Hvad sker der, når Katla går af…

Katla ligger på Island under Myrdalsjøkelens gletschere og har eksplosive udbrud – sidst i 1918. Islands vulkaner tilhører dels oceanryggens vulkanisme og dels hot-spottypen. Det vil sige, hvor to tektoniske plader trækker sig fra hinanden og dels på en hot-spot, hvor der strømmer mere varmt magma op og føder vulkanerne. Katla er altså en vulkan, der ligger 10 km nord for bygden Vík på det sydlige Island. Den hæver sig til en højde af 1450 meter over havet og ca. 600 meter under den 595 km² store gletsjer Mýrdalsjökul. Ved udbrud bryder vandflommen, der dannes af den smeltede is og sne, den ovenover liggende 600 meter tykke iskappe væk og vælter enorme vandmasser ned over det omkring liggende terræn med stor hastighed. Der er chancer for, at det kommende udbrud i Katla bliver langt større end da den nærliggende vulkan Eyjafjallajøkull lammede flytrafikken i Europa i 2010, fordi is – og snelaget over Katla er meget større i mængde. I øjeblikket siver der ca. 20.000 tons CO2 ud om dagen i Katla, hvilket betyder, at magma under vulkanen er steget så højt op, at det begynder at afgive sin CO2. Længere nede i jorden er CO2 opløst i selve magmaet, men nu stiger trykket. Det tyder på et snarligt udbrud, men det er endnu uvist at sige hvornår. Katla har rørt på sig i de seneste mange år uden at komme i udbrud. Når magma presser sig op inde under en vulkan, så knækker og flækker klipperne og jorden med svage jordrystelser, hvilket igen indikerer, at et udbrud er nært forestående. For bygden Vik, som kun ligger ca. 10 km fra Katla, kan et  kraftigt udbrud bevirke, at de store mængder vand og slam, som løber ud i Atlanterhavet, kan slå tilbage og oversvømme store dele af bygden som en tsunami. Derfor har  man nu anlagt diger for at sikre sig mod de enorme mængder vand og mudder, som et udbrud vil medføre.  For at kunne advare indbyggerne i området i god tid måler flere jordskælvsstationer jordbevægelserne, og mineralindholdet i de omkringliggende elve bliver ligeledes jævnligt målt. Sidste udbrud i 1918 varede 24 dage med store jøkelløb, hvor der ved afsmeltning af isen blev dannet is og slammasser, som på udbruddets højdepunkt strømmede i...

Learn More

Kilauea fortsætter med at udsende lavastrømme…

Kilaueas udbrud fortsætter nu med mere energi…. Skjoldvulkanen(flade) Kilauea på Hawaii fortsætter med at udsende lava i stride strømme, og denne vulkan har været konstant i udbrud siden 1983 konstant, men ikke i det omfang, som vi nu oplever. Ændringer i vulkanens indvendige rørsystem har gjort, at lavaen(magmaet) flyder ud igennem sprækker til beboede områder, hvor adskillige tusinde mennesker har deres huse. Man kan godt nogle steder komme tæt på lavaen, men ikke for tæt, da den er 1100 – 1200 grader hed og alt, der falder på den fordamper på sekunder. Hvor længe udbruddet fortsætter i dette format er endnu for tidligt at sige, men Hawaiis Vulkanobservatorium udsender regelmæssige bulletiner om situationen. Kilauea er en såkaldt hot-spot vulkan, og hot-spot vulkaners lavatyper er mest tyndtflydende og med basaltisk sammensætning. Basalt er en letflydende lavatype bestående af mørke mineraler og et siliciumindhold på fra 45 – 51 %, og når den køler af og størkner, bliver den sort at se på. En hot-spot vulkan er en vulkan, der er dannet og bygget op over en såkaldt ”hot-spot” også kaldet diapir, der er en næsten konstant opstigning af ekstra meget varmt materiale dybt nede fra jordens indre. Man mener, at Hawaiis varme hot-spot er dannet af varmestrømmen, der kommer helt nede fra ca. 3000 kilometers dybde. Jordens hede indre skal af med sin overskudsvarme og som det varme materiale nærmer sig jordens overfladet begynder det at smelte på grund af trykfaldet og danner magma(lava), der vil strømme op til jordens overflade og danne vulkaner. Opstrømningen af varme, der danner hot-spotten under Hawaii er ved siden af den anden store hot-spot, der ligger under Island, er nogle af de største på jorden. Man har udregnet, at der gennemsnitligt strømmer 250 millioner kubikmeter magma ud pr. år fra Hawaiis vulkaner, hvoraf Kilauea er den mest virksomme. Vulkanerne på Hawaii er enormt store og opbygget fra havbunden som brede skjolde – eller kupler – og i virkeligheden ca. 9.000 meter høje, fordi der er 5000 meter fra havets overflade og ned til havbunden. Kilauea er den yngste af vulkanerne og dannet indenfor den seneste halve million af år ved mange udbrud. De gamle Hawaiianere påstod, at gudinden ”Madame Pele” havde sin faste bolig i Kilaueas Caldera, og når...

