Mayon fortsætter sit udbrud…

Mayon er en af de mest berømte og smukkeste af Filippinernes over 50 vulkaner, 2462 meter over havets overflade. Den fortsætter med at udspy askeskyer – klippeblokke ud over sine omgivelser. 

Dens udbrudstype er eksplosive pyroklastiske askelaviner(se minileksikon) og mudderstrømme og lavastrømme. Et af de voldsomste udbrud fandt sted i 1814, og dræbte over 1200 mennesker. 

Copyright: vulkaneksperten.dk 




Agungs rasen

Tusinder på flugt efter årtiers stilhed – her er forklaringen på vulkanen Agungs rasen

27. nov. 2017, 20:20
af David Buch

Vulkanen Agung på Bali er vækket til live efter årtiers hi. Lavastrømmene fra seneste udbrud i 1963 dræbte omkring 10.000.
Myndighederne på den indonesiske ø Bali har hævet alarmberedskabet til det højeste niveau og op mod 100.000 mennesker er blevet evakueret, fordi vulkanen Agung for anden gang på en uge har været i udbrud.
Ifølge de indonesiske katastrofemyndigheder kan der høres mindre eksplosioner fra toppen af vulkanen, samtidig med at der stiger askeskyer op.
– Alarmberedskabet er hævet til det højeste niveau. Vi kan mærke konstante rystelser nu, siger vulkanekspert Gede Suantika, der arbejder for den indonesiske regering.
Agung er en 3161 meter høj såkaldt keglevulkan på øens østlige side, der er kendt for at kunne danne eksplosive udbrud med glødende askelaviner – også kaldet pyroklastiske lavastrømme.
Altødelæggende og dødbringende lavastrømme
Netop disse pyroklastiske lavastrømme er de mest ødelæggende og dødbringende. Det fortæller Thomas Kokfelt, som er seniorforsker ved forskningsinstitutionen GEUS, De Nationale Geologiske Undersøgelser.
– Disse lavastrømme ødelægger alt på deres vej, og kan i princippet rejse op mod 100 kilometer. Ved de to forrige udbrud i 1963 og i 1843 rejste lavastrømmene dog kun 10-12 kilometer. Men med en fart på flere hundrede kilometer i timen og en lavatemperatur på op mod 500 grader er det også alvorligt nok.
Agung spyr aske i flere kilometer højde. Foto: Scanpix
Det sidste udbrud i 1963 krævede omkring 10.000 dødsofre – blandt andet, fordi man ikke tog myndighedernes advarsler alvorligt nok. Derfor mener Thomas Kokfelt, at der er god grund til at tage advarslerne alvorligt denne gang.
• Agung er en 3161 meter høj såkaldt keglevulkan.
• Ved udbruddet i 1963 blev en søjle af glødende sten og aske slynget 10 km i vejret.
• Keglevulkaner som Agung er kendt for at producere såkaldte pyroklastiske lavastrømme, der er de mest altødelæggende og dødbringende.
• Lavastrømmen rejste i 1963 op mod 10-12 kilometer og dræbte omkring 10.000 mennesker.
• Op mod 100.000 mennesker er blevet evakueret inden for den seneste uges tid af frygt for et nyt udbrud.
• Bali placeret i den såkaldte “ildring”, der er et seismisk område, hvor vulkaner og jordskælv forekommer særligt hyppigt.
