Hvad sker der, når Katla går af…

Katla ligger på Island under Myrdalsjøkelens gletschere og har eksplosive udbrud – sidst i 1918.
Islands vulkaner tilhører dels oceanryggens vulkanisme og dels hot-spottypen. Det vil sige, hvor to tektoniske plader trækker sig fra hinanden og dels på en hot-spot, hvor der strømmer mere varmt magma op og føder vulkanerne.
Katla er altså en vulkan, der ligger 10 km nord for bygden Vík på det sydlige Island. Den hæver sig til en højde af 1450 meter over havet og ca. 600 meter under den 595 km² store gletsjer Mýrdalsjökul.
Ved udbrud bryder vandflommen, der dannes af den smeltede is og sne, den ovenover liggende 600 meter tykke iskappe væk og vælter enorme vandmasser ned over det omkring liggende terræn med stor hastighed.

Der er chancer for, at det kommende udbrud i Katla bliver langt større end da den nærliggende vulkan Eyjafjallajøkull lammede flytrafikken i Europa i 2010, fordi is – og snelaget over Katla er meget større i mængde.

I øjeblikket siver der ca. 20.000 tons CO2 ud om dagen i Katla, hvilket betyder, at magma under vulkanen er steget så højt op, at det begynder at afgive sin CO2. Længere nede i jorden er CO2 opløst i selve magmaet, men nu stiger trykket. Det tyder på et snarligt udbrud, men det er endnu uvist at sige hvornår. Katla har rørt på sig i de seneste mange år uden at komme i udbrud. Når magma presser sig op inde under en vulkan, så knækker og flækker klipperne og jorden med svage jordrystelser, hvilket igen indikerer, at et udbrud er nært forestående.

For bygden Vik, som kun ligger ca. 10 km fra Katla, kan et  kraftigt udbrud bevirke, at de store mængder vand og slam, som løber ud i Atlanterhavet, kan slå tilbage og oversvømme store dele af bygden som en tsunami. Derfor har  man nu anlagt diger for at sikre sig mod de enorme mængder vand og mudder, som et udbrud vil medføre. 
For at kunne advare indbyggerne i området i god tid måler flere jordskælvsstationer jordbevægelserne, og mineralindholdet i de omkringliggende elve bliver ligeledes jævnligt målt.

Sidste udbrud i 1918 varede 24 dage med store jøkelløb, hvor der ved afsmeltning af isen blev dannet is og slammasser, som på udbruddets højdepunkt strømmede i enorme mængder ud mod havet, og ca. 40 procent af Mýrdalssandurs areal på 700 km² blev oversvømmet.

Navnet Katla er hentet fra en gammel folkefortælling om en kvinde af samme navn.

Katla var en kvinde, der arbejdede på et kloster ved navn Kirkjubæjerklaustur, som lå i landområdet Alftaver, ca. 25 km øst for vulkanen i Myrdals distriktet på Island. I samme kloster arbejdede også en mand ved navn Bardi. Han blev mistænkt for at have stjålet et par bukser tilhørende Katla. Disse bukser besad den egenskab, at den person som bar dem, kunne gå endeløst uden at blive træt.
Bardi blev en dag beordret til at bringe alle fårene fra bjergene til klosteret, hvilket indebar en tur på mere end 40 km.
Bardi bragte fårene tilbage på en dag og røbede dermed tyveriet. Katla slog ham ihjel og gemte liget i en tønde med væske. Forbrydelsen forblev derfor uopdaget i nogle måneder, men da den blev opdaget, måtte hun iført sine bukser flygte for at undgå sin straf, og hun blev sidst set gående i retningen mod Myrdalsjökull, hvor hun forsvandt ned i en stor gletscherspalte. Kort tid herefter kom vulkanen i udbrud, og det udlagdes som et tegn fra Katla. Spalten, hvori hun forsvandt, blev herefter navngivet Kotlugja – Katlas spalte.

