Agung buldrer fortsat og evakuering er igang…

Seneste nye fra Bali i Indonesien:

Mere en 34.000 lokale beboere er nu evakueret væk fra  vulkanen Agungs nærmeste omegn.

En lokal risbonde, Nyoman Asih udtalte: “Jeg har svært ved at forlade mit hjem, fordi jeg må efterlade mine køer og grise, da myndighederne har givet os streng ordre til at forlade vores hjem på grund af vulkanen”…

I 1963 omkom der under Agungs udbrud adskillige tusinde mennesker, fordi de ikke forlod deres hjem i tide.

Nærmeste større turistdestination er Ubud, der ligger 75 kilometer fra vulkanen.

 

 




Agung på Bali rumler fortsat…

Vulkanen Agung på Bali rører på sig og på randen af et udbrud. de nærmeste landsbyer og bebyggelser inden for en radius af 10 kilometer fra krateret er evakueret.  Det er endnu ikke på nuværende tidspunkt muligt at sige hvor kraftigt udbruddet vil blive.

Agung eller Gunung Agung, er Balis højeste og helligste bjerg 3140 meter høj. Vulkanen er en typisk stratovulkan(d.v.s. en keglevulkan) og berømt for sit store udbrud i 1963. Det er andesitisk magma, der kommer ud i vældige eksplosioner. (se hvad ordet andesit betyder nederst i denne artikel).

Samtidig så ligger på Gung Agungs skråning  Balinesernes hellige modertempel og vulkanen begtragtes som gudernes bolig. Det var derfor en stor katastrofe, da vulkanen i 1963, netop som man holdt den 100 – årige renselsesfest i Hinduismen, brød ud i kæmpestore eksplosioner og sendte askelaviner og mudderfloder ned igennem kløfter og dale. Mindst 10.000 mennesker omkom, bl.,a. fordi man ikke tog varslerne alvorligt nok og på grund af fanatisme…..

Agung på Bali er en 3161 meter høj keglevulkan, der producerer eksplosive udbrud med glødende askelaviner – lahars(mudderstrømme) og lavastrømme. Det sidste udbrud var i 1963-1964 og havde mange dødsofre.

Denne vulkan tilhører Subduktionsvulkantypen.

Ordet subduktion betyder underskydning, og det er et område, hvor to af jordskorpens plader mødes og presses imod hinanden, og den letteste – ofte oceaniske – presser sig ned i kappen under den anden kontinentale – altså underskydning. Derved sker der en delvis opsmeltning af den neddykkende plade, og det nydannede magma har en mere sejtflydende konsistens. Dette medfører, at den opstigende magma vil danne mere eksplosive vulkaner på jordens overflade, da den sejtflydende lavas konsistens bevirker, at gasserne har sværere ved at undslippe i vulkanens udbrud. Man kalder det også for en destruktiv pladegrænse.
Mange gange er der i artikler nævnt, at en neddykkende havbundsplade er mere vandholdig end ellers, og det er da også rigtigt, at der er H2O med ned, men det anvendes hovedsageligt til mineraldannelsen, bl.a. amfibolens tilstedeværesle i andesitmagma, men det er ikke det, som giver den eksplosive vulkanisme, det er derimod SiO2 – indholdet(kiselsyre) og den deraf seje smeltemasse
Artiklen herunder er fra Hennings nye bog: “Sagn og myter om vulkaner”, der udkommer i oktober 2017.