– Det er meget svært at forudsige, om Agungs udbrud i denne omgang vil føre til regulære lavastrømme som i 1963. Én ting er dog sikkert. Der foregår et og andet nede i vulkanen lige nu, og så er det op til trykket i vulkanen og andre faktorer, om der vil komme et eksplosivt udbrud. Så det bedste man kan gøre, hvis man befinder sig i området, er at lytte til myndighederne og følge deres instruktioner, siger Thomas Kokfelt til TV 2.
Det sker der inde i Agung
Agung er en såkaldt subduktions-vulkan. Ordet subduktion betyder underskydning, og det dækker over et område, hvor to af jordskorpens plader mødes og presses imod hinanden.
Agung har været i udbrud to gange inden for den seneste uge. Onsdag blev der registreret en 700 meter høj askesky, og lørdag kunne så ses et rødglødende skær fra lavaen i krateret. Foto: JOHANNES CHRISTO / Scanpix Denmark
Den letteste plade – ofte den oceaniske – presser sig ned i kappen under den anden kontinentale plade – deraf betegnelsen underskydning.
Ved underskydning sker der en delvis smeltning af den neddykkende plade, og det nydannede magma har en sejtflydende konsistens. Modsat såkaldte skjoldvulkaner, som man finder på blandt andet Hawaii, der producerer en mere letflydende lavastrøm
Bolig for guder og dæmoner
Indonesien er det land i verden med flest virksomme vulkaner – cirka 150. Fra tidernes morgen har man betragtet vulkanerne som en vigtig del af livet. Hver vulkan var bolig for guder og dæmoner.
Vulkanen Agung på Bali. Foto: Reuters/Darren Whiteside
Da man ingen kontrol havde over disse mægtige naturkræfter, var det eneste, man kunne gøre at ofre til de ånder, der talte gennem ilden. De måtte formildes. Vulkanudbrud sås som et varsel om politiske og sociale omvæltninger eller anden form for menneskelig tåbelighed.
Agung kaldes blandt lokale for Gunung Agung – bjergenes bjerg. Balis indbyggere er hinduer, og de mener, at Agung er hjem for de tre guder – skaberen Brama, opretholderen Vishnu og ødelæggeren Shiva. Det gælder om at leve i harmoni med de skabende og ødelæggende kræfter inde i vulkanen.
50 meter dyb flod af lava
Fra Agung kommer det gode i form af vand, som overrisler markerne og den frugtbare vulkanjord, der ved forvitring giver næring til planterne, men fra Agung kommer også ild, lava og aske, som det skete i 1963, da vulkanen brød ud i lys lue.
En uge senere, da Agung var faldet til ro, var en 50 meter dyb, dampende varm flod af lava alt, der var tilbage. Templet, byen og mennesker var forsvundet. Mange tusinder var døde.
Agungs ødelæggelser i 1963 var massive, og op mod 10.000 mennesker mistede livet. Foto: Wikimedia
Helvedes mund havde åbnet sig, men de indbyggere, der boede ved vulkanen og havde overlevet, ville hellere blive boende frem for at bosætte sig et nyt sted. Balineserne tilgav hurtigt deres hellige vulkan Agung.
Agung ligger på Balis østside, og myndighederne har oprettet en evakueringszone i en radius af ti kilometer omkring vulkanen. Frygten for et ødelæggende vulkanudbrud har fået myndighederne til at lukke hovedlufthavnen på øen. Lukningen har resulteret i at flere turister er strandet.

