Kilaueavulkanen på Hawaii er en Hotspot – vulkantype.

 

Vulkanen Kilauea på Hawaii, der nu er i udbrud er en såkaldt hot-spot vulkantype.

En “hot-spot” er et varmeområde i Jordens kappe, hvor en varm opstrømning på grund af kerneprocesser i jordens indre frigiver energi i enorme mængder og i form af magma (lava) mere konstant til vejrs end andre steder. Eksempelvis ligger Island, Hawaii-øgruppen og De Kanariske Øer på sådanne hotspots. Man må endvidere sige, at i mange tilfælde bringer en hotspot magma (lava) op fra dybere dele af jordens kappe, og det ser ud til, at hotspotten forbliver på samme sted, mens havbundspladen eller kontinentalpladen oven over flytter sig. Det er Hawaii-øerne det bedst kendte eksempel på, men også Island – Galapagosøerne i Ecuador og Yellowstone i U.S.A. ligger på en hotspot, men her på Hawaii er der tale om større varmeområde.

Kilauea har været konstant i udbrud siden 1983 og bedømmes i dag til at være verdens mest aktive vulkan. Det skyldes netop, at magmaproduktionen her er temmelig stor på grund af den opstigende mængde af smeltet materiale fra jordens indre her er større end andre steder. At vulkanen nu er mere i pressen skyldes, at dens lavastrømme finder nye veje ud, idet bevægelser og trykændringer inde i vulkanens rørsystem har forskubbet udbrudskanalen. Jordskælv af forskellig styrkegrad er også med til at forårsage trykændringer i magmakammeret under vulkanen, der igen får den smeltede lavamasse – magmaet til at ændre sig og øger hermed trykket i vulkanen. Det bør ikke glemmes, at lavamængden – udbrudsmaterialet – her er mere konstant opadstigende end andre steder. Derfor er denne vulkan konstant virksom.  

Andre hotspot på jorden er: Tristan da Cunha i Sydatlanten – Reunion i det Indiske Ocean – de Canariske Øer – Eifel i Tyskland – Kap Verdeøerne – Ascension.

De højeste lavatemperaturgrader er målt i Kilauea, der nu er i udbrud  på Hawaii med 1500 graders Celsius.

Man kan sige, at en hotspot ikke tilhører grænserne af de store tektoniske plader – udover Island – men ligger oftest inde på midten af en plade.

Geologer har konkluderet, at der befinder sig mellem 40 og 50 hotspots rundt om på kloden med Hawaii, Island, Galapagos, Reunion og Yellowstone som nogle af de mest aktive for tiden.

Vulkaner i forbindelse med Pladetektonisk sammenhæng. 

I vulkanske oceanrygge når magmaet fra Jordens kappe op til jordens eller havbundens overflade. Her dannes der derfor ny havbund i de aflange spaltedale, som udgør grænsen imellem oceanbundspladerne. , der jo tvinges fra hinanden. Bevægelseshastigheden er fra 2 – 20 cm om året, men der regnes med en gennemsnitshastighed på ca 6 cm pr. år. Disse områder kaldes tilvækstzoner Det opstigende basaltiske materiale – lava – udfylder spalterne der og flyder ud på havbunden. Når der er tale om en større lavaproduktion dannes der øer, der som Island når op over havets overflade, ja nogle højderygge er helt op til 4000 meter høje fra havbunden.

Destruktionszoner eller subduktionszoner er områder, hvor en jordskorpeplade – eller havbundsplade går til grunde ved, at havbundspladen, der er den tungeste tvinges ned i dybet og dykker ned under kontinentalpladen, der som regel er tykkere, men består af lettere bjergarter. Disse sedimenter bliver skubbet op som foldebjerge langs kontinentranden. Der opstår jordskælv langs grænsefladen mellem pladerne, Benioff-zonen, der hælder ind under kontinentet. Det var en jugoslav, der i forrige århundrede opdagede, at i dette område opstod jordskælv som følge af bevægelser i brudområder, hvor skorpen gned imod hinanden. Den frigjorte varme, der opstår ved pladernes bevægelser langs med hinanden, er medvirkende til, at der dannes en ny opsmeltning af Oceanbundspladen. Da de smeltede bjergarter er lettere end de omgivende faste klipper, vil de stige op mod jordens overflade. Det opadstigende magma har modtaget tilskud fra oceanbundpladen og fra kontinentpladen og er derfor mere sejtflydende, og de opløste gasser i smelten har sværere ved at undvige. Magmaet indeholder opløste gasser, der på et tidspunkt grundet trykændringer i smelten vil undvige og presser materialet ud som lava i et vulkanudbrud. 

