Hvad sker der, når Katla går af…

Katla ligger på Island under Myrdalsjøkelens gletschere og har eksplosive udbrud – sidst i 1918.
Islands vulkaner tilhører dels oceanryggens vulkanisme og dels hot-spottypen. Det vil sige, hvor to tektoniske plader trækker sig fra hinanden og dels på en hot-spot, hvor der strømmer mere varmt magma op og føder vulkanerne.
Katla er altså en vulkan, der ligger 10 km nord for bygden Vík på det sydlige Island. Den hæver sig til en højde af 1450 meter over havet og ca. 600 meter under den 595 km² store gletsjer Mýrdalsjökul.
Ved udbrud bryder vandflommen, der dannes af den smeltede is og sne, den ovenover liggende 600 meter tykke iskappe væk og vælter enorme vandmasser ned over det omkring liggende terræn med stor hastighed.

Der er chancer for, at det kommende udbrud i Katla bliver langt større end da den nærliggende vulkan Eyjafjallajøkull lammede flytrafikken i Europa i 2010, fordi is – og snelaget over Katla er meget større i mængde.

I øjeblikket siver der ca. 20.000 tons CO2 ud om dagen i Katla, hvilket betyder, at magma under vulkanen er steget så højt op, at det begynder at afgive sin CO2. Længere nede i jorden er CO2 opløst i selve magmaet, men nu stiger trykket. Det tyder på et snarligt udbrud, men det er endnu uvist at sige hvornår. Katla har rørt på sig i de seneste mange år uden at komme i udbrud. Når magma presser sig op inde under en vulkan, så knækker og flækker klipperne og jorden med svage jordrystelser, hvilket igen indikerer, at et udbrud er nært forestående.

For bygden Vik, som kun ligger ca. 10 km fra Katla, kan et  kraftigt udbrud bevirke, at de store mængder vand og slam, som løber ud i Atlanterhavet, kan slå tilbage og oversvømme store dele af bygden som en tsunami. Derfor har  man nu anlagt diger for at sikre sig mod de enorme mængder vand og mudder, som et udbrud vil medføre. 
For at kunne advare indbyggerne i området i god tid måler flere jordskælvsstationer jordbevægelserne, og mineralindholdet i de omkringliggende elve bliver ligeledes jævnligt målt.

Sidste udbrud i 1918 varede 24 dage med store jøkelløb, hvor der ved afsmeltning af isen blev dannet is og slammasser, som på udbruddets højdepunkt strømmede i enorme mængder ud mod havet, og ca. 40 procent af Mýrdalssandurs areal på 700 km² blev oversvømmet.

Navnet Katla er hentet fra en gammel folkefortælling om en kvinde af samme navn.

Katla var en kvinde, der arbejdede på et kloster ved navn Kirkjubæjerklaustur, som lå i landområdet Alftaver, ca. 25 km øst for vulkanen i Myrdals distriktet på Island. I samme kloster arbejdede også en mand ved navn Bardi. Han blev mistænkt for at have stjålet et par bukser tilhørende Katla. Disse bukser besad den egenskab, at den person som bar dem, kunne gå endeløst uden at blive træt.
Bardi blev en dag beordret til at bringe alle fårene fra bjergene til klosteret, hvilket indebar en tur på mere end 40 km.
Bardi bragte fårene tilbage på en dag og røbede dermed tyveriet. Katla slog ham ihjel og gemte liget i en tønde med væske. Forbrydelsen forblev derfor uopdaget i nogle måneder, men da den blev opdaget, måtte hun iført sine bukser flygte for at undgå sin straf, og hun blev sidst set gående i retningen mod Myrdalsjökull, hvor hun forsvandt ned i en stor gletscherspalte. Kort tid herefter kom vulkanen i udbrud, og det udlagdes som et tegn fra Katla. Spalten, hvori hun forsvandt, blev herefter navngivet Kotlugja – Katlas spalte.

Historie

I historisk tid er man kendt med mindst 17 udbrud fra vulkanen Katla. Sidste udbrud fandt sted i 1918, hvor der ved afsmeltning af isen blev dannet vandmasser som løb nedad terrænet med 3 – 400.000 kubikmeter per sekund i en dybde af op til 100 meter.
Man forventer et udbrud for hvert 40 – 60. år. Det korteste mellemrum mellem to udbrud er målt til 13 år og det længste er 81 år, som er tiden efter sidste udbrud i 1918. Kun vulkanen Grimsvøtn under Vatnajökull er kendt for flere udbrud end Katla.
Som følge af de udbrud, der har fundet sted fra Katla de sidste 1000 år, er kystlinjen ved Vik ændret efter hvert udbrud. De enorme vandmasser bringer hundredtusinder tons sand, slagge, lavastykker og sort vulkanstøv med sig. Kystlinjen flyttes efter et udbrud adskillige km længere ud i havet, som til gengæld langsomt borteroderer det indtil næste udbrud. Klippestykker på størrelse med fleretagers huse flyttes ligeledes med vandmasserne, og de kan ses liggende rundt om på sandsletten.
I det syttende århundrede forbandt man i mange lande vulkaner, her i blandt Katla som indgangen og porten til helvede. Men efter at to islandske studenter fra Københavns Universitet besteg Katla og den anden vulkan Hekla og kom tilbage i god behold, reduceredes frygten for vulkaner.