AGUNG – HINDUGUDERNES TRONE OG BOLIG

På Bali ligger den hellige vulkan Gunung Agung – bjergenes bjerg. Balis indbyggere er hinduer og vulkanen er
gudernes hjem for dels skaberen Brama, opretholderen
Vishnu og ødelæggeren Shiva.
Det gælder om at leve i harmoni med de skabende
og ødelæggende kræfter inde i vulkanen.
Fra Agung kommer det gode i form af vand, som
overrisler markerne og den frugtbare vulkanjord,
der ved forvitring giver næring til planterne, men
fra Agung kommer også ild, lava og aske, som det
skete i 1963, da vulkanen brød ud.
Man var netop startet på en stor offerfest i
Besakihtemplet på Agungs skråning med det formål
at genoprette harmonien imellem naturen og
mennesket. Pludselig lød der buldrende brag fra
Agung, og en søjle af glødende sten og aske slyngedes
10 km i vejret og haglede ned over det
meste af Bali. Glødende gas og askelaviner rullede
som flammende ildtornadoer ned over vulkanens
skråninger og skoldede på sekunder alt
levende liv til døde.
Den 14. marts kl. 04 om morgenen var hele Bali
indhyllet i tæt askeregn, så man næsten ikke
kunne se frem for sig. I landsbyen Badeg Tengah
på Agungs skråning samledes byens indbyggere
sig om deres præst. Præsten kom ud med sin lille
søn i favnen og sagde til drengen:
»Løb op til et sikkert sted på den høj derovre.
Jeg forlanger, at du skal gøre det. Du er min eneste
søn. Jeg giver dig ordre til at gå straks. Jeg
lever videre igennem dine børn og børnebørn.«
Drengen ville helst blive hos sin far, men på
Bali adlyder man sin far, og drengen kravlede op
på den høje bakke, hvorfra han kunne se en glødende
lavastrøm nærme sig byen.
Da faderen var sikker på, at sønnen var i sikkerhed
og ville overleve, kaldte han alle landsbybeboerne
til sig. Han bad dem iklæde sig deres
smukkeste tøj og gå med ham ind i dødstemplet.
Alle skulle være parate til at møde Brama – Universets
skaber, der kom som glødende lava.
Præsten havde en hvid bomuldsdragt og sine
fornemste guldsmykker på som til en tempelfest
og begyndte at bede. Landsbyens indbyggere
satte sig på gulvet rundt om præsten. Alle tog deres
fornemste klæder med udsmykninger på,
kvinderne med guldsmykker i håret som til en
tempelfest. Mændene satte sig med et barn i favnen
med deres hustruer og andre børn bag sig.
Kvinderne trak deres babyer ind til sig, nogle
havde et spædbarn ved brystet. Så lagde de hvide
bomuldslagner over sig – et symbol på renhed –
og var nu klar til at møde Brama, der nærmede
sig som brændende lava. Præsten sang en hyldest
og ringede med en klokke for at byde guden velkommen.
Nu væltede lavaen frem mod tempelmuren,
der revnede og pludselig holdt klokken op med
at ringe. Drengen vidste, at hans far, familie og
naboer nu måtte være døde. Ikke én skreg. Alle
afventede med gudsfrygt døden.
En uge senere, da Agung var faldet til ro, var
en 50 m dyb, dampende hed flod af lava, alt
hvad der var tilbage. Templet, byen og mennesker
var totalt forsvundet.
Mange tusinder af mennesker var døde, ingen
ved det præcise tal, og mange ønsker ikke at tale
om det den dag i dag. Militæret ransagede landsbyerne
ved vulkanen. I et hus fandt de en gammel
mand, der var krøbet sammen under sin seng
og hev ham ud. Patruljens chef sagde til ham:
»Far du må forlade landsbyen. Lavaen kommer
snart hertil.«
Den gamle mand kiggede ned i jorden:
»Vil I ikke nok lade mig være. Jeg vil ikke forlade
det her sted. Det er mit hjem.«
»Regeringen vil give dig et nyt stykke land et
andet sted,« svarede politichefen.
Men den gamle svarede:
»Vil regeringen give mig et nyt stykke land? Vil
de passe mine afgrøder? Desuden kan det være
ligegyldigt. Jeg skal snart dø alligevel.«
Helvedes mund havde åbnet sig, men de indbyggere,
der boede ved vulkanen og havde overlevet,
ville hellere blive boende frem for at
bosætte sig et nyt sted.
Hjælpen strømmede ind fra hele verden. Balineserne
tog imod den, men de tilgav også deres
hellige vulkan Agung.
Vulkanforskere havde advaret befolkningen,
men et er, hvad videnskaben siger, noget andet er,
hvad befolkningen tror og mener. Man påstod, at
det var gudernes hævn over de syndige mennesker,
der havde plyndret det hellige bjerg for træ i
skovene, frugter fra træerne og brugt byggesten
af lava. Det var årsagen til vulkanens vredesudbrud.
Hvor der var anbragt en sten eller et stykke
træ fra Agung, der vil lavaen flyde og sygdom og
død ramme, lød advarslerne.
Udbruddet opfattedes som et tegn fra hinduguderne
om, at den genoprettelse af naturens
balance, der skulle bringe lykke og harmoni til
menneskeheden, ikke var i ligevægt. Agungs
udbrud var en hellig og guddommelig straf for
menneskenes synder, og som sådan accepterede
man det.
Copyright: Henning Andersen.

Hvad betyder ordet Andesitisk lava?

Andesit er efter basalten den mest udbredte lavatype. Navnet stammer fra Andesbjergene i Sydamerika, da den her er meget udbredt. Den er lys – eller grå – indeholdende helt op til 60%- SiO2 – kiselsyre – med både lyse og mørke vandholdige mineraler(natriumrig plagioklas,kalifeldspat)hvilket vidner om, at de er dannet under højt vanddamptryk.
Denne type lava er finkornet men indeholder enkelte store krystaller.