Der opbygges et overtryk i disse magmabeholdere eller kamre under vulkanerne langs disse subduktionszoner eller destruktionszoner, og resultatet er derfor ofte meget eksplosive vulkanudbrud, der  afstedkommer calderadannelse i forbindelse med de stærke eksplosioner og store askestrømme eller glødende askelaviner, båret oppe af undvigne gasser fra den smeltede lava. 

F.eks. også under ø-buer som Aleuterne og Kurillerne, mødes to jordskorpeplader, hvor den tungeste tvinges i dybet og begynder at smelte. De dele af pladen, der har det laveste smeltepunkt begynder først at smelte, og de indgår i det opad stigende magma, der nærer ø-buevulkanerne.
Inden på en plade eller en oceanbund kan der dannes vulkaner oven på et varmeområde – en såkaldt “hot-spot” eller plume, der stammer nede fra dybere dele af jordens kappe. Efterhånden som ocenbundspladen eller kontinentet bevæger sig hen over det såkaldte varmeområde, vil der dannes en vulkankæde med virksomme vulkaner i den ende, der ligger over det opstrømmende varme magmamateriale.

Tydeligt eksempel er netop Hawaii-ø-kæden i Stillehavet, der alle næres af tyndtflydende basaltiske lavamasser, der opbygger store skjoldvulkaner, fordi magmaet er tyndtflydende.
Forskelliges steder er tyndtflydende, basaltisk magma fra tid til anden som enorme lavastrømme vældet ud fra spalter og revner i enorme områder. Op til flere tusinde meters tykkelse finder man adskillige steder på jorden og flere hundrede tusinde kvadratkilometer områder har sådanne lavaudbrud fundet sted fra tid til anden. F.eks. ved vi nu, at adskillelsen af Grønland fra Europas og dermed Nordatlantens dannelse ses som et resultat af sådanne enorme lavaudbrud i Tertiærtiden.

Riftdale eller sprækkezoner eller spredningszoner, bl.a. den øst-afrikanske gravsænkning er nye åbninger, hvor kontinentet eller pladen er ved at gå i stykker og trækker sig fra hinanden. Bunden imellem synker ned, og der strømmer magma op og danner vulkaner i bunden af dalen.




Kilaueas udbrud fortsætter…

Vulkanen Kilauea på ”The Big Island” – den største af Hawaii-øerne i Stillehavet fortsætter sine udbrud. Vulkanen hæver sig som en skjoldvulkan 1222 meter over havet og befinder sig på 19.4 N og 155.3 W. Lavastrømme vælter nedad mod havet.Normalt med adskillige tusinde små jordskælv om året som tydelige beviser på, når magmaet(lavaen) bevæger sig under vulkanen og de vulkaner, som har opbygget øerne gennem millioner af år. Også et kraftigt jordskælv indenfor det sidste års tid på 6,7 og andre rystelser vurderes som en slags “knæk-resultat” af øens enorme vægt på havbundspladen – den oceanbundsplade, som bærer Hawaii-øerne – og har opbygget Hawaii-øerne oven på den ”hot-spot” af opadstigende lava(magma) fra dybet gennem mange millioner af år”…
Kilde: Vulkanobservatoriet på Hawaii.

Alle Hawaii – øernes bjergtoppe er af vulkansk oprindelse, og deres dannelse skyldes, at de alle ligger ovenpå en enorm ”hot-spot”, d.v.s. en opstrøm af varme smeltemasser fra dybere dele af jordens kappe. Alle vulkanerne får næring fra denne samme hot-spot igennem millioner af år, fordi Stillehavets havbundsplade skubber sig 11 cm i nord-vestlig retning på samme måde som et transportbånd flytter sig henover den samme opstrømmende “lava-vandhane” nedefra.

Kilauea har siden 1983 været i mere eller mindre konstant udbrud og bedømmes i dag til at være verdens mest aktive vulkan. Vulkanologerne kalder Kilauea for en venlig vulkan eller med rette en såkaldt rød og blød vulkan, hvor lavaen flyder ud uden de kæmpestore eksplosioner. I en passende afstand kan man iagttage de rødglødende springvand af lavafontæner, mens smeltede floder af lava strømmer ned over de lave skråninger. I 1911 grundlagdes et vulkanologisk observatorium på Hawaii på kanten af Kilaueas store Caldera eller kratergryde, Hawaiian Volcano Observatory, et af verdens berømteste og mest moderne vulkanforskningscentre, og herfra har man lært meget om en vulkans adfærdsmønster og om mulighederne for at forudsige kommende udbrud ved målinger af vulkanens hævninger og gasprøver af udsivende gasser fra krateret.De gamle Hawaiianere påstod, at gudinden ”Madame Pele” havde sin faste bolig i Kilaueas Caldera, og når hun blev vred, gik vulkanen i udbrud. For at formilde hende ofrede man unge smukke kvinder til hende, og med bind for øjnene blev de ført op til kraterets rand og så kastet den i den rødglødende lava som et offer til gudinden. Noget som Hollywood-filmproducenter i 1950-erne har lavet adskillige film om. Det forbød kristne missionærer i begyndelsen af 1800-tallet, da de kom til øerne. Nu nøjes man heldigvis med Gin – flasker. Ifølge sagnet var Pelee datter af Jorden, hendes mor, og hun ville som lille pige helst lege i sin mors ildsted. Derfor blev hun vulkangudinde.

