Agung på Bali….

Vulkanen Agung på Bali rører på sig….

Onsdag var der ca. 800 mindre jordrystelser ved vulkanen Agung på Bali. Folk søger væk. Næsten 100.000 personer har nu søgt tilflugt for vulkanen Agung på den indonesiske ø Bali.

Det oplyser myndighederne ifølge nyhedsbureauet AP.

En talsmand for Indonesiens katastrofeberedskab oplyser onsdag, at over 96.000 mennesker nu har forladt området nær vulkanen og søgt sikkerhed.

Beboere ved vulkanen begyndte at forlade deres hjem i sidste uge, da vulkanen begyndte at røre på sig og sende røg op fra dets krater.

Myndighederne hævede fredag alarmberedskabet til det højeste niveau, og det har fået antallet af flygtede til at stige gevaldigt.

Sutopo Purwo Nugroho, en talsmand fra katastrofeberedskabet, udtaler at risikoen for, at vulkanen går i udbrud er “ganske stor”, men at eksperterne ikke med sikkerhed kan fastslå, hvor sandsynligt det er.

De mange personer, der er flygtet fra vulkanen, er blevet indkvarteret mere end 400 forskellige steder på øen.

Både midlertidige lejre, sportshaller og offentlige bygninger er taget i brug.

Det seneste udbrud fandt sted i 1963, da Agung spyede aske og lava ud.

Udenrigsministeriets Borgerservice opfordrer danskere på Bali til at holde sig orienteret om vulkanens rumlen.

NB: Indonesien har mere end 130 vulkaner og ligger, hvor fire tektoniske plader, den australske, den filippinske, den eurasiske og Stillehavspladen støder sammen.

Indonesien har mere aktive vulkaner end noget andet land og nogle af verdens mest berømte vulkaner, Krakatau (Krakatoa), Tambora og Merapi.

Copyright: Henning Andersen

www.vulkaneksperten.dk




Agung på Bali ryster…

Vulkanen Agung fortsætter med at rumle og ryste…

NB: “Det er vigtigt at understrege, at vulkanen er ikke rigtigt gået i udbrud endnu”..

En talsmand for Indonesiens katastrofeberedskab på Bali oplyste tirsdag, at over 57.000 mennesker nu har forladt området nær ved vulkanen.
Rystelserne fra bjerget tager til, og det ses som indikation på, at magma(flydende lava) fortsætter med at bevæge sig op i mod overfladen. Et udbrud kan dermed være nært forestående, oplyser talsmand Sutopo Purwo Nugroho.

“Risikoen for et udbrud er meget høj, men vi kan ikke være sikre på, hvornår det vil ske”, udtaler han ifølge AP.
Der blev mandag registreret over 560 mindre jordskælv nær vulkanen.

Hovedparten af disse mindre jordskælv var ikke særlig dybe , og det betyder igen, at smeltet magma er i bevægelse under vulkanen.

Folk flygter af frygt for et nyt stort udbrud fra vulkanen Agung, der sidst var i udbrud i 1963, hvor mere end 1000 mennesker omkom, da Agung spyede aske og lava ud.

Evakueringen af folk fra landsbyer nær ved vulkanen begyndte op til weekenden. Beredskabsniveauet på øen blev samtidig hævet til det højeste. Lørdag havde omkring 10.000 personer forladt området. Siden da er antallet af personer, der søger i sikker afstand af vulkanen, løbende gået op.

Myndighederne har ifølge nyhedsbureauet Reuters advaret turister og beboere mod at campere eller tage på vandreture i en radius af ni kilometer fra krateret.

Et udbrud ville eventuelt kunne medføre lukning af den internationale lufthavn i provinshovedstaden Denpasar.
Sker det, vil mange turister strande på øen, der har tæt på fire millioner indbyggere.

Myndighederne oplyste mandag, at hundredtusindvis af ansigtsmasker vil blive delt ud på Bali som led i regeringens humanitære indsats. Den inkluderer også udlevering af tusindvis af madrasser og tæpper.
Agung ligger omkring 75 kilometer fra turistbyen Kuta og Sanur. Vulkanen har rumlet siden august.

Dette er seneste bulletin.

Se også artikel “Vulkan i udbrud i eksplosivt ørige” udgivet af Morgenavisen Jyllands-Posten og Henning Andersen i 2014.




Agung buldrer fortsat og evakuering er igang…

Seneste nye fra Bali i Indonesien:

Indtil videre er det u uligt at sige, om Agung vil komme i udbrud eller ej.

