EN REJSE TILBAGE TIL ILDEN OG ISENS LAND

I 2018 er Henning guide og rejseleder på denne vulkanrejse til Island med BP Travel i juni.

Den store vulkanrejse med vulkaneksperten Henning Andersen som rejseleder.

”En dyb finanskrise eller et vulkanudbrud kan ikke slå en islænding af pinden”.
(Citat: Henning Andersen).

Download rejsebeskrivelse. Klik her !

Island er et af de mest spændende lande hvis man vil kigge på vulkaner – for det første finder vi her alle mulige forskellige vulkantyper, f.eks eksplosive som rolige vulkaner.
Island er modsætningernes land med på den ene side isen med jøklerne – isbræerne – og på den anden side vulkanerne. En rejse til Island er og bliver en uforglemmelig oplevelse. Her kan vi betragte moder Jords nyskabte land, som for øvrigt hele verden så ud i tidernes morgen, skabt af vulkanske kræfter fra bunden af Atlanterhavet for 60 millioner år siden. Her dannes stadig nyt land, tænk blot på vulkanøen Surtsey, der i 1963 dukkede op af havet ud for Vestmannaøerne og der vil stadig dannes nye vulkaner i området. Der er vulkanudbrud i Island med få års mellemrum og i 2010 lukkede en vulkan, Eyjafjallajøkull luftrummet i store dele af Europa med sine askeskyer.

En rejse til ”ilden og isens land Island” er en rejse ind i fantasiens og barndommens verden, hvor vi i skolen lærte om Erik den Rødes togt og vulkanen Hekla. Tag med. De vil ikke fortryde det. Lad disse svundne tanker blive en realistisk oplevelse. Denne rejse er tilrettelagt således, at den vulkaninteresserede får sin lyst tilfredsstillet på en afslappet måde, så der er rig mulighed for at nyde Islands unikke natur.

Højdepunkter på denne rejse er:

Lavaområdet Krýsuvík
Sydkysten med Seljalandsfoss og Skógafoss vandfaldene
Vulkanerne Katla og Eyjafjallajökull
Hel dag på Vestmannaøerne
Dronningevulkanen Hekla
Den Gyldne Cirkel
Geysir springkilder
Gullfossvandfaldet
Bispesædet Skálholt
Vulkankrateret Kerid
Islands hjerte – Thingvellir National park
Hovedstaden Reykjavik
….og meget mere!

Inkluderet er:

Fly t/r med Icelandair
20 kg bagage og håndbagage
Skatter/afgifter inkl bidrag til rejsegarantifonden
Al transport med Henning Andersen som guide
2 overnatninger på Hotel Eyjafjallajökull
1 overnatning på Hotel Geysir
2 overnatninger på 3 stjerne hotel i Reykjavik
Morgenmad alle dage
Middage undtagen dag 4
Færgebillet til Vestmannaøerne
Adgang til:
Geysir centret
Hekla centret
Eyjafjallajökull centret
Bestil online og spar 1.100 kr.

Se billederne – Den store vulkanrejse på BP Travels hjemmeside:
se https://www.bptravel.dk/tours/den-store-vulkanrejse-til-island

Se billederne – Vulkanrejsen på BP Travels hjemmeside:
se https://www.bptravel.dk/tours/den-store-vulkanrejse-til-island

Bestil online til B.P.Travel og spar kroner 1100,00.

Udførligt program er her:

DEN STORE VULKANREJSE
med Henning Andersen
04.-09. juni 2018

Rejseplan

04. juni. Ankomst – Krýsuvik – Sydkysten
06:00 Check-in Københavns Lufthavn
07:50 Flyafgang med Icelandair
09:00 Ankomst til Keflavik Lufthavn