Kilde: Vulkaneksperten.dk v. Henning Andersen.

Copyright: TV2.




Japansk vulkan i udbrud og lidt om Japans vulkaner…

I Japan er vulkanen Kusatsu-Shirane i udbrud.

Det er en 2171 meter høj stratovulkan – d.v.s. lagdelt keglevulkan opbygget af aske og lava, ligger 150 kilometer norvest for Tokyo.

Vulkanen har været rastløs længe og vist svag aktivitet.

Den har haft udbrud I 1989, 1982-83, 1976, 1958, 1942, 1939, 1938(?), 1937, 1934, 1933(?), 1932, 1927, 1925, 1905, 1903(?), 1902, 1900, 1897, 1882, 1805.

Dens udbrudstype er typiske dampeksplosioner fra en vandfyldt sø i selve vulkanen krater – eller i nærheden af de vandfyldte kratersøer.

Kusatsu-Shirane vulkanen har tre kratere (Karagama, Yugama, Mizugama), der er dannet i vulkanen.
Yugama (varmt vand kedel”) indeholder de mest aktive udluftning. Vandet er meget surt (pH = 1,2) og mineraliseret (ca 1% salt). Søen er omkring 270 m i diameter og 27 m på det dybeste punkt. Den nuværende overfladetemperatur af vandet i søen er altid over i den atmosfære, som er fra under 0 ° C om vinteren til 24 ° C om sommeren. I 1910 til 1918 nåede vandtemperaturen et maksimum på 100° C. Subaqueous fumaroler med smeltet svovl-pools findes i midten af søen.

Historiske udbrud på Kusatsu-Shirane volcano har været phreatic(d.v.s. dampeksplosioner) gennem eller tæt på kratersøerne.
1996 begivenhed

Et udbrud fandt sted på Kusatsu-Shirane vulkan på 7 februar 1996. Indlandsisen på søen blev brudt ved en pludselig udtømning af væske i bunden af søen. Resterne af isen, der havde en tykkelse af 20-30 cm blev skyllet i land.

1989 udbrud
Et lille udbrud fandt sted i Yugama Crater i 1989. Små mængder af vulkansk aske deponeret på den frosne overflade af Yugama Crater.

1982-83 udbrud
Kusatsu-Shirane vulkan udbrud phreatically(dampeksplosioner) fem gange i 1982 og 1983. Vulkanudbrud fandt sted 26 oktober 1982, 29 December 1982, 26 juli 1983, 13 November 1983, og 10. December 1983. Vandtemperatur på Yukama kratersø steget kraftigt til 55,5  C efter de første udbrud, men var ikke påvirket af senere udbrud.

1976 udbrud
Et phreatic udbrud fandt sted på Mizugama Crater.
1958 udbrud
1942 vulkanen Kusatsu-Shirane udbrud blev efterfulgt af en rolig periode for den næste 34 år, kun afbrudt af en lille udbrud i 1958.

Kilde: Volcanonews

Nedenstående artikel er Hennings copyright:

