vulkan
Forfatter: Henning Andersen
Forlag: Bogans Forlag. ISBN: 87-7466-170-1
Udgivelsesår: 1989
Bogen er udsolgt fra forlaget.

2325_full

“Morgendagen er dig uvis”, har en af Pompejis indbyggere indridset i en mur. Pompejis indbyggere blev senere dræbt af et plinisk udbrud (en lavine af glohed aske og gas) og byen dækket af aske fra Vesuv.

Uvisheden gælder også den dag i dag, for vulkanen Vesuv er en farlig nabo. Sidste gang vulkanen havde udbrud var i 1944.

Derfor er Vesuv mere farlig end den har været i flere hundrede år, og når det næste udbrud kommer – og det kommer – frygter vulkanologerne at det kan blive ligeså voldsomt som det udbrud, der dræbte og begravede de fleste af indbyggerne i Pompeji og Herculaneum i år 79 e.Kr.

Vesuv er nok den mest studerede vulkan i verden. Landet omkring er meget frugtbart og ligger ned til havet. Indenfor en radius af 50 km fra vulkanen bor der over 3 mio. mennesker i storbyen Napoli og dens forstæder, og der ligger der en s-banelinje, “Circumvesuviana” fra Napoli og rundt om hele vulkanen.

Vesuvs beliggenhed svarer stort set til, hvis der lå en uberegnelig vulkan dér, hvor Københavns Lufthavn ligger. Alene af den grund er man meget interesseret i at studere vulkanen, så man kan forudsige udbruddene og advare og eventuelt evakuere befolkningen.

Vulkanen er tillige meget aktiv, og der er hele tiden udsivning af gasser. En gang imellem har Vesuv meget store og voldsomme udbrud med både lavafontæner og de med rette meget frygtede pliniske udbrud.

Lavaudbruddene kommer ca. 2 gange hvert århundrede, men de pliniske udbrud er ikke set siden Pompeji blev udslettet. Et plinisk udbrud består bl.a. af glohed gas og askeskyer, der er tungere end luften og som vælter ned af vulkanens sider med op til 200 km/t – altså langt hurtigere end lava.

image_print