Vi mødes med vores rejseleder Henning Andersen i Kastrup Lufthavn for indcheckning og tidlig afgang med Icelandair til Island. Ved ankomsten til Keflavik Lufthavn modtages vi af vores buschauffør og det spændende Islandseventyr påbegyndes. Vi kører ad Reykjanes-halvøens nye sydlige vej forbi de fantastiske lavalandskaber til Krysuvik, et geotermisk område med varme kilder og mange mudderkilder. Videre herfra ad ringvej 1 til Sydkystens betagende bjerglandskab med bl.a. vandfaldene Seljalandsfoss og Skogafoss. Videre til byen Vik, der ligger nedenfor gletsjeren Myrdalsjøkull med vulkanen Katla, der ved sine udbrud smelter enorme mænger af is, som bliver til mudder og vandstrømme, der oversvømmer alt landskab i nærheden. Herfra til det billedskønne område Hellisholar i Fljotshlið, hvor vi er indkvarteret 2 nætter på Hotel Eyjafjallajökull med dejlig udsigt til vulkanen, der i 2010 var i udbrud og sendte vulkanskyer op i atmosfæren og forstyrrede lufttrafikken i hele Europa.
En dejlig begivenhedsrig dag er slut og en lækker middag venter os.
05. juni. Vestmannaøerne.

Efter morgenmaden, tager vi færgen fra Landeyjarhöfn til Vestmannaøerne, hvor vi skal på en rundtur på hovedøen Heimaey, hvor Henning vil fortælle om det store vulkanudbrud i 1973 og undervejs gør vi flere stop ved vulkanen. Vi besøger Eldheimar vulkanmuseum, med de mange udstillingsmontre. Eftermiddags færgeafgang til hovedlandet og tilbage til vores Hotel Eyjafjallajökull
Endnu en flot begivenhedsrig dag og igen en lækker middag i Fljotshlid,
06. juni Dronningevulkanen Hekla, Gullfoss og Geysir

I dag starter vi kl. 9.00 med besøg i Njals – museet i byen Hvolsvöllur, for at stifte bekendtskab med de personer, der optrådte i Njall´s Saga, den mest berømte af de islandske sagaer. Herefter kører vi med vores bagage i bussen først til vulkanen Hekla, hvor vi har stop for at fotografere denne berygtede vulkan men også for kort at besøge Heklacentret med udstillingsmontre for Heklas udbrudsteknik, som Henning vil forklare om. Herefter venter vores trofaste chauffør for at køre os til Gullfoss, Islands berømteste vandfald. Vi har god tid til at udforske og nyde dette smukke vandfald der fordeler sig på flere platauer i elven Hvítá´s kløfter, en uforglemmelig oplevelse. Herefter bevæger vi os videre til det spektakulære Geysir-område, hvor vi ser nærmere på de varme springkilder og nyde dette unikke naturfænomen med geysiren Strokkur, der springer ca. 10-15 meter i vejret med kogende vand ca. hvert 10. minut. Vi overnatter på Hotel Geysir og det betyder at vi selv kan nyde geysiren Strokkur springe igen og igen efter en dejlig middag på hotellet.

07. juni. Bispesædet Skálholt, Kerid krateret, Thingvellir og Reykjavik
Efter dejlig morgenbuffet på hotellet fortsætter vi til Islands berømte bispesæde Skálholt, der i en middelalderperiode blev betragtet som Islands hovedstad. Vi stopper for at se kirken og kører derefter videre til vulkankrateret Kerid, der er et typisk eksplosionskrater og dannet i forhistorisk tid. Videre til Thingvellir Nationalpark, der er Islands helligste og mest historiske sted. Tingvellirsøen er den største i landet og her viser landskabet tydeligt de dramatiske pladebevægelser, hvor man kan se henholdsvis kanten af den amerikanske og den euroasiske kontinentalplade, der trækker sig fra hinanden med 2 cm årligt tværs ind igennem Island. Henning forklarer om denne geologiske proces.
Vi kører tværs over Tingvellir ad Uxahryggir(Okseryggen) op til en udsigtsplatform for at nyde udsigten over sletten mod vulkanen Skjaldbreidur(det brede skjold) i baggrunden. Herefter videre til hovedstaden Reykjavik, hvor vi indkvarteres på det centrale hotel Fosshotel Lind de næste to nætter. Reykjavik byder på et væld af spændende restauranter og i aften kan du frit vælge restaurant efter egen smag.

