Rejse til Island 2015 med Henning

En rejse tilbage til ilden og isens land
Rejse til Island 3.- 8. juni 2015

Guide og rejseleder: Henning Andersen, Vulkanolog.

Henning fortæller om Island

“Dyb finanskrise eller et vulkanudbrud slår ikke en islænding af pinden”

En rejse til Ilden og isens land Island er en rejse til
vor barndoms skoletimer, hvor vi hørte om Erik den
Rødes togter og vulkanen Hekla. De islandske
vulkaner har fået megen opmærksomhed de seneste
år på grund af gener for hele Europas flytrafik, men
det skaber også stor interesse for vulkanerne og
Island. Vulkaneksperten Henning Andersen er en
dygtig rejseleder og guide, der har rejst mange år til
Sagaøen Island og elsker Island og islændingene.

På denne 5 dages tur vil vi køre rundt i det sydlige Island og betragte den skønne natur,
bl.a. Þingvellir, den hede springkilde Geysir og Islands berømte vandfald Gullfoss.

Vi besøger Vestmannaøerne, også kaldet Nordens Pompeji, fordi mange huse blev begravet i
aske og lava ved det store vulkanudbrud i 1973. En flot sejltur ved Islands sydkyst og med bus
rundt på øen. Vi oplever noget godt og unikt. 3 forskellige hotelophold, først ude på landet
med mulighed for at bade i de varme kilder, der er helsegivende og foretage udflugter i den
spændende natur. Derefter oplever vi Reykjavik, verdens nordligste hovedstad.
B&P Travel ApS – Badstuestræde 10 A – sales@bptravel.dk – Tlf. 7199 6622 – www.facebook.com/bptravel
PROGRAM

Dag 1: Afrejse – Den Blå Lagune – Hveragerdi

Vi møder op i Kastrup Lufthavn kl. 05:50, hvor vores rejseleder og guide på turen, Henning
Andersen, møder jer. Kl. 07:50 er der afgang fra Kastrup, og på flyet serveres der morgenmad.
Vi lander i Keflavik kl. 09:00 (lokal tid). I lufthavnen bliver der mulighed for at handle toldfrit
(Island er ikke med i EU). Når selskabet er kommet ud af lufthavnen, møder vi vores chauffør
og kører direkte til den Blå Lagune. Vi tager til Kraftværket Jord udstillingen og på en guidet
rundvisning, hvor vi hører om, hvordan jordvarmen bliver udnyttet til at generere elektricitet
og derefter bliver brugt til opvarmning af huse i de nærliggende byer. Udstillingen tager også
udgangspunkt i universets udvikling fra “The Big Bang”.
Herefter til den Blå Lagune, hvor vi nyder et
afslappende bad i det mineralrige geotermiske
vand, som faktisk er spildevand fra
kraftværket. Husk badetøj i håndbagagen med
hjemmefra. Der bliver serveret en cocktail i
lagunen. Efter badet
gives mulighed for at købe en let frokost i den
Blå Lagune, før vi starter vores ekspedition ind
i de vulkanske landskaber.
Vi kører til byen Grindavik og derfra vejen langs den sydlige kyst af Reykjanes halvøen. Det er
en flot tur igennem lavamarker og langs en kæde af vulkaner og med spektakulært udsyn over
Atlanterhavet. Vi ankommer til Krysuvik, et geotermisk område med store mudderkilder. Vi
tager en gåtur imellem kilderne.
Derfra over bjergerne og til
Reykjavik og videre på hovedvej 1
forbi vulkanen Hengill, hvor der
hentes varmt jordvand til
opvarmning af Reykjavik. Vi kører i
vulkanske omgivelser over foden af
vulkanen over bjergerne til det
sydlige Island.
Vi tager til Hotel Selfoss, hvor vi
indkvarterer os og spiser 3 retters
aftensmad.
B&P Travel ApS – Badstuestræde 10 A – sales@bptravel.dk – Tlf. 7199 6622 – www.facebook.com/bptravel
Dag 2: Den Gyldne Cirkel og vulkanen Hekla