Japanerne lever med jordskælv og vulkaner til hverdag på samme måde, som vi lever med regnvejr. I dag er japanerne blevet virkelig gode til at gardere sig imod de uovervindelige naturkræfter, som de har vænnet sig til i de årtusinder, hvor landet har været beboet af mennesker.
Japan er verdens jordskælvsland nummer et og vulkanernes land: Japan kan prale af at have 10 % af verdens vulkaner – over 100 – der er mere eller mindre virksomme, og det betyder igen, at jordskælv og vulkanudbrud hører med til japanernes liv. Hvert år forekommer 1.500 jordskælv her foruden adskillige kraftige vulkanudbrud. Jorden her er nærmest som bævrende gele, og Japans 130 millioner indbyggere lever på vulkanernes bjergskråninger; nogle steder bor de inde i selve vulkanernes kratere, i dale og slugter. Japan kan rammes af tsunamier fra havet og mudder og lavastrømme fra vulkanerne. Det japanske ord tsunami betyder egentlig havnbølge fra tsu “havn” og nami “bølge”. I dag bruges det om kunstige havbølger, som opstår ved jordskælv eller vulkanudbrud på havbunden ude i havet.
At den japanske undergrund er så oprørsk skyldes, at flere store tektoniske plader bevæger sig i forhold til hinanden og presses ned under hinanden, og Japan ligger lige oven over i selve brændpunktet. Stillehavspladen, den euroasiske, den filippinske og den nordamerikanske plade bevæger sig med nogle centimeter om året som i en vridemaskine, der ikke kan standses. Underskydningen ved disse pladebevægelser er ansvarlig for de eksplosive vulkanudbrud og ligeså de mange ødelæggende jordskælv, som Japan har været og altid vil være udsat for fra tid til anden. Alt sammen et resultat af Jordens indre, der skal af med sin overskudsvarme.
I dag ved vi, at det er varmeprocesser dybt i Jordens indre, som er drivkraften bag kontinentalpladernes bevægelser, og selvom de er udslettende i form af stærke jordskælv, er de også med til at skabe og opbygge landet. Glødende lavastrømme og alt det smeltede udbrudsmateriale, der på vej ud igennem vulkanerne køler af, danner nyt frugtbart land til gavn for menneskene og livet. Dette er processer, der får jorden til at briste og skælve med udløste energier, der svarer til millioner af atombomber.
Gudernes vredesudbrud
Japans 6.852 øer (hvoraf 430 er beboet) er opstået netop grundet disse enorme pladebevægelsers sammenstød. At leve med så stærke naturkræfter som en daglig trussel blev skyld i, at japanerne i fortiden omtalte kontinentalpladernes bevægelser som ”gudernes vredesudbrud”. Det måtte jo være guddommelige kræfter, der var på spil, når menneskene nu ikke selv kunne standse eller have kontrol over dem.
1. september 1923 kl. 11.58 rykkede den filippinske plades front sig næsten fire meter ned under den centrale del af øen Honshu lige på det sted, hvor hovedstaden Tokyo ligger oven over. En dame, som jeg engang rejste sammen med, fortalte mig, at hun som ung var ambassadesekretær på den danske ambassade i Tokyo, og netop som hun skulle til at gå hjem, begyndte hele bygningen at svaje. Hun nåede lige at komme ud af huset og blev nærmest slynget over vejen til den store bypark på den anden side af gaden, hvor hun måtte holde fast i et træ for ikke at blive kastet væk. Flere minutter i træk rystede jorden, og træhuse styrtede sammen som brikkerne i et puslespil. Ingen kunne stå på benene i de to minutter, skælvet varede. Mange japanere var ved at gøre klar til frokosten i deres køkkener, og det gjorde situationen mere kaotisk. Huse af tegl brød sammen, og de fleste træhuse stod på få minutter i flammer ved de mange ildebrande. 140.000 japanere døde i flammerne, druknede eller blev begravet under murbrokker. 8,3 på Richterskalaen lyder bedømmelsen af den udløste energi i skælvet. Det, der slog de fleste ihjel, var ikke så meget selve skælvet, men de mange ildebrande som forvandlede Tokyo til et kæmpemæssigt flammehav i de følgende dage.
