EN REJSE TIL ILDEN OG ISENS LAND ISLAND

EN REJSE TIl ILDEN OG ISENS LAND ISLAND.

I 2018 er Henning guide og rejseleder på denne vulkanrejse til Island med BP Travel i juni.

Bestil online og spar 1.100 kr. direkte til BP.Travel.dk

Den store vulkanrejse

Med vulkaneksperten Henning Andersen som rejseleder.
”En dyb finanskrise eller et vulkanudbrud kan ikke slå en islænding af pinden”.
(Citat: Henning Andersen).
Island er et af de mest spændende lande hvis man vil kigge på vulkaner – for det første finder vi her alle mulige forskellige vulkantyper, f.eks eksplosive som rolige vulkaner.
Island er modsætningernes land med på den ene side isen med jøklerne – isbræerne – og på den anden side vulkanerne. En rejse til Island er og bliver en uforglemmelig oplevelse. Her kan vi betragte moder Jords nyskabte land, som for øvrigt hele verden så ud i tidernes morgen, skabt af vulkanske kræfter fra bunden af Atlanterhavet for 60 millioner år siden. Her dannes stadig nyt land, tænk blot på vulkanøen Surtsey, der i 1963 dukkede op af havet ud for Vestmannaøerne og der vil stadig dannes nye vulkaner i området. Der er vulkanudbrud i Island med få års mellemrum og i 2010 lukkede en vulkan, Eyjafjallajøkull luftrummet i store dele af Europa med sine askeskyer.
En rejse til ”ilden og isens land Island” er en rejse ind i fantasiens og barndommens verden, hvor vi i skolen lærte om Erik den Rødes togt og vulkanen Hekla. Tag med. De vil ikke fortryde det. Lad disse svundne tanker blive en realistisk oplevelse. Denne rejse er tilrettelagt således, at den vulkaninteresserede får sin lyst tilfredsstillet på en afslappet måde, så der er rig mulighed for at nyde Islands unikke natur.

Højdepunkter på denne rejse er:
Lavaområdet Krýsuvík
Sydkysten med Seljalandsfoss og Skógafoss vandfaldene
Vulkanerne Katla og Eyjafjallajökull
Hel dag på Vestmannaøerne
Dronningevulkanen Hekla
Den Gyldne Cirkel
Geysir springkilder
Gullfossvandfaldet
Bispesædet Skálholt
Vulkankrateret Kerid
Islands hjerte – Thingvellir National park
Hovedstaden Reykjavik
….og meget mere!

Inkluderet er:
Fly t/r med Icelandair
20 kg bagage og håndbagage
Skatter/afgifter inkl bidrag til rejsegarantifonden
Al transport med Henning Andersen som guide
2 overnatninger på Hotel Eyjafjallajökull
1 overnatning på Hotel Geysir
2 overnatninger på 3 stjerne hotel i Reykjavik
Morgenmad alle dage
Middage undtagen dag 4
Færgebillet til Vestmannaøerne

Adgang til:
Geysir centret
Hekla centret
Eyjafjallajökull centret
Bestil online og spar 1.100 kr.
Se billederne – Den store vulkanrejse på BP Travels hjemmeside: se https://www.bptravel.dk/tours/den-store-vulkanrejse-til-island
Se billederne – Vulkanrejsen på BP Travels hjemmeside: se https://www.bptravel.dk/tours/den-store-vulkanrejse-til-island

Udførligt dagsprogram er her:

DEN STORE VULKANREJSE
med Henning Andersen
04.-09. juni 2018
Rejseplan
04. juni. Ankomst – Krýsuvik – Sydkysten
06:00 Check-in Københavns Lufthavn
07:50 Flyafgang med Icelandair
09:00 Ankomst til Keflavik Lufthavn
Vi mødes med vores rejseleder Henning Andersen i Kastrup Lufthavn for indcheckning og tidlig afgang med Icelandair til Island. Ved ankomsten til Keflavik Lufthavn modtages vi af vores buschauffør og det spændende Islandseventyr påbegyndes. Vi kører ad Reykjanes-halvøens nye sydlige vej forbi de fantastiske lavalandskaber til Krysuvik, et geotermisk område med varme kilder og mange mudderkilder. Videre herfra ad ringvej 1 til Sydkystens betagende bjerglandskab med bl.a. vandfaldene Seljalandsfoss og Skogafoss. Videre til byen Vik, der ligger nedenfor gletsjeren Myrdalsjøkull med vulkanen Katla, der ved sine udbrud smelter enorme mænger af is, som bliver til mudder og vandstrømme, der oversvømmer alt landskab i nærheden. Herfra til det billedskønne område Hellisholar i Fljotshlið, hvor vi er indkvarteret 2 nætter på Hotel Eyjafjallajökull med dejlig udsigt til vulkanen, der i 2010 var i udbrud og sendte vulkanskyer op i atmosfæren og forstyrrede lufttrafikken i hele Europa.
En dejlig begivenhedsrig dag er slut og en lækker middag venter os.
05. juni. Vestmannaøerne.
Efter morgenmaden, tager vi færgen fra Landeyjarhöfn til Vestmannaøerne, hvor vi skal på en rundtur på hovedøen Heimaey, hvor Henning vil fortælle om det store vulkanudbrud i 1973 og undervejs gør vi flere stop ved vulkanen. Vi besøger Eldheimar vulkanmuseum, med de mange udstillingsmontre. Eftermiddags færgeafgang til hovedlandet og tilbage til vores Hotel Eyjafjallajökull
Endnu en flot begivenhedsrig dag og igen en lækker middag i Fljotshlid,
06. juni Dronningevulkanen Hekla, Gullfoss og Geysir
I dag starter vi kl. 9.00 med besøg i Njals – museet i byen Hvolsvöllur, for at stifte bekendtskab med de personer, der optrådte i Njall´s Saga, den mest berømte af de islandske sagaer. Herefter kører vi med vores bagage i bussen først til vulkanen Hekla, hvor vi har stop for at fotografere denne berygtede vulkan men også for kort at besøge Heklacentret med udstillingsmontre for Heklas udbrudsteknik, som Henning vil forklare om. Herefter venter vores trofaste chauffør for at køre os til Gullfoss, Islands berømteste vandfald. Vi har god tid til at udforske og nyde dette smukke vandfald der fordeler sig på flere platauer i elven Hvítá´s kløfter, en uforglemmelig oplevelse. Herefter bevæger vi os videre til det spektakulære Geysir-område, hvor vi ser nærmere på de varme springkilder og nyde dette unikke naturfænomen med geysiren Strokkur, der springer ca. 10-15 meter i vejret med kogende vand ca. hvert 10. minut. Vi overnatter på Hotel Geysir og det betyder at vi selv kan nyde geysiren Strokkur springe igen og igen efter en dejlig middag på hotellet.
07. juni. Bispesædet Skálholt, Kerid krateret, Thingvellir og Reykjavik
Efter dejlig morgenbuffet på hotellet fortsætter vi til Islands berømte bispesæde Skálholt, der i en middelalderperiode blev betragtet som Islands hovedstad. Vi stopper for at se kirken og kører derefter videre til vulkankrateret Kerid, der er et typisk eksplosionskrater og dannet i forhistorisk tid. Videre til Thingvellir Nationalpark, der er Islands helligste og mest historiske sted. Tingvellirsøen er den største i landet og her viser landskabet tydeligt de dramatiske pladebevægelser, hvor man kan se henholdsvis kanten af den amerikanske og den euroasiske kontinentalplade, der trækker sig fra hinanden med 2 cm årligt tværs ind igennem Island. Henning forklarer om denne geologiske proces.
Vi kører tværs over Tingvellir ad Uxahryggir(Okseryggen) op til en udsigtsplatform for at nyde udsigten over sletten mod vulkanen Skjaldbreidur(det brede skjold) i baggrunden. Herefter videre til hovedstaden Reykjavik, hvor vi indkvarteres på det centrale hotel Fosshotel Lind de næste to nætter. Reykjavik byder på et væld af spændende restauranter og i aften kan du frit vælge restaurant efter egen smag.
08. juni: Hovestaden Reykjavik
I dag bevæger vi os om formiddagen rundt i Reykjaviks centrum med Henning, der forklarer om Islands hovedstad, bl.a. med besøg i Hallgrimskirken. Herefter har vi eftermiddagen fri til selv at gå på opdagelse. Måske et museumsbesøg eller en svømmetur i det store udendørs svømmebassin i Reykjavik med det varme kildevand fra jordens indre. Enhver islænding med respekt for sig selv går i det varme vand mindst engang om dagen. Om aftenen mødes vi kl. 19.00 på Restaurant Reykjavik, en af de ældste restauranter i centrum, hvor vi har afskedsmiddag.
09. juni: Reykjavik – hjemrejse
Vi har hele formiddagen til fri disposition. Har du stadigvæk mod på flere udflugter/oplevelser kan vi anbefale at der vælges f.eks hvalsafari, ca 3 times sejlads i Faxafloi bugten hvor der er afgang fra Reykjavik Havn kl. 09:00. Du kan også vælge at besøge og bade i Den Blå Lagune hvor du bliver afhentet på hotellet og kørt ud til lagunen og efter badning i en god time er der busafgang direkte til Keflavik Lufthavn for check-in
13:00 – Busafgang fra hotellet til Keflavik Lufthavn og check-in
16:10 Flyafgang med Icelandair
21:10 Ankomst til København