Andesit dannes hovedsageligt i underskydningszoner – subduktion – altså hvor to plader er i færd med at støde sammen og den ene skubbes – skyder sig ned under den anden på grund af varmeopstrømningerne i jordens kappe. Spørgsmålet, der melder sig er, hvor det højere kiselsyreindhold kommer fra – end f.eks. tilfældet er med basalten, hvis SiO2 indhold ligger omtrent ti procent lavere?

Det større vanddamptryk og den hermed efterfølgende større eksplosivitet i de vulkanudbrud, der opbygges ved andesitiske vulkanudbrud, kan tolkes ved, at den vandholdige havbundsplade med havbundssedimenterne, som gennem tiderne har aflejret sige oven på den, langsomt presses ned under den oven over liggende kontinentale plade, og da der er radioaktive grundstoffer til stede i kontinentalpladen oven over, vil temperaturen i denne ofte være højere end i den underskydende neddykkende oceanplade. Vanddamptilskuddet nedefra vil kunne fremsynde en delvis opsmeltning i bunden af den kontinentale plade, der ligger oven over, og dannelsen af andesitisk magma(lava) vil blive det afsluttende resultat. De vulkaner, der dannes oven over på jordens overflade bliver derfor mere eksplosive i det på grund af det stor damp-gas – og SiO2 indhold i smeltemasserne i de magmakamre under vulkanerne i en underskydningszone.

Dette ses bl.a. så tydeligt i ”The Ring of Fire” – Ildringen – Stillehavet rundt – Caribien – Indonesien – Filippinerne – Japan o.s.v.
Fra gammel tid har man vidst, at mere end halvdelen af jordens skorpe består af SiO2 – kiselsyre, som er grundbyggestenen for de fleste bjergarter og magma – og udforskingen i magma-kemi førte igen frem til konklusionen om, at mængden af SiO2 indholdet i magma måtte være medbestemmende til dens flydetræghed – jo større SiO2 indhold i den smeltede magma – desto tykkere magma.

Der udover, at ”vand udvider sig eksplosivt, når det omdannes til damp” er en gammel læreregel….




Kan Danmark rammes af vulkanudbrud?

Kan Danmark rammes af vulkanudbrud?

Hvor sikre er vi i grunden over for vulkanudbrud i vores land? Mange spørger – og det er nok værd at se lidt nærmere på. Den danske undergrund fortæller os om lag af magma i den jyske undergrund. Det er ganske vist mange millioner år siden, at vi lå mere udsat ved kontintal – pladernes randzoner, men i Danmark ligger vi mere i sikkerhed også overfor jordskælv, selvom man kan mærke rystelser engang imellem.

Til gengæld kan vulkanudbrud udenfor landets grænser have betydning for Danmark. Man har fundet lag af aske fra ikke så lang tid siden – og det vil sige i geologisk tidsregning – for små 12.000 år siden, der stammer fra eksplosive vulkanudbrud  i det nordvestlige Tyskland – i Eifel, men her i landet  ligger vi ikke direkte i højrisikozonen.

Ved stærkt eksplosive vulkanudbrud kan en søjle af gasser og aske rejse sig op i stratosfæren og med vinden blive ført til Danmark, hvor aerosoldråber og aske kan falde ned. Asken kan dække både jord og genere landbrug og lufttrafik, som vi oplevede ved vulkanudbruddet i Island i år 2010.

Ved vulkanudbrud leder man generelt lufttrafikken udenom askeskyerne. Det værste ved asken er også de giftige gasser som klor – fluor og svovl, der forgifter drikkevand og afgrøder og dermed til fare for mennesker og dyr. Aerosolerne og asken nedsætter solens indstråling til jorden og medfører temperaturfald, der kan være globalt og vare ved i årevis alt afhængigt af hvor kraftigt et vulkanudbrud bliver.

Copyright: Henning Andersen




Agung på Bali rumler og ryger…

Vulkanen Agung på Bali rører på sig og på randen af et udbrud. de nærmeste landsbyer og bebyggelser inden for en radius af 10 kilometer fra krateret er evakueret.  Det er endnu ikke på nuværende tidspunkt muligt at sige hvor kraftigt udbruddet vil blive.

Agung eller Gunung Agung, er Balis højeste og helligste bjerg. Vulkanen er en typisk stratovulkan(d.v.s. en keglevulkan) og berømt for sit store udbrud i 1963. Det er andesitisk magma, der kommer ud i vældige eksplosioner. (se hvad ordet andesit betyder nederst i denne artikel).

