“Sagn og myter om vulkaner”

HENNINGS NYE VULKANFOREDRAG: “SAGN OG MYTER OM VULKANER”

Vulkaner er verden over blevet forklaret med religiøse myter og sagnlegender. Inden videnskaben kunne
besvare spørgsmålene gennem myter, tro og overtro.
Henning Andersen har i sin nye bog, som udkommer i slutningen af januar– hans 12. bog om vulkaner
hyldet de gamle sagnlegender og myter om vulkanerne rundt om på vores jordklode. I hans research
har han bevæget mig rundt hos boghandlere på Java og fundet beskrivelser frem, der ikke før er oversat
til dansk, og han har valgt at tage et bredt udsnit af disse historier med.
Man troede engang, at en vulkan var nedgangen til helvede, en anden husede vulkanguden og en tredje
var beboet af bjergånder, der skulle formildes med gaver. Når mennesker ikke kunne bestemme eller
havde magt over vulkanerne, så måtte det være guddommelige kræfter, der var årsagen.
En søgen for at forstå det uforklarlige i vulkanernes voldsomme og ødelæggende udbrud gjorde, at offertilbedelsen
opstod. De gamle romere troede at ildguden havde sin smedje under den nuværende ø
Vulcano, der ligger i havet nord for Sicilien. Der smedede han våben til guderne. Mens han arbejdede i
glødende esse, gnistrede og røg det ud igennem vulkanen. Aztekerne i Mexico og befolkningen i Nicaragua
troede, at der boede guder i de glødende lavasøer i deres vulkaner. Smukke unge piger blev ofret til
guderne. I 1660 regnede det med små sorte Kors over Napoli. Man mente, at dette var et bevis på, at
deres skytshelgen San Gennaro tog sig af dem. I virkeligheden var det et krystalmineral, der blev smidt
ud af vulkanen Vesuv i Italien.