Learn More

Fuegos udbrud dræbte mennesker…

Et par ord om dødsårsagen til de om komne ved Fuegos udbrud. Det var hovedsageligt pyroklastiske askelaviner, der dræbte indbyggerne – ikke flydende lava – ellers ville man ikke kunne finde ligene af de omkomne. Det betyder igen, at det er hede skyer af gasser –  aske og mindre stenblokke, der griller alt levende til døde på sekunder. Sådanne askeskyer kan have en temperatur på helt op til ca. 800 grader Celsius og rutsjer nedad vulkanflanken med en fart på flere hundrede kilometer i timen. En pyroklastisk askelavine er en lavine bestående af overophedede vulkanske gasser og småsten, der som buldrende ildtornadoer bevæger sig nedover vulkanens flanke . Navnet  pyroklast kommer af ordet pyro(ild) og klast(itubrækket). Pyroklastiske strømme kan have skiftende temperaturer på fra flere hundrede grader til helt op til 900 graders Celsius og gløder så det ligner en glødende sky. Det er noget af det farligste en vulkan kan gøre. Alle vulkaner er farlige i deres udbrudsformer, men dette fænomen kommer oftest som et lyn fra en klar himmel og dannes ved vulkanudbrud af den mere eksplosive type og med sejtflydende magma(lava), hvorfra gasserne har sværere ved at undvige. Herved opbygges der overtryk i vulkanen, der udløses i kraftige eksplosioner.  Henning Andersen:...

Learn More

Fuego i udbrud…

  Den ca. 3700 meter høje stratovulkan -d.v.s. keglevulkan – Fuego(Fuego betyder Brand) i Guatemala er i udbrud. Det er en af de mest virksomme vulkaner i landet. Mange eksplosive udbrud har fundet sted igennem tiderne. Vulkanen producerer aske, lavastrømme – glødende gas – og askelaviner og lahars.  Fuegos udbrud har kostet mange menneskeliv igennem tiderne. Dels ved askenedfald – lahars – der er floder af aske og mudderstrømme, der som vandfald vælter nedover vulkanens flanker og drukner alt i oplandet.  Denne vulkan tilhører Subduktionsvulkantypen – d.v.s. et område, hvor to af jordskorpens plader mødes og presses imod hinanden, og den letteste – ofte oceaniske – presser sig ned i kappen under den anden kontinentale skorpe – altså underskydning. Derved sker der en delvis opsmeltning af den neddykkende plade, og det nydannede magma har ofte en mere sejtflydende konsistens. Dette medfører, at den opstigende magma vil danne mere eksplosive vulkaner på jordens overflade, da den sejtflydende lavas konsistens bevirker, at gasserne har sværere ved at undslippe i vulkanens udbrud. Man kalder det også for en destruktiv pladegrænse. Ofte er der i artikler nævnt, at en neddykkende havbundsplade er mere vandholdig end ellers, og det er da også rigtigt, at der er H2O med ned, men det anvendes hovedsageligt til mineraldannelsen, bl.a. amfibolens tilstedeværesle i magmaet, men det er ikke det, som giver den eksplosive vulkanisme, det er derimod SiO2 – indholdet(kiselsyre) og den deraf seje smeltemasse. I tilfældet Guatemala, der har 24 vulkaner, presses Cocospladen ned og ind under den nordamerikanske kontinentale plade. Kort og godt den lavatype , der kommer ud af Fuego er mere sejtflydende end f.eks. Hawaiis Kilauea, der også er i udbrud. Dette giver mere eksplosivitet i udbrudsrytmen og som følge heraf de kraftigere udbrud. Copyright: Henning Andersen – www. vulkaneksperten. dk 20764247 og...