Historie

I historisk tid er man kendt med mindst 17 udbrud fra vulkanen Katla. Sidste udbrud fandt sted i 1918, hvor der ved afsmeltning af isen blev dannet vandmasser som løb nedad terrænet med 3 – 400.000 kubikmeter per sekund i en dybde af op til 100 meter.
Man forventer et udbrud for hvert 40 – 60. år. Det korteste mellemrum mellem to udbrud er målt til 13 år og det længste er 81 år, som er tiden efter sidste udbrud i 1918. Kun vulkanen Grimsvøtn under Vatnajökull er kendt for flere udbrud end Katla.
Som følge af de udbrud, der har fundet sted fra Katla de sidste 1000 år, er kystlinjen ved Vik ændret efter hvert udbrud. De enorme vandmasser bringer hundredtusinder tons sand, slagge, lavastykker og sort vulkanstøv med sig. Kystlinjen flyttes efter et udbrud adskillige km længere ud i havet, som til gengæld langsomt borteroderer det indtil næste udbrud. Klippestykker på størrelse med fleretagers huse flyttes ligeledes med vandmasserne, og de kan ses liggende rundt om på sandsletten.
I det syttende århundrede forbandt man i mange lande vulkaner, her i blandt Katla som indgangen og porten til helvede. Men efter at to islandske studenter fra Københavns Universitet besteg Katla og den anden vulkan Hekla og kom tilbage i god behold, reduceredes frygten for vulkaner.

Efter et udbrud hviler Katla sig, og gletscheren får ro til at gendanne sig, og ismassen bliver tykkere.
Når et nyt udbrud nærmer sig, begynder en opvarmning fra bunden, hvorved isen begynder at smelte nedefra.
Vandflommen, som dannes under isen, bliver ved med at vokse til siderne og opad, hvorved der på et tidspunkt opstår fordybninger og revner på overfladen. I bunden af fordybningerne, som kan være op til flere km i radius, kan der danne sig en cirkelformet sø.
Umiddelbart forud for udbruddet mærkes der jordrystelser med en styrke på op til fem på richterskalaen.
Ved udbruddet bryder vandflommen den omkringliggende is og vælter i enorme masser ned over det underliggende terræn med stor hastighed.
Samtidig bliver der slynget store mængder glødende udbrudsmaterialer i form af aske og lava højt i luften, omgivet af røg, damp, og giftige gasarter. Der opstår lynnedslag og stærk nedadgående vind, som fører den sorte aske med sig og totalt kan mørkelægge en klar solskinsdag. Beretninger lyder på, at folk end ikke har kunnet se en hånd for sig.
Et udbruds varighed kan ikke forudsiges, men det kan vare i flere måneder. Hvileperiodernes længde kendes heller ikke med sikkerhed.
Følgerne af udbruddet er ødelæggelser af store landområder og mange dyreliv er gennem tiderne gået tabt som følge af vulkanudbrud. Dog kendes kun to tab af menneskeliv som følge af Katla, hvor to personer blev ramt af tilstødende lyn.

Så Katla er en slem islandsk dame.

Katla driller:

I 2016 var Katla også ved at komme i udbrud. Dette siger noget om de vanskeligheder, som en vulkan kan præstere ved at røre på sig og så falde til ro igen. Den 30. september i 2016 skrev B.T. :

Udland 30. sep. 2016.
Kæmpe vulkan på Island buldrer: Fare for udbrud – ‘ild og is er en dødelig cocktail’.

Af Jonas Melander Hammer

Den islandske vulkan Katla har de sidste par dage rørt godt og grundigt på sig. Således er der registreret flere end 260 jordskælv, hvoraf de værste kom fredag. Tre jordskælv blev målt til en styrke på mere end 3,6 på richterskalaen, og det får meteorologer til at advare om risikoen for et voldsomt vulkanudbrud.
De mange skælv har nemlig ført til, at Islands Meteorologiske Institut har udsendt et varsel om en usædvanlig aktivitet fra vulkanen. Katla er således gået fra at have grøn status til nu at have en gul status. Det betyder, at flytrafikken skal være opmærksom på mulige udbrud og dermed askeskyer.