Samtidig så ligger på Gung Agungs skråning  Balinesernes hellige modertempel og vulkanen begtragtes som gudernes bolig. Det var derfor en stor katastrofe, da vulkanen i 1963, netop som man holdt den 100 – årige renselsesfest i Hinduismen, brød ud i kæmpestore eksplosioner og sendte askelaviner og mudderfloder ned igennem kløfter og dale. Mindst 10.000 mennesker omkom, bl.,a. fordi man ikke tog varslerne alvorligt nok og på grund af fanatisme…..

Agung på Bali er en 3161 meter høj keglevulkan, der producerer eksplosive udbrud med glødende askelaviner – lahars(mudderstrømme) og lavastrømme. Det sidste udbrud var i 1963-1964 og havde mange dødsofre.
Denne vulkan tilhører Subduktionsvulkantypen.

Ordet subduktion betyder underskydning, og det er et område, hvor to af jordskorpens plader mødes og presses imod hinanden, og den letteste – ofte oceaniske – presser sig ned i kappen under den anden kontinentale – altså underskydning. Derved sker der en delvis opsmeltning af den neddykkende plade, og det nydannede magma har en mere sejtflydende konsistens. Dette medfører, at den opstigende magma vil danne mere eksplosive vulkaner på jordens overflade, da den sejtflydende lavas konsistens bevirker, at gasserne har sværere ved at undslippe i vulkanens udbrud. Man kalder det også for en destruktiv pladegrænse.
Mange gange er der i artikler nævnt, at en neddykkende havbundsplade er mere vandholdig end ellers, og det er da også rigtigt, at der er H2O med ned, men det anvendes hovedsageligt til mineraldannelsen, bl.a. amfibolens tilstedeværesle i andesitmagma, men det er ikke det, som giver den eksplosive vulkanisme, det er derimod SiO2 – indholdet(kiselsyre) og den deraf seje smeltemasse

Artiklen herunder er fra Hennings nye bog: “Sagn og myter om vulkaner”, der udkommer i oktober 2017.