Ambassadesekretæren overlevede mirakuløst, fordi hun sammen med mange af Tokyos indbyggere havde søgt tilflugt i byparken og blev der i en uges tid, mens jorden efterhånden faldt til ro igen efter de mange efterskælv.
Til kamp mod naturen
En japaner fortalte mig, at hans forældre fra deres forældre igen fik fortalt om det frygtelige jordskælv i 1923, der havde lagt Tokyo i ruiner. Det var dette jordskælv, der fik Japan til at tage kampen op mod de underjordiske kræfter. ”Men vi ved også, at vi ikke kan vinde over dem, men vi kan prøve bedre at modstå dem, uanset om der er tale om jordskælv eller vulkanudbrud.”
Denne katastrofe var altså medvirkende til, at man nu begyndte at bygge huse af stål og beton og vinduer af elastisk glas, og i dag er Japan langt bedre garderet til at kunne stå i mod kraftige jordskælv. Det er nødvendigt, når jorden er så urolig under fødderne. Siden har der været kraftige jordskælv, et i 1995, hvor også mange mennesker omkom, men generelt er man nu bedre til takle de uovervindelige naturkræfter. I 1978 vedtog det japanske parlament, at en såkaldt ekspertkomite skulle nedsættes og godkende alle bygninger fremover. I dag er jordskælvsøvelser en fast rutine for ikke kun børnene i skoleklasserne, men også på arbejdspladserne for de voksne. Desuden holder man rutinemæssige øvelser i hele byer og større samfund i, hvordan skal man forholde sig, når det begynder at ryste. Ned og ind under borde og så langt væk fra vinduer som muligt eller holde fast i den nærmeste dørkarm.
Det er vigtigt at vide, hvor man sikrest kan flygte hen, hvis man oplever et jordskælv, da der altid kommer såkaldte efterskælv, der ofte kan være lige så kraftige som selve hovedskælvet. Familier opfordres til at have et specielt lager af mad og tæpper, og hver egn skal have et antal underjordiske vandbeholdere.
Det er endnu ikke muligt at forudsige jordskælv, selvom forskningen er i rivende udvikling. Man kan ikke sige, hvilket sekund en gren vil knække på midten, hvis man bøjer grenen i begge ender. Her har vi samme system. Man kan måle kontinentalpladernes bevægelser og ophobede spændinger, men ikke hvilket sekund, spændingen vil udløses i form af et jordskælv. Man er dog kommet så langt hen ad vejen, at man nu med et meget fintfølende automatisk alarmsystem kan nå at afbryde el- og gasforsyningerne samt strømmen til højhastighedstog, få sekunder inden et jordskælv rammer. Det er sådan, at et jordskælv sender bølger gennem jorden, men et elektrisk signal går endnu hurtigere. Japanerne har fx bygget tunneller, som man kan flygte sikkert igennem, hvis der pludselig kommer stenregn fra en vulkan. Andre steder har man anlagt specielle evakueringsruter og grønne områder, hvor man kan være i sikkerhed for nedstyrtende genstande. Og i storbyerne står helikoptere parate til, at man hurtigt kan danne sig et overblik over en situation fra luften.
En trendy måde at dø på
Japanerne er meget seriøse mennesker, og de forventer nærmest, at udenlandske turister begår fejl, men samtidig er de også imødekommende og hjælpsomme. Noget af det, som ofte falder turister i øjnene er, at japanerne har det med ikke at vise deres følelser udadtil, men skjule dem i sit indre. En ulykkelig kærlighedsaffære, eller en ikke bestået eksamen kan få en japaner til begå selvmord. Og at kaste sig ud fra en vulkans kraterrand og ned i dens glødende lava har været en ikke ukendt måde at begå selvmord på i Japan. Uoverskuelige problemer og for mange nederlag har fået tusinder af japanere til at kaste sig ned i selvmordsvulkanen Mihara på øen Izu Oshima kun to timers sejlads fra Tokyo.