Det frygtes nemlig, at vulkanen går i udbrud – faktisk er der ret stor risiko for det, forklarer den danske vulkanekspert Henning Andersen.
»Katla kan meget nemt gå i udbrud lige nu. Når jorden omkring en vulkan ryster så meget som nu, betyder det, at magmaen bevæger sig. Det skal den altså af med på et tidspunkt,« siger han til BT.

Da en anden islandsk vulkan, Eyjafjallajökull, gik i udbrud i 2010, lammede dens askesky Europas flytrafik i næsten en uge. Luftfartsmyndighederne advarede mod, at askepartiklerne kunne ridse flyenes vinduer, så piloterne ikke kunne se, ligesom motorerne kunne blive ødelagt.
Flere end 110.000 flyafgange blev i den forbindelse aflyst.

Der er risiko for, at den islandske vulkan Katla går i udbrud, mener den danske vulkanekspert Henning Andersen. 

Men Katla får Eyjafjallajökull til at blegne. Katla har en diameter på mere end 10 kilometer og er dækket af en iskappe på 3-400 meters tykkelse. Det betyder, at vulkanen faktisk er hele fem gange større end Eyjafjallajökull – og det kan ses på de eventuelle konsekvenser.
»Ild og is er en dødelig cocktail. Når det ramler sammen, giver det mange eksplosioner, som giver enormt meget aske. Hvis vinden peger mod sydvest kan det altså betyde, at Europas flytrafik endnu engang bliver lammet,« siger Henning Andersen.

Det er dog ikke 100 procent sikkert, at vulkanen går i udbrud.

»Vulkaner kan godt give varsler og så gå til ro igen. Det kan altså sagtens være en falsk alarm, vi ser. Det er nemlig ikke sikkert, at Katla har nok energi til at komme af med magmaen, og så løber den i stedet i små rør under jordskorpen,« forklarer Henning Andersen.
Hvis Katla går i udbrud, skal man dog ikke frygte for Islands godt 320.000 indbyggere.
»Islændingene er vant til vulkanudbrud, så de skal nok klare sig. De sidste 30 år har de været forberedt på, at Katla vil gå i udbrud, så de er klar, når det endelig sker,« slutter Henning Andersen.

Copyright: Henning Andersen.

www.vulkaneksperten.dk 

info@vulkaneksperten.dk 

20764247

 

 




Kilauea fortsætter med at udsende lavastrømme…

Kilaueas udbrud fortsætter nu med mere energi….

Skjoldvulkanen(flade) Kilauea på Hawaii fortsætter med at udsende lava i stride strømme, og denne vulkan har været konstant i udbrud siden 1983 konstant, men ikke i det omfang, som vi nu oplever.
Ændringer i vulkanens indvendige rørsystem har gjort, at lavaen(magmaet) flyder ud igennem sprækker til beboede områder, hvor adskillige tusinde mennesker har deres huse. Man kan godt nogle steder komme tæt på lavaen, men ikke for tæt, da den er 1100 – 1200 grader hed og alt, der falder på den fordamper på sekunder.

Hvor længe udbruddet fortsætter i dette format er endnu for tidligt at sige, men Hawaiis Vulkanobservatorium udsender regelmæssige bulletiner om situationen.
Kilauea er en såkaldt hot-spot vulkan, og hot-spot vulkaners lavatyper er mest tyndtflydende og med basaltisk sammensætning. Basalt er en letflydende lavatype bestående af mørke mineraler og et siliciumindhold på fra 45 – 51 %, og når den køler af og størkner, bliver den sort at se på.