08. juni: Hovestaden Reykjavik
I dag bevæger vi os om formiddagen rundt i Reykjaviks centrum med Henning, der forklarer om Islands hovedstad, bl.a. med besøg i Hallgrimskirken. Herefter har vi eftermiddagen fri til selv at gå på opdagelse. Måske et museumsbesøg eller en svømmetur i det store udendørs svømmebassin i Reykjavik med det varme kildevand fra jordens indre. Enhver islænding med respekt for sig selv går i det varme vand mindst engang om dagen. Om aftenen mødes vi kl. 19.00 på Restaurant Reykjavik, en af de ældste restauranter i centrum, hvor vi har afskedsmiddag.

09. juni: Reykjavik – hjemrejse
Vi har hele formiddagen til fri disposition. Har du stadigvæk mod på flere udflugter/oplevelser kan vi anbefale at der vælges f.eks hvalsafari, ca 3 times sejlads i Faxafloi bugten hvor der er afgang fra Reykjavik Havn kl. 09:00. Du kan også vælge at besøge og bade i Den Blå Lagune hvor du bliver afhentet på hotellet og kørt ud til lagunen og efter badning i en god time er der busafgang direkte til Keflavik Lufthavn for check-in
13:00 – Busafgang fra hotellet til Keflavik Lufthavn og check-in
16:10 Flyafgang med Icelandair
21:10 Ankomst til København




Fuegos udbrud dræbte mennesker…

Et par ord om dødsårsagen til de om komne ved Fuegos udbrud.

Det var hovedsageligt pyroklastiske askelaviner, der dræbte indbyggerne – ikke flydende lava – ellers ville man ikke kunne finde ligene af de omkomne.
Det betyder igen, at det er hede skyer af gasser –  aske og mindre stenblokke, der griller alt levende til døde på sekunder. Sådanne askeskyer kan have en temperatur på helt op til ca. 800 grader Celsius og rutsjer nedad vulkanflanken med en fart på flere hundrede kilometer i timen.

En pyroklastisk askelavine er en lavine bestående af overophedede vulkanske gasser og småsten, der som buldrende ildtornadoer bevæger sig nedover vulkanens flanke . Navnet  pyroklast kommer af ordet pyro(ild) og klast(itubrækket). Pyroklastiske strømme kan have skiftende temperaturer på fra flere hundrede grader til helt op til 900 graders Celsius og gløder så det ligner en glødende sky.

Det er noget af det farligste en vulkan kan gøre. Alle vulkaner er farlige i deres udbrudsformer, men dette fænomen kommer oftest som et lyn fra en klar himmel og dannes ved vulkanudbrud af den mere eksplosive type og med sejtflydende magma(lava), hvorfra gasserne har sværere ved at undvige. Herved opbygges der overtryk i vulkanen, der udløses i kraftige eksplosioner. 

Henning Andersen: www.vulkaneksperten.dk




Fuego i udbrud…

 

Den ca. 3700 meter høje stratovulkan -d.v.s. keglevulkan – Fuego(Fuego betyder Brand) i Guatemala er i udbrud. Det er en af de mest virksomme vulkaner i landet. Mange eksplosive udbrud har fundet sted igennem tiderne. Vulkanen producerer aske, lavastrømme – glødende gas – og askelaviner og lahars. 

Fuegos udbrud har kostet mange menneskeliv igennem tiderne. Dels ved askenedfald – lahars – der er floder af aske og mudderstrømme, der som vandfald vælter nedover vulkanens flanker og drukner alt i oplandet. 

Denne vulkan tilhører Subduktionsvulkantypen – d.v.s. et område, hvor to af jordskorpens plader mødes og presses imod hinanden, og den letteste – ofte oceaniske – presser sig ned i kappen under den anden kontinentale skorpe – altså underskydning. Derved sker der en delvis opsmeltning af den neddykkende plade, og det nydannede magma har ofte en mere sejtflydende konsistens. Dette medfører, at den opstigende magma vil danne mere eksplosive vulkaner på jordens overflade, da den sejtflydende lavas konsistens bevirker, at gasserne har sværere ved at undslippe i vulkanens udbrud. Man kalder det også for en destruktiv pladegrænse.