Fra en højtaler et sted på vulkanens skråning kunne man igennem mange år høre en ung sangstemme synge om den ulykkelige kærlighed, der kun kunne løses ved en dødelig udgang. Alene i 1933 kastede 944 japanerne sig i Miharas glødende lavasø fra platformen på vulkanens top. De mange selvmord fik myndighederne til at sætte et hegn op, og det blev umuligt kun at købe en enkeltbillet til færgen over til vulkanøen.
Japans hellige og nationale symbol
Japans mange vulkaner har beriget landet med den frugtbare jord, som de vulkanske udbrudsprodukter har omdannet jorden til med deres mange næringsstoffer. De varme kilder med de opløste mineraler er en lise for sjælen og virker styrkende på organismen, og de varme sandbade med mineraler forynger og fornyer ens hud bagefter.
Jeg havde glædet mig til at se Fujiyama. Vulkanen er Japans hellige og nationale symbol nummer et og også et symbol på solguden. Navnet tolkes på mange måder, men mon ikke citatet: ”Der er ikke noget bjerg som dette” passer og er det mest forstående. Sådan er og har det været for mange kunstmalere igennem århundreder, et valfartssted for pilgrimme og turister foruden japanerne selv.
Vi boede på et hotel i dalen ved Owakudani, og fra hotellet var der fri udsigt til Fuji. En lise var det at sidde i hotellets hede kildebade i kælderen om aftenen og se på solnedgangen over Fuji.
Japans højeste vulkan er 3.776 meter høj og har senest været i udbrud i 1707, men kan komme i udbrud når som helst igen, og der holdes konstant øje med den. Tokyo ligger kun 100 km væk. Jovist er Fusijama det smukkeste bjerg, jeg har set. Hvis man vel at mærke bruger timer på at betragte vulkanens kegle i alle de forskellige farvenuancer, som er blevet det tildelt.
Beppu på den japanske subtropiske ø Kyushu er de varme kilders højborg med over 4.000. Hotellerne har et varmt bassin i kælderen, og hver aften kan man bade i bassinet eller blive gravet ned i det varme mineralholdige sand og føle sig 10 år yngre. Tænk engang. Med Shinkansen kørte vi til Beppu og lod os indkvartere i det gamle bycenter – udelukkende med det formål at blive gravet ned i et varmt sandbad.
Japanske damer i deres bedste alder står og skovler hver eneste gæst ned i sandet og sørger for, at man forbliver rolig og på sin post uden de store sprættende bevægelser. Skulle nogle få lyst til at spørge om det hjælper, har jeg et svar: ”Ja, det gør det, ny livskraft og energi bagefter!”
Japans mest virksomme vulkan heder Sakurajima – også kaldet for ”Østens Vesuv” – da den ligesom Napoli ligger tæt ved en vulkan. Millionbyen Kagoshima ligger kun 10 km fra vulkanen, svarende til ca. 30 minutters sejlads. Vulkanen er ca. 1.100 meter høj.
Sakurajima er næsten konstant i udbrud og sender regelmæssigt byger af småsten og aske ud over egnen, så de nærliggende byer ved vulkanens fod må gå i ly og læ, når sirenen lyder, og have en paraply med sig som ly imod stenregnen og skolebørn en hjelm til at tage på hovedet. Vulkanen betragtes som Kagoshimas symbol på både styrke og skønhed. Fra Kagoshima går der rutebåde til Okinawa og Kazanøerne syd for. Ordet kazan betyder “vulkansk” på japansk, og her ligger verdens største koncentration af undersøiske vulkaner samlet på et sted. Hver gang en vulkan skruer bissen på, og japanerne i de nærliggende beboelsesområder enten er evakueret eller gået i beskyttelsesrum, går der ikke lang tid, før de utålmodigt siger: ”Det er kun fem dage siden, jeg måtte flygte hertil, og jeg ved ikke, hvordan mine afgrøder har det. Jeg er ligeglad med, om jeg dør, jeg vil bare hjem og se til gården.” En anden siger: ”Jeg er selvfølgelig bekymret for, om der kommer en ny eksplosion oppe fra vulkanen, der kan udsende byger af sten og lava, men jeg vil altså tilbage til mit hus nu!”
I sandhed ukuelige mennesker.