En hot-spot vulkan er en vulkan, der er dannet og bygget op over en såkaldt ”hot-spot” også kaldet diapir, der er en næsten konstant opstigning af ekstra meget varmt materiale dybt nede fra jordens indre. Man mener, at Hawaiis varme hot-spot er dannet af varmestrømmen, der kommer helt nede fra ca. 3000 kilometers dybde. Jordens hede indre skal af med sin overskudsvarme og som det varme materiale nærmer sig jordens overfladet begynder det at smelte på grund af trykfaldet og danner magma(lava), der vil strømme op til jordens overflade og danne vulkaner.

Opstrømningen af varme, der danner hot-spotten under Hawaii er ved siden af den anden store hot-spot, der ligger under Island, er nogle af de største på jorden. Man har udregnet, at der gennemsnitligt strømmer 250 millioner kubikmeter magma ud pr. år fra Hawaiis vulkaner, hvoraf Kilauea er den mest virksomme.

Vulkanerne på Hawaii er enormt store og opbygget fra havbunden som brede skjolde – eller kupler – og i virkeligheden ca. 9.000 meter høje, fordi der er 5000 meter fra havets overflade og ned til havbunden.

Kilauea er den yngste af vulkanerne og dannet indenfor den seneste halve million af år ved mange udbrud.

De gamle Hawaiianere påstod, at gudinden ”Madame Pele” havde sin faste bolig i Kilaueas Caldera, og når hun blev vred, gik vulkanen i udbrud. For at formilde hende ofrede man unge smukke kvinder til hende, og med bind for øjnene blev de ført op til kraterets rand og så kastet den i den godt 1300 grader rødglødende lavasø som et offer til gudinden. Noget som Hollywood-filmproducenter i 1950-erne har lavet adskillige film om. Det forbød kristne missionærer i begyndelsen af 1800-tallet, da de kom til øerne. Nu nøjes man heldigvis med Gin – flasker. Ifølge sagnet var Pele datter af Jorden, hendes mor, og hun ville som lille pige helst lege i sin mors ildsted. Derfor blev hun vulkangudinde.

I øvrigt dannes der i denne type forholdsvis tyndtflydende gasrige lava ofte totter af tyndt spindelvævsagtigt støv, som kaldes Pelee`s hår. Det er en form for stenuld, der spredes af vinden, og dette stenuld blev af Finn Henriksen i 1930-erne indført til Danmark, og han byggede en stenuldsfabrik i Hedehusene, Rockwool, der udnyttede det som isoleringsmiddel. Basaltlavasten fra Sverige bringes til fabrikken, og man omsmelter den i højovne samtidig med, at man presser luft ind i højovnen, og stenulden dannes ved denne proces, på nøjagtig samme måde som i en rigtig vulkan.
Copyright: Henning Andersen




EN REJSE TILBAGE TIL ILDEN OG ISENS LAND

I 2018 er Henning guide og rejseleder på denne vulkanrejse til Island med BP Travel i juni.

Den store vulkanrejse med vulkaneksperten Henning Andersen som rejseleder.

”En dyb finanskrise eller et vulkanudbrud kan ikke slå en islænding af pinden”.
(Citat: Henning Andersen).

Download rejsebeskrivelse. Klik her !

Island er et af de mest spændende lande hvis man vil kigge på vulkaner – for det første finder vi her alle mulige forskellige vulkantyper, f.eks eksplosive som rolige vulkaner.
Island er modsætningernes land med på den ene side isen med jøklerne – isbræerne – og på den anden side vulkanerne. En rejse til Island er og bliver en uforglemmelig oplevelse. Her kan vi betragte moder Jords nyskabte land, som for øvrigt hele verden så ud i tidernes morgen, skabt af vulkanske kræfter fra bunden af Atlanterhavet for 60 millioner år siden. Her dannes stadig nyt land, tænk blot på vulkanøen Surtsey, der i 1963 dukkede op af havet ud for Vestmannaøerne og der vil stadig dannes nye vulkaner i området. Der er vulkanudbrud i Island med få års mellemrum og i 2010 lukkede en vulkan, Eyjafjallajøkull luftrummet i store dele af Europa med sine askeskyer.