Ofte er der i artikler nævnt, at en neddykkende havbundsplade er mere vandholdig end ellers, og det er da også rigtigt, at der er H2O med ned, men det anvendes hovedsageligt til mineraldannelsen, bl.a. amfibolens tilstedeværesle i magmaet, men det er ikke det, som giver den eksplosive vulkanisme, det er derimod SiO2 – indholdet(kiselsyre) og den deraf seje smeltemasse.

I tilfældet Guatemala, der har 24 vulkaner, presses Cocospladen ned og ind under den nordamerikanske kontinentale plade. Kort og godt den lavatype , der kommer ud af Fuego er mere sejtflydende end f.eks. Hawaiis Kilauea, der også er i udbrud. Dette giver mere eksplosivitet i udbrudsrytmen og som følge heraf de kraftigere udbrud.

Copyright: Henning Andersen – www. vulkaneksperten. dk 20764247 og 38193411.




Kilauea spy lava ud…

Kilaueas udbrud fortsætter….

Skjoldvulkanen(flade) Kilauea på Hawaii fortsætter med at udsende lava i stride strømme, og denne vulkan har været konstant i udbrud siden 1983 konstant, men ikke i det omfang, som vi nu oplever.
Ændringer i vulkanens indvendige rørsystem har gjort, at lavaen(magmaet) flyder ud igennem sprækker til beboede områder, hvor adskillige tusinde mennesker har deres huse. Man kan godt gå tæt på lavaen, men ikke for tæt, da den er 1100 – 1200 grader hed og alt, der falder på den fordamper på sekunder.

Hvor længe udbruddet fortsætter i dette format er endnu for tidligt at sige, men Hawaiis Vulkanobservatorium udsender regelmæssige bulletiner om situationen.
Kilauea er en såkaldt hot-spot vulkan, og hot-spot vulkaners lavatyper er mest tyndtflydende og med basaltisk sammensætning. Basalt er en letflydende lavatype bestående af mørke mineraler og et siliciumindhold på fra 45 – 51 %, og når den køler af og størkner, bliver den sort at se på.

En hot-spot vulkan er en vulkan, der er dannet og bygget op over en såkaldt ”hot-spot” også kaldet diapir, der er en næsten konstant opstigning af ekstra meget varmt materiale dybt nede fra jordens indre. Man mener, at Hawaiis varme hot-spot er dannet af varmestrømmen, der kommer helt nede fra ca. 3000 kilometers dybde. Jordens hede indre skal af med sin overskudsvarme og som det varme materiale nærmer sig jordens overfladet begynder det at smelte på grund af trykfaldet og danner magma(lava), der vil strømme op til jordens overflade og danne vulkaner.

Opstrømningen af varme, der danner hot-spotten under Hawaii er ved siden af den anden store hot-spot, der ligger under Island, er nogle af de største på jorden. Man har udregnet, at der gennemsnitligt strømmer 250 millioner kubikmeter magma ud pr. år fra Hawaiis vulkaner, hvoraf Kilauea er den mest virksomme.

Vulkanerne på Hawaii er enormt store og opbygget fra havbunden som brede skjolde – eller kupler – og i virkeligheden ca. 9.000 meter høje, fordi der er 5000 meter fra havets overflade og ned til havbunden.

Kilauea er den yngste af vulkanerne og dannet indenfor den seneste halve million af år ved mange udbrud.