AGUNG – HINDUGUDERNES TRONE OG BOLIG

På Bali ligger den hellige vulkan Gunung Agung – bjergenes bjerg. Balis indbyggere er hinduer og vulkanen er
gudernes hjem for dels skaberen Brama, opretholderen
Vishnu og ødelæggeren Shiva.
Det gælder om at leve i harmoni med de skabende
og ødelæggende kræfter inde i vulkanen.
Fra Agung kommer det gode i form af vand, som
overrisler markerne og den frugtbare vulkanjord,
der ved forvitring giver næring til planterne, men
fra Agung kommer også ild, lava og aske, som det
skete i 1963, da vulkanen brød ud.
Man var netop startet på en stor offerfest i
Besakihtemplet på Agungs skråning med det formål
at genoprette harmonien imellem naturen og
mennesket. Pludselig lød der buldrende brag fra
Agung, og en søjle af glødende sten og aske slyngedes
10 km i vejret og haglede ned over det
meste af Bali. Glødende gas og askelaviner rullede
som flammende ildtornadoer ned over vulkanens
skråninger og skoldede på sekunder alt
levende liv til døde.
Den 14. marts kl. 04 om morgenen var hele Bali
indhyllet i tæt askeregn, så man næsten ikke
kunne se frem for sig. I landsbyen Badeg Tengah
på Agungs skråning samledes byens indbyggere
sig om deres præst. Præsten kom ud med sin lille
søn i favnen og sagde til drengen:
»Løb op til et sikkert sted på den høj derovre.
Jeg forlanger, at du skal gøre det. Du er min eneste
søn. Jeg giver dig ordre til at gå straks. Jeg
lever videre igennem dine børn og børnebørn.«
Drengen ville helst blive hos sin far, men på
Bali adlyder man sin far, og drengen kravlede op
på den høje bakke, hvorfra han kunne se en glødende
lavastrøm nærme sig byen.
Da faderen var sikker på, at sønnen var i sikkerhed
og ville overleve, kaldte han alle landsbybeboerne
til sig. Han bad dem iklæde sig deres
smukkeste tøj og gå med ham ind i dødstemplet.
Alle skulle være parate til at møde Brama – Universets
skaber, der kom som glødende lava.
Præsten havde en hvid bomuldsdragt og sine
fornemste guldsmykker på som til en tempelfest
og begyndte at bede. Landsbyens indbyggere
satte sig på gulvet rundt om præsten. Alle tog deres
fornemste klæder med udsmykninger på,
kvinderne med guldsmykker i håret som til en
tempelfest. Mændene satte sig med et barn i favnen
med deres hustruer og andre børn bag sig.
Kvinderne trak deres babyer ind til sig, nogle
havde et spædbarn ved brystet. Så lagde de hvide
bomuldslagner over sig – et symbol på renhed –
og var nu klar til at møde Brama, der nærmede
sig som brændende lava. Præsten sang en hyldest
og ringede med en klokke for at byde guden velkommen.
Nu væltede lavaen frem mod tempelmuren,
der revnede og pludselig holdt klokken op med
at ringe. Drengen vidste, at hans far, familie og
naboer nu måtte være døde. Ikke én skreg. Alle
afventede med gudsfrygt døden.
En uge senere, da Agung var faldet til ro, var
en 50 m dyb, dampende hed flod af lava, alt
hvad der var tilbage. Templet, byen og mennesker
var totalt forsvundet.
Mange tusinder af mennesker var døde, ingen
ved det præcise tal, og mange ønsker ikke at tale
om det den dag i dag. Militæret ransagede landsbyerne
ved vulkanen. I et hus fandt de en gammel
mand, der var krøbet sammen under sin seng
og hev ham ud. Patruljens chef sagde til ham:
»Far du må forlade landsbyen. Lavaen kommer
snart hertil.«
Den gamle mand kiggede ned i jorden:
»Vil I ikke nok lade mig være. Jeg vil ikke forlade
det her sted. Det er mit hjem.«
»Regeringen vil give dig et nyt stykke land et
andet sted,« svarede politichefen.
Men den gamle svarede:
»Vil regeringen give mig et nyt stykke land? Vil
de passe mine afgrøder? Desuden kan det være
ligegyldigt. Jeg skal snart dø alligevel.«
Helvedes mund havde åbnet sig, men de indbyggere,
der boede ved vulkanen og havde overlevet,
ville hellere blive boende frem for at
bosætte sig et nyt sted.
Hjælpen strømmede ind fra hele verden. Balineserne
tog imod den, men de tilgav også deres
hellige vulkan Agung.
Vulkanforskere havde advaret befolkningen,
men et er, hvad videnskaben siger, noget andet er,
hvad befolkningen tror og mener. Man påstod, at
det var gudernes hævn over de syndige mennesker,
der havde plyndret det hellige bjerg for træ i
skovene, frugter fra træerne og brugt byggesten
af lava. Det var årsagen til vulkanens vredesudbrud.
Hvor der var anbragt en sten eller et stykke
træ fra Agung, der vil lavaen flyde og sygdom og
død ramme, lød advarslerne.
Udbruddet opfattedes som et tegn fra hinduguderne
om, at den genoprettelse af naturens
balance, der skulle bringe lykke og harmoni til
menneskeheden, ikke var i ligevægt. Agungs
udbrud var en hellig og guddommelig straf for
menneskenes synder, og som sådan accepterede
man det.

Copyright: Henning Andersen.

Hvad betyder Andesitisk lava?

Andesit er efter basalten den mest udbredte lavatype. Navnet stammer fra Andesbjergene i Sydamerika, da den her er meget udbredt. Den er lys – eller grå – indeholdende helt op til 60%- SiO2 – kiselsyre – med både lyse og mørke vandholdige mineraler(natriumrig plagioklas,kalifeldspat)hvilket vidner om, at de er dannet under højt vanddamptryk.
Denne lava er finkornet men indeholder enkelte store krystaller.
Andesit dannes hovedsageligt i underskydningszoner – subduktion – altså hvor to plader er i færd med at støde sammen og den ene skubbes – skyder sig ned under den anden på grund af varmeopstrømningerne i jordens kappe. Spørgsmålet, der melder sig er, hvor det højere kiselsyreindhold kommer fra – end f.eks. tilfældet er med basalten, hvis SiO2 indhold ligger omtrent ti procent lavere?
Det større vanddamptryk og den hermed efterfølgende større eksplosivitet i de vulkanudbrud, der opbygges ved andesitiske vulkanudbrud, kan tolkes ved, at den vandholdige havbundsplade med havbundssedimenterne, som gennem tiderne har aflejret sige oven på den, langsomt presses ned under den oven over liggende kontinentale plade, og da der er radioaktive grundstoffer til stede i kontinentalpladen oven over, vil temperaturen i denne ofte være højere end i den underskydende neddykkende oceanplade. Vanddamptilskuddet nedefra vil kunne fremsynde en delvis opsmeltning i bunden af den kontinentale plade, der ligger oven over, og dannelsen af andesitisk magma(lava) vil blive det afsluttende resultat. De vulkaner, der dannes oven over på jordens overflade bliver derfor mere eksplosive i det på grund af det stor damp-gas – og SiO2 indhold i smeltemasserne i de magmakamre under vulkanerne i en underskydningszone.