En rejse til ”ilden og isens land Island” er en rejse ind i fantasiens og barndommens verden, hvor vi i skolen lærte om Erik den Rødes togt og vulkanen Hekla. Tag med. De vil ikke fortryde det. Lad disse svundne tanker blive en realistisk oplevelse. Denne rejse er tilrettelagt således, at den vulkaninteresserede får sin lyst tilfredsstillet på en afslappet måde, så der er rig mulighed for at nyde Islands unikke natur.

Højdepunkter på denne rejse er:

Lavaområdet Krýsuvík
Sydkysten med Seljalandsfoss og Skógafoss vandfaldene
Vulkanerne Katla og Eyjafjallajökull
Hel dag på Vestmannaøerne
Dronningevulkanen Hekla
Den Gyldne Cirkel
Geysir springkilder
Gullfossvandfaldet
Bispesædet Skálholt
Vulkankrateret Kerid
Islands hjerte – Thingvellir National park
Hovedstaden Reykjavik
….og meget mere!

Inkluderet er:

Fly t/r med Icelandair
20 kg bagage og håndbagage
Skatter/afgifter inkl bidrag til rejsegarantifonden
Al transport med Henning Andersen som guide
2 overnatninger på Hotel Eyjafjallajökull
1 overnatning på Hotel Geysir
2 overnatninger på 3 stjerne hotel i Reykjavik
Morgenmad alle dage
Middage undtagen dag 4
Færgebillet til Vestmannaøerne
Adgang til:
Geysir centret
Hekla centret
Eyjafjallajökull centret
Bestil online og spar 1.100 kr.

Se billederne – Den store vulkanrejse på BP Travels hjemmeside:
se https://www.bptravel.dk/tours/den-store-vulkanrejse-til-island

Se billederne – Vulkanrejsen på BP Travels hjemmeside:
se https://www.bptravel.dk/tours/den-store-vulkanrejse-til-island

Bestil online til B.P.Travel og spar kroner 1100,00.

Udførligt program er her:

DEN STORE VULKANREJSE
med Henning Andersen
04.-09. juni 2018

Rejseplan

04. juni. Ankomst – Krýsuvik – Sydkysten
06:00 Check-in Københavns Lufthavn
07:50 Flyafgang med Icelandair
09:00 Ankomst til Keflavik Lufthavn

Vi mødes med vores rejseleder Henning Andersen i Kastrup Lufthavn for indcheckning og tidlig afgang med Icelandair til Island. Ved ankomsten til Keflavik Lufthavn modtages vi af vores buschauffør og det spændende Islandseventyr påbegyndes. Vi kører ad Reykjanes-halvøens nye sydlige vej forbi de fantastiske lavalandskaber til Krysuvik, et geotermisk område med varme kilder og mange mudderkilder. Videre herfra ad ringvej 1 til Sydkystens betagende bjerglandskab med bl.a. vandfaldene Seljalandsfoss og Skogafoss. Videre til byen Vik, der ligger nedenfor gletsjeren Myrdalsjøkull med vulkanen Katla, der ved sine udbrud smelter enorme mænger af is, som bliver til mudder og vandstrømme, der oversvømmer alt landskab i nærheden. Herfra til det billedskønne område Hellisholar i Fljotshlið, hvor vi er indkvarteret 2 nætter på Hotel Eyjafjallajökull med dejlig udsigt til vulkanen, der i 2010 var i udbrud og sendte vulkanskyer op i atmosfæren og forstyrrede lufttrafikken i hele Europa.
En dejlig begivenhedsrig dag er slut og en lækker middag venter os.
05. juni. Vestmannaøerne.