Efter morgenmad møder vi derefter vores trofaste chauffør uden for hotellet. Vi kører fra
Selfoss og nu tager vi på ruten som er døbt Den Gyldne Cirkel. Først bliver vi kørt til søen
Þingvallavatn, Islands største sø, som er dannet ved tektoniske bevægelser, da området faldt
ned. Vi ankommer til Þingvellir Nationalpark,
hvor de dramatiske landskaber viser
kontinentalplade driften i store sprækker og
kløfter. Her vil Henning forklare om
pladedriften og dette unikke område.
Fra Þingvellir kører vi vejen Uxahryggir
(Oxeryggen) for at komme tættere på den
spektakulære skjoldvulkan Skjaldbreiður
(det brede skjold). Vi kommer forbi byen
Laugarvatn ved en sø af samme navn, som
faktisk betyder søen badevand. Videre til
Geysir området, hvor vi vil se gejseren
Strokkur springe til ca. 30 meters højde hvert 5. minut. Vi besøger Geysir Centret, som er et
informationscenter om vulkaner og geotermisk varme i Island. Videre til vandfaldet Gullfoss,
et af Islands smukkeste vandfald. Vi kører videre mod højlandet med udsyn mod Hekla og de
store lava og askeområder og ankommer så til Leirubakki, hvor vi besøger Hekla Centret, et
informationscenter om den berømteste af alle Islands vulkaner. Heklas historie er flettet så
meget ind i Islændingenes historie, at det har påvirket livet igennem århundreder.
Vi tager tilbage til Hotel Selfoss og nyder en
lækker 3 retters middag i hotellets
restaurant. På hotellet findes også en SPA
afdeling som kan benyttes på egen regning.
B&P Travel ApS – Badstuestræde 10 A – sales@bptravel.dk – Tlf. 7199 6622 – www.facebook.com/bptravel
Dag 3: Sydkysten med vulkanerne Eyjafjallajokull og Katla til Vik

I dag forlader vi hotellet og tager vores bagage
med os og kører tidligt om morgenen ned til
sydkysten og til bjergområdet Eyjafjöll, hvor
vulkanen under gletsjeren Eyjafjollajökull,
ligger og som gik i udbrud 2010 med store
forstyrrelser på flytraffikken, som vi alle husker.
Vi nyder udsynet til den majestætiske vulkan, og
Henning fortæller om hvordan denne vulkan og
den næste vi ser, Katla er forbundet under
overfladen. Vi stopper ved vandfaldet
Seljalandsfoss før vi kommer tættere på giganten Katla, som ligger under næste gletsjer,
Myrdalsjökull. Katla er Islands mest frygtede vulkan, for historien fortæller at når den går i
udbrud, så strømmer millioner liter af smeltevand med kæmpe isbjerge ned fra gletsjeren og
oversvømmer hele området. Byen Vik ligger under vulkanen. Henning fortæller dens
dramatiske historie og fortæller om faren indbyggerne bor ved hver dag.
Vi kører tilbage til byen Hvolsvollur, hvor vi besøger Saga centret, som er dedikeret til Njals
saga, en af Islands mest berømte sagaer fra vikingetiden. Vi ankommer til Hotel Hvolsvollur,
hvor vi indkvarterer os. Vi spiser aftensmad på hotellet og aftenen er fri for vandreture i
området.

Dag 4: Vestmannaøerne – Nordens Pompeji

Vi kører om morgenen ned til havnen Landeyjahöfn,
hvor vi sejler med færgen Herjólfur til
Vestmannaøerne. Øerne blev verdens berømte i året
1973, da et vulkanudbrud fandt sted på den eneste af de
beboede af øerne, Heimaey. Alle øens indbyggere blev
evakueret og byen blev delvis begravet i lava og aske i
de næste måneder udbruddet varede. Da det standsede,
var der dannet en ny vulkan, Ildfjeldet, og et nyt
lavaområde tilførte øen mere land. Byen blev renset for
aske, og de fleste flyttede tilbage, men mange huse var
begravet i lava og kan stadigvæk ses. Når vi ankommer til Vestmannaøerne bliver vi mødt af
en lokal guide på stedet, som viser os rundt og giver lokal information på stedet. Vi kører
rundt i byen, ser den nye havn, som er nu omgivet af det nye lava og kører ind på
lavamarkerne og til den nye vulkan, Eldfell. Her lever befolkningen direkte ovenpå en vulkan.
Vi besøger også Eldheimar vulkan museum. Senere på dagen kører vi til havnen igen og tager
færgen over til fastlandet igen og kører til Hotel Hvolsvollur, hvor vi spiser aftensmad.
B&P Travel ApS – Badstuestræde 10 A – sales@bptravel.dk – Tlf. 7199 6622 – www.facebook.com/bptravel
Dag 5: Skalholt – Reykjavik