Ifølge de indonesiske myndigheder BPVMG, sker der flere hundrede svage jordrystelser i døgnet, og det betyder, at magma(smeltet lava) bevæger sig opad under vulkanen og lægger sig i nogle få kilometers dybde under vulkanen. Her har det lejret sig, men indtil nu er det umuligt at sige, om der bliver tilført mere magma nedefra, der sætter vulkanen i gang, men man har nu evakueret ca. 50.000 beboere fra deres hjem, der ligger i den zone, der kan blive berørt ved et udbrud.

Dette er den seneste bulletin.

En lokal risbonde, Nyoman Asih udtalte: “Jeg har svært ved at forlade mit hjem, fordi jeg må efterlade mine køer og grise, da myndighederne har givet os streng ordre til at forlade vores hjem på grund af vulkanen”…

I 1963 omkom der under Agungs udbrud adskillige tusinde mennesker, fordi de ikke forlod deres hjem i tide.

Nærmeste større turistdestination er Ubud, der ligger 75 kilometer fra vulkanen.

Se også artikel “Vulkan i udbrud i eksplosivt ørige” udgivet af Morgenavisen Jyllands-Posten og Henning Andersen i 2014.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 




Agung på Bali rumler fortsat…

Vulkanen Agung på Bali rører på sig og på randen af et udbrud. de nærmeste landsbyer og bebyggelser inden for en radius af 10 kilometer fra krateret er evakueret.  Det er endnu ikke på nuværende tidspunkt muligt at sige hvor kraftigt udbruddet vil blive.

Agung eller Gunung Agung, er Balis højeste og helligste bjerg 3140 meter høj. Vulkanen er en typisk stratovulkan(d.v.s. en keglevulkan) og berømt for sit store udbrud i 1963. Det er andesitisk magma, der kommer ud i vældige eksplosioner. (se hvad ordet andesit betyder nederst i denne artikel).

Samtidig så ligger på Gung Agungs skråning  Balinesernes hellige modertempel og vulkanen begtragtes som gudernes bolig. Det var derfor en stor katastrofe, da vulkanen i 1963, netop som man holdt den 100 – årige renselsesfest i Hinduismen, brød ud i kæmpestore eksplosioner og sendte askelaviner og mudderfloder ned igennem kløfter og dale. Mindst 10.000 mennesker omkom, bl.,a. fordi man ikke tog varslerne alvorligt nok og på grund af fanatisme…..

Agung på Bali er en 3161 meter høj keglevulkan, der producerer eksplosive udbrud med glødende askelaviner – lahars(mudderstrømme) og lavastrømme. Det sidste udbrud var i 1963-1964 og havde mange dødsofre.

Denne vulkan tilhører Subduktionsvulkantypen.

Ordet subduktion betyder underskydning, og det er et område, hvor to af jordskorpens plader mødes og presses imod hinanden, og den letteste – ofte oceaniske – presser sig ned i kappen under den anden kontinentale – altså underskydning. Derved sker der en delvis opsmeltning af den neddykkende plade, og det nydannede magma har en mere sejtflydende konsistens. Dette medfører, at den opstigende magma vil danne mere eksplosive vulkaner på jordens overflade, da den sejtflydende lavas konsistens bevirker, at gasserne har sværere ved at undslippe i vulkanens udbrud. Man kalder det også for en destruktiv pladegrænse.
Mange gange er der i artikler nævnt, at en neddykkende havbundsplade er mere vandholdig end ellers, og det er da også rigtigt, at der er H2O med ned, men det anvendes hovedsageligt til mineraldannelsen, bl.a. amfibolens tilstedeværesle i andesitmagma, men det er ikke det, som giver den eksplosive vulkanisme, det er derimod SiO2 – indholdet(kiselsyre) og den deraf seje smeltemasse
Artiklen herunder er fra Hennings nye bog: “Sagn og myter om vulkaner”, der udkommer i oktober 2017.

AGUNG – HINDUGUDERNES TRONE OG BOLIG

På Bali ligger den hellige vulkan Gunung Agung – bjergenes bjerg. Balis indbyggere er hinduer og vulkanen er gudernes hjem for dels skaberen Brama, opretholderen Vishnu og ødelæggeren Shiva. Det gælder om at leve i harmoni med de skabende og ødelæggende kræfter inde i vulkanen.

Fra Agung kommer det gode i form af vand, som overrisler markerne og den frugtbare vulkanjord, der ved forvitring giver næring til planterne, men fra Agung kommer også ild, lava og aske, som det skete i 1963, da vulkanen brød ud.