Efter morgenmaden, tager vi færgen fra Landeyjarhöfn til Vestmannaøerne, hvor vi skal på en rundtur på hovedøen Heimaey, hvor Henning vil fortælle om det store vulkanudbrud i 1973 og undervejs gør vi flere stop ved vulkanen. Vi besøger Eldheimar vulkanmuseum, med de mange udstillingsmontre. Eftermiddags færgeafgang til hovedlandet og tilbage til vores Hotel Eyjafjallajökull
Endnu en flot begivenhedsrig dag og igen en lækker middag i Fljotshlid,
06. juni Dronningevulkanen Hekla, Gullfoss og Geysir

I dag starter vi kl. 9.00 med besøg i Njals – museet i byen Hvolsvöllur, for at stifte bekendtskab med de personer, der optrådte i Njall´s Saga, den mest berømte af de islandske sagaer. Herefter kører vi med vores bagage i bussen først til vulkanen Hekla, hvor vi har stop for at fotografere denne berygtede vulkan men også for kort at besøge Heklacentret med udstillingsmontre for Heklas udbrudsteknik, som Henning vil forklare om. Herefter venter vores trofaste chauffør for at køre os til Gullfoss, Islands berømteste vandfald. Vi har god tid til at udforske og nyde dette smukke vandfald der fordeler sig på flere platauer i elven Hvítá´s kløfter, en uforglemmelig oplevelse. Herefter bevæger vi os videre til det spektakulære Geysir-område, hvor vi ser nærmere på de varme springkilder og nyde dette unikke naturfænomen med geysiren Strokkur, der springer ca. 10-15 meter i vejret med kogende vand ca. hvert 10. minut. Vi overnatter på Hotel Geysir og det betyder at vi selv kan nyde geysiren Strokkur springe igen og igen efter en dejlig middag på hotellet.

07. juni. Bispesædet Skálholt, Kerid krateret, Thingvellir og Reykjavik
Efter dejlig morgenbuffet på hotellet fortsætter vi til Islands berømte bispesæde Skálholt, der i en middelalderperiode blev betragtet som Islands hovedstad. Vi stopper for at se kirken og kører derefter videre til vulkankrateret Kerid, der er et typisk eksplosionskrater og dannet i forhistorisk tid. Videre til Thingvellir Nationalpark, der er Islands helligste og mest historiske sted. Tingvellirsøen er den største i landet og her viser landskabet tydeligt de dramatiske pladebevægelser, hvor man kan se henholdsvis kanten af den amerikanske og den euroasiske kontinentalplade, der trækker sig fra hinanden med 2 cm årligt tværs ind igennem Island. Henning forklarer om denne geologiske proces.
Vi kører tværs over Tingvellir ad Uxahryggir(Okseryggen) op til en udsigtsplatform for at nyde udsigten over sletten mod vulkanen Skjaldbreidur(det brede skjold) i baggrunden. Herefter videre til hovedstaden Reykjavik, hvor vi indkvarteres på det centrale hotel Fosshotel Lind de næste to nætter. Reykjavik byder på et væld af spændende restauranter og i aften kan du frit vælge restaurant efter egen smag.

08. juni: Hovestaden Reykjavik
I dag bevæger vi os om formiddagen rundt i Reykjaviks centrum med Henning, der forklarer om Islands hovedstad, bl.a. med besøg i Hallgrimskirken. Herefter har vi eftermiddagen fri til selv at gå på opdagelse. Måske et museumsbesøg eller en svømmetur i det store udendørs svømmebassin i Reykjavik med det varme kildevand fra jordens indre. Enhver islænding med respekt for sig selv går i det varme vand mindst engang om dagen. Om aftenen mødes vi kl. 19.00 på Restaurant Reykjavik, en af de ældste restauranter i centrum, hvor vi har afskedsmiddag.

09. juni: Reykjavik – hjemrejse
Vi har hele formiddagen til fri disposition. Har du stadigvæk mod på flere udflugter/oplevelser kan vi anbefale at der vælges f.eks hvalsafari, ca 3 times sejlads i Faxafloi bugten hvor der er afgang fra Reykjavik Havn kl. 09:00. Du kan også vælge at besøge og bade i Den Blå Lagune hvor du bliver afhentet på hotellet og kørt ud til lagunen og efter badning i en god time er der busafgang direkte til Keflavik Lufthavn for check-in
13:00 – Busafgang fra hotellet til Keflavik Lufthavn og check-in
16:10 Flyafgang med Icelandair
21:10 Ankomst til København




Fuegos udbrud dræbte mennesker…

Et par ord om dødsårsagen til de om komne ved Fuegos udbrud.

