Agungs rasen

Tusinder på flugt efter årtiers stilhed – her er forklaringen på vulkanen Agungs rasen

27. nov. 2017, 20:20
af David Buch

Vulkanen Agung på Bali er vækket til live efter årtiers hi. Lavastrømmene fra seneste udbrud i 1963 dræbte omkring 10.000.
Myndighederne på den indonesiske ø Bali har hævet alarmberedskabet til det højeste niveau og op mod 100.000 mennesker er blevet evakueret, fordi vulkanen Agung for anden gang på en uge har været i udbrud.
Ifølge de indonesiske katastrofemyndigheder kan der høres mindre eksplosioner fra toppen af vulkanen, samtidig med at der stiger askeskyer op.
– Alarmberedskabet er hævet til det højeste niveau. Vi kan mærke konstante rystelser nu, siger vulkanekspert Gede Suantika, der arbejder for den indonesiske regering.
Agung er en 3161 meter høj såkaldt keglevulkan på øens østlige side, der er kendt for at kunne danne eksplosive udbrud med glødende askelaviner – også kaldet pyroklastiske lavastrømme.
Altødelæggende og dødbringende lavastrømme
Netop disse pyroklastiske lavastrømme er de mest ødelæggende og dødbringende. Det fortæller Thomas Kokfelt, som er seniorforsker ved forskningsinstitutionen GEUS, De Nationale Geologiske Undersøgelser.
– Disse lavastrømme ødelægger alt på deres vej, og kan i princippet rejse op mod 100 kilometer. Ved de to forrige udbrud i 1963 og i 1843 rejste lavastrømmene dog kun 10-12 kilometer. Men med en fart på flere hundrede kilometer i timen og en lavatemperatur på op mod 500 grader er det også alvorligt nok.
Agung spyr aske i flere kilometer højde. Foto: Scanpix
Det sidste udbrud i 1963 krævede omkring 10.000 dødsofre – blandt andet, fordi man ikke tog myndighedernes advarsler alvorligt nok. Derfor mener Thomas Kokfelt, at der er god grund til at tage advarslerne alvorligt denne gang.
• Agung er en 3161 meter høj såkaldt keglevulkan.
• Ved udbruddet i 1963 blev en søjle af glødende sten og aske slynget 10 km i vejret.
• Keglevulkaner som Agung er kendt for at producere såkaldte pyroklastiske lavastrømme, der er de mest altødelæggende og dødbringende.
• Lavastrømmen rejste i 1963 op mod 10-12 kilometer og dræbte omkring 10.000 mennesker.
• Op mod 100.000 mennesker er blevet evakueret inden for den seneste uges tid af frygt for et nyt udbrud.
• Bali placeret i den såkaldte “ildring”, der er et seismisk område, hvor vulkaner og jordskælv forekommer særligt hyppigt.
– Det er meget svært at forudsige, om Agungs udbrud i denne omgang vil føre til regulære lavastrømme som i 1963. Én ting er dog sikkert. Der foregår et og andet nede i vulkanen lige nu, og så er det op til trykket i vulkanen og andre faktorer, om der vil komme et eksplosivt udbrud. Så det bedste man kan gøre, hvis man befinder sig i området, er at lytte til myndighederne og følge deres instruktioner, siger Thomas Kokfelt til TV 2.
Det sker der inde i Agung
Agung er en såkaldt subduktions-vulkan. Ordet subduktion betyder underskydning, og det dækker over et område, hvor to af jordskorpens plader mødes og presses imod hinanden.
Agung har været i udbrud to gange inden for den seneste uge. Onsdag blev der registreret en 700 meter høj askesky, og lørdag kunne så ses et rødglødende skær fra lavaen i krateret. Foto: JOHANNES CHRISTO / Scanpix Denmark
Den letteste plade – ofte den oceaniske – presser sig ned i kappen under den anden kontinentale plade – deraf betegnelsen underskydning.
Ved underskydning sker der en delvis smeltning af den neddykkende plade, og det nydannede magma har en sejtflydende konsistens. Modsat såkaldte skjoldvulkaner, som man finder på blandt andet Hawaii, der producerer en mere letflydende lavastrøm
Bolig for guder og dæmoner
Indonesien er det land i verden med flest virksomme vulkaner – cirka 150. Fra tidernes morgen har man betragtet vulkanerne som en vigtig del af livet. Hver vulkan var bolig for guder og dæmoner.
Vulkanen Agung på Bali. Foto: Reuters/Darren Whiteside
Da man ingen kontrol havde over disse mægtige naturkræfter, var det eneste, man kunne gøre at ofre til de ånder, der talte gennem ilden. De måtte formildes. Vulkanudbrud sås som et varsel om politiske og sociale omvæltninger eller anden form for menneskelig tåbelighed.
Agung kaldes blandt lokale for Gunung Agung – bjergenes bjerg. Balis indbyggere er hinduer, og de mener, at Agung er hjem for de tre guder – skaberen Brama, opretholderen Vishnu og ødelæggeren Shiva. Det gælder om at leve i harmoni med de skabende og ødelæggende kræfter inde i vulkanen.
50 meter dyb flod af lava
Fra Agung kommer det gode i form af vand, som overrisler markerne og den frugtbare vulkanjord, der ved forvitring giver næring til planterne, men fra Agung kommer også ild, lava og aske, som det skete i 1963, da vulkanen brød ud i lys lue.
En uge senere, da Agung var faldet til ro, var en 50 meter dyb, dampende varm flod af lava alt, der var tilbage. Templet, byen og mennesker var forsvundet. Mange tusinder var døde.
Agungs ødelæggelser i 1963 var massive, og op mod 10.000 mennesker mistede livet. Foto: Wikimedia
Helvedes mund havde åbnet sig, men de indbyggere, der boede ved vulkanen og havde overlevet, ville hellere blive boende frem for at bosætte sig et nyt sted. Balineserne tilgav hurtigt deres hellige vulkan Agung.
Agung ligger på Balis østside, og myndighederne har oprettet en evakueringszone i en radius af ti kilometer omkring vulkanen. Frygten for et ødelæggende vulkanudbrud har fået myndighederne til at lukke hovedlufthavnen på øen. Lukningen har resulteret i at flere turister er strandet.

Kilde: Vulkaneksperten.dk v. Henning Andersen.

Copyright: TV2.

image_print