Man var netop startet på en stor offerfest i Besakihtemplet på Agungs skråning med det formål at genoprette harmonien imellem naturen og mennesket. Pludselig lød der buldrende brag fra Agung, og en søjle af glødende sten og aske slyngedes 10 km i vejret og haglede ned over det meste af Bali. Glødende gas og askelaviner rullede som flammende ildtornadoer ned over vulkanens skråninger og skoldede på sekunder alt levende liv til døde.

Den 14. marts kl. 04 om morgenen var hele Bali indhyllet i tæt askeregn, så man næsten ikke kunne se frem for sig. I landsbyen Badeg Tengah på Agungs skråning samledes byens indbyggere sig om deres præst. Præsten kom ud med sin lille søn i favnen og sagde til drengen:

»Løb op til et sikkert sted på den høj derovre. Jeg forlanger, at du skal gøre det. Du er min eneste søn. Jeg giver dig ordre til at gå straks. Jeg lever videre igennem dine børn og børnebørn.« Drengen ville helst blive hos sin far, men på Bali adlyder man sin far, og drengen kravlede op på den høje bakke, hvorfra han kunne se en glødende lavastrøm nærme sig byen.

Da faderen var sikker på, at sønnen var i sikkerhed og ville overleve, kaldte han alle landsbybeboerne
til sig. Han bad dem iklæde sig deres smukkeste tøj og gå med ham ind i dødstemplet. Alle skulle være parate til at møde Brama – Universets skaber, der kom som glødende lava. Præsten havde en hvid bomuldsdragt og sine fornemste guldsmykker på som til en tempelfest og begyndte at bede. Landsbyens indbyggere satte sig på gulvet rundt om præsten. Alle tog deres fornemste klæder med udsmykninger på, kvinderne med guldsmykker i håret som til en tempelfest.

Mændene satte sig med et barn i favnen med deres hustruer og andre børn bag sig. Kvinderne trak deres babyer ind til sig, nogle havde et spædbarn ved brystet. Så lagde de hvide bomuldslagner over sig – et symbol på renhed – og var nu klar til at møde Brama, der nærmede sig som brændende lava. Præsten sang en hyldest og ringede med en klokke for at byde guden velkommen.

Nu væltede lavaen frem mod tempelmuren, der revnede og pludselig holdt klokken op med at ringe. Drengen vidste, at hans far, familie og
naboer nu måtte være døde. Ikke én skreg. Alle afventede med gudsfrygt døden. En uge senere, da Agung var faldet til ro, var en 50 m dyb, dampende hed flod af lava, alt hvad der var tilbage. Templet, byen og mennesker var totalt forsvundet.

Mange tusinder af mennesker var døde, ingen ved det præcise tal, og mange ønsker ikke at tale om det den dag i dag. Militæret ransagede landsbyerne
ved vulkanen. I et hus fandt de en gammel mand, der var krøbet sammen under sin seng og hev ham ud. Patruljens chef sagde til ham:
»Far du må forlade landsbyen. Lavaen kommer snart hertil.« Den gamle mand kiggede ned i jorden: »Vil I ikke nok lade mig være. Jeg vil ikke forlade det her sted. Det er mit hjem.« »Regeringen vil give dig et nyt stykke land et andet sted,« svarede politichefen.
Men den gamle svarede: »Vil regeringen give mig et nyt stykke land? Vil de passe mine afgrøder? Desuden kan det være
ligegyldigt. Jeg skal snart dø alligevel.«

Helvedes mund havde åbnet sig, men de indbyggere, der boede ved vulkanen og havde overlevet, ville hellere blive boende frem for at bosætte sig et nyt sted.
Hjælpen strømmede ind fra hele verden. Balineserne tog imod den, men de tilgav også deres hellige vulkan Agung.

Vulkanforskere havde advaret befolkningen, men et er, hvad videnskaben siger, noget andet er, hvad befolkningen tror og mener. Man påstod, at det var gudernes hævn over de syndige mennesker, der havde plyndret det hellige bjerg for træ i skovene, frugter fra træerne og brugt byggesten af lava. Det var årsagen til vulkanens vredesudbrud. Hvor der var anbragt en sten eller et stykke træ fra Agung, der vil lavaen flyde og sygdom og død ramme, lød advarslerne.

Udbruddet opfattedes som et tegn fra hinduguderne om, at den genoprettelse af naturens balance, der skulle bringe lykke og harmoni til menneskeheden, ikke var i ligevægt. Agungs udbrud var en hellig og guddommelig straf for menneskenes synder, og som sådan accepterede man det.

