Ny vulkan fundet i Stillehavet på havbunden

Kilde: Euroman

Kristoffer Dahy Ernst, 06. september 2013

En gigantisk vulkan er fundet i Stillehavet. Navnet er Tamu Massif, den ligger i den nordvestlige del af Stillehavet og er på størrelse med Polen.

Tamu Massif ligger ca. 1.600 km. øst for Japan og er med sin størrelse på omkring 300.000 kvadratkilometer den største vulkan på Jorden og en af de største vulkaner i vores solsystem.

Tamu Massifs top ligger ca. 2.000 meter under havets overflade, mens bunden af vulkanen starter ved omkring 6.400 meters dybde.

Det skriver National Geographic.

Det er geologiprofessoren William Sager fra Uniersity of Houston, Texas, der de seneste 20 år har forsket i marinegeologi i Stillehavet med særligt fokus på Tamu Massif. Hidtil har man troet, at den store vulkan var sammensat af flere forskellige, mindre strukturer, men i en nyudgivet artikel i Nature Geoscience redegør forskergruppen for deres opdagelse; at Tamu Massif er én gigantisk vulkan.

Bare rolig: Tamu Massif er inaktiv og der er dermed ikke fare for udbrud. Vulkanen har været inaktiv siden umiddelbart efter den blev dannet i enten den sene Juratid eller den tidlige Kridttid for omkring 145 millioner år siden.

Tamu Massif
Tamu Massif – 1600 kilometer øst for Japan fundet i Stillehavet. Verdens største vulkan under havet.

Navnet Tamu er fra Texas A & M University.
Størrelsen er som De Britiske Øer eller Polen. 310.000 kvadratmeter areal og 3.500 meter højt fra havbunden, men dykker 30 kilometer ned i havbunden. Det er den største vulkan på jorden man indtil nu har registreret på havbunden. Massive enorme mængder af basaltisk lava flød ud fra vulkanens centrale rørsystem og dannede brede skråninger som en skjoldvulkantype.
”Ordet Basalt (af latin basaltes) – en forvranskning af det græske ”basanos” ”prøvesten” efter det egyptiske landskab Bashan, tæt finkornet vulkansk lavabjergart og en af de mest almindelige bjergarter på jordens overflade. Den opbygger oceanernes bund og store plateaubasalter på kontinenterne, bl.a. Deccanplateauet i Indien(det største på jorden med et overfladeareal på 512.000 kvadratkilometer) og i Østgrønland. Basalt er hovedlavatypen i de vulkanske oceanøer, f.eks. Island og Hawaiiøerne. Basalt består af små krystaller – mineralerne calciumrig plagioglas og clinopyroxen i nogenlunde lige store dele.

Andre vigtige mineraler er olivin, orthopyroxen, jern-titan-oxider og nefelin eller kvarts. Basaltlava er en basisk bjergart med 45 – 52 % SiO2(Kiselsyre) eller fattigt på Kiselsyre. Kisel eller Kiselsyre er en betegnelse for Siliciumdioxid. Man troede før, at SiO2 var en slags syre, men det er en metal-ilte”.

Vulkanvirksomhed er knyttet til spalter og revner (spredningszoner), hvor igennem lava strømmer op og breder sig ud over enorme landområder. Man kalder det også for plateaubasaltvulkanisme, da der er tale om vældige spalteudbrud ved kontinentalpladernes bevægelser fra hinanden. Dette ses tydeligt i Island, Grønland, Sydamerika, Indien og Afrika. Når kontinentalpladerne på havbunden eller landjorden knækker og åbner sig, dannes ofte denne form for vulkanvirksomhed.

Der kan åbne sig 20-30 kilometer lange sprækker, som i årevis kan udspy så meget lava, at der er tale om hen imod 1 million kvadratkilometer af 1500 meter tykke lavafloder – basaltplateauer.

Denne form for vulkanvirksomhed er ikke forekommet i ældre historisk tid, men i nyere tid oplevede man et på Island i 1783, hvor der strømmede så meget lava ud, at det kunne dække hele Sjælland for at sammenligne med en dansk målestok. Luften over hele Europa var fyldt med svovlgasser i flere år derefter og 1/5 af den islandske befolkning døde som følge af de efterfølgende sygdomme.

Ved sådanne enorme lavastrømme taler man om basaltprovinser som Ontong Java i Stillehavet – Deccan Trapps i Indien – Columbia River og flere andre steder på jorden. Det er de største vulkanskabte lavamarker på jorden rent arealmæssigt.

Det er oceanlandmålere, der har taget stenprøver op af havbunden ved dybdeboringer, som afslører vulkanen er teamlederen William Sager fra Texas A & M University.

”Tamu Massif” er en del af ”Shatsky Rise”, et dybt plateau af massive basaltiske lavaudbrud på bunden af Stillehavet. Et kæmpemæssigt bredt skjold – mega-vulkan- og dannet for ca. 144 millioner år siden. De sidste udbrud fandt sted for 1 – 2 millioner år siden og vi betragter vulkanen som uddød.

For 145 – 65 millioner år siden fandt der masser af udbrud sted på jorden – dvs. i Kridttiden – men er ikke observeret sidenhen, hvilket forskere nu undersøger til bunds.

Det største plateau af tilsvarende slags er ”Ontong Java” plateau nær ved Ækvator i midten af Stillehavet øst som Salomonøerne, der er på størrelse med Frankrig.

For ca. 120 millioner år siden dannedes dette enorme plateau på havbunden af lavaudbrud, nogle påstår måske efter nedfaldet af en meteor, der baldrede ind i jordskorpen og åbnede vejen for de enorme magmamængder. Andre er mere skeptiske og mener, det er interne processer inde i jorden, der har givet sig udslag i disse enorme vulkanudbrud. Sådanne udbrud kan vedvare i flere millioner år(nogle helt op til syv millioner års varighed har man beregnet).

Deccanplateauet, Deccan Traps, består overvejende af basalt. Lavaserierne, der i Western Ghats har den største mægtighed på op til 1700 m, hælder svagt, 1-2°, mod øst, hvor de aftager i tykkelse. Lavaserierne kan inddeles i tre hovedgrupper, adskilt af sedimenter, der hver svarer til stilstandsperioder i den vulkanske aktivitet. Lavaerne er hovedsagelig af tholeiitisk sammensætning, men i den nordvestlige del af området i den yngste gruppe forekommer en del alkalibasalt samt rhyolitiske lavaer og intrusioner. Plateaulavaerne har givetvis dækket et større areal, måske op til 1,5 mio. km2, hvoraf cirka halvdelen befinder sig på bunden af Det Arabiske Hav. Enkelte lavastrømme i Western Ghats, hvor også det største antal findes, har en tykkelse på 160 m og kan følges mere end 160 km, hvilket svarer til et volumen på over 3000 km3. Disse enorme lavaudstrømninger, hvis centre antages at have ligget umiddelbart vest for Mumbai og i Cambaybugten, fandt sted i Sen Kridt og Tidlig Tertiær for mellem 70 og 60 mio. år siden. Vulkanismen var knyttet til ekstrem hot spot-aktivitet, som førte til det indiske subkontinents adskillelse og vandring bort fra Seychellerblokken i Det Arabiske Hav. Denne hot spot-aktivitet med dens medfølgende luftforurening er blevet sat i forbindelse med den store masseuddøen af flere dyregrupper på overgangen Kridt-Tertiær, heriblandt dinosaurer.
Udforskningen fortsætter, og detaljerede undersøgelser har brug for at blive testet, så man kan få flere beviser på bordet.

Citat af Henning Andersen: ”I forskning er sikkerhed meget”.