Det var hovedsageligt pyroklastiske askelaviner, der dræbte indbyggerne – ikke flydende lava – ellers ville man ikke kunne finde ligene af de omkomne.
Det betyder igen, at det er hede skyer af gasser –  aske og mindre stenblokke, der griller alt levende til døde på sekunder. Sådanne askeskyer kan have en temperatur på helt op til ca. 800 grader Celsius og rutsjer nedad vulkanflanken med en fart på flere hundrede kilometer i timen.

En pyroklastisk askelavine er en lavine bestående af overophedede vulkanske gasser og småsten, der som buldrende ildtornadoer bevæger sig nedover vulkanens flanke . Navnet  pyroklast kommer af ordet pyro(ild) og klast(itubrækket). Pyroklastiske strømme kan have skiftende temperaturer på fra flere hundrede grader til helt op til 900 graders Celsius og gløder så det ligner en glødende sky.

Det er noget af det farligste en vulkan kan gøre. Alle vulkaner er farlige i deres udbrudsformer, men dette fænomen kommer oftest som et lyn fra en klar himmel og dannes ved vulkanudbrud af den mere eksplosive type og med sejtflydende magma(lava), hvorfra gasserne har sværere ved at undvige. Herved opbygges der overtryk i vulkanen, der udløses i kraftige eksplosioner. 

Henning Andersen: www.vulkaneksperten.dk




Fuego i udbrud…

 

Den ca. 3700 meter høje stratovulkan -d.v.s. keglevulkan – Fuego(Fuego betyder Brand) i Guatemala er i udbrud. Det er en af de mest virksomme vulkaner i landet. Mange eksplosive udbrud har fundet sted igennem tiderne. Vulkanen producerer aske, lavastrømme – glødende gas – og askelaviner og lahars. 

Fuegos udbrud har kostet mange menneskeliv igennem tiderne. Dels ved askenedfald – lahars – der er floder af aske og mudderstrømme, der som vandfald vælter nedover vulkanens flanker og drukner alt i oplandet. 

Denne vulkan tilhører Subduktionsvulkantypen – d.v.s. et område, hvor to af jordskorpens plader mødes og presses imod hinanden, og den letteste – ofte oceaniske – presser sig ned i kappen under den anden kontinentale skorpe – altså underskydning. Derved sker der en delvis opsmeltning af den neddykkende plade, og det nydannede magma har ofte en mere sejtflydende konsistens. Dette medfører, at den opstigende magma vil danne mere eksplosive vulkaner på jordens overflade, da den sejtflydende lavas konsistens bevirker, at gasserne har sværere ved at undslippe i vulkanens udbrud. Man kalder det også for en destruktiv pladegrænse.

Ofte er der i artikler nævnt, at en neddykkende havbundsplade er mere vandholdig end ellers, og det er da også rigtigt, at der er H2O med ned, men det anvendes hovedsageligt til mineraldannelsen, bl.a. amfibolens tilstedeværesle i magmaet, men det er ikke det, som giver den eksplosive vulkanisme, det er derimod SiO2 – indholdet(kiselsyre) og den deraf seje smeltemasse.

I tilfældet Guatemala, der har 24 vulkaner, presses Cocospladen ned og ind under den nordamerikanske kontinentale plade. Kort og godt den lavatype , der kommer ud af Fuego er mere sejtflydende end f.eks. Hawaiis Kilauea, der også er i udbrud. Dette giver mere eksplosivitet i udbrudsrytmen og som følge heraf de kraftigere udbrud.

Copyright: Henning Andersen – www. vulkaneksperten. dk 20764247 og 38193411.