Copyright: Henning Andersen.

Hvad betyder ordet Andesitisk lava?

Andesit er efter basalten den mest udbredte lavatype. Navnet stammer fra Andesbjergene i Sydamerika, da den her er meget udbredt. Den er lys – eller grå – indeholdende helt op til 60%- SiO2 – kiselsyre – med både lyse og mørke vandholdige mineraler(natriumrig plagioklas,kalifeldspat)hvilket vidner om, at de er dannet under højt vanddamptryk.
Denne type lava er finkornet men indeholder enkelte store krystaller.

Andesit dannes hovedsageligt i underskydningszoner – subduktion – altså hvor to plader er i færd med at støde sammen og den ene skubbes – skyder sig ned under den anden på grund af varmeopstrømningerne i jordens kappe. Spørgsmålet, der melder sig er, hvor det højere kiselsyreindhold kommer fra – end f.eks. tilfældet er med basalten, hvis SiO2 indhold ligger omtrent ti procent lavere?

Det større vanddamptryk og den hermed efterfølgende større eksplosivitet i de vulkanudbrud, der opbygges ved andesitiske vulkanudbrud, kan tolkes ved, at den vandholdige havbundsplade med havbundssedimenterne, som gennem tiderne har aflejret sige oven på den, langsomt presses ned under den oven over liggende kontinentale plade, og da der er radioaktive grundstoffer til stede i kontinentalpladen oven over, vil temperaturen i denne ofte være højere end i den underskydende neddykkende oceanplade. Vanddamptilskuddet nedefra vil kunne fremsynde en delvis opsmeltning i bunden af den kontinentale plade, der ligger oven over, og dannelsen af andesitisk magma(lava) vil blive det afsluttende resultat. De vulkaner, der dannes oven over på jordens overflade bliver derfor mere eksplosive i det på grund af det stor damp-gas – og SiO2 indhold i smeltemasserne i de magmakamre under vulkanerne i en underskydningszone.

Dette ses bl.a. så tydeligt i ”The Ring of Fire” – Ildringen – Stillehavet rundt – Caribien – Indonesien – Filippinerne – Japan o.s.v.
Fra gammel tid har man vidst, at mere end halvdelen af jordens skorpe består af SiO2 – kiselsyre, som er grundbyggestenen for de fleste bjergarter og magma – og udforskingen i magma-kemi førte igen frem til konklusionen om, at mængden af SiO2 indholdet i magma måtte være medbestemmende til dens flydetræghed – jo større SiO2 indhold i den smeltede magma – desto tykkere magma.

Der udover, at ”vand udvider sig eksplosivt, når det omdannes til damp” er en gammel læreregel….

Se også artikel “Vulkan i udbrud i eksplosivt ørige” udgivet af Morgenavisen Jyllands-Posten og Henning Andersen i 2014.




Kan Danmark rammes af vulkanudbrud?

Kan Danmark rammes af vulkanudbrud?

Hvor sikre er vi i grunden over for vulkanudbrud i vores land? Mange spørger – og det er nok værd at se lidt nærmere på. Den danske undergrund fortæller os om lag af magma i den jyske undergrund. Det er ganske vist mange millioner år siden, at vi lå mere udsat ved kontintal – pladernes randzoner, men i Danmark ligger vi mere i sikkerhed også overfor jordskælv, selvom man kan mærke rystelser engang imellem.

Til gengæld kan vulkanudbrud udenfor landets grænser have betydning for Danmark. Man har fundet lag af aske fra ikke så lang tid siden – og det vil sige i geologisk tidsregning – for små 12.000 år siden, der stammer fra eksplosive vulkanudbrud  i det nordvestlige Tyskland – i Eifel, men her i landet  ligger vi ikke direkte i højrisikozonen.

Ved stærkt eksplosive vulkanudbrud kan en søjle af gasser og aske rejse sig op i stratosfæren og med vinden blive ført til Danmark, hvor aerosoldråber og aske kan falde ned. Asken kan dække både jord og genere landbrug og lufttrafik, som vi oplevede ved vulkanudbruddet i Island i år 2010.

Ved vulkanudbrud leder man generelt lufttrafikken udenom askeskyerne. Det værste ved asken er også de giftige gasser som klor – fluor og svovl, der forgifter drikkevand og afgrøder og dermed til fare for mennesker og dyr. Aerosolerne og asken nedsætter solens indstråling til jorden og medfører temperaturfald, der kan være globalt og vare ved i årevis alt afhængigt af hvor kraftigt et vulkanudbrud bliver.

Copyright: Henning Andersen