Chr. d. 8 på Vesuv

I 1820 opholdt kronprins Frederik Christian (8.) af Danmark sig 5 måneder på slottet Quisiana i Castellamare. Herfra kunne man betragte den urolige vulkan, og da kronprinsen var kendt for sine naturvidenskabelige og kunstneriske interesser, gik der ikke mange dage, før han besøgte Vesuv. Han skrev en afhandling om mineraler i Vesuvs lavastrømme – og holdt på fransk et foredrag om emnet. Denne afhandling udarbejdede han til Videnskabernes Akadami, hvor han blev optaget som æresmedlem. – Han holdt møder med danske studenter i Napoli og var på alle måder afholdt.
Hans beskrivelse af lavaen på Vesuv er på tysk og jeg har oversat den til dansk.

HANS KONGELIGE HØJHED
PRINS FREDERIK CHRISTIAN AF DANMARK
BETRAGTNINGER AF VESUV SOM JEG HAR FORETAGET I 1820

Den 26. januar besteg jeg Vesuv ledsaget af den berømte naturforsker Sir Humphry Davy og Ritter Monticelli.

Fra platformen nedenfor kraterkeglen begav vi os i retning af lavastrømmen på nordsiden af bjerget. I disse dage strømmede lavaen ud af en håndsbred spalte, som var mindst 8 m lang. Den banede sig vej midt igennem de vulkanske formationer og delte sig i to arme. Man kunne se til omkring en halv meters dybde inden i den spalte, hvorfra lavaen bevægede sig. Uendelige kogesaltholdige dampe steg til vejrs flere steder fra ildstrømmen. Sir Davy forsøgte at kaste salpeter på den varme lavastrøm for at se, om den indeholdt kul. Vi så indeni spaltens dyb ildstrømmen bevæge sig i bunden. Der hvor en ny sprække havde åbnet sig, farvedes overfladen sort som slagger omkring selve åbningen. Atmosfærens indvirkning havde intet med dette fænomen at gøre. Vi så ind i spalten på lavaens bevægelse, der skiftevis hævede sig op eller ned.

Snart fandt lavamassen inden i spalten ikke mere plads, men valsede sig ud igennem spalteåbningen og henimod det sted, hvor vi før havde stået. Vi så med både frygt og glæde den gloende masses bevægelser nedad bjergsiden. Hvert øjeblik dannede der sig slagger ovenpå lavaen, uden at den dog stoppede med at flyde af den grund. Den overfladeagtige slagge blev så tyk, at den blev fast i det. Det, der her skete, var uden tvivl udvikling og udsivning af gasser. Når lavamassen alene bevirker sådanne fænomener, at det ikke er til at forstå, at omfanget af strømmen ikke bliver større. Gasserne stiger til vejrs fra lavaen ved deres lethed, hvis jeg ikke tager fejl. Følgende betragtninger kan sandsynliggøre denne opfattelse. Lavaens bevægelse foregik med den største lethed, og der er ingen tvivl om, at gas- eksplosioner midt i lavaen var med til at drive den frem. I Ritter Monticellis samling finder man en sådan lavamasses dannelse og bevægelser. Også formationerne på lavastrømmens overflade dannes ved, at den strømmer fremad. Den afkøles først på overfladen, selvom den indeni er glødende og strømmer videre nedenunder. Jeg har allerede bemærket, at der stiger saltsyredampe op langs hele lavastrømmen uden ophold. Lavaens front er knapt nok størknet, før der vælter ny lava fremover. Den berømte Davy erkendte også dampenes tilstedeværelse og fandt, at der var saltsyreholdig Natron, Kali og svovlholdige dampe. Lavastenene blev påvirket af denne syredamp.

I natten til den 27. maj har jeg nok engang besteget Vesuv og denne gang fundet, at lavaen var en meter bredere end sidst jeg var der. Lavastrømmen flød langsomt i en bred dalsænkning af gammel lava fra fordums tid. Ca. 100 skridt videre nedenunder på bjergsiden
befandt sig endnu en krateråbning, hvor en lavastrøm flød ud fra. Lavasubstansen er gennemgående af samme slags som i vinters. Dengang som nu var strømmen ledsaget af saltsyreholdige vandampe, som også kom ud af krateret i bjergtoppen. Krateret her har jeg for nylig besteget med stor anstrengelse. Der fik jeg set alt, hvad denne hvide saltsyreagtige røg havde forårsaget. De inderste vægge af kraterkeglen viste sig at være gennemtæret af saltsyrefugtighed, som halvt havde opløst lava- og askelagene. Vulkanen kastede glødende sten og slagger ud fra krateret, og disse udkast synes at ske regelmæssigt med mellemrum af 1 minut eller mere, og hver tredje gang synes vi, at nu kom der en længere pause. Så kom der to eksplosioner lige efter hinanden af saltsyregas, umiskendeligt gennem den hver gang tiltagende røg, som måtte anvende dobbelt kraft hver gang for at åbne sin bane gennem de sten og slagger som fløj med op i luften. At bemærke er endnu, at dene bjergkegle inden i det store krater er skabt på ca. 10 måneder. 1. Maj forrige år, da kejseren af Østrig var her, røg det som en ovn ud af flere åbninger. Kun udvikledes der hverken lava eller kastede stenene ud. Fra en åbning, der er skabt af det store krater, er der dannet en søjleformet gang (lavaformation), som er dannet ved denne størkning. I marts måned blev asken kastet helt over til Napoli. Askeprøver er analyseret med saltsyreindhold. De øvrige vedlagte stykker er specielt udvalgte for at anskueliggøre, at ilden ikke kun ødelægger, men også viser krystallisationer (d.v.s dannelse af krystaller). Disse krystaller findes i det indre af de udkastede stene, som er brændte materialer imellem glas og pimpsten. Ifølge Sir HumphryDavys teori (som om kort tid vil bekendtgøre sin mening om vulkaner og videre på sin hjemrejse til England også besøge Auvergne) er en langsom nedkøling nødvendig for at opnå krystallisation i en lavamasse.
(Oversat til dansk af Henning Andersen i bogen: “Vesuv en meget farlig vulkan”)

Som vi kan se af Christian 8.s beretning begyndte allerede dengang studiet af Vesuvs udbrudsprodukter.
Det er en kendsgerning, at i denne vulkans udbrudsprodukter dannes 228 mineraler – ved krystalliseringsprocessen på samme måde som vand krystalliserer til is, når temperaturen synker.
Et af de kendteste er Vesuvmineralet – som består af smukke farverige krystaller. Dette mineral er først fundet på Vesuv i løst udkastede kalkstensblokke. De dannes netop ved varmepåvirkningen af de kalkstene, der ligger omkring Vesuvs magmakammer.

2518_full

 

2518_2_full

image_print