De gamle Hawaiianere påstod, at gudinden ”Madame Pele” havde sin faste bolig i Kilaueas Caldera, og når hun blev vred, gik vulkanen i udbrud. For at formilde hende ofrede man unge smukke kvinder til hende, og med bind for øjnene blev de ført op til kraterets rand og så kastet den i den godt 1300 grader rødglødende lavasø som et offer til gudinden. Noget som Hollywood-filmproducenter i 1950-erne har lavet adskillige film om. Det forbød kristne missionærer i begyndelsen af 1800-tallet, da de kom til øerne. Nu nøjes man heldigvis med Gin – flasker. Ifølge sagnet var Pele datter af Jorden, hendes mor, og hun ville som lille pige helst lege i sin mors ildsted. Derfor blev hun vulkangudinde.

I øvrigt dannes der i denne type forholdsvis tyndtflydende gasrige lava ofte totter af tyndt spindelvævsagtigt støv, som kaldes Pelee`s hår. Det er en form for stenuld, der spredes af vinden, og dette stenuld blev af Finn Henriksen i 1930-erne indført til Danmark, og han byggede en stenuldsfabrik i Hedehusene, Rockwool, der udnyttede det som isoleringsmiddel. Basaltlavasten fra Sverige bringes til fabrikken, og man omsmelter den i højovne samtidig med, at man presser luft ind i højovnen, og stenulden dannes ved denne proces, på nøjagtig samme måde som i en rigtig vulkan.

Copyright: Henning Andersen




Kilaueavulkanen på Hawaii er en Hotspot – vulkantype.

 

Vulkanen Kilauea på Hawaii, der nu er i udbrud er en såkaldt hot-spot vulkantype.

En “hot-spot” er et varmeområde i Jordens kappe, hvor en varm opstrømning på grund af kerneprocesser i jordens indre frigiver energi i enorme mængder og i form af magma (lava) mere konstant til vejrs end andre steder. Eksempelvis ligger Island, Hawaii-øgruppen og De Kanariske Øer på sådanne hotspots. Man må endvidere sige, at i mange tilfælde bringer en hotspot magma (lava) op fra dybere dele af jordens kappe, og det ser ud til, at hotspotten forbliver på samme sted, mens havbundspladen eller kontinentalpladen oven over flytter sig. Det er Hawaii-øerne det bedst kendte eksempel på, men også Island – Galapagosøerne i Ecuador og Yellowstone i U.S.A. ligger på en hotspot, men her på Hawaii er der tale om større varmeområde.

Kilauea har været konstant i udbrud siden 1983 og bedømmes i dag til at være verdens mest aktive vulkan. Det skyldes netop, at magmaproduktionen her er temmelig stor på grund af den opstigende mængde af smeltet materiale fra jordens indre her er større end andre steder. At vulkanen nu er mere i pressen skyldes, at dens lavastrømme finder nye veje ud, idet bevægelser og trykændringer inde i vulkanens rørsystem har forskubbet udbrudskanalen. Jordskælv af forskellig styrkegrad er også med til at forårsage trykændringer i magmakammeret under vulkanen, der igen får den smeltede lavamasse – magmaet til at ændre sig og øger hermed trykket i vulkanen. Det bør ikke glemmes, at lavamængden – udbrudsmaterialet – her er mere konstant opadstigende end andre steder. Derfor er denne vulkan konstant virksom.  

Andre hotspot på jorden er: Tristan da Cunha i Sydatlanten – Reunion i det Indiske Ocean – de Canariske Øer – Eifel i Tyskland – Kap Verdeøerne – Ascension.

De højeste lavatemperaturgrader er målt i Kilauea, der nu er i udbrud  på Hawaii med 1500 graders Celsius.

Man kan sige, at en hotspot ikke tilhører grænserne af de store tektoniske plader – udover Island – men ligger oftest inde på midten af en plade.

Geologer har konkluderet, at der befinder sig mellem 40 og 50 hotspots rundt om på kloden med Hawaii, Island, Galapagos, Reunion og Yellowstone som nogle af de mest aktive for tiden.

Vulkaner i forbindelse med Pladetektonisk sammenhæng. 