Efter et udbrud hviler Katla sig, og gletscheren får ro til at gendanne sig, og ismassen bliver tykkere.
Når et nyt udbrud nærmer sig, begynder en opvarmning fra bunden, hvorved isen begynder at smelte nedefra.
Vandflommen, som dannes under isen, bliver ved med at vokse til siderne og opad, hvorved der på et tidspunkt opstår fordybninger og revner på overfladen. I bunden af fordybningerne, som kan være op til flere km i radius, kan der danne sig en cirkelformet sø.
Umiddelbart forud for udbruddet mærkes der jordrystelser med en styrke på op til fem på richterskalaen.
Ved udbruddet bryder vandflommen den omkringliggende is og vælter i enorme masser ned over det underliggende terræn med stor hastighed.
Samtidig bliver der slynget store mængder glødende udbrudsmaterialer i form af aske og lava højt i luften, omgivet af røg, damp, og giftige gasarter. Der opstår lynnedslag og stærk nedadgående vind, som fører den sorte aske med sig og totalt kan mørkelægge en klar solskinsdag. Beretninger lyder på, at folk end ikke har kunnet se en hånd for sig.
Et udbruds varighed kan ikke forudsiges, men det kan vare i flere måneder. Hvileperiodernes længde kendes heller ikke med sikkerhed.
Følgerne af udbruddet er ødelæggelser af store landområder og mange dyreliv er gennem tiderne gået tabt som følge af vulkanudbrud. Dog kendes kun to tab af menneskeliv som følge af Katla, hvor to personer blev ramt af tilstødende lyn.

Så Katla er en slem islandsk dame.

Katla driller:

I 2016 var Katla også ved at komme i udbrud. Dette siger noget om de vanskeligheder, som en vulkan kan præstere ved at røre på sig og så falde til ro igen. Den 30. september i 2016 skrev B.T. :

Udland 30. sep. 2016.
Kæmpe vulkan på Island buldrer: Fare for udbrud – ‘ild og is er en dødelig cocktail’.

Af Jonas Melander Hammer

Den islandske vulkan Katla har de sidste par dage rørt godt og grundigt på sig. Således er der registreret flere end 260 jordskælv, hvoraf de værste kom fredag. Tre jordskælv blev målt til en styrke på mere end 3,6 på richterskalaen, og det får meteorologer til at advare om risikoen for et voldsomt vulkanudbrud.
De mange skælv har nemlig ført til, at Islands Meteorologiske Institut har udsendt et varsel om en usædvanlig aktivitet fra vulkanen. Katla er således gået fra at have grøn status til nu at have en gul status. Det betyder, at flytrafikken skal være opmærksom på mulige udbrud og dermed askeskyer.

Det frygtes nemlig, at vulkanen går i udbrud – faktisk er der ret stor risiko for det, forklarer den danske vulkanekspert Henning Andersen.
»Katla kan meget nemt gå i udbrud lige nu. Når jorden omkring en vulkan ryster så meget som nu, betyder det, at magmaen bevæger sig. Det skal den altså af med på et tidspunkt,« siger han til BT.

Da en anden islandsk vulkan, Eyjafjallajökull, gik i udbrud i 2010, lammede dens askesky Europas flytrafik i næsten en uge. Luftfartsmyndighederne advarede mod, at askepartiklerne kunne ridse flyenes vinduer, så piloterne ikke kunne se, ligesom motorerne kunne blive ødelagt.
Flere end 110.000 flyafgange blev i den forbindelse aflyst.

Der er risiko for, at den islandske vulkan Katla går i udbrud, mener den danske vulkanekspert Henning Andersen. 

Men Katla får Eyjafjallajökull til at blegne. Katla har en diameter på mere end 10 kilometer og er dækket af en iskappe på 3-400 meters tykkelse. Det betyder, at vulkanen faktisk er hele fem gange større end Eyjafjallajökull – og det kan ses på de eventuelle konsekvenser.
»Ild og is er en dødelig cocktail. Når det ramler sammen, giver det mange eksplosioner, som giver enormt meget aske. Hvis vinden peger mod sydvest kan det altså betyde, at Europas flytrafik endnu engang bliver lammet,« siger Henning Andersen.

Det er dog ikke 100 procent sikkert, at vulkanen går i udbrud.

»Vulkaner kan godt give varsler og så gå til ro igen. Det kan altså sagtens være en falsk alarm, vi ser. Det er nemlig ikke sikkert, at Katla har nok energi til at komme af med magmaen, og så løber den i stedet i små rør under jordskorpen,« forklarer Henning Andersen.
Hvis Katla går i udbrud, skal man dog ikke frygte for Islands godt 320.000 indbyggere.
»Islændingene er vant til vulkanudbrud, så de skal nok klare sig. De sidste 30 år har de været forberedt på, at Katla vil gå i udbrud, så de er klar, når det endelig sker,« slutter Henning Andersen.

Copyright: Henning Andersen.

www.vulkaneksperten.dk 

info@vulkaneksperten.dk 

20764247