Dette ses bl.a. så tydeligt i ”The Ring of Fire” – Ildringen – Stillehavet rundt – Caribien – Indonesien – Filippinerne – Japan o.s.v.
Fra gammel tid har man vidst, at mere end halvdelen af jordens skorpe består af SiO2 – kiselsyre, som er grundbyggestenen for de fleste bjergarter og magma – og udforskingen i magma-kemi førte igen frem til konklusionen om, at mængden af SiO2 indholdet i magma måtte være medbestemmende til dens flydetræghed – jo større SiO2 indhold i den smeltede magma – desto tykkere magma.
Der udover, at ”vand udvider sig eksplosivt, når det omdannes til damp” er en gammel læreregel….




Vulkan i Mexico vågner efter jordskælvet…

Jordskælv sætter gang i vulkan.

15 mennesker, der var samlet til gudstjeneste i en kirke, omkom, da bygningen styrtede i grus.
Det oplyser guvernøren i delstaten Puebla, Jose Antonio Gali, ifølge den britiske avis The Guardian.
Tragedien fandt sted i byen Atzitzihuacan, der ligger på en af vulkanen Popocatépetls skråninger.
Jordskælvets epicentrum lå ifølge USA’s Geologiske Undersøgelse (USGS) i Puebla.
Kilde: Reuter

Lidt mere information om ”Hr. Popo”, som Popocatepetl også kaldes.
Popocatépetl ligger cirka 70 kilometer sydøst for hovedstaden, Mexico City. Vulkanen rager næsten 5,5 kilometer op over havets overflade og er den næststørste i Nordamerika.

Mexicos stolte vartegn, den 5426 meter høje stratovulkan(d.v.s. lagdelte kegle)Popocatepetl er den højeste virksomme vulkan i Mexico.
Den 29. november i 2001 væltede pyroklastiske askelaviner(d.v.s. hede askeskyer) 8 kilometer ned fra vulkanen – fik is og sne til at smelte og dannede mudderstrømme, der flød ud i oplandet.

Den 30. april 1996 blev 5 bjergbestigere dræbt af en eksplosion, da de stod på kraterranden af den høje vulkan. Askeudbrud fandt sted igen i juni – november og nu i december 2007.

Efter at have været i ro siden 1942-43, begyndte Popocatepetl igen en ny udbrudscyklus , der startede i 1994, bestående hovedsageligt af voldsomme eksplosive askeudbrud.

Mexico har godt 40 vulkaner, hvoraf man har registreret aktivitet i de 11 af dem.

Der er tale om subduktionsvulkaner, hvor en havbundsplade presses ned og ind under en anden.

Vulkanen Popocatepetl(navnet betyder: det rygende bjerg) Mexicos stolte vartegn, den 5426 meter høje stratovulkan(d.v.s. lagdelte kegle og sammensat af løse og faste udbrudsprodukter, der igennem årtusinder har bygget vulkankeglen op, truer igen.
Man er klar til evakuering, hvis eksplosionerne i vulkanens topkrater bliver stærkere og spyr aske og klippestykker højere i vejret.
Vulkanen har de seneste dage udspyet aske, som er faldet i beboede områder – oplyser Mexicos nationale beskyttelsescenter og det buldrer oppe i vulkanen.

Rødglødende lavablokke slynges ved de kraftige eksplosioner godt 500 meter op og ud fra vulkanen og triller nedad vulkanflanken. Om natten ligner det et rødt fyrtårn, hvilket skyldes, at der presses lava op igennem vulkanens indvendige rørsystem i kraterhalsen.

En tyk lavaprop – dome – sidder som en prop i en vinflaske midt i vulkanens kraterhals og presses langsomt i vejret, fordi den består af meget sejtflydende lava.
Den 29. november i 2001 væltede pyroklastiske askelaviner 8 kilometer ned fra vulkanen – fik is og sne til at smelte og dannede mudderstrømme, der flød ud i oplandet.
Den 30. april 1996 blev 5 bjergbestigere dræbt af en eksplosion, da de stod på kraterranden af den høje vulkan. Askeudbrud fandt sted igen i juni – november og nu i december 2007.

Efter at have været i ro siden 1942-43, begyndte Popocatepetl igen en ny udbrudscyklus , der startede i 1994, bestående hovedsageligt af voldsomme eksplosive askeudbrud.