I vulkanske oceanrygge når magmaet fra Jordens kappe op til jordens eller havbundens overflade. Her dannes der derfor ny havbund i de aflange spaltedale, som udgør grænsen imellem oceanbundspladerne. , der jo tvinges fra hinanden. Bevægelseshastigheden er fra 2 – 20 cm om året, men der regnes med en gennemsnitshastighed på ca 6 cm pr. år. Disse områder kaldes tilvækstzoner Det opstigende basaltiske materiale – lava – udfylder spalterne der og flyder ud på havbunden. Når der er tale om en større lavaproduktion dannes der øer, der som Island når op over havets overflade, ja nogle højderygge er helt op til 4000 meter høje fra havbunden.

Destruktionszoner eller subduktionszoner er områder, hvor en jordskorpeplade – eller havbundsplade går til grunde ved, at havbundspladen, der er den tungeste tvinges ned i dybet og dykker ned under kontinentalpladen, der som regel er tykkere, men består af lettere bjergarter. Disse sedimenter bliver skubbet op som foldebjerge langs kontinentranden. Der opstår jordskælv langs grænsefladen mellem pladerne, Benioff-zonen, der hælder ind under kontinentet. Det var en jugoslav, der i forrige århundrede opdagede, at i dette område opstod jordskælv som følge af bevægelser i brudområder, hvor skorpen gned imod hinanden. Den frigjorte varme, der opstår ved pladernes bevægelser langs med hinanden, er medvirkende til, at der dannes en ny opsmeltning af Oceanbundspladen. Da de smeltede bjergarter er lettere end de omgivende faste klipper, vil de stige op mod jordens overflade. Det opadstigende magma har modtaget tilskud fra oceanbundpladen og fra kontinentpladen og er derfor mere sejtflydende, og de opløste gasser i smelten har sværere ved at undvige. Magmaet indeholder opløste gasser, der på et tidspunkt grundet trykændringer i smelten vil undvige og presser materialet ud som lava i et vulkanudbrud. 

Der opbygges et overtryk i disse magmabeholdere eller kamre under vulkanerne langs disse subduktionszoner eller destruktionszoner, og resultatet er derfor ofte meget eksplosive vulkanudbrud, der  afstedkommer calderadannelse i forbindelse med de stærke eksplosioner og store askestrømme eller glødende askelaviner, båret oppe af undvigne gasser fra den smeltede lava. 

F.eks. også under ø-buer som Aleuterne og Kurillerne, mødes to jordskorpeplader, hvor den tungeste tvinges i dybet og begynder at smelte. De dele af pladen, der har det laveste smeltepunkt begynder først at smelte, og de indgår i det opad stigende magma, der nærer ø-buevulkanerne.
Inden på en plade eller en oceanbund kan der dannes vulkaner oven på et varmeområde – en såkaldt “hot-spot” eller plume, der stammer nede fra dybere dele af jordens kappe. Efterhånden som ocenbundspladen eller kontinentet bevæger sig hen over det såkaldte varmeområde, vil der dannes en vulkankæde med virksomme vulkaner i den ende, der ligger over det opstrømmende varme magmamateriale.

Tydeligt eksempel er netop Hawaii-ø-kæden i Stillehavet, der alle næres af tyndtflydende basaltiske lavamasser, der opbygger store skjoldvulkaner, fordi magmaet er tyndtflydende.
Forskelliges steder er tyndtflydende, basaltisk magma fra tid til anden som enorme lavastrømme vældet ud fra spalter og revner i enorme områder. Op til flere tusinde meters tykkelse finder man adskillige steder på jorden og flere hundrede tusinde kvadratkilometer områder har sådanne lavaudbrud fundet sted fra tid til anden. F.eks. ved vi nu, at adskillelsen af Grønland fra Europas og dermed Nordatlantens dannelse ses som et resultat af sådanne enorme lavaudbrud i Tertiærtiden.

Riftdale eller sprækkezoner eller spredningszoner, bl.a. den øst-afrikanske gravsænkning er nye åbninger, hvor kontinentet eller pladen er ved at gå i stykker og trækker sig fra hinanden. Bunden imellem synker ned, og der strømmer magma op og danner vulkaner i bunden af dalen.