I øvrigt dannes der i denne type forholdsvis tyndtflydende gasrige lava ofte totter af tyndt spindelvævsagtigt støv, som kaldes Pelee`s hår. Det er en form for stenuld, der spredes af vinden, og dette stenuld blev af Finn Henriksen i 1930-erne indført til Danmark, og han byggede en stenuldsfabrik i Hedehusene, Rockwool, der udnyttede det som isoleringsmiddel. Basaltlavasten fra Sverige bringes til fabrikken, og man omsmelter den i højovne samtidig med, at man presser luft ind i højovnen, og stenulden dannes ved denne proces, på nøjagtig samme måde som i en rigtig vulkan.

De gamle Hawaiianere påstod, at gudinden ”Madame Pelee” havde sin faste bolig i Kilaueas Caldera, og når hun blev vred, gik vulkanen i udbrud. For at formilde hende ofrede man unge smukke kvinder til hende, og med bind for øjnene blev de ført op til kraterets rand og så kastet den i den godt 1300 grader rødglødende lavasø som et offer til gudinden. Noget som Hollywood-filmproducenter i 1950-erne har lavet adskillige film om. Det forbød kristne missionærer i begyndelsen af 1800-tallet, da de kom til øerne. Nu nøjes man heldigvis med Gin – flasker. Ifølge sagnet var Pelee datter af Jorden, hendes mor, og hun ville som lille pige helst lege i sin mors ildsted. Derfor blev hun vulkangudinde.

 

Copyright: Henning Andersen

www.vulkaneksperten.dk 




Kilauea er i udbrud.

 

Vulkanen Kilauea på Hawaii er i udbrud.

I tusindevis af indbyggere på Hawaii er ved at blive evakueret, efter at vulkanen Kilauea er  i udbrud.

Det skriver nyhedsbureauet AFP.

Udbruddet sker, efter adskillige jordskælv har ramt området den seneste tid. Det kraftigste af jordskælvene blev målt til en styrke på 5.

Ifølge nyhedsbureauet AP er lava strømmet ned i et beboet område i nærheden af vulkanen. Droneoptagelser fra området viser det brandvarme, spruttende lava, der strømmer ud af vulkanen.

Myndighederne i Hawaii opfordrer beboere i Puna-distriktet, hvor der bor cirka 10.000 mennesker, til at forlade området hurtigst muligt, skriver hawaiinewsnow. Puna-distriktet ligger på Big Island, der er Hawaiis største ø.

Det amerikanske Røde Kors har åbnet et nødcenter, hvor de evakuerede kan søge tilflugt.
Et vidne, som AP har tale med, fortæller, at lavaen blev skudt cirka 45 meter op i luften igennem en revne i vulkanen.
Vidnet Ikaika Marzo siger, at lavaen har spredt sig udover et område på cirka 180 meter. Han fortæller desuden, at udbruddet lød som en jetmotor.

Advare mod gasser og eksplosioner

Ifølge Janet Snyder, der er talsmand for myndighederne i staten, har rødglødende lava ramt gader i området tæt på vulkanen.
Beboere i området er i flere dage blevet advaret om risikoen for et vulkanudbrud. Der meldes hverken om tilskadekomne eller døde.

De lokale myndigheder siger, at farerne ved de igangværende udbrud blandt andet inkluderer “potentielt dødelige koncentrationer af svovldioxid-gas”.
Der kan også opstå eksplosioner, der sender store sten og andre vragrester mod de bebyggede områder, skriver AFP.

Har spredt sig udover 125 kvadratkilometer

Hawaii-guvernør David Ige opfordrer områdets indbyggere til at følge myndighedernes råd om at lade sig evakuere.
– Vær opmærksomme og forbered jer på at få jeres familier i sikkerhed, skriver guvernøren på Twitter.