Copyright: Henning Andersen

 

 

 

 

 




Agung fortsætter…

Vulkanen Agung på Bali rumler igen og sender aske ud…

Kilde Ritzau:

 Den internationale lufthavn i Denpasar på den indonesiske ferieø Bali åbner tidligst torsdag morgen lokal tid.
De tusindvis af mennesker, der skulle være fløjet hjem fra Bali i løbet af de seneste par dage, må væbne sig med yderligere tålmodighed.
Det står klart, efter at den internationale lufthavn i Denpasar på Bali er blevet lukket i endnu et døgn som følge af vulkanen Agungs udbrud.

Lufthavnen fortsætter dermed med at være lukket på tredje døgn, efter at den tidligt mandag morgen lokal tid lukkede på grund af askeskyer fra vulkanudbrud på den indonesiske ferieø.

Lufthavnen åbner nu tidligst igen torsdag morgen lokal tid, oplyser Arie Ahsannurohim, der er talsmand for lufthavnen på Bali.
Vulkanen gik for første gang i udbrud tirsdag i sidste uge, hvilket sendte en del aske op i himlen. Et udbrud lørdag resulterede dog i en endnu større askesky, der nu altså har lukket lufthavnen i Denpasar på tredje døgn.

Myndighederne på Bali hæver vulkan-alarmberedskab til det højeste niveau

Nyt udbrud kan være lige om hjørnet

En lignende situation opstod i Europa i 2010, hvor vulkanen Eyjafjallajökull gik i udbrud i Island og lammede store dele af den europæiske flytrafik.
I løbet af tirsdagen blev i alt 440 flyafgange aflyst på Bali. De fly skulle have transporteret flere end 59.500 passagerer.

Vulkanen Agung er fortsat aktiv, og tirsdag lød meldingen, at vulkanen er gået ind i en kritisk fase. Eksperter mener således, at et nyt stort udbrud kan være lige om hjørnet.
Alarmberedskabet på den indonesiske ferieø er fortsat på højeste niveau, og omkring 40.000 mennesker er blevet evakueret fra et område i ti kilometers radius af vulkanen. I alt forventes 100.000 at skulle evakueres.
De lokale, der har forladt deres hjem, er blandt andet flygtet til mere end 200 evakueringscentre rundt om på øen.

 

Dette er seneste bulletin.

Henning Andersen

www.vulkaneksperten.dk 




Mayon koger…

 

Vulkanen Mayon på Filippinerne syd for Manila er i udbrud. Beboerne i de nærmest beliggende landsbyer har forladt deres hjem og til sikre zoner udenfor vulkanens radius.

Mayon er en af Filippinernes mest virksomme vulkaner og er jævnligt i udbrud med få års mellemrum.

Herunder mere information om Mayon.

Copyright: vulkaneksperten.dk 

Mayon på Filippinerne, som har ca. 50 vulkaner, ligger på 13.3 N og 123.7E og er 2460 meter høj og en typisk keglevulkan, producerer andesitisk(sur kiselsyreholdig)lava, og regnes for den mest aktive vulkan på Filippinerne. Siden 1616 har man noteret 50 udbrud.
Vulkanen består af en såkaldt lavadome eller prop i krateret, bestående af tyktflydende lava, som sidder fast som proppen i toppen af en vinflaske, og denne vulkan producerer askelaviner i sine udbrud. Et udbrud i 1993, som varede i 30 minutter, sendte aske og sten til vejrs og dræbte 68 mennesker, der ikke nåede at komme væk i tide. 60.000 indbyggere blev dog evakueret forinden. I august 2006 blev 48.000 mennesker evakueret fra vulkanens nærmeste bebyggelser, og mange mennesker er nu igen i farezonen efter en ny tyfon i disse dage bevæger sig ind over Filippinerne. Gang på gang er mange mennesker døde ved de aske- og mudderfloder, som tyfoner har sat igang og overskyllet adskillige landsbyer. Sådanne aske mudderstrømme kaldes for “lahars”(se under mini-leksikon på denne hjemmeside). I 1985 druknede 23.000 mennesker i Columbia, da en sådan lahar pludselig oversvømmede byen Amero.
En sagnlegende fortæller, at en meget smuk prinsesse, der boede hos sin onkel fik en tilbeder, der bortførte hende. I vrede slyngede onklen sten og ild efter dem, og han symboliseres derfor som vulkanen.

Mayon på øen Luzon i Filippinerne er en 242 meter høj og meget smuk keglevulkan med en tyk dome(lavaprop) i dens krater i vulkantoppen. Imellem 1800 og 1969 var der 40 eksplosive udbrud med glødende askeskyer og lahars.

Den består af en lavadome, d.v.s. tyktflydende lavaprop, i toppen som producerer askelaviner, Et udbrud i 1993, der varede i 30 minutter sendte aske og sten til vejrs og dræbte 68 mennesker, der ikke nåede at komme væk i tide. 60.000 indbyggere blev dog evakueret forinden.
En sagnlegende fortæller, at en meget smuk prinsesse, der boede hos sin onkel fik en tilbeder, der bortførte hende. I vrede slyngede onklen sten og ild efter dem, og han symboliseres derfor som vulkanen…..