Learn More

Kilauea fortsætter med at udsende lavastrømme…

Kilaueas udbrud fortsætter nu med mere energi…. Skjoldvulkanen(flade) Kilauea på Hawaii fortsætter med at udsende lava i stride strømme, og denne vulkan har været konstant i udbrud siden 1983 konstant, men ikke i det omfang, som vi nu oplever. Ændringer i vulkanens indvendige rørsystem har gjort, at lavaen(magmaet) flyder ud igennem sprækker til beboede områder, hvor adskillige tusinde mennesker har deres huse. Man kan godt nogle steder komme tæt på lavaen, men ikke for tæt, da den er 1100 – 1200 grader hed og alt, der falder på den fordamper på sekunder. Hvor længe udbruddet fortsætter i dette format er endnu for tidligt at sige, men Hawaiis Vulkanobservatorium udsender regelmæssige bulletiner om situationen. Kilauea er en såkaldt hot-spot vulkan, og hot-spot vulkaners lavatyper er mest tyndtflydende og med basaltisk sammensætning. Basalt er en letflydende lavatype bestående af mørke mineraler og et siliciumindhold på fra 45 – 51 %, og når den køler af og størkner, bliver den sort at se på. En hot-spot vulkan er en vulkan, der er dannet og bygget op over en såkaldt ”hot-spot” også kaldet diapir, der er en næsten konstant opstigning af ekstra meget varmt materiale dybt nede fra jordens indre. Man mener, at Hawaiis varme hot-spot er dannet af varmestrømmen, der kommer helt nede fra ca. 3000 kilometers dybde. Jordens hede indre skal af med sin overskudsvarme og som det varme materiale nærmer sig jordens overfladet begynder det at smelte på grund af trykfaldet og danner magma(lava), der vil strømme op til jordens overflade og danne vulkaner. Opstrømningen af varme, der danner hot-spotten under Hawaii er ved siden af den anden store hot-spot, der ligger under Island, er nogle af de største på jorden. Man har udregnet, at der gennemsnitligt strømmer 250 millioner kubikmeter magma ud pr. år fra Hawaiis vulkaner, hvoraf Kilauea er den mest virksomme. Vulkanerne på Hawaii er enormt store og opbygget fra havbunden som brede skjolde – eller kupler – og i virkeligheden ca. 9.000 meter høje, fordi der er 5000 meter fra havets overflade og ned til havbunden. Kilauea er den yngste af vulkanerne og dannet indenfor den seneste halve million af år ved mange udbrud. De gamle Hawaiianere påstod, at gudinden ”Madame Pele” havde sin faste bolig i Kilaueas Caldera, og når...

Learn More

Kilaueavulkanen på Hawaii er en Hotspot – vulkantype.

  Vulkanen Kilauea på Hawaii, der nu er i udbrud er en såkaldt hot-spot vulkantype. En “hot-spot” er et varmeområde i Jordens kappe, hvor en varm opstrømning på grund af kerneprocesser i jordens indre frigiver energi i enorme mængder og i form af magma (lava) mere konstant til vejrs end andre steder. Eksempelvis ligger Island, Hawaii-øgruppen og De Kanariske Øer på sådanne hotspots. Man må endvidere sige, at i mange tilfælde bringer en hotspot magma (lava) op fra dybere dele af jordens kappe, og det ser ud til, at hotspotten forbliver på samme sted, mens havbundspladen eller kontinentalpladen oven over flytter sig. Det er Hawaii-øerne det bedst kendte eksempel på, men også Island – Galapagosøerne i Ecuador og Yellowstone i U.S.A. ligger på en hotspot, men her på Hawaii er der tale om større varmeområde. Kilauea har været konstant i udbrud siden 1983 og bedømmes i dag til at være verdens mest aktive vulkan. Det skyldes netop, at magmaproduktionen her er temmelig stor på grund af den opstigende mængde af smeltet materiale fra jordens indre her er større end andre steder. At vulkanen nu er mere i pressen skyldes, at dens lavastrømme finder nye veje ud, idet bevægelser og trykændringer inde i vulkanens rørsystem har forskubbet udbrudskanalen. Jordskælv af forskellig styrkegrad er også med til at forårsage trykændringer i magmakammeret under vulkanen, der igen får den smeltede lavamasse – magmaet til at ændre sig og øger hermed trykket i vulkanen. Det bør ikke glemmes, at lavamængden – udbrudsmaterialet – her er mere konstant opadstigende end andre steder. Derfor er denne vulkan konstant virksom.   Andre hotspot på jorden er: Tristan da Cunha i Sydatlanten – Reunion i det Indiske Ocean – de Canariske Øer – Eifel i Tyskland – Kap Verdeøerne – Ascension. De højeste lavatemperaturgrader er målt i Kilauea, der nu er i udbrud  på Hawaii med 1500 graders Celsius. Man kan sige, at en hotspot ikke tilhører grænserne af de store tektoniske plader – udover Island – men ligger oftest inde på midten af en plade. Geologer har konkluderet, at der befinder sig mellem 40 og 50 hotspots rundt om på kloden med Hawaii, Island, Galapagos, Reunion og Yellowstone som nogle af de mest aktive for tiden. Vulkaner i forbindelse med Pladetektonisk...

Learn More
image_print