Mexico har godt 40 vulkaner, hvoraf man har registreret aktivitet i de 11 af dem. Der er tale om subduktionsvulkaner, hvor en havbundsplade presses ned og ind under en anden.

Popocatepetls lavatype er andesitisk,(se forklaring herunder i denne artikel), og det betyder igen, at de indesluttede gasser i smelten har sværere ved at undvige i selve vulkanens udbrud og bliver som følge heraf mere eksplosive.

Vulkanen ligger kun ca. 60 kilometer fra millionbyen Mexico City, som kan blive udsat for heftig askeregn, hvis uheldet er ude.
Man er opmærksom på, at vulkanens virksomhed kan få sne og is på vulkanens øvre flanker til at smelte og danne mudderstrømme – lahars – der med stærk fart som floder kan vælte ned igennem de beboede dale rundt om vulkanen.

Subduktion betyder underskydning og er et område, hvor to af jordskorpens plader mødes og presses imod hinanden, og den letteste – ofte oceaniske – presser sig ned i kappen under den anden kontinentale – altså underskydning. Derved sker der en delvis opsmeltning af den neddykkende plade, og det nydannede magma har en mere sejtflydende konsistens. Dette medfører, at den opstigende magma vil danne mere eksplosive vulkaner på jordens overflade, da den sejtflydende lavas konsistens bevirker, at gasserne har sværere ved at undslippe i vulkanens udbrud.
For det meste er en neddykkende havbundsplade mere vandholdig end ellers og det er da også rigtigt, men det er ikke det, som giver den eksplosive vulkanisme, det er derimod SiO2 – indholdet(kiselsyre) og den deraf seje smeltemasse, hvor gasserne har sværere ved at komme ud.

Hvad er Andesitlava?

Andesit er efter basalten den mest udbredte lavatype. Navnet stammer fra Andesbjergene i Sydamerika, da den her er meget udbredt. Den er lys – eller grå – indeholdende helt op til 60%- SiO2 – kiselsyre – med både lyse og mørke vandholdige mineraler(natriumrig plagioklas,kalifeldspat)hvilket vidner om, at de er dannet under højt vanddamptryk.

Denne lava er finkornet men indeholder enkelte store krystaller.

Andesit dannes hovedsageligt i underskydningszoner – subduktion – altså hvor to plader er i færd med at støde sammen og den ene skubbes – skyder sig ned under den anden på grund af varmeopstrømningerne i jordens kappe. Spørgsmålet, der melder sig er, hvor det højere kiselsyreindhold kommer fra – end f.eks. tilfældet er med basalten, hvis SiO2 indhold ligger omtrent ti procent lavere?

Det større vanddamptryk og den hermed efterfølgende større eksplosivitet i de vulkanudbrud, der opbygges ved andesitiske vulkanudbrud, kan tolkes ved, at den vandholdige havbundsplade med havbundssedimenterne, som gennem tiderne har aflejret sige oven på den, langsomt presses ned under den oven over liggende kontinentale plade, og da der er radioaktive grundstoffer til stede i kontinentalpladen oven over, vil temperaturen i denne ofte være højere end i den underskydende neddykkende oceanplade. Vanddamptilskuddet nedefra vil kunne fremsynde en delvis opsmeltning i bunden af den kontinentale plade, der ligger oven over, og dannelsen af andesitisk magma(lava) vil blive det afsluttende resultat. De vulkaner, der dannes oven over på jordens overflade bliver derfor mere eksplosive i det på grund af det stor damp-gas – og SiO2 indhold i smeltemasserne i de magmakamre under vulkanerne i en underskydningszone.

Sagnlegenderne om vulkanerne Popocatepetl og Iztaccíhuatl.

Prinsesse Iztaccíhuatls far – den mægtige kejser – sendte hærlederen Popocatepetl i krig i Oaxaca og lovede ham sin datter som sin kone, hvis han vendte tilbage (hvilket Iztaccíhuatls far formodede, han ikke ville). Iztaccíhuatls far fortalte hende, at hendes elsker var faldet i kamp og hun døde af sorg. Da Popocatepetl vendte tilbage og opdagede, at hans kæreste var død begik han selvmord ved at stikke en dolk igennem sit hjerte.
Den almægtige Gud dækkede dem med is og sne og omdannede dem til de to vulkaner.

Vulkanen Iztaccíhuatl blev kaldt “La Mujer Dormida, (den” sovende kvinde “), fordi bjerget har form og lighed med en sovende kvinde på ryggen.
Popocatepetl blev til vulkanen Popocatepetl, der udsendte ild over Jorden i blindt raseri over tabet af sin elskede.