Vi kører til Reykjavik efter
morgenmaden, men standser på
vejen for at besøge Skalholt, Islands
berømteste bispesæde, der i en
periode blev betragtet som Islands
hovedstad. Skalholt var oprindelig
en stor bondegård og katolsk
bispesæde fra 1056 til slutningen af
1500-tallet, hvor reformationen slog
igennem. Herefter var den fortsat
bispesæde til 1796, hvor bispesædet
flyttede til Reykjavik. Vi ser kirken og
fortsætter herefter til hovedstaden Reykjavik, hvor vi ankommer og indkvarteres på trestjernet
hotel i Reykjavik Vi ankommer til Reykjavik først på eftermiddagen. Sidst på
eftermiddagen går Henning med gruppen på
besøg i Hallgrimskirken og derefter ned ad
Reykjaviks hovedgade til centrum af byen,
hvor Henning viser os Rådhuset, og
torvepladsen, hvor den ældste boplads blev
grundlagt.
Herefter spadserer vi over til Restaurant
Reykjavik, hvor vi får serveret
afskedsmiddag. Efter middagen har vi fri til
at nyde den sidste aften i Island.

Dag 6: Hjemrejse

Vi bliver hentet på hotellet kl. 10.30 og kørt til lufthavnen for afrejse med Icelandairs fly med
afgang kl. 13.15 som ankommer til Kastrup kl. 18.15.

BPRIS

Pris er kr. 12.895,- pr. person og inkluderer:

•Fly Kastrup-Keflavik t/r inkl. 20kg. check-in bagage,
håndbagage, lufthavnsskatter og afgifter
•Mad på flyet frem og tilbage
•Al transport i Island med Henning Andersen som guide og
rejseleder
•Adgang til den Blå Lagune – Comfort pakke inkl.
håndklæde, badekåbe, en drink i lagunen og ansigtsmaske
•5 overnatninger i delt dobbeltværelse inkl. morgenmad
ifølge rejseplan
•2 x 3 retters middag på Hotel Selfoss
•2 x lækker aftenbuffet på Hotel Hvolsvollur
•Besøg til Kraftværket Jord udstilling i Svartsengi
Dampkraftværk med guidet rundvisning og foredrag om
geotermisk energi
•Adgang til Geysir centret
•Adgang til Hekla centret
•Adgang til Eyjafjallajökull centret
•Adgang til Saga centret
•Færgebilletter til Vestmannaøerne samt guidet rundvisning
i Nordens Pompeji og besøg ved den nye vulkan
•Adgang til Eldheimar – Vulkan museum
•Adgang til Hallgrimskirken
•Afskedsmiddag på Restaurant Reykjavik

Ikke Inkluderet er:

•Udflugter udover dem som inkluderet i program
•Frokost på turen, men der gives mulighed alle dage for at stoppe og købe frokost eventuelt
sandwichs på de steder vi holder undervejs på udflugterne

God tur!

Vi tager forbehold for fejl i priser. Yderligere tages forbehold for prisændringer som skyldes
ændringer i valuta kurs, justeringer hos samarbejdspartnere, skatter og afgifter samt andre
uforudsigelige ændringer.
Island – bliv inspireret !
Vi hos B&P Travel – din Islandsekspert – glæder os til at hjælpe dig med at realisere drømmen om en rejse til Island og vi tilbyder over 20 års erfaring med de bedste forbindelser til flyselskaber, hoteller, turarrangører, restauranter, der både kvalitets- samt prismæssigt er med til at sikre den bedst mulige rejseoplevelse.

Bliv “Inspired by Iceland” og vi hos B&P glæder os til at være med til at realisere drømmen om en rejse til Island
Se fantastisk og inspirerende video her !

Mød os til inspirerende Islandsaftener.