Kilauea-vulkanen er jævnligt gået i udbrud i løbet af de seneste tre årtier.
Lava fra vulkanen, der er en ud af fem på øen, har ifølge USGS over tid spredt sig over et område på 125 kvadratkilometer, skriver nyhedsbureauet Reuter

 

Alle Hawaii – øernes bjergtoppe er af vulkansk oprindelse, og deres dannelse skyldes, at de alle ligger ovenpå en enorm ”hot-spot”, d.v.s. en opstrøm af varme smeltemasser fra dybere dele af jordens kappe. Alle vulkanerne har altså fået næring fra den samme hot-spot igennem millioner af år, fordi Stillehavets havbundsplade skubber sig 11 cm i nord-vestlig retning på samme måde som et transportbånd flytter sig henover den samme opstrømmende vandhane nedefra.

Kilauea har siden 1983 været i mere eller mindre konstant virksomhed og regnes i dag for at være verdens mest aktive vulkan. Vulkanologerne kalder Kilauea for en venlig vulkan eller med rette en såkaldt rød, d.v.s. blød vulkan, hvor lavaen flyder ud uden de kæmpestore eksplosioner. Både vulkanforskere og turister kan i passende afstand se de glødende lavafontæner, mens smeltede floder af lava strømmer henover de lave skråninger. I 1911 oprettedes et såkaldt vulkanologisk observatorium på Hawaii på randen af Kilaueas store Caldera eller kratergryde, Hawaiian Volcano Observatory, et af verdens berømteste og mest moderne vulkanforskningscentre, og herfra har man lært meget om en vulkans adfærdsmønster og om mulighederne for at forudsige kommende udbrud ved målinger af vulkanens hævninger og prøver af udsivende gasser i kraterbunden.

De gamle Hawaiianere påstod, at gudinden ”Madame Pelee” havde sin faste bolig i Kilaueas Caldera, og når hun blev vred, gik vulkanen i udbrud. For at formilde hende ofrede man unge smukke kvinder til hende, og med bind for øjnene blev de ført op til kraterets rand og så kastet den i den godt 1300 grader rødglødende lavasø som et offer til gudinden. Noget som Hollywood-filmproducenter i 1950-erne har lavet adskillige film om. Det forbød kristne missionærer i begyndelsen af 1800-tallet, da de kom til øerne. Nu nøjes man heldigvis med Gin – flasker. Ifølge sagnet var Pelee datter af Jorden, hendes mor, og hun ville som lille pige helst lege i sin mors ildsted. Derfor blev hun vulkangudinde.

I øvrigt dannes der i denne type tyndtflydende gasrige lava ofte totter af tyndt spindelvævsagtigt støv, hvilket kaldes Pelee`s hår, som er en form for stenuld, der spredes af vinden, og dette stenuld blev af Finn Henriksen i 1930-erne indført til Danmark, og han startede en form for stenuldsfabrik i Hedehusene, Rockwool, der udnyttede det som isoleringsmiddel. Basaltlavasten fra Skandinavien bringes til fabrikken, og man omsmelter den i højovne samtidig med, at man presser luft ind i højovnen, og stenulden dannes.
Hawaii-øerne består af flade skjoldvulkaner(se minileksikon) og de fire betragtes som aktive.
Det er bl.a. Mauna Loa – Kilauea og Haleakala.

Copyright: Henning Andersen

www.vulkaneksperten.dk 




Vulkanen Sinabung i Indonesien er igen i udbrud.

Vulkanen Sinabung på den indonesiske ø Sumatra begyndte at røre på sig i 2010. Sinabung var ellers stille i omkring 400 år, indtil den så småt begyndte at røre på sig i 2010.

Siden da har den været i hidsige udbrud og udsendt røg – stenbyger – hede askelaviner og lavastrømme på skift.

Nu er befolkningen nærmest vulkanen evakueret og man har uddelt gasmasker til beboerne. 

Indonesien har knapt  500 vulkaner, hvoraf de 129 betegnes som aktive.

Landets mest aktive vulkan, Merapi, dræbte flere end 350 mennesker i en serie af udbrud i 2010.

Indoensiens mere end 400 vulkaner tilhører subduktionstypen, hvor den australske kontinentalplade presser sig ned og ind under den euroasiske.

 




Mayon fortsætter sit udbrud…

Mayon er en af de mest berømte og smukkeste af Filippinernes over 50 vulkaner, 2462 meter over havets overflade. Den fortsætter med at udspy askeskyer – klippeblokke ud over sine omgivelser. 

Dens udbrudstype er eksplosive pyroklastiske askelaviner(se minileksikon) og mudderstrømme og lavastrømme. Et af de voldsomste udbrud fandt sted i 1814, og dræbte over 1200 mennesker. 

Copyright: vulkaneksperten.dk