En anden historie blev fortalt, at Iztaccíhuatl (eller Istācsohuātl, som de udtaler navnet) var gift med Popo, men en tredje Xinantécatl ville have hende, og han og Popocatepetl kastede sten mod hinanden i vrede. Det skulle være årsag til dannelsen af de klippefyldte vulkanske bjergkæder af Continental Divide og det såkaldte Trans-mexicanske vulkansk bælte , der ligger mellem de to bjerge.

Endelig kaster Popocatepetl i et anfald af raseri, en enorm klump is, der skar hovedet af Nevado de Toluca. Derfor er Nevado er flad bjergtop med brede skuldre men uden hoved. Man forstiller sig i dag, at denne legende er et overlevet minde om et stort katastrofalt udbrud engang i fortiden.
Den mest populære legende om Iztaccíhuatl og Popocatepetl kommer fra de gamle Náhuassprog.

Der er mange versioner af den samme historie, som sammen med digte og sange fortæller denne historie:
Mange år før Cortéz kom til Mexico, levede aztekerne i Tenochtitlan, vore dages Mexico City. Chefen for aztekerne var en berømt kejser, som var elsket af alle de indfødte. Kejseren og hans kone, kejserinden, var meget bekymrede, fordi de havde ingen børn.
En dag fortæller Kejserinder sin mand kejseren, at hun skulle føde et barn.

En lille pige blev født, og hun ligeså så smuk som sin mor. De kaldte hende Iztaccíhuatl, hvilket i Nahuatl betyder “hvide dame”. a
Alle de indfødte elskede Itzas og hendes forældre og forberedte hende på at skulle blive kejserinde for aztekerne. Da hun voksede op, hun forelskede sig i en kaptajn på en stamme, hans navn var Popoca.

En dag kom der krig En dag kom der krig og landets soldater måtte gå sydpå for at bekæmpe fjenden. Kejseren fortalte Popoca, at han var nødt til at bringe hovedet af fjendens hærleder med tilbage fra krigen for at han kunne gifte sig med hans datter.

Efter flere måneders kamp, sendte en kriger, der hadede Popoca en falsk besked til kejseren. Budskabet sagde, at hans hær havde vundet krigen, men at Popoca var død i kamp. Kejseren blev meget trist til mode, da han hørte nyheden, og da Itzas hørte dette, kunne hun ikke holde op med at græde. Hun nægtede at gå ud og ville ikke spise noget mere. Et par dage senere, blev hun syg og døde af sorg.

Da kejseren var ved at forberede Itzas begravelse, kom Popoca og hans krigere sejrrige hjem fra krigen. Kejseren blev forbløffet, da han så Popoca og han fortalte ham, at nogle andre krigere havde annonceret og sagt, at han var faldet i krigen. Så han fortalte ham, at Itzas var død af sorg over at høre dette.
Popoca var nu meget trist. Han tog Itzas døde krop og forlod byen. Han gik en lang vej før han kom til nogle bjerge, hvor han beordrede sine krigere til at bygge et begravelsesbord med blomster og han lagde Itzas afdøde legeme oven på. Han knælede ned for at våge over Itzas og døde herefter af sorg.
Guderne blev meget berørt over Popocas offer og omdannede dem begge til de to store vulkaner. . Den største vulkan er Popocatepetl, hvilket i Nahuatlsproget betyder “det rygende bjerg”. Han kaster til tider røg og aske ud hvilket er bevis på, at han stadig våger over Iztaccihuatl, der sover ved hans side.
En tredje fortælling er meget lig den:
Nogle krigere ønskede ikke, at Popoca skulle forenes med Itzas, fordi de selv kunne lide hende og sendte derfor en falsk besked til kejseren om at Popoca var død; Itzas blev meget ked af det og døde af sorg. Da Popoca kom tilbage og hørte om Itzas død, blev han selv meget ked og trist af det.
Han gik ud af byen med Itzas afsjælede krop og beordrede sine soldater til at bygge en stor bunke for ham og Itzas. Han lagde Itzas krop på en bunke og fik på den anden sat en stor rygende fakkel, som han holdt i hånden.
Han sidder der for evigt, ser efter sin elskede afdøde Itzas og som tiden gik, dannede snavs, sne, og klipper ved moder Jords hjælp til de store vulkaner Popoca holder sin rygende fakkel højt og den rygende vulkan Popocatepetl er en påmindelse om, hvad der skete.
NB: Nahuatlssproget var det sprog, som de oprindelige aztekere, der dominerede i det centrale Mexico, talte.

Copyright: Henning Andersen

www.vulkaneksperten.dk