I uge 50, 4,5 og 6 rejser vi riget rundt og afholder Islandsaftener med foredrag og rejsefortællinger. Rejselederne Anne og Lily beretter om deres spændende rejse Vandfald, Vulkaner og Varme Bade og vulkanologen Henning Andersen øser af sin omfattende viden om vulkanøen.
Dato/Sted:

10.12. København – 20.01. Randers – 21.01. Kolding
28.01. Slagelse – 29.01. Hillerød – 04.02. Odense

Vandfald-Vulkaner-Varme bade 8 dage/7 nætter

Superflot rundrejse i Syd-Island. For dig, der ønsker at opleve den særlige islandske natur på en måde, der ligger midt mellem den klassiske busrejse og fjeldvandreren. Bussen bringer os fra A til B. Naturen oplever vi bedst ved at færdes i den – mest til fods og, hvis du har lyst, en enkelt gang til hest. Vi forestiller os, at du er mellem 10 og 90 år, og at du er klar til at være aktiv i naturen i al slags vejr.
Læs mere og bestil rejse

Årets julegave er et Gavekort med BP Travel

Er du allerede i gang med juleræset og julegaveindkøbene, så vil vi foreslå et B&P Travel – gavekort.

Vi udarbejder gerne et gavekort helt efter dine ønsker og med dine tekstforslag!

Send os en mail med dine julegave-ønsker og/eller ring på tlf. 7199 6622
Velkommen til B&P Travel

Velkommen til B&P Travel og Island

Vi hos B&P Travel – din Islandsekspert – glæder os til at hjælpe dig med at realisere drømmen om en rejse til Island og vi tilbyder over 20 års erfaring med de bedste forbindelser til flyselskaber, hoteller, turarrangører, restauranter, der både kvalitets- samt prismæssigt er med til at sikre den bedst mulige rejseoplevelse.

Åbningstider:

Mandag – torsdag 09:00 – 17:00
Fredag 09:00 – 16:00
Lørdag 11:00 – 16:00
Søndag 11:00 – 17:00

Ring eller send os en forespørgsel pr. mail

Vi glæder os til at høre fra dig!

B&P Travel ApS
Badstuestræde 10A, 2th
1209 København K
Tlf. 71 99 66 22
Mail: sales@bptravel.dk

Medlem af Rejsegarantifonden nr. 2195

S – Badstuestræde 10 A – sales@bptravel.dk – T
lf. 7199 6622 – www.facebook.com/bptravel

Kære Henning.

På turen til Island har du vist og fortalt meget om landet,
og selvfølgelig
vil der være meget vi ikke ved, men vi føler, du har fortalt
så meget om
landet – folket – naturen – vulkaner – dets historie og
overnaturlige
væsner, at vi til fulde og mere til, har fået indfriet vores
mål med turen.
Du gav os derudover flere gode titler på bøger, som fortæller
om landet –
vulkaner og folket.

De bedste hilsner og god sommer

Erik og Anne Margrethe

Kære Henning

Tak for en dejlig og oplevelsesrig ferie på Island 3.-8. juni 2015. Det har været en meget stor oplevelse for os, ikke mindst takket være dig. Det er sjældent man møder en som dig, der virkelig brænder for at indvie andre i sin viden. Det har bevirket, at vi er blevet endnu mere interesseret i Island og vulkaner.

Karin og Torben Frølund Nielsen

Karlslunde Centervej 82

4030 Tune

 

Kære Henning Andersen.

Mange tak for din sommerhilsen.

Det er med
stor glæde, at vi tænker tilbage på den dejlige oplevelsesrige og
hyggelige
tur til Island. Tak for dine mange fortællinger undervejs på turen
og for din
utrolig store viden om Island. Vi har netop genlæst
rejsebeskrivelsen og
noget af det andet materiale fra turen, som giver os
gode minder fra de 5
dage. Også tak til B & P Travel, fordi de trods det
meget lille antal
tilmeldte gennemførte turen. I 2014 havde vi tilmeldt os
en tur til Island
med 65-rejser, men den blev netop aflyst p.g.a. for få
tilmeldinger, så det
havde været dobbelt ærgerligt, hvis også turen i år var
blev
aflyst.

Også herfra de bedste hilsner for sommeren og endnu en gang en
stor tak for
en virkelig god, udbytterig og hyggelig tur.
Kirsten og Knud Henning.

 

 

 

image_print